Skip to main content

Blåmusling

  • Billeder:
    • Billede: Blåmusling © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Hav
    • Længde: Op til 7-10 cm
    • Æg: 5-10 millioner
    • Æg og sæd gydes frit i vandet
    • Larverne lever frit i vandet i en måned
    • Maks. levealder: 15 år
  • Vidste du det?:

    Blåmuslinger hæfter sig til sten, pæle og andre blåmuslinger med nogle hæftetråde, der kaldes byssustråde. Blåmuslinger danner ofte meget store muslingebanker

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Uiloq
Latinsk navn: Mytilus edulis
Engelsk navn:Common Mussel
Klasse: Bløddyr
Orden: Mytiloida
Familie: Blåmuslinger

Blåmuslinger lever på sandet, stenet bund fra tidevandszonen ned til omkring 40-50 meters dybde.

Kendetegn
Skallen er blåsort og oval med koncentriske striber, tilspidset forende og afrundet bagende. Skallen kan være dækket af rurer. Indvendigt er skallen beklædt med perlemor. Foden er tungeformet og brunviolet.

Føde
Blåmuslinger lever af alger, plankton og andre små organismer, som filtreres fra vandet.

Blåstak/Rødnæb

Latinsk navn: Labrus mixtus
Engelsk navn: Cuckoo wrasse
Tysk navn:Kuckuckslippfish
Svensk navn:Blågylte
Norsk navn: Blåstål
Klasse: Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie: Læbefisk

Blåstak er udbredt i Danmark i Nordsøen, Kattegat og i den vestlige Østersø. Fisken lever i kystnære område med stenrev, klipper og alger eller på sandbund med ålegræs. Den foretrækker områder, hvor vandet er 2-200 meter dybt.

Kendetegn
Blåstak er en slank læbefisk med et spidst hoved og en stor mund med små, spidse tænder og tykke læber. Hannen er blå og sort på sider, hoved og ryg med stærke blå striber. Bugen og finnespidserne er orangerøde. Hunnerne og de unge hanner er røde.

Føde
Blåstakken finder sin føde på bunden, hvor den ofte plukker krebsdyr, orme, snegle og muslinger af tang og sten.

Blåt ordensbånd

  • Billeder:
    • Billede: Blåt ordensbånd © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om blåt ordensbånd
  • Fakta:

    Vingefang: 82-93 mm.
    Flyvetid: Juli-september

  • Vidste du det?:

    Blåt ordensbånd har én generation om året under danske forhold, og de voksne ses især i sensommeren. Larverne lever mest på asketræer, hvor de æder blade om natten og skjuler sig i dagtimerne. ​ Puppen gemmer sig i sprækker, under løs bark eller en bunke blade, hvor den overvintrer. 

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn:Catocala fraxini
Engelsk navn:
Clifden Nonpareil
Tysk navn: Blaues Ordensband
Svensk navn: Blåbandat ordensfly
Norsk navn:Blått ordensbånd
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie:Pragtugler

Blåt ordensbånd er en natsommerfugl og kendt for sit store vingefang og blå bagvinge, der minder om et ordensbånd. Sommerfuglen er almindelig i Danmark, især i skove med asketræer, som er larvens vigtigste værtsplante. 

Kendetegn
Vingefanget er 82-93 mm. Forvingerne er okkerfarvede med grå pletter. Bagvingerne er mørke med artens blå-metalliske bånd. Hunner har ofte mattere farver end hannerne, og larverne er grå med sorte skråstriber. Arten kan forveksles med rødt ordensbånd men adskiller sig ved den blå farve. 

Blåtop

  • Billeder:
    • Billede: Blåtop © Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om blåtop
  • Fakta:
    • Voksesteder: Eng, hede, mose
    • Op til 50 cm høj
    • Flerårig
    • Blomstrer i juli-august
    • Frugterne er små nødder
  • Vidste du det?:

    Planten har fået sit navn efter de blåviolette støvknapper i blomsterne.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn:Molinia caerulea
Engelsk navn: Purple moor-grass
Tysk navn:Blaues Pfeifengras
Svensk navn:Blåtåtel
Gruppe: Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Blåtop er en tæt, tueformet græs med stive, oprette strå. Blåtop står i tætte tuer og er ofte bestanddannende. Planten danner ikke udløbere, og spredningen foregår derfor ved frø. Rødderne består af kraftige, tætsiddende trævlerødder.

Blade
Bladene har lys rand og midtribbe og er sammen med det enlige knæ koncentreret på den nederste del af stænglen. Bladene er linjeformede og stive med hel bladrand. Oversiden er blåligt grøn, og undersiden er lyst blågrøn.

Blomster og frugter
Blomsterstanden er en sammenkneben violet eller brunlig top af småaks. Småakset har oftest tre blomster med violette støvknapper og støvfang.

Blåvinget pragtvandnymfe

Latinsk navn: Calopteryx virgo
Engelsk navn: Beautiful demoiselle
Tysk navn: Blau-flügel-Prachtlibelle
Svensk navn: Blå jungfruslända
Norsk navn: Blåpraktvannymfe
Klasse: Insekter
Orden: Guldsmede
Familie: Calopterygidae

Blåvinget pragtvandnymfe er udbredt i størstedelen af landet. Den findes dog især i Jylland. Den lever nær stærkt strømmende og rene vandløb. I forbindelse med parringen udfører hannen en flyvedans for hunnen, som efterfølgende borer æggene ind i vandplanter. Flyvetiden er juni-august.

Kendetegn
Vandnymfen har fået sit navn efter hannen, der har en blågrøn bagkrop og skinnede metalblå vinger. Hunnen derimod har en bronzefarvet bagkrop og lysebrune vinger. Nymfen har tre gælleblade på bagkroppen.

Føde
Blåvinget pragtvandnymfe jager flyvende insekter som fx fluer.

Blækspruttebrun døgnflue

  • Billeder:
    • Billede: Blækspruttebrun døgnflue © Kirsten Hjørne - Naturporten
    • Billede: Døgnfluenymfe © Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om tidlig tvegælledøgnflue
  • Fakta:
    • Levesteder: Sø og vandløb
    • Vingefang: 25-28 mm
    • Nymfetid: op til 1 år
    • Nymfelængde: op til 12 mm
  • Vidste du det?:

    Nymfen lever på bunden i ca. 1 år, hvorefter den kommer op af vandet. Den er dog endnu ikke helt udviklet men gennemgår endnu et stadie, som varer et par timer. Derefter er den en voksen døgnflue.

Latinsk navn: Leptophlebia marginata
Engelsk navn: Mayfly, Sepia dun
Svensk navn:Stor vasslända
Norsk navn:Stor spissgjelledøgnflue
Klasse: Insekter
Orden: Døgnfluer
Familie: Leptophlebia

Blækspruttebrun døgnflue er en meget almindelig døgnflue. Den lever i mindre vandhuller og damme med mange vandplanter. Den findes også i rolige vandløb. Døgnfluen ses maj-juni og lever kun få dage.

Kendetegn
Blækspruttebrun døgnflue er sort på hovedet og forkroppen. Bagkroppen er også sort men med lyse ringe. Forvingerne er store og mørkest øverst. Bagvingerne er små og helt klare. Desuden har døgnfluen korte følehorn og tre lange haletråde bagest. Hannen har lange fremstrakte forben.

Føde
Den voksne døgnflue tager ikke føde til sig. Nymfen æder alger og rådende plantedele.

Blæresmælde

  • Billeder:
    • Billede: Blæresmælde © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om blæresmælde
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land
    • Flerårig
    • Højde: 25-60 cm
    • Blade: æg- til lancetformede
    • Blomstrer: juli-august
    • Frugt: kapsel
  • Vidste du det?:

    Blæresmældens blomster kan kun duftes om aftenen og natten.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Silene vulgaris
Engelsk navn: Bladder Campion
Tysk navn: Taubenkropf-Leimkraut
Svensk navn:Smällglim
Norsk navn:Engsmelle
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Nellikefamilien

Blæresmelde forekommer almindeligt i hele Danmark. Det er en flerårig urt, der trives på tør, ofte sandet bund i vejkanter og på græsland. 

Blade og stængel
Bladene er blågrønne og sidder modsat hinanden langs den oprette stængel. Bladene er æg- til lancetformede. 

Blomster og frugter
Blæresmelde har hvide, nikkende blomster, der sidder i en mangeblomstret kvast. Blomsten har tydelige strenge og et karakteristisk oppustet bæger. Desuden består blomsterne af fem fligede kronblade, 3 grifler og 10 støvblade. Frugten er en kapsel med 6 tænder.

Blæretang

  • Billeder:
    • Billede: Blæretang © Kirsten Hjørne
    • Billede:
  • Fakta:
    • Voksested: Hav
    • Flerårig
    • Løvlængde: Op til 80-100 cm
    • Kønnet formering: Sommer
    • Vækst: Årlig tilvækst på 3-5 cm
  • Vidste du det?:

    Blæretang kan spises, fx i salater eller frituresteges, så de bliver knasende lækre chips.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Fucus vesiculosus
Engelsk navn: Bladderwrack
Grønlandsk navn: Equutit
Gruppe:Alger
Klasse:Brunalger
Familie:Klørtangfamilien

Blæretang er en meget almindelig hårdfør brunalge, som vokser i tidevanszonen og ud til ca. fem meters dybde. Blæretang har ikke rødder, men algen optager næring gennem løvets overflade ved fotosyntese. Blæretang sidder ofte fasthæftet på sten, klipper eller muslingeskaller og står oprejst i vandet ved hjælp af luftblærer. Algen kan tåle at blive tørlagt ved lavvande.

Kendetegn
Blæretang er en læderagtig brunalge med fladt, gaffeldelt løv. Planten har ofte flydeblærer, der sidder parvis på hver side af midtribben.

Bleg pileurt

  • Billeder:
    • Billede: Bleg pileurt © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om bleg pileurt
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land
    • 1-årig urt
    • Højde: 10-80 cm
    • Blade: lancetformede
    • Blomstrer: juli-oktober
    • Frugt: nød
  • Vidste du det?:

    Bleg Pileurt er ikke særlig krævende, men foretrækker niæringsrig jord. På marker ekan den være problematisk ukrudt, fordi dens frø stadig kan spire i årtier og desuden kan passere gennem fordøjelseskanalen hos kvæg uden at miste spireevnen.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Persicaria lapathifolia ssp. pallida
Engelsk navn: Pale Knotweed
Tysk navn:Ampfer-Knöterich
Svensk navn:Pilört
Norsk navn: Kjertelhønsegras
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Pileurtordenen
Familie: Syrefamilien

Bleg pileurt er almindelig overalt i Danmark. Den vokser på fugtigt jord i grøfter, ved tidligere bebyggelsesområder, på marker, søbredder og langs vejkanter.

Blade og stængel
Stænglen er opret og fågrenet. Af og til har planten svagt opsvulmede knæ. På undersiden af bladene, aksstilken og blosteret ses mange gule, ustilkede kirtler. Bladene har ofte en mørk plet, og bladskeden er glat og har korte randhår. Plantens aks har afrundet spids og er tætte og korte.

Blomster og frugter
Blomsterne på bleg pileurt er grønhvide, men kan forekomme rosa. Frugten er en glinsende, sort/mørkebrun nød, der måler 2,6-3 mm og er flad med lige afskåret basis.

Blisgås

  • Billeder:
    • Billede: Blisgås © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om blisgås
  • Fakta:

    Vingefang: 130-165 cm
    Længde: 70 cm
    Vægt han: 2.100-2.500 g
    Vægt hun: 1.900-2.200 g
    Ynglealder: 3 år
    Kuldstørrelse: 5-6 æg
    Antal kuld: 1
    Rugetid: 27-28 dage
    Ungetid: 40-43 dage

  • Vidste du det?:

    Flere steder på Fyn og i marsklandet kan man se store flokke af blisgæs i februar-april. Om efteråret ses blisgæssene mest i den sydøstlige del af landet og på Bornholm. De seneste år har der i Danmark været meget store overvintrende flokke af blisgæs.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn:Anser albifrons
Engelsk navn:Greater white-fronted goose
Tysk navn:Blässgans
Svensk navn:Bläsgås
Norsk navn: Tundragås
Klasse: Fugle Orden:Andefugle Familie:Svaner, gæs og ænder

Blisgæssene er opdelt i flere racer, som yngler i henholdsvis Nordsibirien, det nordlige Canada og Alaska samt Vestgrønland. De blisgæs, som ses i Danmark, stammer især fra den nordsibiriske bestand, som er Europas største gåsebestand. Der ses dog relativt få blisgæs i Danmark, da trækruten går længere mod sydøst, men antallet af rastende blisgæs er steget markant i de seneste år.

Kendetegn
Blisgåsen er en mellemstor gås med grå fjerdragt, orange ben og lyserødt næb. Den voksne fugl kan kendes på de mørke tværstriber på bugen og den hvide pandeblis.

Blisgås

  • Billeder:
    • Billede: Blisgås © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Blisgås print
  • Fakta:
    • Levested: Fjeldet, Ferskvand
    • Forekomst: Almindelig
    • Vingefang: 130-165 cm.
    • Længde: 70-86 cm.
    • Vægt (han): 2,1-2,5 kg.
    • Vægt (hun): 1,9-2,2 kg.
    • Maks. levealder: 25 år
    • Kuldstørrelse: 5-6 æg
    • Antal kuld: 1 pr. år
    • Rugetid: 27-28 dage
    • Ungetid: 40-43 dage
  • Vidste du det?:

    Den grønlandske bestand af blisgæs yngler udelukkende i den lavarktiske zone. Om efteråret trækker gæssene dog ind over indlandsisen og videre over Island og Atlanterhavet for at nå frem til Irland, hvor de opholder sig om vinteren.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Nerleq
Latinsk navn: Anser albifrons
Engelsk navn: White-fronted Goose
Klasse: Fugle
Orden: Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder

Blisgæs er udbredt i V-Grønland fra Nuuk til Upernavik. Blisgåsen er en ret almindelig ynglefugl, der yngler i fjeldet og på sletter inde i landet ved ferskvandssøer. Blisgåsen er en trækfugl. Den ses i Grønland fra april til september.

Kendetegn
Blisgåsens fjerdragt er gråbrun med brede, sorte striber eller bånd på undersiden. Næbbet er højt og kraftigt, og halsen er lang. Blisgåsen kan bedst kendes fra andre gæs på den hvide blis ved næbbet. Både ben og næb er orange.

Føde
Blisgæs lever udelukkende af plantemateriale. De æder græs, skud, frø og andre plantedele.

Blishøne

Latinsk navn:Fulica atra
Engelsk navn:Eurasian coot
Tysk navn:Blässhohn
Svensk navn:Sothöna
Norsk navn: Sothøne
Klasse:Fugle Orden: Traner Familie:Vandhøns

Blishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den findes nær søer og moser med en rig plantevækst. Blishønen er både en træk- og standfugl. Den kan ses hele året – også som vintergæst nordfra.

Kendetegn
Blishønen er en tæt bygget og tung vandhøne. Den har en sort/koksgrå fjerdragt bortset fra det hvide næb og den hvide pandeblis. Blishønen har desuden kraftige fødder og lange tæer.

Føde
Blishønsene finder både føde på land og nær rørskove. De kan dykke ned til et par meters dybde. Føden består især af vandplanter, skud af tagrør, småfisk, haletudser samt insekter og snegle.

Blodplet

Latinsk navn: Tyria jacobaea
Engelsk navn: Cinnabar Moth
Tysk navn:Blutbär
Svensk navn: Karminspinnare
Norsk navn: Karminspinner
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Uglefamilien
Gruppe: Natsommerfugle

Blodplet er ret almindelig og udbredt i det meste af Danmark. Sommerfuglen lever på tørre marker, brakmarker, enge, heder, overdrev og i åbne skovlysninger. Blodplet flyver sent på natten, men man kan se den om dagen, hvis man skræmmer den op.

Kendetegn
Blodplet har en sort krop, mørke forvinger med en smal, rød streg langs forkanten af vingen og to røde pletter. Sommerfuglen har røde bagvinger med en smal mørk kant. Larven er sort og gul.

Føde
Den voksne blodplet suger nektar i forskellige blomster. Larven lever af blade og blomster fra engbrandbæger og vandbrandbæger.  

Blodrød hedelibel

Latinsk navn: Sympetrum sanguineum
Engelsk navn: Ruddy Darter
Tysk navn: Blutrote Heidelibelle
Svensk navn: Blodröd ängstrollslända
Norsk navn: Blodhøstlibelle
Klasse: Insekter
Orden: Guldsmede
Familie: Libeller

Blodrød hedelibel er almindeligt udbredt over hele landet. Den lever ved søer, damme, vandhuller, strandenge, brakvandssøer og vandløb. Blodrød hedelibel opholder sig ofte i luften eller på en gren, hvor den vogter over sit territorium.

Kendetegn
Blodrød hedelibel er en af de mindste guldsmede i Danmark. Hannen har en blodrød bagkrop, hvilket har givet den navnet. Både hunnen og den unge han har en gulbrun bagkrop. Begge køn har fire klare vinger og helt sorte ben.

Føde
Den voksne blodrøde hedelibel lever af flyvende insekter, mens nymfen æder vandinsekter, larver og krebsdyr.

Blød hejre

  • Billeder:
    • Billede: Blød hejre © Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om blød hejre
  • Fakta:
    • Voksesteder: Åbne land, vejkanter
    • Op til 110 cm høj
    • Enerårig
    • Blomstrer i april-juni
    • Frugt: Små nødder
  • Vidste du det?:

    Blød hejre spirer om efteråret og vokser i lune perioder i vinterhalvåret. Sidst på foråret blomstrer planten og sætter frø fra maj til august.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Bromus hordeaceus
Engelsk navn:Soft brome
Tysk navn:Weiche Trespe
Svensk navn:Luddlosta
Gruppe:Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Blød hejre er en enårig grågrøn græs, som kan være opret eller nedliggende. Arten er meget almindelig i Danmark og har været anvendt som fodergræs.

Blade
Stængler, blade og småaks er dunhårede. Bladskederne er sammenvoksede i den nedre del.

Frugter og blomster
Blomsterstanden er en top af lancetformede småaks. Småaksene består af 6-9 blomster med hvælvede, tydeligt nervede dækblade.

Blød storkenæb

  • Billeder:
    • Billede: Blød storkenæb © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om blød storkenæb
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land
    • Enårig
    • Højde: 10-30 cm
    • Blade: nyreformede
    • Blomstrer: maj-august
    • Frugt: spaltefrugt
  • Vidste du det?:

    Blød storkenæb bliver betragtet som ukrudt i landbruget, da frøene er svære at rense fra afgrøder.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Geranium molle
Engelsk navn: Dovesfoot Geranium
Tysk navn: Weicher Storchschnabel
Svensk navn: Mjuknäva
Norsk navn:Lodnestorkenebb
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Storkenæbordenen
Familie: Storkenæbfamilien

Blød storkenæb er udbredt i hele Danmark. Planten er enårig og vokser på tør, solrig bund, særligt på skråninger. Den trives på dyrket jord, tidligere bebyggelsesområder, langs vejkanter, på klitter og græsland.

Stængel, blade og blomster
Stænglen er behåret og har blade med forskellig længde. Bladene er nyreformede og håndfligede med rødviolette blomster, der sidder i par. Blomsten er 5-tallig med klokkelignende bæger og udrandede kronblade.

Frugt
Frugten er en spaltefrugt, der består af 5 delfrugter med hver sit lange "næb".

Bogfinke

Latinsk navn:Fringilla coelebs
Engelsk navn:Chaffinch
Tysk navn: Buchfink
Svensk navn: Bofink
Norsk navn:Bokfink
Klasse:Fugle Orden: Spurvefugle Familie:Finker

Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om efteråret trækker mange ungfugle og bogfinkehunner dog til Sydeuropa, hvor de overvintrer.

Kendetegn
Bogfinkehannen har en blågrå isse og nakke. Undersiden og ryggen er stærkt rødbrun. Både han og hun har to karakteristiske hvide bånd tværs over vingerne.

Føde
Om sommeren lever bogfinkerne især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Bombarderbille

Latinsk navn: Brachinus crepitans
Engelsk navn: Bombardier Beetle
Tysk navn: Grosse Bombardierkäfer
Svensk navn:Bombarderbagge
Norsk navn:Bombarderbille
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Løbebiller

Bombarderbillen er meget sjælden og kritisk truet i Danmark. Den findes kun på det sydlige Bornholm. Billens levested er fredet, og man sørger for at holde området åbent. Bombarderbiller kræver varme og sol. De lever på sydvendte skråninger, skrænter og marker. Billen jager om natten. Om dagen gemmer den sig under sten eller i sprækker i jorden.

Kendetegn
Bombarderbiller er små løbebiller med rustrød forkrop, ben og hoved samt metalskinnende blå eller blågrønne dækvinger og trådformede antenner. Løbebiller har lange ben og er dygtige løbere. 

Føde
Billen æder insekter, larver, orme og andre smådyr. Larven æder pupper af brunbenet løbebille og almindelig ovalløber.

Bomlærke (Kornværling)

Latinsk navn:Emberiza calandra
Engelsk navn: Corn-bunting
Tysk navn: Grauammer
Svensk navn: Kornsparv
Norsk navn:Kornspurv
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Værlinger

Bomlærken eller Kornværlingen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Fuglen kan ses hele året. Bomlærker lever på åbne brakmarker og dyrkede marker. Arten er især udbredt i Vest- og Nordjylland. Om vinteren lever bomlærker sammen i flokke.

Kendetegn
Bomlærken har en plump krop, et kort, kraftigt næb og en ret lang hale. Værlingen er gråbrun og sortstribet med en lysere underside og en mørk plet på brystet. Hannen synger ofte fra sangposter i toppen af fritstående træer eller buske i det åbne landskab.

Føde
Bomlærker finder deres føde på jorden. Føden består af frø, andre plantedele og insekter.

Bøg

  • Billeder:
    • Billede: Bøg © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Bøg blade © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Bøg frugt © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Bøg hanblomst © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Bøg hunblomst © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om bøg
  • Fakta:
    • Voksesteder: Skoven
    • Maks. alder: 400 år
    • Højde: Op til 40 m
    • Bark: Grålig og glat
    • Blade: Ovale uden takker
    • Skovareal med bøg: 16%
  • Vidste du det?:

    Stammen kan blive op til to meter i diameter. De ældste bøgetræer i Danmark er ca. 400 år gamle. Bøgens ved er tæt, stærkt og hårdt. Bøgetræ bruges især til møbler og gulve, der kræver stærkt og hårdt træ. Bøg bruges også til køkkenborde, møbler, trælegetøj, ispinde og træsko. Bøg er desuden værdifuldt som brænde.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Fagus sylvatica
Engelsk navn: Beech
Tysk navn:Buche
Svensk navn: Bok
Norsk navn:Bøk
Gruppe: Træer 
Klasse:Tokimbladet 
Orden: Bøgeordenen 
Familie:Bøgefamilien

Bøgen er det mest udbredte træ i skovene i det østlige Danmark og i Østjylland. Bøgen springer ud og blomstrer i begyndelsen af maj.

Blade, blomster og frugter
Bladene er ovale og uden takker. Nyudsprungne blade er lysegrønne og fulde af hår. Hårene gør, at der fordamper mindre vand fra bladene. De beskytter også bladet mod nattefrost. På unge træer bliver de visne blade siddende hele vinteren. Hanblomsterne, der er små og gule, sidder mange sammen på lange stilke. Hunblomsterne sidder to og to i en lille skål med pigge. Der er han- og hun-blomster på samme træ. Bestøvningen foregår med vinden. Om efteråret kan man finde bøgens trekantede nødder, som kaldes bog. De sidder i en lille brun skål med fire klapper og pigge på siderne.