Fasan
Latinsk navn: Phasianus colchicus
Engelsk navn: Pheasant
Tysk navn: Fasan
Svensk navn: Fasan
Norsk navn: Fasan
Klasse: Fugle Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle
Fasaner lever året rundt inden for et lille område, hvor de finder føde og formerer sig. Uden for yngletiden træffes fasanerne ofte i mindre flokke - hunner og hanner hver for sig. I yngletiden danner hannerne territorier, som de forsvarer over for andre hanner.
Kendetegn
Fasanhannen er særlig kendt for sin flotte fjerdragt i brune og grønne nuancer og det røde parti omkring øjnene samt den lange spidse hale. Hunnen er mindre end hannen og ikke så farvestrålende.
Føde
Fasanernes kost er meget alsidig. De lever af, hvad de kan finde på jorden og lige under jordoverfladen. De spiser bær, frø, løg og rødder samt insekter og snegle.
Fakta
- Levesteder: Skoven, Det åbne land, Sø og vandløb
- Vingefang: 70-90 cm
- Længde(han): 89 cm
- Vægt: 1,05 - 1,4 kg
- Max levealder: 4-5 år
- Kuldstørrelse: 5-15- æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 23-28 dage
- Ungetid: 70-80 dage
Vidste du det?
Fasanen er ikke en oprindelig dansk fugl. Den blev indført fra Asien som jagtfugl og ynglede første gang i Danmark i midten af 1800-tallet. Nu er fasanen den mest betydningsfulde jagtfugl i Danmark.
Fakta
- Levesteder: Skoven, Det åbne land, Sø og vandløb
- Vingefang: 70-90 cm
- Længde(han): 89 cm
- Vægt: 1,05 - 1,4 kg
- Max levealder: 4-5 år
- Kuldstørrelse: 5-15- æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 23-28 dage
- Ungetid: 70-80 dage
Vidste du det?
Fasanen er ikke en oprindelig dansk fugl. Den blev indført fra Asien som jagtfugl og ynglede første gang i Danmark i midten af 1800-tallet. Nu er fasanen den mest betydningsfulde jagtfugl i Danmark.