Latinsk navn: Inocybe fuscidula
Engelsk navn: Darkish Fibrecap
Tysk navn: Dunkler Risspilz
Svensk navn: Strecktråding
Gruppe: Svampe
Orden: Champignonordenen
Familie: Trævlhatte

GIFTIG

Brunfibret trævlhat er almindelig i danske skove. Svampen er kendt for sin fibrede hat og tilknytning til nåletræer. Den er som mange andre trævlhatte giftig. Arten ses fra sommer til efterår i Danmark og især under gran.

Kendetegn
Hatten er mellemstor (2-5 cm) med en central pukkel. Overfladen er mat og lamellerne er blegrøde til brunlige. Stammen er fibret og ofte bøjet. Kødet er tyndt, fibret og uden særlig lugt.

Latinsk navn: Nyctalus noctula
Engelsk navn: Noctule bat
Tysk navn:Grosse abendsegler
Svensk navn: Störra brunfladdermus
Norsk navn: Storflaggermus
Klasse: Pattedyr
Orden: Flagermus
Familie: Barnæser

FREDET

Der findes mange forskellige arter af flagermus i Danmark. Her kan du læse om "Brunflagermus", der er ret almindelig. Brunflagermusene sover vintersøvn fra oktober til april i hule træer eller på loftrum, hvor de kan finde lidt ly. Under vintersøvnen svarer flagermusenes temperatur til omgivelsernes. Hvis det bliver meget koldt, vågner dyrene lidt op, så de ikke fryser ihjel.

Kendetegn
Brunflagermusen har lange, smalle vinger. Den kan opnå et vingefang på 35-40 cm.

Føde
Flagermus lever af insekter, som de fanger i luften. Flagermusene udsender høje lyde, som vi ikke kan høre, og lydene kastes tilbage til flagermusene. Hvis en flagermus "hører", at der er et flyvende insekt i nærheden, fanger den det.

Latinsk navn: Imleria badia
Engelsk navn: Bay bolete
Tysk navn: Maronen-Röhrling
Svensk navn: Brunsopp
Norsk navn: Svartbrun rørsopp
Gruppe: Svampe
Orden:Rørhatnordenen
Familie: Rørhatfamilien

Brunstokket rørhat er almindelig i Danmark. Svampen findes normalt i sure, mørke nåleskove under gran eller fyr, sjældnere i løvskove. Den vokser enkeltvis eller i grupper. Sæsonen løber fra juli til november. Svampen er en af Danmarks mest kendte spisesvampe og nem at genkende.

Kendetegn
Hatten er 5-15 cm i diameter, kastanjebrun til mørkebrun. Unge svampe er halvkugleformede men senere mere flade og ofte slimede i fugtigt vejr. Rørene på hattens underside er gule til grønligt olivenfarvet - de bliver blå ved tryk. Stokken er lys brun, stribet og uden netmønster. Kødet er fast og gulligt, men bliver blåligt ved skæring. ​

Latinsk navn: Philomachus pugnax
Engelsk navn: ♂ Ruff, ♀ Reeve
Tysk navn:Kampfläufer
Svensk navn:Brushane
Norsk navn:Brushane
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Brushanen er en almindelig trækgæst i Danmark forår-efterår, hvor den kan ses på fugtige enge og marker samt ved lavvandede kyster og søbredder. Brushanen optræder ofte i flokke med andre brushaner eller hjejler. Kun få fugle yngler eller overvintrer i Danmark. 

Kendetegn
I yngledragten har hannen en stor fjerkrave og to fjerører. Hannens bryst er sort, bugen er hvid, mens ryggen er brun med mørkere pletter. På næbbet har hannen små vorter. Hunnen er brun med pletter og hvid bug. Om vinteren er begge køn mere grå og lysere i fjerdragten.

Føde
Brushanen spiser orme, små bløddyr, insekter og plantefrø, som den finder på marker og enge eller på lavt vand. Den søger føde med næbbet stukket ned i mudderbunden.

Latinsk navn: Menyanthes trifoliata
Engelsk navn: Bog-bean
Tysk navn: Fieberklee
Svensk navn:Vattenklöver
Norsk navn:Bukkeblad
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Snokronede
Familie: Ensianfamilien

Bukkeblad er en almindelig sumpplante, som findes spredt i hele landet. Urten vokser i moser, damme, ved søbredder og vandløb samt på fugtige enge.

Stængel og blade
Plantens blade og blomster sidder på stængler eller stilke over vandet. Resten af planten, som består af lange, krybende jordstængler, er under vand. Bladene sidder sammen tre og tre.

Blomster og frugter
Blomsterne på bukkeblad sidder på en opret stilk i en klase over vandet. De er hvide og lyserøde samt frynsede med gule eller violette støvknapper. Blomsterne har nektar og bestøves af insekter. Frugterne indeholder frø, som kan flyde, og spredes især med vandet.

Qallunaatut atia: Kuanniisat; Qunguliusaq
Latiinerisut atia: Menyanthes trifoliate
Tuluttut atia: Buckbean
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Snokronede
Familie: Ensianfamilien

Bukkeblad er en ret almindelig sumpplante i V-Grønland, hvor planten vokser i næringsfattige, lavvandede småsøer og våde moser.

Stængel og blade
Plantens blade og blomster sidder på oprette stængler eller stilke over vandet. Resten af planten er under vand. Bladene sidder tre sammen.

Blomster og frugter
Blomsterne sidder i en stor klase og er hvide-lyserøde med gule eller violette støvknapper. Blomsterne har nektar og bestøves af insekter. Frøene kan flyde og spredes især med vandet

Latinsk navn: Hyoscyamus niger
Engelsk navn: Black henbane
Tysk navn: Schwarzes Bilsenkraut
Svensk navn:Bolmört
Norsk navn: Bulmeurt
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden:Natskyggeordenen
Familie: Natskyggefamilien

Bulmeurt er en giftig plante, som blev importeret til Danmark som lægeplante i middelalderen. Plantens frø kan ligge i mange hundrede år i jorden, og de spirer først, når der rodes rundt i jorden. Bulmeurt findes derfor af og til på steder, hvor der har ligget klostre.

Blade, blomster og frugter
Stænglen er kraftig og tæt bebesat med klæbrige hår. Bladene er spredtstillede og ægformede med en grovtandet rand. Begge bladsider er lysegrønne og dækket af klæbrige hår. De enkelte blomster har fem kronblade og er krukkeformede, men svagt uregelmæssige, da kun den ene side har dybt indskårne kronblade. Kronen er gullig-brun med et mønster af violette årer. Frugterne er kapsler med låg, som indeholder mange frø.

Latinsk navn: Gálium aparíne
Engelsk navn: Cleavers
Tysk navn:Kletten-Labkraut
Svensk navn: Snärjmåra
Norsk navn: Klengjemaure
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Snokronede
Familie: Krapfamilien

Burresnerre er almindeligt udbredt i Danmark. Planten vokser på skrænter, strandvolde, i vejkanter, skove, krat og haver.

Stængel og blade
Burresnerren er klatrende plante, der kravler op i andre planter med sine ru, bagudrettede småtorne. Både stænglen og bladene har torne. De spidse og lancetformede blade sidder i adskilte kranse med 5-9 blade omkring de lange, slappe og frikantede stængler.

Frugter og blomster
Blomsterne er små og hvide med 4 kronblade. De måler ca. 2 mm. Frugterne er grønne, runde spaltefrugter med 2 frø i hver. De sidder parvis og er tæt beklædt med krogbørster.

Latinsk navn: Pholidoptera griseoaptera
Engelsk navn: Dark Busk-cricket
Tysk navn: Gewöhnliche Strauchschrecke
Svensk navn:Buskvårtbitare
Norsk navn:Buskhopper
Klasse: Insekter
Orden: Græshopper
Familie: Løvgræshopper

Buskgræshoppen er mest udbredt øst for Storfebælt, men den findes også mange steder i Østjylland. Buskgræshoppen lever især i skovbryn og i lysninger i skovene.

Kendetegn
Buskgræshoppen er en kraftig bygget græshoppe, som måler ca. 2 cm i længden. Både han og hun er grå eller rødbrune. Vingerne er meget små. Man kan kende hunnen fra hannen på hendes lange læggebrod.

Føde
Buskgræshoppen er et rovdyr, som lever af insekter og edderkopper, men den kan også spise planteføde.

Grønlandsk navn: Siuterornaq
Latinsk navn: Littorina obtusata
Engelsk navn: Common Flat Periwinkle
Klasse:Bløddyr
Orden: Neotaenioglossa
Familie:Strandsnegle

But strandsnegl findes på stenog klippekyster fra omkring lavvandslinjen ned til omkring 20-100 meters dybde.

Kendetegn
Skallen er næsten ægformet uden spir eller top, da den sidste vinding skjuler toppen og udgør størstedelen af skallen. Skallens farve varierer fra mørkegrå eller grønlig til orange eller gullig, alt efter levestedet.

Føde
Strandsnegle lever af alger, som de rasper af med tungen.

Latinsk navn: Rumex obtusifolius
Engelsk navn: Broad-leaved dock, Bitter dock
Tysk navn: Stumpfblätteriger Ampfer
Svensk navn:Tomtskräppa
Norsk navn: Byhøymol
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Pileurtordenen
Familie: Syrefamilien

Butbladet skræppe er almindelig i hele Danmark på næringsrig, fugtig bund på enge, langs vejkanter, på tidligere bebyggede områder og ved vandløb. Planten er en stor, flerårig urt.

Blade og stængel
Butbladet skræppe har furede, oprette stængler. De nederste blade er buttede og ovale og bliver helt op til 35 cm lange. Bladene har bølget rand og hjerteformet eller afrundet bladbasis. De øverste blade er smallere end de nederste.

Blomster og frugter
Blomsterstanden består af en grenet top af grønne, tvekønnede, små blomster i kranse. Blosteret består af 2 kranse, der hver har 3 blosterblade. Under frugtmodningen forstørres blosterbladene og omslutter frugten, der er en nød.

Latinsk navn: Rana temporaria
Engelsk navn: Common frog
Tysk navn: Grasfrosch
Svensk navn: Vanlig groda
Norsk navn:Buttsnutefrosk
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Egentlige frøer

FREDET

Butsnudet frø er den almindeligste frøart i Danmark, og den findes overalt bortset fra på nogle øer. Den butsnudede frø foretrækker at yngle i meget små vandhuller med lavt vand.

Kendetegn
Farven kan variere mellem gubrun og mørk brun. Den kendes især på den mørke maske, som går fra snuden forbi øjet og ned til forbenene. Benene har ofte mørke striber på tværs. Butsnudet frø kan være vanskelig at kende fra spidssnudet frø og springfrø.

Føde
Butsnudet frø lever især af regnorme, snegle, larver og andre smådyr.

Latinsk navn: Saxicola rubetra
Engelsk navn: Winchat
Tysk navn:Braunkelchen
Svensk navn: Buskskvätta
Norsk navn: Buskskvett
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Drosselfugle

Bynkefuglen er en fåtallig til ret almindelig yngle- og trækfugl i Danmark, der kan ses forår til efterår. Bynkefugle lever på åbne græsenge, heder, overdrev, moser og klitter med spredte lave buske og høje urter. 

Kendetegn
Bynkefuglen er en lille korthalet fugl med brunlig og sortstribet fjerdragt, spraglet overgump og hvide pletter i halen. Brystet og struben er okkerfarvede. Hannen har hvid øjenbrynsstribe, mørke kinder og en hvid kant under kinden. Hunnen er mere bleg med en gullig øjenbrynsstribe og lysere kinder.

Føde
Bynkefugle lever af insekter, orme, snegle, edderkopper og andre smådyr. Om efteråret æder fuglene også bær og frugter.

Grønlandsk navn: Takilimaaq tungujuartoq
Latinsk navn: Molva dypterygia
Engelsk navn: Blue Ling
Klasse: Fisk
Orden:Torskefisk
Familie: Torskekvabbefamilien

Byrkelange forekommer ud for SØ-Grønland og i den sydlige del af Danmarksstrædet. Fisken lever på blød bund på 150-1.500 meters dybde og gyder på 600-1.000 meter dybt vand i havet mellem Irland og Island. Ynglen lever pelagisk det første år.

Kendetegn
Byrkelange har en slank halerod og en meget kort skægtråd på hagen. Derudover har fisken en kort forreste rygfinne og en meget lang bageste rygfinne. Farven varierer, men er dog ret mørk. Bugen er gråblå, hvorfor fisken også kaldes blålange.

Føde
Byrkelange æder småfisk, krebsdyr og bunddyr.

Latinsk navn: Branta canadensis
Engelsk navn: Canada Goose
Tysk navn: Kanadagans
Svensk navn: Kanadagås
Norsk navn: Kanadagås
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

I Danmark er canadagåsen en almindelig træk- og vintergæst fra de andre skandinaviske lande. Canadagæs færdes oftest i flokke på helt op til 1000 gæs. I Danmark er der kun få ynglende par.

Kendetegn
Canadagåsen er brun med et lysere bryst samt sort næb, hoved og hals. Andre kendetegn er det hvide hagebånd eller kindpletter. De to køn er ens. Canadagåsen er den største gås i Danmark.

Føde
Canadagæs spiser planter, som den finder ved at græsse på enge og marker, samt vandplanter. Canadagæs træffes derfor oftest ved opdyrket jord samt ved søer, åer og lavvandede fjorde. En stor flok canadagæs kan hurtigt gøre skade på markafgrøder.

Grønlandsk navn: Canadap nerlia
Latinsk navn:Branta canadensis
Engelsk navn: Canada Goose
Klasse:Fugle
Orden: Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder

Tidligere var canadagåsen ret sjælden, men i dag er den ret almindelig i V-Grønland mellem Sisimiut og Upernavik. Canadagæs kommer til Grønland for at yngle i maj og trækker normalt bort igen i september.

Kendetegn
Canadagåsen kan især kendes på den lange, sorte hals samt på de hvide kinder og det hvide hagebånd. Gåsens fjerdragt er brun med et lysere bryst samt sort hale og hvid gumpe. Canadagåsen findes i mange forskellige racer og varierer derfor ret meget i størrelsen.

Føde
Canadagæs lever af skud og blade fra urter og vandplanter.

Grønlandsk navn: Nipaalaq
Latinsk navn: Macrosteles laevis
Engelsk navn: Leafhopper
Klasse:Insekter
Orden: Næbmunde
Familie:Cikader

Cikader er udbredte i S- og SV-Grønland. De kan forekomme i massevis i græsområder, på dyrkede marker og i gamle nordboruiner. Nogle mener, at cikaderne er indslæbt til Grønland af nordboerne.

Kendetegn
Cikader kan kendes på deres grønne farve og på tornene på bagskinnebenene. Den største art bliver ca. 5 mm lang og har små torne på bagskinnebenene. Dværgcikader, som er godt 3 mm lange, har desuden mørke pletter på hovedet set oppefra samt kraftige torne på bagskinnebenene.

Føde
Cikader suger plantesaft fra forskellige planter, især græsarter. Ved at ødelægge plantens grønkorn kan cikader gøre stor skade i haver og landbrug.

Latinsk navn: Cichorium intybus
Engelsk navn: Common Chicory
Tysk navn: Gemeine Wegwarte
Svensk navn: Cikoria
Norsk navn: Sikori
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Cikorie forekommer sjældent i Nord- og Vestjylland, men ellers er den almindelig i resten af Danmark. Planten er en flerårig, stivhåret urt, der vokser på tør, lysåben bund langs vejkanter og på dyrket jord.

Stængel, blade og rod
Cikorie er en opret urt med hul, kantet, mælkesaftholdig stængel. De nederste blade er høvlformede, mens de øverste blade er aflange til lancetformede. Planten har en grenet, kort jordstængel, der går over i en kraftig pælerod.

Blomster og frugter
Blomsterstanden er en grenet, udspærret top bestående af kurve siddende i aks. Blomsterne har hver især tungeformet, lyseblå krone. Frugten er en nød med en hindeagtig, lav krave.

Latinsk navn: Gonepteryx rhamni
Engelsk navn: Brimstone
Tysk navn:Zitronenfalter
Svensk navn: Citronfjäril
Norsk navn:Sitronsommerfugl
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Hvidvingefamilien
Gruppe: Dagsommerfugle

Citronsommerfuglene ses ofte meget tidligt om foråret, fordi de voksne sommerfugle overvintrer i naturen. De kommer frem, når den første forårssol får temperaturen i skovene til at stige. Citronsommerfuglene er ret udbredte i Danmark, fordi de strejfer meget rundt.

Kendetegn
Hannen er let at kende på sin kraftige gule farve, mens hunnen er mere hvidgul og kan minde om en kålsommerfugl. Både han og hun har en orange plet midt på vingerne.

Føde
Den voksne citronsommerfugl lever især af nektar, men larven lever udelukkende af blade fra tørstetræet. Citronsommerfuglen yngler derfor i områder, hvor tørstetræet vokser.

Latinsk navn: Dama dama
Engelsk navn: Fallow deer
Tysk navn: Damhirsch
Svensk navn:Dovhjort
Norsk navn:Dåhjort
Klasse: Pattedyr
Orden: Hovdyr
Familie: Hjorte

Dådyr findes i dag i det meste af Danmark, og arten er i stærk fremgang i naturen. De fleste dådyr lever dog i indhegninger i dyrehaver eller på hjortefarme.

Kendetegn
Dådyrets sommer- og en vinterpels er meget forskellige. Om sommeren er dådyrene rødbrune med mange hvide pletter. Om vinteren er de gråbrune uden pletter. Bagenden omkring halen er hvid med en sort kant om. Det kalder vi spejlet. Kun hannen, som vi kalder hjorten, udvikler et gevir. Hunnen er lidt mindre end hannen.

Føde
Dådyr lever kun af planter. De finder græs og urter på jorden, men de æder også friske skud, knopper og blade fra træerne.