Eremitkrebs
Latinsk navn: Eupagurus bernhardus
Engelsk navn: Hermit crab
Tysk navn: Gemeiner Einsiedlerkrebs
Svensk navn: Vanlig eremitkräfte
Norsk navn: Bernhardkreps
Klasse: Krebsdyr
Orden: Tibenede krebsdyr
Familie: Paguridae
Eremitkrebsen er almindeligt udbredt i Danmark langs den jyske vestkyst samt i Kattegat, Øresund og i Store- og Lillebælt. Dent lever normalt i havområder med en dybde på 10-30 meter, men den kan dog også træffes på lavere vand nær kysten.
Kendetegn
Eremitkrebsen har en hård, forkalket forkrop og en blød, sækformet bagkrop, som den anbringer i en tom snegleskal. Eremitkrebsen er rødgul, og den har kraftige og uens klosakse forrest på kroppen. Derudover har den to par gangben og to par små lemmer, der holder skallen fast.
Føde
Eremitkrebsen skovler bundmateriale ind til munden med sine klosakse. Mundlemmerne filtrerer ådsler, halvråddent plantemateriale og forskellige bundlevende smådyr fra.
Fakta
- Levesteder: Kyst og hav
- Længde: Op til 10 cm (heraf udgør skallen ca. 2,5 cm)
- Kan ses hele året
Vidste du det?
Skallen, som eremitkrebsen lever i, er ofte dækket af små dyr, som får del i krebsens føde. Til gengæld beskytter de eremitkrebsen, når den skifter til en større skal. Eremitkrebsen kan trække sig helt ind i snegleskallen og bruge sine klosakse som låg, hvis den er i fare.
Fakta
- Levesteder: Kyst og hav
- Længde: Op til 10 cm (heraf udgør skallen ca. 2,5 cm)
- Kan ses hele året
Vidste du det?
Skallen, som eremitkrebsen lever i, er ofte dækket af små dyr, som får del i krebsens føde. Til gengæld beskytter de eremitkrebsen, når den skifter til en større skal. Eremitkrebsen kan trække sig helt ind i snegleskallen og bruge sine klosakse som låg, hvis den er i fare.