Skip to main content

Bleg pileurt

  • Billeder:
    • Billede: Bleg pileurt © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om bleg pileurt
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land
    • 1-årig urt
    • Højde: 10-80 cm
    • Blade: lancetformede
    • Blomstrer: juli-oktober
    • Frugt: nød
  • Vidste du det?:

    Bleg Pileurt er ikke særlig krævende, men foretrækker niæringsrig jord. På marker ekan den være problematisk ukrudt, fordi dens frø stadig kan spire i årtier og desuden kan passere gennem fordøjelseskanalen hos kvæg uden at miste spireevnen.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Persicaria lapathifolia ssp. pallida
Engelsk navn: Pale Knotweed
Tysk navn:Ampfer-Knöterich
Svensk navn:Pilört
Norsk navn: Kjertelhønsegras
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Pileurtordenen
Familie: Syrefamilien

Bleg pileurt er almindelig overalt i Danmark. Den vokser på fugtigt jord i grøfter, ved tidligere bebyggelsesområder, på marker, søbredder og langs vejkanter.

Blade og stængel
Stænglen er opret og fågrenet. Af og til har planten svagt opsvulmede knæ. På undersiden af bladene, aksstilken og blosteret ses mange gule, ustilkede kirtler. Bladene har ofte en mørk plet, og bladskeden er glat og har korte randhår. Plantens aks har afrundet spids og er tætte og korte.

Blomster og frugter
Blomsterne på bleg pileurt er grønhvide, men kan forekomme rosa. Frugten er en glinsende, sort/mørkebrun nød, der måler 2,6-3 mm og er flad med lige afskåret basis.

Blisgås

  • Billeder:
    • Billede: Blisgås © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om blisgås
  • Fakta:

    Vingefang: 130-165 cm
    Længde: 70 cm
    Vægt han: 2.100-2.500 g
    Vægt hun: 1.900-2.200 g
    Ynglealder: 3 år
    Kuldstørrelse: 5-6 æg
    Antal kuld: 1
    Rugetid: 27-28 dage
    Ungetid: 40-43 dage

  • Vidste du det?:

    Flere steder på Fyn og i marsklandet kan man se store flokke af blisgæs i februar-april. Om efteråret ses blisgæssene mest i den sydøstlige del af landet og på Bornholm. De seneste år har der i Danmark været meget store overvintrende flokke af blisgæs.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn:Anser albifrons
Engelsk navn:Greater white-fronted goose
Tysk navn:Blässgans
Svensk navn:Bläsgås
Norsk navn: Tundragås
Klasse: Fugle Orden:Andefugle Familie:Svaner, gæs og ænder

Blisgæssene er opdelt i flere racer, som yngler i henholdsvis Nordsibirien, det nordlige Canada og Alaska samt Vestgrønland. De blisgæs, som ses i Danmark, stammer især fra den nordsibiriske bestand, som er Europas største gåsebestand. Der ses dog relativt få blisgæs i Danmark, da trækruten går længere mod sydøst, men antallet af rastende blisgæs er steget markant i de seneste år.

Kendetegn
Blisgåsen er en mellemstor gås med grå fjerdragt, orange ben og lyserødt næb. Den voksne fugl kan kendes på de mørke tværstriber på bugen og den hvide pandeblis.

Blisgås

  • Billeder:
    • Billede: Blisgås © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Blisgås print
  • Fakta:
    • Levested: Fjeldet, Ferskvand
    • Forekomst: Almindelig
    • Vingefang: 130-165 cm.
    • Længde: 70-86 cm.
    • Vægt (han): 2,1-2,5 kg.
    • Vægt (hun): 1,9-2,2 kg.
    • Maks. levealder: 25 år
    • Kuldstørrelse: 5-6 æg
    • Antal kuld: 1 pr. år
    • Rugetid: 27-28 dage
    • Ungetid: 40-43 dage
  • Vidste du det?:

    Den grønlandske bestand af blisgæs yngler udelukkende i den lavarktiske zone. Om efteråret trækker gæssene dog ind over indlandsisen og videre over Island og Atlanterhavet for at nå frem til Irland, hvor de opholder sig om vinteren.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Nerleq
Latinsk navn: Anser albifrons
Engelsk navn: White-fronted Goose
Klasse: Fugle
Orden: Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder

Blisgæs er udbredt i V-Grønland fra Nuuk til Upernavik. Blisgåsen er en ret almindelig ynglefugl, der yngler i fjeldet og på sletter inde i landet ved ferskvandssøer. Blisgåsen er en trækfugl. Den ses i Grønland fra april til september.

Kendetegn
Blisgåsens fjerdragt er gråbrun med brede, sorte striber eller bånd på undersiden. Næbbet er højt og kraftigt, og halsen er lang. Blisgåsen kan bedst kendes fra andre gæs på den hvide blis ved næbbet. Både ben og næb er orange.

Føde
Blisgæs lever udelukkende af plantemateriale. De æder græs, skud, frø og andre plantedele.

Blishøne

Latinsk navn:Fulica atra
Engelsk navn:Eurasian coot
Tysk navn:Blässhohn
Svensk navn:Sothöna
Norsk navn: Sothøne
Klasse:Fugle Orden: Traner Familie:Vandhøns

Blishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den findes nær søer og moser med en rig plantevækst. Blishønen er både en træk- og standfugl. Den kan ses hele året – også som vintergæst nordfra.

Kendetegn
Blishønen er en tæt bygget og tung vandhøne. Den har en sort/koksgrå fjerdragt bortset fra det hvide næb og den hvide pandeblis. Blishønen har desuden kraftige fødder og lange tæer.

Føde
Blishønsene finder både føde på land og nær rørskove. De kan dykke ned til et par meters dybde. Føden består især af vandplanter, skud af tagrør, småfisk, haletudser samt insekter og snegle.

Blodplet

Latinsk navn: Tyria jacobaea
Engelsk navn: Cinnabar Moth
Tysk navn:Blutbär
Svensk navn: Karminspinnare
Norsk navn: Karminspinner
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Uglefamilien
Gruppe: Natsommerfugle

Blodplet er ret almindelig og udbredt i det meste af Danmark. Sommerfuglen lever på tørre marker, brakmarker, enge, heder, overdrev og i åbne skovlysninger. Blodplet flyver sent på natten, men man kan se den om dagen, hvis man skræmmer den op.

Kendetegn
Blodplet har en sort krop, mørke forvinger med en smal, rød streg langs forkanten af vingen og to røde pletter. Sommerfuglen har røde bagvinger med en smal mørk kant. Larven er sort og gul.

Føde
Den voksne blodplet suger nektar i forskellige blomster. Larven lever af blade og blomster fra engbrandbæger og vandbrandbæger.  

Blodrød hedelibel

Latinsk navn: Sympetrum sanguineum
Engelsk navn: Ruddy Darter
Tysk navn: Blutrote Heidelibelle
Svensk navn: Blodröd ängstrollslända
Norsk navn: Blodhøstlibelle
Klasse: Insekter
Orden: Guldsmede
Familie: Libeller

Blodrød hedelibel er almindeligt udbredt over hele landet. Den lever ved søer, damme, vandhuller, strandenge, brakvandssøer og vandløb. Blodrød hedelibel opholder sig ofte i luften eller på en gren, hvor den vogter over sit territorium.

Kendetegn
Blodrød hedelibel er en af de mindste guldsmede i Danmark. Hannen har en blodrød bagkrop, hvilket har givet den navnet. Både hunnen og den unge han har en gulbrun bagkrop. Begge køn har fire klare vinger og helt sorte ben.

Føde
Den voksne blodrøde hedelibel lever af flyvende insekter, mens nymfen æder vandinsekter, larver og krebsdyr.

Blød hejre

  • Billeder:
    • Billede: Blød hejre © Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksesteder: Åbne land, vejkanter
    • Op til 110 cm høj
    • Enerårig
    • Blomstrer i april-juni
    • Frugt: Små nødder
  • Vidste du det?:

    Blød hejre spirer om efteråret og vokser i lune perioder i vinterhalvåret. Sidst på foråret blomstrer planten og sætter frø fra maj til august.

Latinsk navn: Bromus hordeaceus
Engelsk navn:Soft brome
Tysk navn:Weiche Trespe
Svensk navn:Luddlosta
Gruppe:Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Blød hejre er en enårig grågrøn græs, som kan være opret eller nedliggende. Arten er meget almindelig i Danmark og har været anvendt som fodergræs.

Blade
Stængler, blade og småaks er dunhårede. Bladskederne er sammenvoksede i den nedre del.

Frugter og blomster
Blomsterstanden er en top af lancetformede småaks. Småaksene består af 6-9 blomster med hvælvede, tydeligt nervede dækblade.

Blød storkenæb

  • Billeder:
    • Billede: Blød storkenæb © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om blød storkenæb
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land
    • Enårig
    • Højde: 10-30 cm
    • Blade: nyreformede
    • Blomstrer: maj-august
    • Frugt: spaltefrugt
  • Vidste du det?:

    Blød storkenæb bliver betragtet som ukrudt i landbruget, da frøene er svære at rense fra afgrøder.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Geranium molle
Engelsk navn: Dovesfoot Geranium
Tysk navn: Weicher Storchschnabel
Svensk navn: Mjuknäva
Norsk navn:Lodnestorkenebb
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Storkenæbordenen
Familie: Storkenæbfamilien

Blød storkenæb er udbredt i hele Danmark. Planten er enårig og vokser på tør, solrig bund, særligt på skråninger. Den trives på dyrket jord, tidligere bebyggelsesområder, langs vejkanter, på klitter og græsland.

Stængel, blade og blomster
Stænglen er behåret og har blade med forskellig længde. Bladene er nyreformede og håndfligede med rødviolette blomster, der sidder i par. Blomsten er 5-tallig med klokkelignende bæger og udrandede kronblade.

Frugt
Frugten er en spaltefrugt, der består af 5 delfrugter med hver sit lange "næb".

Bogfinke

Latinsk navn:Fringilla coelebs
Engelsk navn:Chaffinch
Tysk navn: Buchfink
Svensk navn: Bofink
Norsk navn:Bokfink
Klasse:Fugle Orden: Spurvefugle Familie:Finker

Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om efteråret trækker mange ungfugle og bogfinkehunner dog til Sydeuropa, hvor de overvintrer.

Kendetegn
Bogfinkehannen har en blågrå isse og nakke. Undersiden og ryggen er stærkt rødbrun. Både han og hun har to karakteristiske hvide bånd tværs over vingerne.

Føde
Om sommeren lever bogfinkerne især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Bombarderbille

Latinsk navn: Brachinus crepitans
Engelsk navn: Bombardier Beetle
Tysk navn: Grosse Bombardierkäfer
Svensk navn:Bombarderbagge
Norsk navn:Bombarderbille
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Løbebiller

Bombarderbillen er meget sjælden og kritisk truet i Danmark. Den findes kun på det sydlige Bornholm. Billens levested er fredet, og man sørger for at holde området åbent. Bombarderbiller kræver varme og sol. De lever på sydvendte skråninger, skrænter og marker. Billen jager om natten. Om dagen gemmer den sig under sten eller i sprækker i jorden.

Kendetegn
Bombarderbiller er små løbebiller med rustrød forkrop, ben og hoved samt metalskinnende blå eller blågrønne dækvinger og trådformede antenner. Løbebiller har lange ben og er dygtige løbere. 

Føde
Billen æder insekter, larver, orme og andre smådyr. Larven æder pupper af brunbenet løbebille og almindelig ovalløber.

Bomlærke (Kornværling)

Latinsk navn:Emberiza calandra
Engelsk navn: Corn-bunting
Tysk navn: Grauammer
Svensk navn: Kornsparv
Norsk navn:Kornspurv
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Værlinger

Bomlærken eller Kornværlingen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Fuglen kan ses hele året. Bomlærker lever på åbne brakmarker og dyrkede marker. Arten er især udbredt i Vest- og Nordjylland. Om vinteren lever bomlærker sammen i flokke.

Kendetegn
Bomlærken har en plump krop, et kort, kraftigt næb og en ret lang hale. Værlingen er gråbrun og sortstribet med en lysere underside og en mørk plet på brystet. Hannen synger ofte fra sangposter i toppen af fritstående træer eller buske i det åbne landskab.

Føde
Bomlærker finder deres føde på jorden. Føden består af frø, andre plantedele og insekter.

Bøg

  • Billeder:
    • Billede: Bøg © Kirsten Hjørne - Naturporten
    • Billede: Bøg blade © Kirsten Hjørne - Naturporten
    • Billede: Bøg fruge © Kirsten Hjørne - Naturporten
    • Billede: Bøg hanblomst © Kirsten Hjørne - Naturporten
    • Billede: Bøg hunblomst © Kirsten Hjørne - Naturporten
  • Print ark: Læs om bøg
  • Fakta:
    • Voksesteder: Skoven
    • Maks. alder: 400 år
    • Højde: Op til 40 m
    • Bark: Grålig og glat
    • Blade: Ovale uden takker
    • Skovareal med bøg: 16%
  • Vidste du det?:

    Stammen kan blive op til to meter i diameter. De ældste bøgetræer i Danmark er ca. 400 år gamle. Bøgens ved er tæt, stærkt og hårdt. Bøgetræ bruges især til møbler og gulve, der kræver stærkt og hårdt træ. Bøg bruges også til køkkenborde, møbler, trælegetøj, ispinde og træsko. Bøg er desuden værdifuldt som brænde.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Fagus sylvatica
Engelsk navn: Beech
Tysk navn:Buche
Svensk navn: Bok
Norsk navn:Bøk
Gruppe: Træer 
Klasse:Tokimbladet 
Orden: Bøgeordenen 
Familie:Bøgefamilien

Bøgen er det mest udbredte træ i skovene i det østlige Danmark og i Østjylland. Bøgen springer ud og blomstrer i begyndelsen af maj.

Blade, blomster og frugter
Bladene er ovale og uden takker. Nyudsprungne blade er lysegrønne og fulde af hår. Hårene gør, at der fordamper mindre vand fra bladene. De beskytter også bladet mod nattefrost. På unge træer bliver de visne blade siddende hele vinteren. Hanblomsterne, der er små og gule, sidder mange sammen på lange stilke. Hunblomsterne sidder to og to i en lille skål med pigge. Der er han- og hun-blomster på samme træ. Bestøvningen foregår med vinden. Om efteråret kan man finde bøgens trekantede nødder, som kaldes bog. De sidder i en lille brun skål med fire klapper og pigge på siderne.

Bølget bunke

  • Billeder:
    • Billede: Bølget bunke © Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksesteder: Skoven, Det åbne land
    • 30-70 cm høj
    • Jordstængel
    • Blomstrer juni - juli
    • Frugt: Nød med 1 frø
  • Vidste du det?:

    Bølget bunke truer lyngen på mange heder, fordi den med sit tætte rodnet kvæler lyngplanterne.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Deschampsia flexuosa
Engelsk navn: Wavy Hair-grass
Tysk navn:Drachtschmiele
Svensk navn: Kruståtel
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Bølget bunke er en tæt tueformet græs, som især findes på heder, i klitter og i nåleskove. Bølget bunke har parvise blomstrede småaks på bølgede, glatte grene.

Blade
Bladene er bløde og sidder ved roden som børster.

Frugter og blomster
Blomsterne er omgivet af gulbrune avner. Bølget bunke kan, når planten blomstrer, farve store områder med græs helt brun-violette.

Bønnemusling

Latinsk navn: Sphaerium corneum
Engelsk navn: European fingernail clam
Tysk navn: Gemeine Kugelmuschel
Svensk navn:Almän klotmussla
Norsk navn:Storkulemusling
Klasse: Muslinger
Orden: Veneroidea
Familie: Bønne- og ærtemuslinger

Bønnemuslinger kan findes i hele Danmark i søer, vandløb, åer, damme og grøfter. Muslingerne optræder ofte i stort antal i planterne eller på bunden. Bønnemuslingernes æg og larver forbliver inde i morens gæller i såkaldte rugesække, indtil de små muslinger er ved at være kønsmodne.

Kendetegn
Bønnemuslinger er små muslinger, normalt med en oppustet eller kuglerund skal. Farven er grå, brun eller grønlig. Buklen sidder midt på skallen. Derudover kan der også være flotte cirkler på skallerne.

Føde
Bønnemuslinger lever som mange andre muslinger ved at filtrere små, organiske partikler fra vand og bundmateriale, som suges ind.

Børstebladet vandaks

Latinsk navn: Stuckenia pectinata
Engelsk navn:Sago pondweed,Fennel pondweed
Tysk navn:Kamm-Laichkraut
Svensk navn: Borstnate
Norsk navn: Busttjernaks
Gruppe: Urter  
Orden: Najade
Familie: Vandaks

Børstebladet vandaks er almindelig og findes i hele Danmark. Planten vokser i søer, åer, vandløb og i brakvand i vige, fjorde og bugter. Børstebladet vandaks kan danne ret tætte bestande.

Stængel, blade og blomster
Vandaksen har en lang, rigt grenet og bugtet jordstængel med meget smalle blade. Stængel og blade er under vand, kun blomsterstanden er over vand. Blomsterstanden består af et aks med 3-5 adskilte blomsterkranse. Blomsterne er små og brune eller grønlige.

Frugter og spredning
Børstebladet vandaks spredes ofte ved at svømmefugle æder frugterne. Frøene passerer uskadte gennem fuglene og spredes med ekskrementerne.

Børstesiv

  • Billeder:
    • Billede: Børstesiv © Kirsten Hjørne

Latinsk navn:Juncus squarrosus
Engelsk navn: Goose corn, Heath rush
Tysk navn: Sparrige Binse
Svensk navn:Borsttåg
Gruppe:Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien


Bramgås

  • Billeder:
    • Billede: Bramgås © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om bramgås
  • Fakta:

    Levested: Kysten
    Vingefang: 120-145 cm.
    Længde: 58-71 cm.
    Vægt (han): 1,6-2,2 kg.
    Vægt (hun): 1,3-1,8 kg.
    Max. levealder: 28 år
    Kuldstørrelse: 4-5 æg
    Antal kuld: 1 pr. år
    Rugetid: 24-25 dage
    Ungetid: 40-45 dage

  • Vidste du det?:

    Den grønlandske bestand af bramgæs tæller ca. 45.000 fugle, som om efteråret trækker sydpå for at overvintre.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn:Branta leucopsis
Engelsk navn:Barnacle Goose
Tysk navn:Weisswangengans
Svensk navn: Vitkindad gås
Norsk navn: Hvitkindgås
Klasse:Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Bramgåsen yngler i Nordatlanten, men har i de seneste år bredt sig til Østersøen og Nordsøen. Gåsen yngler normalt i små kolonier på stejle fjeldsider og klippeskrænter. Den ses ofte i flokke ved Vadehavet og i de sydøstlige dele af Danmark

Kendetegn
Bramgåsen er en ret lille gås med hvidt ansigt, sort hals, forbryst, isse og hale samt hvid bug. Ryggen er sortgrå og vingerne er stribede. Fuglens stemme eller kald lyder omtrent som en glammende hundegøen.

Føde
Bramgæs æder græs, urter, blade og andre plantedele.

Bramgås

  • Billeder:
    • Billede: Bramgås © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Bramgås print
  • Fakta:
    • Levested: Fjeldet
    • Forekomst: Almindelig
    • Vingefang: 120-145 cm.
    • Længde: 58-71 cm.
    • Vægt (han): 1,6-2,2 kg.
    • Vægt (hun): 1,3-1,8 kg.
    • Max. levealder: 28 år
    • Kuldstørrelse: 4-5 æg
    • Antal kuld: 1 pr. år
    • Rugetid: 24-25 dage
    • Ungetid: 40-45 dage
  • Vidste du det?:

    Den grønlandske bestand af bramgæs tæller ca. 45.000 fugle, som om efteråret trækker sydpå for at overvintre i Irland og Skotland.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn:Nerlernarnaq
Latinsk navn:Branta leucopsis
Engelsk navn: Barnacle Goose
Klasse: Fugle
Orden:Andefugle
Familie:Svaner, gæs og ænder

Bramgåsen yngler i Ø-Grønland fra Scoresbysund og nordpå. Gåsen yngler normalt i små kolonier på stejle fjeldsider og klippeskrænter. Den ses ofte i flokke ved søer og elve i fjeldet. Bramgåsen er en trækfugl, der kan ses i landet fra maj til september.

Kendetegn
Bramgåsen er en ret lille gås med hvidt ansigt, sort hals, forbryst, isse og hale samt hvid bug. Ryggen er sortgrå og vingerne er stribede. Fuglens stemme eller kald lyder omtrent som en glammende hundegøen.

Føde
Bramgæs æder græs, urter, blade og andre plantedele.

Brandmand

  • Billeder:
    • Billede: Brandmand © Kirsten Hjørne I Tekst © Jørgen Steen
  • Fakta:

    Levesteder: Kyst og hav
    Diameter: Normalt ca. 25-35 cm., kan dog være helt op til 100 cm
    Fangtrådene er normalt flere meter lange
    Ses typisk fra juli-september

  • Vidste du det?:

    På undersiden af klokken har brandmanden et stort antal fangtråde, som er dækket af giftige nældeceller, som kan lamme et mindre byttedyr. Man kan blive ”brændt”, hvis man kommer i kontakt med trådene. Giften svier meget kraftigt, og den kan medføre muskelkrampe og åndedrætsbesvær.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Cyanea capillata
Engelsk navn: Lions Mane Jelly
Tysk navn:Gelbe Haarqualle
Svensk navn:Röd brännmanet
Norsk navn:Brennmanet
Klasse: Storgopler
Orden: Egentlige gopler 
Familie:Brandmænd

Rød brandmand er almindelig overalt i danske farvande, hvor den normalt lever nær vandoverfladen på åbent hav. Brandmænd kan føres ind til kysterne af vind og strøm. De formerer sig ved, at en enkelt larve udvikler sig til en polyp, som sætter sig fast på sten eller skaller. Polyppen overvinter, og den deler sig så til flere små gopler næste forår og igen sidst på sommeren.

Kendetegn
Brandmanden den største gople i Danmark. Den kan især kendes på sin rødbrune farve. Kroppen eller klokken er rund og geleagtig. På undersiden har den nogle mund­åbninger samt frithængende, røde kønsorganer.

Føde
Brandmænd lever af små krebsdyr, andre gopler, fiskeyngel og mellemstore fisk.

Brandmus

  • Billeder:
    • Billede: Brandmus © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om brandmus
  • Fakta:
    • Biotoper: Det åbne land
    • Længde: 7-12,2 cm
    • Vægt: 16-25 g
    • Kuldstørrelse: 5-7
    • Antal kuld: 2-3
    • Drægtighed: 3 uger
  • Vidste du det?:

    Brandmusen lever i gangsystemer nede i jorden, hvor den gemmer forråd til vinteren og laver redekamre. Den lille brandmus søger dog af og til ind i huse og bygninger for at overvintre, når det bliver koldt.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Apodemus agrarius
Engelsk navn: Striped Field Mouse
Tysk navn:Brandmaus
Svensk navn:Brandmus
Norsk navn: Brannmus
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Ægte mus

Brandmusen lever på enge og marker samt i markskel, levende hegn, småkrat og skovbryn. Arten er udbredt på Lolland og Falster samt få steder i Midtjylland. Brandmusen er mest aktiv om eftermiddagen. 

Kendetegn
Brandmusen er en lille mus med en 6-9 cm lang hale. Pelsen er rødbrun til gråbrun med en smal, sort rygstribe. Undersiden er hvidgrå. Musen har et spidst hoved samt forholdsvis store ører og øjne. Brandmusen er noget mindre end skovmus og halsbåndsmus.

Føde
Føden består af spirer, knopper, frø, nødder, ærter og bønner samt insekter, edderkopper, snegle, smådyr og ådsler.