Birketæge
Latinsk navn: Elasmucha grisea
Engelsk navn: Parent Bug
Tysk navn: Die Fleckige Brutwanze
Svensk navn: Björkskinnbagge
Norsk navn: Bjørkeløvtege
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Løvtæger
Almindelig birketæge findes næsten overalt, hvor der vokser buske og træer, især i lysninger og skovbryn ved løvskove. Almindelig birketæge opholder sig især, hvor der er birketræer.
Kendetegn
Almindelig birketæge er en bredtæge, dvs. en meget flad og bred tæge, som gemmer sig bag et kraftigt skjold. Oversiden er rødgul med sorte prikker. Antennerne er lyse med mørke spidser.
Føde
Almindelig birketæge er planteæder. Den stikker sin sugesnabel ind i blade af forskellige løvtræer og suger saft fra bladene. Som navnet fortæller, holder den især af birkeblade.
Fakta
- Levesteder: Skoven
- Længde: 0,7-1 cm
- Parring: Maj-juni
- Æg: 30-40
- Nymfetid: Ca. 3 måneder
Vidste du det?
Almindelig birketæge passer godt på sine æg og yngel. Når æggene er lagt, sætter hunnen sig oven på dem, og hun forsvarer dem mod rovdyr. Når æggene er klækkede bliver hun ved nymferne og forsvarer også dem. Birketægen kan sprøjte en stinkende væske ud over angribende rovdyr.