Latinsk navn: Aeshna cyanea
Engelsk navn: Southern Hawker
Tysk navn: Blaugrüne Mosaikjungfer
Svensk navn: Blågrön mosaikslända
Norsk navn:Blågrønnlibelle
Klasse: Insekter
Orden: Guldsmede
Familie: Mosaikguldsmede

Den blå mosaikguldsmed er udbredt over hele landet. Den lever og yngler ved lune, stillestående vande, fx små damme. Hunnen fastgør æggene til vandplanter eller lægger dem i den fugtige vandbred. Nymferne lever i vandet.

Kendetegn
Begge køn har en mørk bagkrop. Hannen har gule, grønne og blå aftegninger, mens hunnen kun har grønne. De to bageste led er blå hos hannen, hvilket gør, at man kan kende den fra andre guldsmede. Blå mosaikguldsmed har fire let gullige, men klare vinger. Nymfens kropsbygning ligner de voksne guldsmedes.

Føde
Blå mosaikguldsmed er et rovdyr, der æder flyvende insekter samt haletudser. Nymfen tager forskellige vandlevende insekter.

Latinsk navn: Vaccinium myrtillus
Engelsk navn: European blueberry, Bilberry
Tysk navn: Heidelbeere
Svensk navn:Blåbär
Gruppe: Buske 
Klasse:Tokimbladet 
Orden: Lyngordenen 
Familie: Lyngfamilien

Blåbær er en dværgbusk med grønne, kantede grene og små savtakkede blade. I juli-august kan man plukke de blå-sorte bær. Blåbær kendes især på de kantede stængler og grene. Blåbær kan forveksles med mosebølle (se mosebølle), men mosebølle har ikke savtakkede blade, og bærrene er mere aflange.

Blade, blomster og frugter
Små (10-25 mm), ægformede og fint savtakkede. Stilkene er korte og har også grøn underside. Blomsterne er små og kugleformede, de er først lyse, men senere bliver de røde. Bærrene er blåsorte med en mat dug på overfladen. Saften farver kraftigt. Bærrene spises af fugle og ræve og spredes hurtigt til større områder.

Latinsk navn: Aphidoidea
Engelsk navn: Greenfly, Blackfly
Tysk navn:Blattläuse
Svensk navn:Bladlöss
Norsk navn:Bladlus
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Bladlus

Bladlus er en fællesbetegnelse for for flere hundrede forskellige arter, som lever tæt forbundne med én bestemt værtsplante. Der kan således være mange lus i én plante, men naboplanterne ikke har lus. Nogle bladlusarter lever i symbiose med myrer, som beskytter dem mod til gengæld at få bladlusenes ekskrementer.

Kendetegn
Bladlus er små insekter, som kan have mange forskellige former og farver - ofte grønne, gråsorte eller brune. Bladlusene er normalt vingeløse, men de kan udvikle vinger, hvis bestanden bliver for stor og der er behov for at bladlusene spreder sig til nye værtsplanter.

Føde
Bladlusene lever af saft fra deres værtsplante.

Grønlandsk navn: Pakkaluaq tungujortoq
Latinsk navn: Plebejus glandon
Engelsk navn: Arctic Blue
Klasse: Insekter
Orden:Sommerfugle
Familie:Blåfuglefamilien

Blåfugl, somn ofte kaldes bjerg-blåfugl er en højarktisk art, der er udbredt i N- og NØ-Grønland. Blåfuglen lever i beskyttede, græsrige områder.

Kendetegn
Hannen er skinnende lysegrå med et blåligt skær. Hunnen er brunlig. Arten har plettede vingeundersider.

Føde
Voksne blåfugle lever af nektar fra forskellige blomster. Larvens foderplante i Grønland er ikkke kendt. I N-Amerika lever larven bl.a. på fjeldpryd.

Latinsk navn: Eurois occulta
Engelsk navn:Great brocade
Tysk navn: Graue Heidelbeereule
Svensk navn:Större skogsfly
Norsk navn: Mørkt skogfly
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Ugler

Ugler er en familie af sommerfugle med cirka 22.000 arter, hvoraf de fleste er natsommerfugle. Blågrå jordugle er en livskraftig art, som er udbredt i hele Danmark. Flyvetiden er fra juli til september.

Føde
Da larverne spiser rødder og andet plantemateriale, kan de gøre skade på dyrkede urter og grøntsager.

Grønlandsk navn: Palugaq qasertoq
Latinsk navn: Eurois occulta
Engelsk navn: Great Brocade
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie:Uglefamilien

Blågrå jordugle er udbredt i S- og V-Grønland mod nord til Kangerlussuaq.

Kendetegn
Ugler er en familie af kraftige natsværmere med tyk forkrop og ret korte vinger. De kan kendes på forvingens to vingemærker. Blågrå jordugle har grålige, mønstrede forvinger og lyse bagvinger.

Føde
Larverne lever af mange forskellige planter, fx dværgbirk og andre dværgbuske.

Latinsk navn: Luscinia svecica
Engelsk navn:Bluethroat
Tysk navn:Blaukelchen
Svensk navn:Blåhake
Norsk navn: Blåstrupe
Klasse:Fugle Orden:Spurvefugle Familie: Smådrosler og fluesnappere

Blåhalsen findes i to racer i Danmark. En sydlig art, som yngler i Sydvestjylland og en nordlig art, som ses på træk gennem Danmark. Blåhalsen yngler i tæt krat eller tagrør langs grøfter og i våde enge. 

Kendetegn
Blåhalsen kendes især på den lysende blå hals. Den nordlige art har en rød plet på struben, mens den sydlige art har en hvid plet midt på struben.

Føde
Blåhalsene lever mest  af småinsekter som biller, myg og fluer samt larver og små snegle, men de kan også æde bær og frugt.

Latinsk navn: Knautia arvensis
Engelsk navn: Field Scabious
Tysk navn:Acker-Witwenblume
Svensk navn:Åkervädd
Norsk navn: Rødknapp
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kartebolleordenen
Familie: Kartebollefamilien

Blåhat er en flerårig urt, der er meget almindelig i hele Danmark. Den vokser på åben, tør bund på enge, græsland og langs vejkanter.

Blade og stængel
Planten er opret og håret med modsatte blade. Bladene er hele nederst og fjersnitdelte øverst med lancetformede bladafsnit.

Blomster og frugter
Blåhat har rødviolette, firetallige blomster, der er samlet i et kurvlignende, fladt hoved omgivet af svøbblade. Blomsten har børsteformet bæger, yderbæger samt 4-delt, rørformet krone. De yderste blomsters kroner ses uregelmæssige og større end de blomster, der sidder i midten. Frugten er en nød, som omsluttes af et håret yderbæger.

Latinsk navn: Balaenoptera musculus
Grønlandsk navn: Tunnulik
Engelsk navn: Blue Whale
Klasse: Pattedyr
Orden:Hvaler
Familie: Finhvaler

Blåhvalen er verdens største nulevende dyr. Den lever i de store oceaner, og den kommer sjældent helt tæt på kysterne. Man kan dog af og til se blåhvaler i de grønlandske farvande, især i området mellem Nuuk og Maniitsoq.

Kendetegn
Blåhvalen er normalt mørkeblå med grågule pletter på oversiden, som skyldes algevækst på huden. Rygfinnen er meget lille. Blåhvalen viser sin hale, når den dykker. Blåsten kan være op til 9 meter høj.

Føde
Blåhvaler er bardehvaler. De lever af små krebsdyr, som de filtrerer fra vandet med deres barder. En blåhval har op til 800 lange barder, der hænger ned fra overkæben. Den spiser omkring 3,6 tons krebs i døgnet.

Grønlandsk navn:Saarullernaq
Latinsk navn: Micromesistius poutassou
Engelsk navn:Blue Whiting
Klasse: Fisk
Orden:Torskefisk
Familie: Torsk

Blåhvilling er udbredt i det sydlige Grønland, hvor den lever pelagisk i store stimer ned til 3.000 meters dybde, dog oftest på 100-400 m dybt vand. Fisken er almindelig udbredt i Nordøstatlanten fra Svalbard til Marokko, i det vestlige Middelhav og langs V-Europas kyster.

Kendetegn
Blåhvilling er lang, slank og blank med et blåviolet skær. Den har underbid, tre rygfinner, lang forreste gatfinne og en mørk sidelinie, der sidder højt oppe. Blåhvilling har desuden sort gælle- og mundhule, hvorfor den også kaldes sortmund.

Føde
Føden består af dyreplankton, blæksprutter og småfisk.

Latinsk navn:Phyllodoce caerulea
Engelsk navn: Blue heath
Tysk navn:Phyllodoce caerulea
Svensk navn: Lappljung
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Lyngordenen
Familie: Lyngfamilien

Latinsk navn:Cyanistes caeruleus
Engelsk navn:Blue Titmouse
Tysk navn:Blaumeise
Svensk navn:Blåmes
Norsk navn: Blåmeis
Klasse: Fugle Orden:Spurvefugle Familie:Mejser

Blåmejsen er meget almindelig i Danmark. Den ses hele året, og den er en flittig gæst ved foderbrættet. Blåmejser bor meget gerne i redekasser. De fleste blåmejser lever året rundt i et lille område, hvor de finder føde. Om efteråret og om vinteren kommer af og til mange blåmejser til Danmark fra det nordlige Skandinavinen og Rusland.

Kendetegn
Blåmejsen kendes på sin blå kalot, de blå vinger, den blå hale og den gule underside.

Føde
Blåmejserne starter tidligt om foråret med at fodre deres unger med insekter. Om efteråret og om vinteren lever blåmejserne mest af plantefrø.

Latinsk navn: Jasione montana
Engelsk navn: Sheep's Bit
Tysk navn: Berg-Sandglöckchen
Svensk navn: Blåmunkar
Norsk navn: Blåmunke
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Klokkeordenen
Familie: Klokkefamilien

Blåmunke forekommer sjældent på de sydlige øer men er ellers almindelig i resten af Danmark. Urten er en- eller to-årig og vokser på mager, ofte sandet bund.

Blade og stængel
Blåmunke har ofte flere stængler med spredte, lancet- til linjeformede blade med bølget rand. Stænglen er ruhåret og mælkesaftholdig.

Blomster og frugter
Blomsterne er blegblå til hvidlige og meget kortstilkede. De sidder i kurvlignende stande, der er omgivet af savtakkede svøbblade. Blomsterkronen har linjeformede flige og lang griffel med todelt støvfang. Støvknapperne er stjerneformede og nederst vokset sammen til et rør. Frugten er en kapsel.

Latinsk navn: Mytilus edulis
Engelsk navn: Blue mussel
Tysk navn:Miesmuschel
Svensk navn:Blåmussla
Norsk navn:Blåskjell
Klasse: Bløddyr
Orden: Mytiloida
Familie: Blåmuslinger

Blåmuslingen er den mest almindelige musling i Danmark. Den findes overalt i de danske farvande og fjorde og som opskyl på kyster og strande. Muslingen lever på lavt vand ud til ca. 40-50 meters dybde, hvor den er fasthæftet til underlaget. Blåmuslinger danner ofte meget store muslingebanker.

Kendetegn
Blåmuslingers skal er blåsort og oval med tilspidset forende og afrundet bagende. Skallerne har også koncentriske striber og kan desuden være beklædt af rurer. Indvendigt er skallerne beklædt med perlemor.

Føde
Blåmuslinger lever af at filtrere plankton fra vand, som suges ind med deres ånderør.

Grønlandsk navn: Uiloq
Latinsk navn: Mytilus edulis
Engelsk navn:Common Mussel
Klasse: Bløddyr
Orden: Mytiloida
Familie: Blåmuslinger

Blåmuslinger lever på sandet, stenet bund fra tidevandszonen ned til omkring 40-50 meters dybde.

Kendetegn
Skallen er blåsort og oval med koncentriske striber, tilspidset forende og afrundet bagende. Skallen kan være dækket af rurer. Indvendigt er skallen beklædt med perlemor. Foden er tungeformet og brunviolet.

Føde
Blåmuslinger lever af alger, plankton og andre små organismer, som filtreres fra vandet.

Latinsk navn: Labrus mixtus
Engelsk navn: Cuckoo wrasse
Tysk navn:Kuckuckslippfish
Svensk navn:Blågylte
Norsk navn: Blåstål
Klasse: Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie: Læbefisk

Blåstak er udbredt i Danmark i Nordsøen, Kattegat og i den vestlige Østersø. Fisken lever i kystnære område med stenrev, klipper og alger eller på sandbund med ålegræs. Den foretrækker områder, hvor vandet er 2-200 meter dybt.

Kendetegn
Blåstak er en slank læbefisk med et spidst hoved og en stor mund med små, spidse tænder og tykke læber. Hannen er blå og sort på sider, hoved og ryg med stærke blå striber. Bugen og finnespidserne er orangerøde. Hunnerne og de unge hanner er røde.

Føde
Blåstakken finder sin føde på bunden, hvor den ofte plukker krebsdyr, orme, snegle og muslinger af tang og sten.

Latinsk navn:Molinia caerulea
Engelsk navn: Purple moor-grass
Tysk navn:Blaues Pfeifengras
Svensk navn:Blåtåtel
Gruppe: Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Blåtop er en tæt, tueformet græs med stive, oprette strå. Blåtop står i tætte tuer og er ofte bestanddannende. Planten danner ikke udløbere, og spredningen foregår derfor ved frø. Rødderne består af kraftige, tætsiddende trævlerødder.

Blade
Bladene har lys rand og midtribbe og er sammen med det enlige knæ koncentreret på den nederste del af stænglen. Bladene er linjeformede og stive med hel bladrand. Oversiden er blåligt grøn, og undersiden er lyst blågrøn.

Blomster og frugter
Blomsterstanden er en sammenkneben violet eller brunlig top af småaks. Småakset har oftest tre blomster med violette støvknapper og støvfang.

Latinsk navn: Silene vulgaris
Engelsk navn: Bladder Campion
Tysk navn: Taubenkropf-Leimkraut
Svensk navn:Smällglim
Norsk navn:Engsmelle
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Nellikefamilien

Blæresmelde forekommer almindeligt i hele Danmark. Det er en flerårig urt, der trives på tør, ofte sandet bund i vejkanter og på græsland. 

Blade og stængel
Bladene er blågrønne og sidder modsat hinanden langs den oprette stængel. Bladene er æg- til lancetformede. 

Blomster og frugter
Blæresmelde har hvide, nikkende blomster, der sidder i en mangeblomstret kvast. Blomsten har tydelige strenge og et karakteristisk oppustet bæger. Desuden består blomsterne af fem fligede kronblade, 3 grifler og 10 støvblade. Frugten er en kapsel med 6 tænder.

Latinsk navn: Fucus vesiculosus
Engelsk navn: Bladderwrack
Grønlandsk navn: Equutit
Gruppe:Alger
Klasse:Brunalger
Familie:Klørtangfamilien

Blæretang er en meget almindelig hårdfør brunalge, som vokser i tidevanszonen og ud til ca. fem meters dybde. Blæretang har ikke rødder, men algen optager næring gennem løvets overflade ved fotosyntese. Blæretang sidder ofte fasthæftet på sten, klipper eller muslingeskaller og står oprejst i vandet ved hjælp af luftblærer. Algen kan tåle at blive tørlagt ved lavvande.

Kendetegn
Blæretang er en læderagtig brunalge med fladt, gaffeldelt løv. Planten har ofte flydeblærer, der sidder parvis på hver side af midtribben.