Fin kløver er hyppig i Danmark. Planten vokser i vejkanter, klitter, på græsplæner, marker og strandbredder.
Blade og stængel Urten er opret eller nedliggende med tynde, grenede stængler. Bladene er 3-koblede, dvs. de er sammensatte af tre småblade. Småbladene er omvendt ægformede, afrundede med tandet bladrand. Det midterste blad har desuden en tydelig stilk.
Blomster Urtens blomster er samlet i gule blomsterhoveder med 8-15 blomster, der har ærteformede kroner. Blomsterne bestøves af insekter.
Som andre arter i ærteblomstfamilien kan finkløver selv opsamle kvælstof ved hjælp af bakterier, der sætter sig på små rodknolde. Den kan derfor vokse på sandet, humusfattig jord, fx ved stranden, i grusgrave eller i anden næringsfattig jord.
Fakta
Voksesteder: Det åbne land, Kyst og hav
Enårig (sommer eller vinter)
Højde: 10-20 cm
Blade: 3-delt
Småblade: Omvendt ægformede
Blomstrer: Maj-september
Frugt: Nød
Vidste du det?