Latinsk navn: Gallinago gallinago
Engelsk navn: Common snipe
Tysk navn:Bekkasine
Svensk navn: Enkelbeckasin
Norsk navn:Enkeltbekkasin
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og trækker bort igen i november. Den overvintrer i Vesteuropa eller Nordvestafrika. Dobbeltbekkasinen er almindelig i hele landet, men den yngler helst i fugtige områder som enge eller ved søer og moser. Rederne skjules i fordybninger i græs.

Kendetegn
Dobbeltbekkasinen er en vadefugl med et meget langt næb, der udgør 1/3 af den samlede længde. Fjerdragten er brunlig med gyldne, lyse striber på ryggen, og halen er afrundet. De yderste halefjer er lyse.

Føde
Det meget lange næb anvendes til at finde føde i jorden. Føden består mest af regnorme, biller, snegle og insekter.

Grønlandsk navn:Sigguttooq
Latinsk navn:Gallinago gallinago
Engelsk navn: Common Snipe
Klasse:Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Sneppefugle

Dobbeltbekkasin kan ses i Grønland på fugtige græsbredder ved søer og elve, ved kær og på sumpede enge. Dobbeltbekkasinen forekommer ret sjældent i landet, men gæster dog af og til SØ-Grønland.

Kendetegn
Dobbeltbekkasinen er en vadefugl med et meget langt, lige næb og lange tæer. Fjerdragten er brunlig med gulbrune striber på ryggen og hovedet. Brystet og siderne har desuden mørkebrune pletter og striber.

Føde
Dobbeltbekkasinen æder orme, insekter, snegle og krebsdyr.

Grønlandsk navn:Nimeriarnaq oriaaq
Latinsk navn:Lycodes eudipleurostictus
Engelsk navn: Doubleline Eelpout
Klasse: Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie:Ålekvabbefamilien

Dobbeltlinjet ålebrosme lever i de vestgrønlandske fjorde og langs vestkysten, i Davvisstrædet og Baffin Bugten samt i Kejser Franz Josephs Fjord i Ø-Grønland. Ålebrosmen lever på mudderbund på 250-900 meter dybt vand ved temperaturer på eller under 0 grader.

Kendetegn
Ålebrosmen er langhalet, brunlig med lyse tværbånd og dækket af skæl på hele kroppen. Fisken kan kendes på de to sidelinier. Brystfinnens midterste stråler er mindre end de yderste.

Føde
Føden består af bunddyr, især krebsdyr, børsteorme, pølseorme og slangestjerner.

Latinsk navn: Pyrrhula pyrrhula
Engelsk navn: Bullfinch
Tysk navn: Gimpel
Svensk navn: Domherre
Norsk navn:Dompap
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Finker

Dompappen ses i Danmark hele året. Den er en almindelig ynglefugl. Om vinteren kommer mange dompapper nordfra på træk til Danmark, hvor de finder føde.

Kendetegn
Hannen kendes på den røde underside, den sorte kalot og den grå ryg. Hunnen er mere ensfarvet. Hos begge køn ses den hvide gump lige bag benene. De hvide vingebånd er meget tydelige, når dompappen flyver. Dompappens næb er kort og tykt.

Føde
Dompappen lever især af knopper, bær og frugt, men om sommeren spiser den også mange insekter.

Latinsk navn: Pseudotsuga menziesii
Engelsk navn:Douglas fir (Oregon Pine)
Tysk navn:Douglasien
Svensk navn:Douglasgran
Norsk navn:Douglasgran
Gruppe:Træer 
Klasse:Nåletræer
Orden:Granordenen 
Familie: Granfamilien

Douglasgranen stammer fra Nordamerika. Den blev indført til Danmark i 1860’­erne. Douglas udgør sammen med lærk, thuja og hvidgran ca. 5% af skovarealet i Danmark. Douglas står bedre fast i stormvejr end fx rødgranen. Douglas kendes bl.a. på koglerne, som har små spidser med tre flige, der stikker frem under dækskællene. I Nordamerika bliver douglas­granerne op til 90 meter høje med en diameter på næsten 5 meter.

Nåle og kogler
Nålene hos douglas er 2-3 cm lange, lysegrønne og bløde. De har to lysegrønne striber på undersiden og en fure på oversiden. Koglerne er 5-10 cm lange og hænger nedad. De kendes på spidserne, som stikker frem mellem skællene. Frøene er ca. 5 mm lange og sidder på en lille vinge.

Latinsk navn: Sialis lutaria
Engelsk navn: Alderfly
Tysk navn: Wasserflorfliegen
Svensk navn:Almän sävslända
Norsk navn:Gjørmemudderflue
Klasse: Insekter
Orden: Dovenfluer
Familie: Sialidae

Den voksne dovenflue ses ofte langs bredderne af søer og vandløb om foråret. Dovenfluens larve er et rovdyr, som kan leve i mudret og let forurenet vand. Dovenfluen er udbredt og almindelig i hele Danmark.

Kendetegn
Den almindelige dovenflue er meget mørkebrun eller næsten sort. Vingerne har tydelige ribber, som gør nemt at kende dovenfluerne fra vårfluer. Larven kendes på sit halevedhæng samt de mange vedhæng til gællerne på bagkroppen.

Føde
Dovenfluens larve er et rovdyr, som især spiser orme, snegle og myggelarver. De voksne dovenfluer spiser ikke i de få døgn, de lever over vandet.

Latinsk navn: Cynomya mortuorum
Engelsk navn:Fly of the dead
Tysk navn: Totenfliege
Svensk navn: Cynomya mortuorum
Norsk navn: Dødsflue
Klasse: Insekter
Orden:Tovinger
Familie:Spyfluer

Dødsfluen er almindelig i hele Danmark. Den lever især af ådsler, hvilket har givet fluen sit navn.

Kendetegn
Dødsfluen kendes især på sit gule hoved, sin metalblå krop samt de fine sorte hår på brystet. Bagkroppen er skinnende mørkegrøn. Benene er sorte og kraftige.

Døgnfluer er en insektorden, som er knyttet til ferskvand. Mange voksne døgnfluers liv varer kun få timer, hvilket har givet insekterne deres navn. Der kendes over 40 forskellige arter af døgnfluer i Danmark.
De voksne, flyvende hanner parrer sig med hunnerne og dør umiddelbart efter. Hunnerne hos nogle arter flyver derefter mod strømmen og lægger æg længere oppe i vandløbet. Så undgår de bedst muligt, at larverne bliver ført med strømmen og væk fra vandløbet.

Kendetegn
Døgnfluenymferne kendes for de fleste arters vedkommende på deres tre haletråde. Mange arters nymfer har desuden store gælleblade, som sørger for, at de kan optage ilt fra vandløbet. 

Føde
Døgnfluenymferne lever især af alger, planteplankton eller organisk materiale fra bunden af vandløb og søer. Voksne døgnfluer tager ikke føde til sig.

Grønlandsk navn: Uumanikitsoq
Latinsk navn: Baetis macani
Engelsk navn:Mayfly
Klasse:Insekter
Orden:Døgnfluer
Familie:Baetidae

Der findes kun én art af døgnfluer i Grønland. Den lever i S- og V-Grønland mod nord til Upernavik. Voksne døgnfluer lever kun fra få timer til en uge. Nymferne lever i ferskvand i vandløb, elve og søer.

Kendetegn
Døgnfluer er langstrakte insekter med små antenner, meget reducerede bagvinger og to til tre lange haletråde. Nymfen mangler vinger og har 7 par gælleblade på bagkroppen.

Føde
Voksne døgnfluer har ubruelige munddele og tager ikke føde til sig. Nymferne lever af alger og plantedele, nogle også af smådyr.

Latinsk navn: Lamium album
Engelsk navn: White nettle, White dead-nettle
Tysk navn: Weisse Taubnessel
Svensk navn:Vitplister
Norsk navn: Dauvnesle
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Læbeblomstfamilien

Døvnælden findes overalt i Danmark. Den vokser især i skovbryn og langs vejkanter. Stænglerne er firkantede og dækket med bløde hår.

Blade, frugter og blomster
Bladene er hjerteformede og sidder overfor hinanden. De ligner brændenældens blade, og de har ligesom brændenælden savtakket kant, men de er uden brændhår- deraf navnet døvnælde. Blomsterne er hvide og sidder i blomsterstande inde ved stænglen. Frugterne er 4-delte små nødder.

Latinsk navn:Sambucus racemosa
Engelsk navn: Red elderberry
Tysk navn: Roter Holunder
Svensk navn:Druvfläder
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Kartebolleordenen
Familie: Desmerurtfamilien

En indtil 3 meter høj busk, som vokser spredt i hele landet, ofte enkeltvis og ikke samlede bevoksninger.

Kendetegn
Druehyld ligner almindelig hyld, men de to arter kendes fra hinanden ved at marven er lys gulbrun hos druehyld og hvid hos almindelig hyld. Bærrene er røde til forskel fra almindelig hyld, der har sorte bær.

Frugter og blomster
Druehyld har blade sammensat af 5 småblade. Blomsterne er gulliggrønne eller hvidlige og sidder samlet i en top. Frugterne er røde eller orangerøde.

Latinsk navn: Macroglossum stellatarum
Engelsk navn: Humming-bird Hawk-moth
Tysk navn:Taubenschwänzchen
Svensk navn:Större dagsvärmare
Norsk navn:Dagsvermer
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Aftensværmere
Gruppe: Natsommerfugle

Duehale er en sjælden sommerfugl i Danmark. Den besøger landet om sommeren og kan i nogle år optræde i store antal. Duehaler findes i områder med snerre og vilde blomster. Sommefuglen ses på skrænter, marker, enge og i haver. 

Kendetegn
Duehalen har en bred, tyk krop. Brystet er loddent, og bagkroppen er brun med hvide pletter og pels. Duehalen har gråbrune forvinger og orange bagvinger. Larverne er grønne eller rødbrune med hvidgule striber og rødlige pletter. 

Føde
Den voksne sommerfugl suger nektar i blomster. Larverne lever af planten snerre.

Latinsk navn: Accipiter gentilis
Engelsk navn:Northern goshawk
Tysk navn: Habicht
Svensk navn: Duvhök
Norsk navn:Hønsehauk
Klasse:Fugle Orden:Rovfugle Familie:Glenter, ørne og høge

Duehøgen yngler i hele Danmark, især i store skove, hvor den placerer sin rede i høje træer. De danske duehøge er standfugle og lever i et mindre område, hvor de hævder deres territorium året rundt.

Kendetegn
Duehøgen er den største høg i Danmark. Hunnen er markant større end hannen, men ellers er de to køn ens.
De voksne duehøge har et lyst bryst med mørke tværstriber. De er mørkebrune på oversiden. Ungfugle er længdestribede på undersiden. Duehøgen har et kraftigt bryst og en lang, bred hale.

Føde
Større fugle og små pattedyr.

Latinsk navn: Deilephila elpenor
Engelsk navn: Elephant Hawk-moth
Tysk navn:Mittelrer Weinschwärmer
Svensk navn:Dueurtsværmer
Norsk navn: Stor snabelsvermer
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Aftensværmere
Gruppe: Natsommerfugle

Dueurtsværmeren er en af de mest almindelige aftensværmere i Danmark. Den findes både i skovlysninger, skovbryn og i det åbne land.

Kendetegn
Dueurtsværmren kendes især på sin meget lyse røde farve. Larven er grøn, brun eller sort med tydelige store øjepletter. Bagest på kroppen har den er krumt "horn". Hvis larven forskrækkes, kan den trække hovedet ind i forkroppen, så den svulmer op. Øjepletterne bliver store, og den er sikkert i stand til at skræmme nogle rovfugle bort.

Føde
De voksne dueurtsværmere lever af nektar. Larverne har givet sommerfuglen sit navn, fordi de især lever på dueurt. Men de spiser også gederams og andre urter.

Latinsk navn: Lycaena virgaureae
Engelsk navn: Scarce Copper
Tysk navn: Dukaten-Feuerfalter
Svensk navn: Guldvinge
Norsk navn: Oransjegullvinge
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Blåfuglefamilien
Gruppe: Dagsommerfugle

Dukatsommerfuglen er almindelig i store dele af Danmark. Den er dog ret sjælden i Nordjylland, Sønderjylland, på Fyn og en del mindre øer. Sommerfuglen lever på heder, bakkeskråninger, blomsterrige marker og enge, overdrev og i skovlysninger.

Kendetegn
Hannen har gyldne, orangerøde vinger med sort kant og søm. Hunnen har orange forvinger med mørke pletter, sort kant og søm. Begge køn er lysebrune med sorte og hvide pletter på undersiden. Larven er grøn.

Føde
Dukatsommerfugl lever af nektar fra mange forskellige blomster. Larven lever af planter fra syrefamilien, især rødknæ og almindelig syre.

Latinsk navn: Pylaiella littoralis
Norsk navn: Perlesli
Engelsk navn: Pylaiella littoralis
Grønlandsk navn: Qaarutaasat
Gruppe: Alger
Klasse: Brunalger

Dunalge, som ofte findes sammen med almindelig vatalge, er meget almindelig langs de danske kyster, hvor den vokser på andre alger, sten og andre faste underlag. Sammen med almindelig vatalge kan dunalgen danne "fedtemøg", som er en stor sammenhængende, trådet masse, der flyder løst i vandet.

Kendetegn
Løvet er hos dunalge består af rigt forgrenede, 4-10 cm lange, tynde tråde.

Latinsk navn:Lonicera xylosteum
Engelsk navn: Fly honeysuckle
Tysk navn:Rote Heckenkirsche
Svensk navn:Skogstry 
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Kartebolleordenen
Familie: Gedebladfamilien

Dunet gedeblad er en grenet op til 4 meter høj busk. Busken findes i hele landet, hvor den ofte er plantet i skel eller eller læbælter.

Kendetegn
Dunet gedeblad kendes især på sine meget tynde grene og ovale, dunhårede, elliptiske blade.

Frugter og blomster
Blomsterne er små, hvidgule og sidder 2-3 sammen i bladhjørnene på en kort, fælles stilk. Frugterne er røde bær, der er parvis sammenvoksede.

Latinsk navn:Cupido minimus
Engelsk navn:Small blue
Tysk navn:Zwerg-Bläuling
Svensk navn: Mindre blåvinge
Norsk navn:Dvergblåvinge
Klasse: Insekter Orden: Sommerfugle Familie: Blåfuglefamilien

Dværgblåfuglen er en af de almindeligste danske blåfugle. Den findes i hele landet med størst udbredelse mod nordøst i både Jylland og på Sjælland. Blåfuglene lever ofte i kolonier på varme, tørre lokaliteter.

Kendetegn
Dværgblåfuglen er let genkendelig på grund af sin størrelse. Oversiden af vingerne er brunlig, mens undersiden, der har givet arten sit navn, er lys blågrå med mørke pletter. Dværgblåfuglen er Danmarks mindste dagsommerfugl.

Føde
Larven lever på rundbælg, som er en ærteblomst.

Latinsk navn: Falco columbarius
Engelsk navn: Merlin
Tysk navn: Merlin
Svensk navn: Stenfalk
Norsk navn: Dvergfalk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Falke

Dværgfalken er en almindelig trækgæst i Danmark forår og efterår. Enkelte fugle overvintrer også hos os. Dværgfalkene kan ses på træk i åbne områder langs kysten. Dværgfalken yngler ikke i Danmark.

Kendetegn
Hunnen er større end hannen. Hun har en mørkebrun ryg, stribet hale og plettet, lys underside. Hannen er har en blågrå overside, sorte halespidser, rødlig nakke samt plettet, rustbrun underside. Ungfuglene er brune. Dværgfalken er Europas mindste falk. Den har korte, spidse vinger samt en lang hale.

Føde
Dværgfalken lever især af af småfugle, som den jager og fanger i luften. Den tager også mus og guldsmede.

Latinsk navn: Tritia reticulata
Engelsk navn: Netted dog whelk
Tysk navn: Netzreusenschnecke
Svensk navn: Nätsnäcka
Klasse: Snegle
Orden: Neogastropoda
Familie: Konkyliesnegle

Dværgkonk er almindelig i alle danske farvande. Den er især meget talrig i fjordene. Sneglen lever normalt på lavt vand fra kysten og ud til ca. 10 meters dybde nedgravet i sand- eller mudderbunden.

Kendetegn
Dværgkonkens hus er spiralsnoet, buttet og ret kompakt. Overfladen er bulet og netagtig. Nederst på huset er der en bred rende ved åbningen. Sneglehuset kan både være lyst, mørkt eller farvestrålende i gullige, rødlige og blåviolette farver.

Føde
Dværgkonken lever især af ådsler som fx døde og halvrådne fisk og muslinger, som den kan lugte på stor afstand. Den æder også orme og andre smådyr.