Latinsk navn: Saxicola rubetra
Engelsk navn: Winchat
Tysk navn:Braunkelchen
Svensk navn: Buskskvätta
Norsk navn: Buskskvett
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Drosselfugle

Bynkefuglen er en fåtallig til ret almindelig yngle- og trækfugl i Danmark, der kan ses forår til efterår. Bynkefugle lever på åbne græsenge, heder, overdrev, moser og klitter med spredte lave buske og høje urter. 

Kendetegn
Bynkefuglen er en lille korthalet fugl med brunlig og sortstribet fjerdragt, spraglet overgump og hvide pletter i halen. Brystet og struben er okkerfarvede. Hannen har hvid øjenbrynsstribe, mørke kinder og en hvid kant under kinden. Hunnen er mere bleg med en gullig øjenbrynsstribe og lysere kinder.

Føde
Bynkefugle lever af insekter, orme, snegle, edderkopper og andre smådyr. Om efteråret æder fuglene også bær og frugter.

Grønlandsk navn: Takilimaaq tungujuartoq
Latinsk navn: Molva dypterygia
Engelsk navn: Blue Ling
Klasse: Fisk
Orden:Torskefisk
Familie: Torskekvabbefamilien

Byrkelange forekommer ud for SØ-Grønland og i den sydlige del af Danmarksstrædet. Fisken lever på blød bund på 150-1.500 meters dybde og gyder på 600-1.000 meter dybt vand i havet mellem Irland og Island. Ynglen lever pelagisk det første år.

Kendetegn
Byrkelange har en slank halerod og en meget kort skægtråd på hagen. Derudover har fisken en kort forreste rygfinne og en meget lang bageste rygfinne. Farven varierer, men er dog ret mørk. Bugen er gråblå, hvorfor fisken også kaldes blålange.

Føde
Byrkelange æder småfisk, krebsdyr og bunddyr.

Latinsk navn: Branta canadensis
Engelsk navn: Canada Goose
Tysk navn: Kanadagans
Svensk navn: Kanadagås
Norsk navn: Kanadagås
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

I Danmark er canadagåsen en almindelig træk- og vintergæst fra de andre skandinaviske lande. Canadagæs færdes oftest i flokke på helt op til 1000 gæs. I Danmark er der kun få ynglende par.

Kendetegn
Canadagåsen er brun med et lysere bryst samt sort næb, hoved og hals. Andre kendetegn er det hvide hagebånd eller kindpletter. De to køn er ens. Canadagåsen er den største gås i Danmark.

Føde
Canadagæs spiser planter, som den finder ved at græsse på enge og marker, samt vandplanter. Canadagæs træffes derfor oftest ved opdyrket jord samt ved søer, åer og lavvandede fjorde. En stor flok canadagæs kan hurtigt gøre skade på markafgrøder.

Grønlandsk navn: Canadap nerlia
Latinsk navn:Branta canadensis
Engelsk navn: Canada Goose
Klasse:Fugle
Orden: Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder

Tidligere var canadagåsen ret sjælden, men i dag er den ret almindelig i V-Grønland mellem Sisimiut og Upernavik. Canadagæs kommer til Grønland for at yngle i maj og trækker normalt bort igen i september.

Kendetegn
Canadagåsen kan især kendes på den lange, sorte hals samt på de hvide kinder og det hvide hagebånd. Gåsens fjerdragt er brun med et lysere bryst samt sort hale og hvid gumpe. Canadagåsen findes i mange forskellige racer og varierer derfor ret meget i størrelsen.

Føde
Canadagæs lever af skud og blade fra urter og vandplanter.

Grønlandsk navn: Nipaalaq
Latinsk navn: Macrosteles laevis
Engelsk navn: Leafhopper
Klasse:Insekter
Orden: Næbmunde
Familie:Cikader

Cikader er udbredte i S- og SV-Grønland. De kan forekomme i massevis i græsområder, på dyrkede marker og i gamle nordboruiner. Nogle mener, at cikaderne er indslæbt til Grønland af nordboerne.

Kendetegn
Cikader kan kendes på deres grønne farve og på tornene på bagskinnebenene. Den største art bliver ca. 5 mm lang og har små torne på bagskinnebenene. Dværgcikader, som er godt 3 mm lange, har desuden mørke pletter på hovedet set oppefra samt kraftige torne på bagskinnebenene.

Føde
Cikader suger plantesaft fra forskellige planter, især græsarter. Ved at ødelægge plantens grønkorn kan cikader gøre stor skade i haver og landbrug.

Latinsk navn: Auchenorrhyncha  
Engelsk navn: Cicadas
Tysk navn: Zikaden
Svensk navn: Stritar
Norsk navn:Sikader
Klasse:Insekter
Orden: Næbmunde

Cikader er små langstrakte insekter med bredt hoved og bidende og sugende munddele. I Danmark er registreret ca. 325 forskellige arter af cikader, som i de fleste tilfælde er under 10 millimeter lange.

Latinsk navn: Cichorium intybus
Engelsk navn: Common Chicory
Tysk navn: Gemeine Wegwarte
Svensk navn: Cikoria
Norsk navn: Sikori
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Cikorie forekommer sjældent i Nord- og Vestjylland, men ellers er den almindelig i resten af Danmark. Planten er en flerårig, stivhåret urt, der vokser på tør, lysåben bund langs vejkanter og på dyrket jord.

Stængel, blade og rod
Cikorie er en opret urt med hul, kantet, mælkesaftholdig stængel. De nederste blade er høvlformede, mens de øverste blade er aflange til lancetformede. Planten har en grenet, kort jordstængel, der går over i en kraftig pælerod.

Blomster og frugter
Blomsterstanden er en grenet, udspærret top bestående af kurve siddende i aks. Blomsterne har hver især tungeformet, lyseblå krone. Frugten er en nød med en hindeagtig, lav krave.

Latinsk navn: Gonepteryx rhamni
Engelsk navn: Brimstone
Tysk navn:Zitronenfalter
Svensk navn: Citronfjäril
Norsk navn:Sitronsommerfugl
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Hvidvingefamilien
Gruppe: Dagsommerfugle

Citronsommerfuglene ses ofte meget tidligt om foråret, fordi de voksne sommerfugle overvintrer i naturen. De kommer frem, når den første forårssol får temperaturen i skovene til at stige. Citronsommerfuglene er ret udbredte i Danmark, fordi de strejfer meget rundt.

Kendetegn
Hannen er let at kende på sin kraftige gule farve, mens hunnen er mere hvidgul og kan minde om en kålsommerfugl. Både han og hun har en orange plet midt på vingerne.

Føde
Den voksne citronsommerfugl lever især af nektar, men larven lever udelukkende af blade fra tørstetræet. Citronsommerfuglen yngler derfor i områder, hvor tørstetræet vokser.

Latinsk navn: Dama dama
Engelsk navn: Fallow deer
Tysk navn: Damhirsch
Svensk navn:Dovhjort
Norsk navn:Dåhjort
Klasse: Pattedyr
Orden: Hovdyr
Familie: Hjorte

Dådyr findes i dag i det meste af Danmark, og arten er i stærk fremgang i naturen. De fleste dådyr lever dog i indhegninger i dyrehaver eller på hjortefarme.

Kendetegn
Dådyrets sommer- og en vinterpels er meget forskellige. Om sommeren er dådyrene rødbrune med mange hvide pletter. Om vinteren er de gråbrune uden pletter. Bagenden omkring halen er hvid med en sort kant om. Det kalder vi spejlet. Kun hannen, som vi kalder hjorten, udvikler et gevir. Hunnen er lidt mindre end hannen.

Føde
Dådyr lever kun af planter. De finder græs og urter på jorden, men de æder også friske skud, knopper og blade fra træerne.

Latinsk navn: Daphnia pulex
Engelsk navn: Water flea
Tysk navn:Wasserflöhe
Svensk navn:Mindre dammvattenloppa
Norsk navn:Dafnie
Klasse: Krebsdyr
Orden: Diplostraca
Familie: Dafnier

Dafnier er almindeligt udbredte i Danmark. De lever i stillestående, næringsrigt vand som vandhuller, søer, damme og grøfter. De kan også forekomme i rolige vandløb. Dafnier findes ofte i store antal.

Kendetegn
Dafnier er meget små, gennemsigtige dyr på blot få mm. På hovedet har dafnier en hætteformet skal, et stort øje samt to par følehorn. Det bageste par følehorn bruges til at svømme. Derudover har dafnier 4-6 par bladfødder, som bruges til at finde føde med. Dafnier opbevarer om sommeren deres æg i rugehulen under skjoldet.

Føde
Dafnier lever af planteplankton, som filtreres fra vandet med bladfødderne.

Latinsk navn: Inachis io
Engelsk navn: Peacock Butterfly
Tysk navn:Tagpfauenauge
Svensk navn: Påfågelöga
Norsk navn:Dagpåfugløye
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Takvingefamilien
Gruppe: Dagsommerfugle

Dagpåfugleøje er meget almindelig i Danmark. Den kan ikke forveksles med andre sommerfugle.

Kendetegn
Dagpåfugleøje kendes på de blå og gule øjepletter på de rødbrune vinger. Hvis en dagpåfugleøje bliver truet, fx af en fugl, der vil spise den, folder den sine vinger ud og truer fuglen ved at vise sine store øjepletter. Fuglen tror måske, det er øjnene fra et rovdyr og trækker sig bort i en fart.

Føde
Den voksne dagpåfugleøje lever især af nektar, men den suger også saft fra træer og fra frugt. Larven lever udelukkende af blade fra brændenælder.

Grønlandsk navn: Niviugak timmiuaartoq
Latinsk navn: Rhamphomyia nigrita
Engelsk navn: Dance Fly
Klasse: Insekter
Orden:Tovinger
Familie:Dansefluer

I Grønland findes fire arter af små og mellemstore dansefluer. Arterne forekommer i både SV, V- og NØ-Grønland.

Kendetegn
Dansefluer er behårede og børsteklædte med et næsten kuglerundt hoved og en slank snabel. Dansefluer parrer sig i luften. Hannerne tiltrækker hunnerne ved at ”danse” i små flokke.

Føde
Voksne dansefluer æder insekter, især andre fluer. Byttet fanges i flugten eller på jorden i løb. Nogle larver af dansefluer er rovdyr.

Latinsk navn: Chironomus plumosus
Engelsk navn: Buzzer Midge
Tysk navn: Zuckmücken
Svensk navn:Fjädermyggor
Norsk navn: Fjærmygg
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Dansemyg

Der findes over 400 forskellige arter af dansemyg i Danmark. Fælles for dem er, at de ikke stikker. Dansemyggene lever både inde i landet, ved vådområder og nær kysten. Larverne lever på bunden af vandhuller, søer, brakvand og vandløb.

Kendetegn
Dansemyg har en lang krop og to forholdsvis korte vinger. Benene er fine og lange. Hannen har fjerlignende antenner, mens hunnen har tynde antenner. Dansemyg kan være grå, gule, sorte eller grønne. Larverne er ormelignende og kan være både røde, glasklare og grønne.

Føde
Voksne dansemyg tager ikke føde til sig. De lever kun ganske få dage. Larverne æder alger, plantedele, bakterier, krebsdyr samt andre myggelarver.

Grønlandsk navn: Ippernaq niviortartoq
Latinsk navn: Ablabesmyia pulchripennis
Engelsk navn: Chironomids (Non-biting midges)
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Dansemyg

Dansemyg er meget talrige og dominerende i Arktis. Der findes over 100 arter i Grønland, hvoraf nogle er almindelige og vidt udbredte i V-Grønland. Dansemyggenes larver er et vigtigt fødegrundlag for mange fuglearter samt for fjeldørred.

Kendetegn
Dansemyg har en lang, slank bagkrop, en pukkel på brystet og ret korte vinger. Hannen har fjerbuskede antenner. Dansemyg optræder ofte i meget store sværme.

Føde
Voksne dansemyg lever ofte kun ganske få dage og tager ikke føde til sig. De har svagt udviklede munddele og stikker ikke.

Latinsk navn: Atypus affinis
Engelsk navn: Purse-web Spider
Tysk navn: Gemeine Tapezierspinne
Svensk navn:Tapetseraspindel
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Fugleedderkopper

Dansk fugleedderkop er sjælden og findes kun få steder i Danmark. Den lever på sandede, sydvendte skråninger med små træer, lyng og spredte buske. Edderkoppen kræver sol og lang kontinuitet. Dansk fugleedderkop kaldes også nordlig fugleedderkop eller tapetserfugleedderkop.

Kendetegn
Dansk fugleedderkop er en stor, kraftig edderkop med store, fremadrettede giftkroge og en tæt, håret bagkrop. Edderkoppen er mørkebrun til brunviolet. Hunnen har korte ben og en stor bagkrop. Hannen er mindre, har længere ben og en mindre bagkrop. 

Føde
Fugleedderkoppen æder bænkebidere, græshopper, fluer, tusindben, biller og andre smådyr og insekter.

Latinsk navn:Polygonia c-album
Engelsk navn:Comma butterfly
Tysk navn: C-Falter
Svensk navn: Vinbärsfuks
Norsk navn: Hvit C
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie:Takvingefamilien

Der hvide C er en dagsommerfugl og en del af takvingefamilien. Arten en den danske sommerfugl, som har mest takkede vinger. Den er nu udbredt i hele Danmark, men fandtes tidligere mest mod øst.

Kendetegn
Den voksne sommerfugl har orangebrun overside med mørke områder. Vingeundersiden er gråbrun med en C-lignende tegning, som har givet arten navn. Larven er meget tornet med orange ryg forrest og hvidlig ryg bagest. Siderne er blåsorte med et orange mønster.

Latinsk navn: Riparia riparia
Engelsk navn: Bank swallow
Tysk navn: Uferschwalbe
Svensk navn: Backsvala
Norsk navn: Sandsvale
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Svaler

Digesvalen findes i hele Danmark, hvor den især yngler i grusgrave. Digesvalen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i april og trækker bort igen til Afrika i september.

Kendetegn
Digesvalerne er brune på oversiden af vingerne og lyse på undersiden med brede brune bånd over brystet. Digesvalens hale er mindre kløftet end halen hos andre svalearter.

Føde
Digesvalen finder føde i luften. Den jager flyvende insekter som myg, fluer og biller samt svævende edderkopper. Jagten på føde sker sædvanligvis i flok og ofte over søer og moser.

Latinsk navn: Succisa pratensis
Engelsk navn: Devil's-bit
Tysk navn: Gewönlicher Teufelsabbiss
Svensk navn: Ängsvädd
Norsk navn:Blåknapp
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kartebolleordenen
Familie: Kartebollefamilien

Djævelsbid er en almindelig, flerårig urt. Planten vokser på fugtig, ofte tørveholdig bund ved moser, på enge, heder og i nåleskove.

Rod, stængel og blade
Planten har en kort jordstængel, der afsluttes brat. Stænglen er opret og dunhåret med modsatte blade. De nederste blade er omvendt ægformede, mens de øverste blade er lancetformede.

Blomster og frugter
Blomsterne er blå, men også rødviolette eller hvide. De er 4-tallige og er samlet i halvkugleformede, langstilkede, kurvlignende hoveder omgivet af svøbblade. Blomsten har uregelmæssigt rørformet krone, yderbæger, børsteformet bæger og er 4-delt. Frugten er en nød, der omgives af yderbæger.

Latinsk navn: Episyrphus balteatus
Engelsk navn: Marmalade Hoverfly
Tysk navn: Hainschwebfliege
Svensk navn:Flyttblomfluga
Norsk navn: Dobbeltbånder blomsterflue
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Svirrefluer

Dobbeltbåndet svirreflue er almindelig og udbredt overalt i landet. Svirrefluen findes på mange forskellige levesteder og ses meget tit i haver. Hunner af dobbeltbåndet svirreflue kommer til Danmark, når det bliver forår, og lægger æg. I varme somre kan der være milliarder af dobbeltbåndet svirrefluer herhjemme.

Kendetegn
Dobbeltbåndet svirreflue har store, runde øjne, korte antener og to klare vinger. Bagkroppen er orangebrun med sorte tværbånd. Dobbelte bånd på 3. og 4 bagkropsled er karakteristisk for arten.

Føde
Dobbeltbåndet svirreflue lever af pollen og nektar fra blomster. Larverne er rovdyr og æder bladlus.