Skip to main content
Af Jørgen Steen

Fjeldrype

Grønlandsk navn: Aqisseq
Latinsk navn: Lagopus mutus
Engelsk navn: Rock Ptarmigan
Klasse: Fugle
Orden: Hønsefugle
Familie: Skovhøns

Fjeldrype lever og yngler i hele Grønland. Den yngler hyppigst i de mest frodige fjeldområder, men den træffes ikke i højfjeldet. Fjeldrypen er normalt en standfugl. De nordligste bestande trækker dog længere sydpå fra oktober til februar.

Kendetegn
Fjeldrypen er en hønsefugl, der skifter fjerdragt alt efter sæsonen. Om vinteren er fuglen helt hvid med sort hale, hvorimod den om sommeren er brun. Hannen er brunsort med gulbrune pletter, mens hunnen har brunsorte fjer med gule tværbånd. Vingerne er altid hvide.

Føde
Fjeldryper æder bær, skud og andre plantedele.

Fakta

  • Levested: Fjeldet
  • Forekomst: Almindelig
  • Vingefang: ca. 57 cm
  • Længde: 32-41 cm
  • Vægt: 350-740 g
  • Kuldstørrelse: 3-13 æg
  • Antal kuld: 1 pr. år
  • Rugetid: 21-24 dage

Vidste du det?

Bestanden af fjeldryper varierer meget i antal og kan svinge mellem at være almindelig til kun at findes spredt hist og her. De år, hvor bestanden af ryper er i top, kaldes for ”rypeår”.

Fakta

  • Levested: Fjeldet
  • Forekomst: Almindelig
  • Vingefang: ca. 57 cm
  • Længde: 32-41 cm
  • Vægt: 350-740 g
  • Kuldstørrelse: 3-13 æg
  • Antal kuld: 1 pr. år
  • Rugetid: 21-24 dage

Vidste du det?

Bestanden af fjeldryper varierer meget i antal og kan svinge mellem at være almindelig til kun at findes spredt hist og her. De år, hvor bestanden af ryper er i top, kaldes for ”rypeår”.