Ferskvandstangloppe
Latinsk navn: Gammarus pulex
Engelsk navn: Gammarus pulex
Tysk navn: Bachflohkrebs
Svensk navn: Sötvattensmärkräfta
Norsk navn: Ferskvannstangloppe
Klasse: Krebsdyr
Orden: Tanglopper
Familie: Gammaridae
Ferskvandstangloppen er almindelig og meget talrig i det meste af Danmark, hvor den lever i søer, åer, vandløb og bække med rent og iltrigt vand. Tangloppen skjuler sig om dagen mellem vandplanter eller under sten. Om natten jager tanglopperne. Tanglopper yngler fortrinsvis om efteråret.
Kendetegn
Ferskvandstanglopper er grå eller grønlige med lange følehorn og ben. Kroppen er krum og leddelt - lidt ligesom en rejes. Hannen er større end hunnen, der desuden også bærer en rugepose på maven.
Føde
Ferskvandstangloppens føde består både af halvrådne plantedele og af ådsler samt sårede eller halvrådne fisk.
Fakta
- Levesteder: Sø og vandløb
- Længde: Op til 20 mm
- Æg: 15-25
- Kuld: 6-8
- Levealder: Ca. 1 år
- Kan ses hele året
Vidste du det?
Parringen kan kun finde sted lige efter at hunnen har skiftet hud. Derfor rider hannen rundt oven på hunnen i lang tid inden selve parringen finder sted. Hannen befrugter æggene, der ligger i rugehulen, mens hunnens hud er ganske blød.
Fakta
- Levesteder: Sø og vandløb
- Længde: Op til 20 mm
- Æg: 15-25
- Kuld: 6-8
- Levealder: Ca. 1 år
- Kan ses hele året
Vidste du det?
Parringen kan kun finde sted lige efter at hunnen har skiftet hud. Derfor rider hannen rundt oven på hunnen i lang tid inden selve parringen finder sted. Hannen befrugter æggene, der ligger i rugehulen, mens hunnens hud er ganske blød.