Latinsk navn: Daphnia pulex
Engelsk navn: Water flea
Tysk navn:Wasserflöhe
Svensk navn:Mindre dammvattenloppa
Norsk navn:Dafnie
Klasse: Krebsdyr
Orden: Diplostraca
Familie: Dafnier

Dafnier er almindeligt udbredte i Danmark. De lever i stillestående, næringsrigt vand som vandhuller, søer, damme og grøfter. De kan også forekomme i rolige vandløb. Dafnier findes ofte i store antal.

Kendetegn
Dafnier er meget små, gennemsigtige dyr på blot få mm. På hovedet har dafnier en hætteformet skal, et stort øje samt to par følehorn. Det bageste par følehorn bruges til at svømme. Derudover har dafnier 4-6 par bladfødder, som bruges til at finde føde med. Dafnier opbevarer om sommeren deres æg i rugehulen under skjoldet.

Føde
Dafnier lever af planteplankton, som filtreres fra vandet med bladfødderne.

Latinsk navn: Inachis io
Engelsk navn: Peacock Butterfly
Tysk navn:Tagpfauenauge
Svensk navn: Påfågelöga
Norsk navn:Dagpåfugløye
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Takvingefamilien
Gruppe: Dagsommerfugle

Dagpåfugleøje er meget almindelig i Danmark. Den kan ikke forveksles med andre sommerfugle.

Kendetegn
Dagpåfugleøje kendes på de blå og gule øjepletter på de rødbrune vinger. Hvis en dagpåfugleøje bliver truet, fx af en fugl, der vil spise den, folder den sine vinger ud og truer fuglen ved at vise sine store øjepletter. Fuglen tror måske, det er øjnene fra et rovdyr og trækker sig bort i en fart.

Føde
Den voksne dagpåfugleøje lever især af nektar, men den suger også saft fra træer og fra frugt. Larven lever udelukkende af blade fra brændenælder.

Grønlandsk navn: Niviugak timmiuaartoq
Latinsk navn: Rhamphomyia nigrita
Engelsk navn: Dance Fly
Klasse: Insekter
Orden:Tovinger
Familie:Dansefluer

I Grønland findes fire arter af små og mellemstore dansefluer. Arterne forekommer i både SV, V- og NØ-Grønland.

Kendetegn
Dansefluer er behårede og børsteklædte med et næsten kuglerundt hoved og en slank snabel. Dansefluer parrer sig i luften. Hannerne tiltrækker hunnerne ved at ”danse” i små flokke.

Føde
Voksne dansefluer æder insekter, især andre fluer. Byttet fanges i flugten eller på jorden i løb. Nogle larver af dansefluer er rovdyr.

Latinsk navn: Chironomus plumosus
Engelsk navn: Buzzer Midge
Tysk navn: Zuckmücken
Svensk navn:Fjädermyggor
Norsk navn: Fjærmygg
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Dansemyg

Der findes over 400 forskellige arter af dansemyg i Danmark. Fælles for dem er, at de ikke stikker. Dansemyggene lever både inde i landet, ved vådområder og nær kysten. Larverne lever på bunden af vandhuller, søer, brakvand og vandløb.

Kendetegn
Dansemyg har en lang krop og to forholdsvis korte vinger. Benene er fine og lange. Hannen har fjerlignende antenner, mens hunnen har tynde antenner. Dansemyg kan være grå, gule, sorte eller grønne. Larverne er ormelignende og kan være både røde, glasklare og grønne.

Føde
Voksne dansemyg tager ikke føde til sig. De lever kun ganske få dage. Larverne æder alger, plantedele, bakterier, krebsdyr samt andre myggelarver.

Grønlandsk navn: Ippernaq niviortartoq
Latinsk navn: Ablabesmyia pulchripennis
Engelsk navn: Chironomids (Non-biting midges)
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Dansemyg

Dansemyg er meget talrige og dominerende i Arktis. Der findes over 100 arter i Grønland, hvoraf nogle er almindelige og vidt udbredte i V-Grønland. Dansemyggenes larver er et vigtigt fødegrundlag for mange fuglearter samt for fjeldørred.

Kendetegn
Dansemyg har en lang, slank bagkrop, en pukkel på brystet og ret korte vinger. Hannen har fjerbuskede antenner. Dansemyg optræder ofte i meget store sværme.

Føde
Voksne dansemyg lever ofte kun ganske få dage og tager ikke føde til sig. De har svagt udviklede munddele og stikker ikke.

Latinsk navn: Atypus affinis
Engelsk navn: Purse-web Spider
Tysk navn: Gemeine Tapezierspinne
Svensk navn:Tapetseraspindel
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Fugleedderkopper

Dansk fugleedderkop er sjælden og findes kun få steder i Danmark. Den lever på sandede, sydvendte skråninger med små træer, lyng og spredte buske. Edderkoppen kræver sol og lang kontinuitet. Dansk fugleedderkop kaldes også nordlig fugleedderkop eller tapetserfugleedderkop.

Kendetegn
Dansk fugleedderkop er en stor, kraftig edderkop med store, fremadrettede giftkroge og en tæt, håret bagkrop. Edderkoppen er mørkebrun til brunviolet. Hunnen har korte ben og en stor bagkrop. Hannen er mindre, har længere ben og en mindre bagkrop. 

Føde
Fugleedderkoppen æder bænkebidere, græshopper, fluer, tusindben, biller og andre smådyr og insekter.

Latinsk navn:Polygonia c-album
Engelsk navn:Comma butterfly
Tysk navn: C-Falter
Svensk navn: Vinbärsfuks
Norsk navn: Hvit C
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie:Takvingefamilien

Der hvide C er en dagsommerfugl og en del af takvingefamilien. Arten en den danske sommerfugl, som har mest takkede vinger. Den er nu udbredt i hele Danmark, men fandtes tidligere mest mod øst.

Kendetegn
Den voksne sommerfugl har orangebrun overside med mørke områder. Vingeundersiden er gråbrun med en C-lignende tegning, som har givet arten navn. Larven er meget tornet med orange ryg forrest og hvidlig ryg bagest. Siderne er blåsorte med et orange mønster.

Latinsk navn: Satyrium w-album
Engelsk navn: White-letter
Tysk navn: Ulmen-Zipfelfalter
Svensk navn:Almsnabbvinge
Norsk navn: Almestjertvinge
Klasse: Insekter; Orden: Sommerfugle; Familie: Blåfuglefamilien

Det hvide W er en lille dagsommerfugl i blåfuglefamilien, som er knyttet til elmetræer. Den skjuler sig ofte højt i trækronerne. ​Det hvide W ses mest almindeligt i Nordøstsjælland.​

Kendetegn
Det hvide W er en lille sommerfugl med et vingefang omkring 23–32 mm. ​ Oversiden er ensfarvet mørkbrun og ses sjældent, fordi sommerfuglen som regel hviler med lukkede vinger. Undersidens gråbrune farve og den karakteristiske hvide, W‑formede linje på bagvingen ses tydeligt. ​

Føde
Arten er tæt knyttet til elmetræer, hvor æggene lægges enkeltvis på smågrene eller i nærheden af knopper, som larverne spiser af i det tidlige forår.

Latinsk navn: Riparia riparia
Engelsk navn: Bank swallow
Tysk navn: Uferschwalbe
Svensk navn: Backsvala
Norsk navn: Sandsvale
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Svaler

Digesvalen findes i hele Danmark, hvor den især yngler i grusgrave. Digesvalen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i april og trækker bort igen til Afrika i september.

Kendetegn
Digesvalerne er brune på oversiden af vingerne og lyse på undersiden med brede brune bånd over brystet. Digesvalens hale er mindre kløftet end halen hos andre svalearter.

Føde
Digesvalen finder føde i luften. Den jager flyvende insekter som myg, fluer og biller samt svævende edderkopper. Jagten på føde sker sædvanligvis i flok og ofte over søer og moser.

Latinsk navn: Succisa pratensis
Engelsk navn: Devil's-bit
Tysk navn: Gewönlicher Teufelsabbiss
Svensk navn: Ängsvädd
Norsk navn:Blåknapp
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kartebolleordenen
Familie: Kartebollefamilien

Djævelsbid er en almindelig, flerårig urt. Planten vokser på fugtig, ofte tørveholdig bund ved moser, på enge, heder og i nåleskove.

Rod, stængel og blade
Planten har en kort jordstængel, der afsluttes brat. Stænglen er opret og dunhåret med modsatte blade. De nederste blade er omvendt ægformede, mens de øverste blade er lancetformede.

Blomster og frugter
Blomsterne er blå, men også rødviolette eller hvide. De er 4-tallige og er samlet i halvkugleformede, langstilkede, kurvlignende hoveder omgivet af svøbblade. Blomsten har uregelmæssigt rørformet krone, yderbæger, børsteformet bæger og er 4-delt. Frugten er en nød, der omgives af yderbæger.

Latinsk navn: Episyrphus balteatus
Engelsk navn: Marmalade Hoverfly
Tysk navn: Hainschwebfliege
Svensk navn:Flyttblomfluga
Norsk navn: Dobbeltbånder blomsterflue
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Svirrefluer

Dobbeltbåndet svirreflue er almindelig og udbredt overalt i landet. Svirrefluen findes på mange forskellige levesteder og ses meget tit i haver. Hunner af dobbeltbåndet svirreflue kommer til Danmark, når det bliver forår, og lægger æg. I varme somre kan der være milliarder af dobbeltbåndet svirrefluer herhjemme.

Kendetegn
Dobbeltbåndet svirreflue har store, runde øjne, korte antener og to klare vinger. Bagkroppen er orangebrun med sorte tværbånd. Dobbelte bånd på 3. og 4 bagkropsled er karakteristisk for arten.

Føde
Dobbeltbåndet svirreflue lever af pollen og nektar fra blomster. Larverne er rovdyr og æder bladlus.

Latinsk navn: Gallinago gallinago
Engelsk navn: Common snipe
Tysk navn:Bekkasine
Svensk navn: Enkelbeckasin
Norsk navn:Enkeltbekkasin
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og trækker bort igen i november. Den overvintrer i Vesteuropa eller Nordvestafrika. Dobbeltbekkasinen er almindelig i hele landet, men den yngler helst i fugtige områder som enge eller ved søer og moser. Rederne skjules i fordybninger i græs.

Kendetegn
Dobbeltbekkasinen er en vadefugl med et meget langt næb, der udgør 1/3 af den samlede længde. Fjerdragten er brunlig med gyldne, lyse striber på ryggen, og halen er afrundet. De yderste halefjer er lyse.

Føde
Det meget lange næb anvendes til at finde føde i jorden. Føden består mest af regnorme, biller, snegle og insekter.

Grønlandsk navn:Sigguttooq
Latinsk navn:Gallinago gallinago
Engelsk navn: Common Snipe
Klasse:Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Sneppefugle

Dobbeltbekkasin kan ses i Grønland på fugtige græsbredder ved søer og elve, ved kær og på sumpede enge. Dobbeltbekkasinen forekommer ret sjældent i landet, men gæster dog af og til SØ-Grønland.

Kendetegn
Dobbeltbekkasinen er en vadefugl med et meget langt, lige næb og lange tæer. Fjerdragten er brunlig med gulbrune striber på ryggen og hovedet. Brystet og siderne har desuden mørkebrune pletter og striber.

Føde
Dobbeltbekkasinen æder orme, insekter, snegle og krebsdyr.

Grønlandsk navn:Nimeriarnaq oriaaq
Latinsk navn:Lycodes eudipleurostictus
Engelsk navn: Doubleline Eelpout
Klasse: Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie:Ålekvabbefamilien

Dobbeltlinjet ålebrosme lever i de vestgrønlandske fjorde og langs vestkysten, i Davvisstrædet og Baffin Bugten samt i Kejser Franz Josephs Fjord i Ø-Grønland. Ålebrosmen lever på mudderbund på 250-900 meter dybt vand ved temperaturer på eller under 0 grader.

Kendetegn
Ålebrosmen er langhalet, brunlig med lyse tværbånd og dækket af skæl på hele kroppen. Fisken kan kendes på de to sidelinier. Brystfinnens midterste stråler er mindre end de yderste.

Føde
Føden består af bunddyr, især krebsdyr, børsteorme, pølseorme og slangestjerner.

Latinsk navn: Pyrrhula pyrrhula
Engelsk navn: Bullfinch
Tysk navn: Gimpel
Svensk navn: Domherre
Norsk navn:Dompap
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Finker

Dompappen ses i Danmark hele året. Den er en almindelig ynglefugl. Om vinteren kommer mange dompapper nordfra på træk til Danmark, hvor de finder føde.

Kendetegn
Hannen kendes på den røde underside, den sorte kalot og den grå ryg. Hunnen er mere ensfarvet. Hos begge køn ses den hvide gump lige bag benene. De hvide vingebånd er meget tydelige, når dompappen flyver. Dompappens næb er kort og tykt.

Føde
Dompappen lever især af knopper, bær og frugt, men om sommeren spiser den også mange insekter.

Latinsk navn: Pseudotsuga menziesii
Engelsk navn:Douglas fir (Oregon Pine)
Tysk navn:Douglasien
Svensk navn:Douglasgran
Norsk navn:Douglasgran
Gruppe:Træer 
Klasse:Nåletræer
Orden:Granordenen 
Familie: Granfamilien

Douglasgranen stammer fra Nordamerika. Den blev indført til Danmark i 1860’­erne. Douglas udgør sammen med lærk, thuja og hvidgran ca. 5% af skovarealet i Danmark. Douglas står bedre fast i stormvejr end fx rødgranen. Douglas kendes bl.a. på koglerne, som har små spidser med tre flige, der stikker frem under dækskællene. I Nordamerika bliver douglas­granerne op til 90 meter høje med en diameter på næsten 5 meter.

Nåle og kogler
Nålene hos douglas er 2-3 cm lange, lysegrønne og bløde. De har to lysegrønne striber på undersiden og en fure på oversiden. Koglerne er 5-10 cm lange og hænger nedad. De kendes på spidserne, som stikker frem mellem skællene. Frøene er ca. 5 mm lange og sidder på en lille vinge.

Latinsk navn: Sialis lutaria
Engelsk navn: Alderfly
Tysk navn: Wasserflorfliegen
Svensk navn:Almän sävslända
Norsk navn:Gjørmemudderflue
Klasse: Insekter
Orden: Dovenfluer
Familie: Sialidae

Den voksne dovenflue ses ofte langs bredderne af søer og vandløb om foråret. Dovenfluens larve er et rovdyr, som kan leve i mudret og let forurenet vand. Dovenfluen er udbredt og almindelig i hele Danmark.

Kendetegn
Den almindelige dovenflue er meget mørkebrun eller næsten sort. Vingerne har tydelige ribber, som gør nemt at kende dovenfluerne fra vårfluer. Larven kendes på sit halevedhæng samt de mange vedhæng til gællerne på bagkroppen.

Føde
Dovenfluens larve er et rovdyr, som især spiser orme, snegle og myggelarver. De voksne dovenfluer spiser ikke i de få døgn, de lever over vandet.

Latinsk navn: Cynomya mortuorum
Engelsk navn: Fly of the dead
Tysk navn: Totenfliege
Svensk navn: Cynomya mortuorum
Norsk navn: Dødsflue
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Spyfluer

Dødsfluen er almindelig i hele Danmark. Den har fået sit navn, fordi den lever mest af ådsler og bliver hurtigt tiltrukket af lugten af ​​rådnende kød. Hunfluen lægger sine små æg på ådsler, og udviklingen fra æg til voksen sker på cirka 35–40 dage. Som voksen flue lever den også af blomsterpollen og ses ofte i skovlysninger.

Kendetegn
Dødsfluen kendes især på sit gule hoved, sin metalblå krop samt de fine sorte hår på brystet. bagkroppen har en grålig til metalblå, skinnende glans. Vingerne er gennemsigtige, og fluen kan forveksles med andre gulhovedede spyfluer, men den adskilles ved sin metalblå krop. Benene er sorte og kraftige.

Døgnfluer er en insektorden, som er knyttet til ferskvand. Mange voksne døgnfluers liv varer kun få timer, hvilket har givet insekterne deres navn. Der kendes over 40 forskellige arter af døgnfluer i Danmark.
De voksne, flyvende hanner parrer sig med hunnerne og dør umiddelbart efter. Hunnerne hos nogle arter flyver derefter mod strømmen og lægger æg længere oppe i vandløbet. Så undgår de bedst muligt, at larverne bliver ført med strømmen og væk fra vandløbet.

Kendetegn
Døgnfluenymferne kendes for de fleste arters vedkommende på deres tre haletråde. Mange arters nymfer har desuden store gælleblade, som sørger for, at de kan optage ilt fra vandløbet. 

Føde
Døgnfluenymferne lever især af alger, planteplankton eller organisk materiale fra bunden af vandløb og søer. Voksne døgnfluer tager ikke føde til sig.