Bedeguargalhveps
Latinsk navn: Diplolepis rosae
Engelsk navn: Bedeguar gall wasp
Tysk navn: Gemeine Rosengallwespe
Svensk navn: Sömntornsstekel
Norsk navn: Rosegalhveps
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Galhvepse
Bedeguargalhvepsen er en lille hveps 3-4 mm lang. Den kaldes også rosengalhveps, fordi larverne udvikler sig i særlige galler på rosenbuske. Hunnen lægger sine æg i knopperne på en rosenbusk, og larverne udskiller et stof, som får knoppen til at udvikle sig til en galle, som ligner en lille klump rødgult mos.
Larverne rummer en særlig bakterie, som får de fleste bedeguargalhvepse til at blive til hunner. Hanner er derfor meget sjældne. Hunnerne kan lægge levedygtige æg uden først at parre sig.
Kendetegn
Mange galhvepse ligner hinanden og kendes derfor først og fremmest på deres galler. Bedeguargalhvepsen har en sort forkrop, mens bagkroppen er rødlig. Benene er gule eller røde.
Fakta
- Levesteder: Det åbne land, kyst og strandeng
- Vingefang: 5-6 mm
- Æg: Op til 700
- Larvetid: Sommer -efterår-vinter
- Puppetid: Vinter
Vidste du det?
Næsten alle bedeguargalhvepse er hunner, og de kan lægge op til 700 æg om året uden at parre sig. Når æggene klækker udskiller larverne nogle stoffer, som får rosenbuskenes celler til at vokse anderledes, så de danner næring, der dækker larvernes behov. Gallen består af et hårdt lag inderst og et lag filtrede tråde yderst, som beskytter larven mod fjender.
Aktivitetsark
