Bæver
Latinsk navn: Castor fiber
Engelsk navn: European beaver
Tysk navn: Biber
Svensk navn: Bäver
Norsk navn: Bever
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Bæverfamilien
FREDET
Bæveren er Danmarks største gnaver. Bæveren levede frit i den danske natur indtil for omkring 1.000 år siden, men den forsvandt. Nu findes udsatte bestande af bævere i Flynder Å-systemet i Nordjylland og ved Holløse Bredning på Nordsjælland.
Kendetegn
Bæverens krop er tilpasset et liv i overfladen af søer og vandløb. Dens øjne, ører og næsebor sidder højt på hovedet, så bæveren stadig kan se, høre og ånde, mens den svømmer i vandet. Bæverens fortænder, som bl.a. anvendes til at fælde træer med, er meget store.
Føde
Bæveren er planteæder. Den spiser især urter, græs og vandplanter fra området nær dens bo. Om vinteren lever bæverne især af bark.
Fakta
- Levesteder: Sø og vandløb
- Længde: Max 100 cm uden hale
- Vægt: Maks. 38 kg
- Kuldstørrelse: 2
- Antal kuld: 1
- Drægtighed: 15 uger
Vidste du det?
Bæverens fortænder vokser hele livet. Indersiden af tænderne slides hurtigere end emaljen på forsiden, og derfor er tænderne meget skarpe. Bævere afbarker træstammer, inden de bruger dem til at bygge dæmninger og bo af. Bævere kan fælde træer med en diameter på op til en meter.