Latinsk navn:Pinus mugo
Engelsk navn: Mountain pine
Tysk navn:Bergkiefer
Svensk navn:Bergtall 
Gruppe: Buske og træer
Klasse: Nåletræer
Orden:Granordenen
Familie: Granfamilien

Bjergfyr er et indtil ca. 4 meter højt nåletræ med lange, grågrønne nåle. Bjergfyr er almindelige langs kysterne og især i klitplantager, hvor de er plantede. 

Kendetegn
Bjergfyr kan kendes på sine asymmetriske kogler og slanke knopper. Barken er først rødbrun men senere sortbrun og sprækket i små firkanter. Knopperne er cylindriske og brune, ofte med tykt harpikslag. Nålene sidder parvist sammen. 

Frugter og blomster
Bjergfyr har røde hunblomster, som omdannes til en skævt kegleformet kogle. De yderste kogleskæl vender fremad.

Latinsk navn:Eremophila alpestris
Engelsk navn:Horned lark
Tysk navn:Ohrenlerche
Svensk navn:Berglärka
Norsk navn:Fjellerke
Klasse:Fugle Orden: Spurvefugle Familie:Lærker

Bjerglærken er en trækgæst i Danmark. Den er på størrelse med sanglærken, men lidt slankere. Bjerglærken er udbredt i dele af Europa, Mellemøsten, det nordlige Rusland og Sibirien, Centralasien samt største delen af Nordamerika. Den optræder dels i tundra-, dels i bjergområder, gerne over trægrænsen. I Europa yngler den i de skandinaviske fjeldområder og på Balkan.

Kendetegn
Den kendes bedst på sine karakteristiske hovedtegninger i vekslende gult og sort samt de små, spidse, sorte ”horn” øverst på issen. Farverne er tydeligst hos hannen. Benene er mørkere end de øvrige lærkers.

Grønlandsk navn: Qutsissormiutaq
Latinsk navn: Eremophila alpestris
Engelsk navn: Shore Lark
Klasse:Fugle
Orden:Spurvefugle
Familie:Lærker

Bjerglærken er forholdsvis sjælden i Grønland, hvor den kun optræder som gæst i V-Grønland i perioden maj-oktober. Bjerglærken opholder sig i fjeldområder med stenede, tørre marker og heder, hvor der er begrænset vegetation.

Kendetegn
Bjerglærke har en brun overside med mørke striber, en hvid underside og et sort brystbånd. Ansigtet har gule og sorte aftegninger. Hunnen har mere utydelige farver, og hunnens brystbånd er smallere end hannens.

Føde
Bjerglærkens føde består af insekter og andre smådyr. Om vinteren æder fuglen også frø.

Latinsk navn: Triturus alpestris
Engelsk navn: Alpine Newt
Tysk navn: Bergmolch
Svensk navn: Bergvattensalamander
Norsk navn:Bjergsalamander
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Halepadder
Familie: Salamandre

FREDET

Bjergsalamander findes i Danmark kun i Sønderjylland og enkelte andre steder, men arten er i fremgang. Om foråret lever bjergsalamanderen i vandhuller, men resten af året lever den på land og gemmer sig i skovbunden. Bjergsalamanderen foretrækker at yngle i små vandhuller, som ligger i skygge.

Kendetegn
Bjergsalamanderen kendes især på sin kraftigt orangefarvede bug og den blålige overside.

Føde
Bjergsalamanderen lever især af larver og smådyr, som den fanger i vandhullet eller i skovbunden.

Grønlandsk navn:Najorpaligaq
Latinsk navn: Anarhichas denticulatus
Engelsk navn:Northern wolf fish
Klasse:Fisk
Orden:Pigfinnefisk
Familie:Havkattefamilien

Blå havkat, der også kaldes bredpandet havkat, lever på blød mudderbund på 60- 900 meters dybde. Havkatten er udbredt ved Grønland mod nord til det sydlige Upernavik og Tasiilaq.

Kendetegn
Blå havkats krop er rund og plump i forhold til Grønlands to andre arter af havkatte. Den blå havkat er mørk blåsort med utydelige pletter, og den har tre rækker knusetænder bagest i ganen, hvoraf den midterste er den korteste. Fiskens kød er løst og geleagtigt.

Føde
Blå havkat æder vandmænd, bløddyr, pighude, krebsdyr, snegle og småfisk.

Latinsk navn: Circus cyaneus
Engelsk navn:Hen Harrier, Northern Harrier
Tysk navn:Kornweihe
Svensk navn:Blå kärrhök
Norsk navn:Myrhauk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie:Høgefugle

Blå kærhøg er en almindelig trækfugl i Danmark forår og efterår samt en udbredt vintergæst i landet. Blå kærhøg lever i det åbne land med marker, enge og heder.

Kendetegn
Hannen er blågrå med sorte vingespidser. Bugen og undersiden er hvid med sort vingebagkant. Hunnen er brunstribet med lysere bug. Både han og hun har en hvid overgump. Blå kærhøg flyver lavt over landskabet med højt løftede vinger i en glidende flugt. 

Føde
Føden består af små gnavere og småfugle. Antallet af lemminger og mus i de lande, hvor blå kærhøg yngler, svinger meget. Det har stor betydning for bestanden af blå kærhøg og derfor også antallet af trækfugle i Danmark.

Latinsk navn:Libellula depressa
Engelsk navn: Broad Bodied Libellula
Tysk navn: Plattbauch
Svensk navn: Bred trollslända
Norsk navn: Blåbredlibelle
Klasse: Insekter
Orden: Guldsmede
Familie:Libellulidae

Blå libel er almindeligt udbredt over det meste af Danmark, dog mere spredt længst mod vest. Den lever ved små søer, damme og vandhuller. Hannen sidder ofte på en gren eller kvist og holder øje med mulige  byttedyr eller andre guldsmede, der er trængt ind på dens territorium. Flyvetiden for blå libel er maj-juni.

Kendetegn
Blå libel er opkaldt efter den voksne hans brede, blå bagkrop. Hos hunnen er bagkroppen lysebrun. Både hannen og hunnen har en mørkebrun forkrop. Begge køn har mørke felter ved vingerødderne og gule sidepletter på bagkroppen. Blå libel har fire klare vinger.

Føde
Blå libel er både som larve og som voksen et rovdyr, der æder andre insekter.

Latinsk navn: Aeshna cyanea
Engelsk navn: Southern Hawker
Tysk navn: Blaugrüne Mosaikjungfer
Svensk navn: Blågrön mosaikslända
Norsk navn:Blågrønnlibelle
Klasse: Insekter
Orden: Guldsmede
Familie: Mosaikguldsmede

Den blå mosaikguldsmed er udbredt over hele landet. Den lever og yngler ved lune, stillestående vande, fx små damme. Hunnen fastgør æggene til vandplanter eller lægger dem i den fugtige vandbred. Nymferne lever i vandet.

Kendetegn
Begge køn har en mørk bagkrop. Hannen har gule, grønne og blå aftegninger, mens hunnen kun har grønne. De to bageste led er blå hos hannen, hvilket gør, at man kan kende den fra andre guldsmede. Blå mosaikguldsmed har fire let gullige, men klare vinger. Nymfens kropsbygning ligner de voksne guldsmedes.

Føde
Blå mosaikguldsmed er et rovdyr, der æder flyvende insekter samt haletudser. Nymfen tager forskellige vandlevende insekter.

Latinsk navn: Vaccinium myrtillus
Engelsk navn: European blueberry, Bilberry
Tysk navn: Heidelbeere
Svensk navn:Blåbär
Gruppe: Buske 
Klasse:Tokimbladet 
Orden: Lyngordenen 
Familie: Lyngfamilien

Blåbær er en dværgbusk med grønne, kantede grene og små savtakkede blade. I juli-august kan man plukke de blå-sorte bær. Blåbær kendes især på de kantede stængler og grene. Blåbær kan forveksles med mosebølle (se mosebølle), men mosebølle har ikke savtakkede blade, og bærrene er mere aflange.

Blade, blomster og frugter
Små (10-25 mm), ægformede og fint savtakkede. Stilkene er korte og har også grøn underside. Blomsterne er små og kugleformede, de er først lyse, men senere bliver de røde. Bærrene er blåsorte med en mat dug på overfladen. Saften farver kraftigt. Bærrene spises af fugle og ræve og spredes hurtigt til større områder.

Latinsk navn: Aphidoidea
Engelsk navn: Greenfly, Blackfly
Tysk navn:Blattläuse
Svensk navn:Bladlöss
Norsk navn:Bladlus
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Bladlus

Bladlus er en fællesbetegnelse for for flere hundrede forskellige arter, som lever tæt forbundne med én bestemt værtsplante. Der kan således være mange lus i én plante, men naboplanterne ikke har lus. Nogle bladlusarter lever i symbiose med myrer, som beskytter dem mod til gengæld at få bladlusenes ekskrementer.

Kendetegn
Bladlus er små insekter, som kan have mange forskellige former og farver - ofte grønne, gråsorte eller brune. Bladlusene er normalt vingeløse, men de kan udvikle vinger, hvis bestanden bliver for stor og der er behov for at bladlusene spreder sig til nye værtsplanter.

Føde
Bladlusene lever af saft fra deres værtsplante.

Grønlandsk navn: Pakkaluaq tungujortoq
Latinsk navn: Plebejus glandon
Engelsk navn: Arctic Blue
Klasse: Insekter
Orden:Sommerfugle
Familie:Blåfuglefamilien

Blåfugl, somn ofte kaldes bjerg-blåfugl er en højarktisk art, der er udbredt i N- og NØ-Grønland. Blåfuglen lever i beskyttede, græsrige områder.

Kendetegn
Hannen er skinnende lysegrå med et blåligt skær. Hunnen er brunlig. Arten har plettede vingeundersider.

Føde
Voksne blåfugle lever af nektar fra forskellige blomster. Larvens foderplante i Grønland er ikkke kendt. I N-Amerika lever larven bl.a. på fjeldpryd.

Latinsk navn: Eurois occulta
Engelsk navn:Great brocade
Tysk navn: Graue Heidelbeereule
Svensk navn:Större skogsfly
Norsk navn: Mørkt skogfly
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Ugler

Ugler er en familie af sommerfugle med cirka 22.000 arter, hvoraf de fleste er natsommerfugle. Blågrå jordugle er en livskraftig art, som er udbredt i hele Danmark. Flyvetiden er fra juli til september.

Føde
Da larverne spiser rødder og andet plantemateriale, kan de gøre skade på dyrkede urter og grøntsager.

Grønlandsk navn: Palugaq qasertoq
Latinsk navn: Eurois occulta
Engelsk navn: Great Brocade
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie:Uglefamilien

Blågrå jordugle er udbredt i S- og V-Grønland mod nord til Kangerlussuaq.

Kendetegn
Ugler er en familie af kraftige natsværmere med tyk forkrop og ret korte vinger. De kan kendes på forvingens to vingemærker. Blågrå jordugle har grålige, mønstrede forvinger og lyse bagvinger.

Føde
Larverne lever af mange forskellige planter, fx dværgbirk og andre dværgbuske.

Latinsk navn: Luscinia svecica
Engelsk navn:Bluethroat
Tysk navn:Blaukelchen
Svensk navn:Blåhake
Norsk navn: Blåstrupe
Klasse:Fugle Orden:Spurvefugle Familie: Smådrosler og fluesnappere

Blåhalsen findes i to racer i Danmark. En sydlig art, som yngler i Sydvestjylland og en nordlig art, som ses på træk gennem Danmark. Blåhalsen yngler i tæt krat eller tagrør langs grøfter og i våde enge. 

Kendetegn
Blåhalsen kendes især på den lysende blå hals. Den nordlige art har en rød plet på struben, mens den sydlige art har en hvid plet midt på struben.

Føde
Blåhalsene lever mest  af småinsekter som biller, myg og fluer samt larver og små snegle, men de kan også æde bær og frugt.

Latinsk navn: Knautia arvensis
Engelsk navn: Field Scabious
Tysk navn:Acker-Witwenblume
Svensk navn:Åkervädd
Norsk navn: Rødknapp
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kartebolleordenen
Familie: Kartebollefamilien

Blåhat er en flerårig urt, der er meget almindelig i hele Danmark. Den vokser på åben, tør bund på enge, græsland og langs vejkanter.

Blade og stængel
Planten er opret og håret med modsatte blade. Bladene er hele nederst og fjersnitdelte øverst med lancetformede bladafsnit.

Blomster og frugter
Blåhat har rødviolette, firetallige blomster, der er samlet i et kurvlignende, fladt hoved omgivet af svøbblade. Blomsten har børsteformet bæger, yderbæger samt 4-delt, rørformet krone. De yderste blomsters kroner ses uregelmæssige og større end de blomster, der sidder i midten. Frugten er en nød, som omsluttes af et håret yderbæger.

Latinsk navn: Balaenoptera musculus
Grønlandsk navn: Tunnulik
Engelsk navn: Blue Whale
Klasse: Pattedyr
Orden:Hvaler
Familie: Finhvaler

Blåhvalen er verdens største nulevende dyr. Den lever i de store oceaner, og den kommer sjældent helt tæt på kysterne. Man kan dog af og til se blåhvaler i de grønlandske farvande, især i området mellem Nuuk og Maniitsoq.

Kendetegn
Blåhvalen er normalt mørkeblå med grågule pletter på oversiden, som skyldes algevækst på huden. Rygfinnen er meget lille. Blåhvalen viser sin hale, når den dykker. Blåsten kan være op til 9 meter høj.

Føde
Blåhvaler er bardehvaler. De lever af små krebsdyr, som de filtrerer fra vandet med deres barder. En blåhval har op til 800 lange barder, der hænger ned fra overkæben. Den spiser omkring 3,6 tons krebs i døgnet.

Grønlandsk navn:Saarullernaq
Latinsk navn: Micromesistius poutassou
Engelsk navn:Blue Whiting
Klasse: Fisk
Orden:Torskefisk
Familie: Torsk

Blåhvilling er udbredt i det sydlige Grønland, hvor den lever pelagisk i store stimer ned til 3.000 meters dybde, dog oftest på 100-400 m dybt vand. Fisken er almindelig udbredt i Nordøstatlanten fra Svalbard til Marokko, i det vestlige Middelhav og langs V-Europas kyster.

Kendetegn
Blåhvilling er lang, slank og blank med et blåviolet skær. Den har underbid, tre rygfinner, lang forreste gatfinne og en mørk sidelinie, der sidder højt oppe. Blåhvilling har desuden sort gælle- og mundhule, hvorfor den også kaldes sortmund.

Føde
Føden består af dyreplankton, blæksprutter og småfisk.

Latinsk navn:Cyanistes caeruleus
Engelsk navn:Blue Titmouse
Tysk navn:Blaumeise
Svensk navn:Blåmes
Norsk navn: Blåmeis
Klasse: Fugle Orden:Spurvefugle Familie:Mejser

Blåmejsen er meget almindelig i Danmark. Den ses hele året, og den er en flittig gæst ved foderbrættet. Blåmejser bor meget gerne i redekasser. De fleste blåmejser lever året rundt i et lille område, hvor de finder føde. Om efteråret og om vinteren kommer af og til mange blåmejser til Danmark fra det nordlige Skandinavinen og Rusland.

Kendetegn
Blåmejsen kendes på sin blå kalot, de blå vinger, den blå hale og den gule underside.

Føde
Blåmejserne starter tidligt om foråret med at fodre deres unger med insekter. Om efteråret og om vinteren lever blåmejserne mest af plantefrø.

Latinsk navn: Jasione montana
Engelsk navn: Sheep's Bit
Tysk navn: Berg-Sandglöckchen
Svensk navn: Blåmunkar
Norsk navn: Blåmunke
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Klokkeordenen
Familie: Klokkefamilien

Blåmunke forekommer sjældent på de sydlige øer men er ellers almindelig i resten af Danmark. Urten er en- eller to-årig og vokser på mager, ofte sandet bund.

Blade og stængel
Blåmunke har ofte flere stængler med spredte, lancet- til linjeformede blade med bølget rand. Stænglen er ruhåret og mælkesaftholdig.

Blomster og frugter
Blomsterne er blegblå til hvidlige og meget kortstilkede. De sidder i kurvlignende stande, der er omgivet af savtakkede svøbblade. Blomsterkronen har linjeformede flige og lang griffel med todelt støvfang. Støvknapperne er stjerneformede og nederst vokset sammen til et rør. Frugten er en kapsel.

Latinsk navn: Mytilus edulis
Engelsk navn: Blue mussel
Tysk navn:Miesmuschel
Svensk navn:Blåmussla
Norsk navn:Blåskjell
Klasse: Bløddyr
Orden: Mytiloida
Familie: Blåmuslinger

Blåmuslingen er den mest almindelige musling i Danmark. Den findes overalt i de danske farvande og fjorde og som opskyl på kyster og strande. Muslingen lever på lavt vand ud til ca. 40-50 meters dybde, hvor den er fasthæftet til underlaget. Blåmuslinger danner ofte meget store muslingebanker.

Kendetegn
Blåmuslingers skal er blåsort og oval med tilspidset forende og afrundet bagende. Skallerne har også koncentriske striber og kan desuden være beklædt af rurer. Indvendigt er skallerne beklædt med perlemor.

Føde
Blåmuslinger lever af at filtrere plankton fra vand, som suges ind med deres ånderør.