Latinsk navn:Oenanthe oenanthe
Engelsk navn: Whetear
Tysk navn: Steinschmätzer
Svensk navn: Stenskvätta
Norsk navn:Steinskvett
Klasse: Fugle Orden:Spurvefugle Familie: Drosselfugle

Stenpikkeren foretrækker at leve i åbne landskaber med sten. I Danmark yngler den fx langs kysterne, i grusgrave eller områder med meget lidt vegetation. Mange stenpikkere nordfra raster i Danmark på vej til vinteropholdsstederne i Afrika syd for Sahara.

Kendetegn
Hannen har okkerfarvet strube og bryst og en bred, sort øjenstribe. Hunnen mangler den sorte øjenstribev og er lysere end hannen.

Føde
Stenpikkere lever især af insekter, som de fanger i luften. På jorden jager de biller, edderkopper, larver og snegle, og de æder især om efteråret også bær og frø, fordi der er færre insekter.

Grønlandsk navn: Kussak
Latinsk navn: Oenanthe oenanthe
Engelsk navn: Northern Wheatear
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie:Drosselfugle

Stenpikker eller digesmutte er en almindelig fugl i Grønland. Den yngler på vestkysten mod nord til Qaanaaq/Inglefield Land og på østkysten mod nord til Dove Bugt. Stenpikkeren ses normalt i indlandet i tiden fra april til august-oktober. Fuglen overvintrer i Afrika.

Kendetegn
Hannen har grå ryg og isse, sorte vinger og en bred, sort øjenstreg. Undersiden og struben er okkerfarvet. Hunnen er lysere, mere gråbrun og uden de markante, sorte aftegninger i ansigtet.

Føde
Stenpikkeren lever af insekter, larver og snegle samt bær og andre plantedele. Den fanger gerne insekter i luften.

Latinsk navn: Arenaria interpres
Engelsk navn: Turnstone
Tysk navn: Steinwälzer
Svensk navn:Roskarl
Norsk navn:Steinvender
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Stenvenderen er en sjælden ynglefugl i Danmark, men den er ret almindelig som trækgæst i april-maj og juli-september. Stenvendere ses normalt alene eller i småflokke ved kyster med sten og sand. Nogle få fugle overvintrer i Danmark ved isfri kyster.

Kendetegn
I yngletiden er stenvenderen rødbrun og broget med sort bryst, hvid bug og sort-hvidt hoved med en hvid plet på hver side af næbbet. Om vinteren er stenvenderen gråbrun med hvid underside og sort bryst. Fuglen har desuden et kort, sort næb og korte, orange ben.

Føde
Stenvenderens føde består af tanglopper, insekter, bløddyr samt fiskerester og ådsler. Stenvenderen har fået sit navn, fordi den finder føden ved at skubbe sten væk med næbbet.

Grønlandsk navn:Taliffak
Latinsk navn: Arenaria interpres
Engelsk navn:Ruddy Turnstone
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Sneppefugle

Stenvender er en almindelig ynglefugl i det højarktiske NØ- og N-Grønland. Derudover yngler fuglen også meget lokalt i V-Grønland på Disko. Fuglene ankommer til de grønlandske ynglesteder i maj og forlader dem til august. De overvintrer normalt i NV-Europa.

Kendetegn
I yngledragt er stenvenderen rødbrun og broget med sort bryst, hvid bug og sorthvidt hoved. Fuglen har desuden et kort, sort næb og korte, orange ben.

Føde
Stenvenderen æder tanglopper, insekter, bløddyr, fiskerester og ådsler. Den finder føden ved at skubbe sten væk med næbbet.

Engelsk navn: Mosquito
Tysk navn: Stechmücken
Svensk navn:Stickmüggor
Norsk navn: Stikkmyg
Klasse: Insekter
Orden:Tovinger
Familie: Myg

Se skovmyg

Grønlandsk navn: Ippernaq
Latinsk navn: Aedes nigripes
Engelsk navn: Mosquito
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Stikmyg

Sortfodet stikmyg er den almindeligste stikmyg i Grønland. Arten findes i hele Grønland og er især talrig om forsommeren i stille, lunt vejr.

Kendetegn
Stikmyg er slanke myg med meget lange ben, skælklædte vingerande og vingeribber samt lang stikke- og sugesnabel. Hannen har buskede følehorn. Både larver og pupper er udstyret med ånderør og hænger ned fra vandoverfladen i stillestående ferskvand.

Føde
Voksne hunner suger både nektar og blod, mens hannerne kun suger nektar. Larverne filtrerer små partikler fra vandet ved hjælp af børster.

Latinsk navn: Carduelis carduelis
Engelsk navn: Goldfinch
Tysk navn: Stieglitz
Svensk navn: Steglits
Norsk navn:Stillits
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Finker

Stillitsen er meget almindelig i Danmark, både som ynglefugl og som vintergæst, der kommer nordfra. En del af de danske ynglende stillitser overvintrer i Sydeuropa. Stillitsen holder især til i småskove i nærheden af åbent land, hvor den kan finde føde på udyrkede arealer med tidsler og urter.

Kendetegn
Stillitsen er let at kende på sin meget spraglede fjerdragt, bl.a. det sorte, røde og hvide ansigt og de brede, gule vingebånd på de mørke vinger.

Føde
Stillitsen lever især af frø fra urter, tidsler og burreplanter. Den bruger sit korte, spidse næb ligesom et pincet til at trække frøene ud af frøkapslerne.

Latinsk navn: Geranium robertianum
Engelsk navn: Herb-Robert
Tysk navn:Ruprechtskraut
Svensk navn:Stinknäva
Norsk navn:Stankstorkenebb
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Storkenæbordenen
Familie: Storkenæbfamilien

Stinkende storkenæb findes især på fugtig og næringsrig jord i skove og krat. Stinkende storkenæb kendes på sin kvalme lugt, der har givet planten navn. Stinkende storkenæb er almindelig i løvskove og på strandbredder, især i den østlige del af Danmark.

Blade, blomster og frugter
Bladene er lysegrønne, delte i 3-5 flige. Stænglerne er mørkerøde og  hårede.Stinkende storkenæb blomstrer med rosenrøde blomster fra maj til september.

Hvad bruges stinkende storkenæb til?
I gamle dage blev stinkende storkenæb brugt til at holde utøj, fx lus borte. Planten er også blevet brugt til medicin.

Latinsk navn:Carex elata
Engelsk navn: Tufted sedge
Tysk navn:Steife Segge
Svensk navn: Bunkestarr
Klasse: Enkimbladede
Orden:Halvgræsordenen
Familie:Halvgræsfamilien

Latinsk navn: Spirodela polyrhiza
Engelsk navn: Greater duckweed
Tysk navn: Vielwurzelige Teichlinse
Svensk navn: Stor andemat
Norsk navn:Storandemat
Gruppe: Urter
Orden: Arumordenen
Familie: Arumfamilien

Stor andemad er en temmelig almindelig vand- og flydeplante, dog mere sjælden i Nordvestjylland. Planten vokser i næringsrige og stillestående søer og grøfter samt rolige vandløb.

Løvplader
Stor andemad har flydende løvplader, der er runde og ca. 4-6 mm brede. Løvpladerne hænger sammen i mindre skudsystemer og kan næsten dække en stor overflade fuldstændigt. På undersiden er løvpladerne rødbrune og har op til ca. 15 rodtråde.

Formering
Stor andemad breder sig ret effektivt ved skuddeling.

Latinsk navn:Ochlodes sylvanus
Engelsk navn: Large skipper
Tysk navn: Rostfarbiger Dickkopffalter
Svensk navn: Ängssmygare
Norsk navn: Engsmyger
Klasse: Insekter; Orden: Sommerfugle; Familie: Bredpander

Stor bredpande er en almindeligt udbredt dagsommerfugl i det meste af Danmark, hvor den ses flyvende fra juni til september. Det er Danmarks største bredpande. Ses ofte på græsenge og i skovlysninger.

Kendetegn
Hunnen er lidt større end hannen. Vingefanget er 26-35 mm. Kroppen er tæt besat med gulbrune hår. Vingerne er okkerfarvede på oversiden og mere gullige på undersiden. Hannen har en lang mørk plet midt på forvingen. Følehornene er sorte med lyse tværstriber og en udadbøjet spids.

Føde
Stor bredpande søger nektar fra blomster som tidsler, knopurt og kællingetand, hvor den kan komme ned i blomsten med sin lange sugesnabel.

Latinsk navn: Corixa punctata
Engelsk navn: Water boatman
Tysk navn:Ruderwanzen
Svensk navn:Stor buksimmare
Norsk navn: Stor buksvømmer
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Skorpiontæger

Stor bugsvømmer er en af vore almindeligste bugsømmere. Den lever på bunden i åer, vandløb, søer, damme, moser og vandhuller - gerne med mange vandplanter. Insektet kan flyve rigtig langt efter nye levesteder. Stor bugsvømmer overvintrer i mudderet på bunden og kommer frem igen når vandtemperaturen stiger.

Kendetegn
Stor bugsvømmer har et lyst og bredt hoved med store rødbrune øjne. Forkroppen er mørk med lyse længdestriber. Dækvingerne er mørke med små gullige pletter. Dens krop er oval og flad. Bugsvømmeren har desuden en kort og bred sugesnabel.

Føde
Stor bugsvømmer udsuger især alger og halvrådnede planter samt ådsler.

Latinsk navn: Empis tessellata
Engelsk navn: Dagger flies
Tysk navn: Gewürfelte Tanzfliege
Svensk navn:Dansfluga
Norsk navn: Danseflue
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie:Dansefluer

Dansefluer er en artsrig familie med omkring 200 forskellige arter i Danmark. Fluerne er ret almindelige i Danmark og i resten af Europa.

Kendetegn
Dansefluernes grundfarve er grålig, og vingerne med brune aftegninger. På forkroppen ses tre tydelige stribede aftegninger. Benede har en række kraftige torne og børster.

Føde
De voksne dansefluer jager små insekter, som udsuges med én kraftig sugesnabel, men de de suger også nektar fra blomsterplanter.

Latinsk navn: Ephemera danica
Engelsk navn: Mayfly
Tysk navn: Grosse Eintagsfliege
Svensk navn: Åsandslända
Norsk navn: Elveduskgjelledøgnflue
Klasse: Insekter
Orden: Døgnfluer
Familie: Ephemera

Stor døgnflue er almindelig i Danmark. Den kendes også under navnet majflue. Nymferne lever bl.a. i åer, små vandløb og søer. Stor døgnflue er fremme forår-sommer. Den ses især på varme dage i maj og juni. Den enkelte døgnflue lever kun ganske kort tid.

Kendetegn
Stor døgnflue er en af de største danske døgnfluer. Kroppen er langstrakt og hvid med mørke pletter. Forvingerne er store og trekantede med et gult skær. Bagvingerne og antennerne er meget små. På bagkroppen har døgnfluen tre meget lange og tynde haletråde. Hunnen er større end hannen.

Føde
Stor døgnflue tager som voksen ikke føde til sig. Nymfen lever af alger samt halvrådne plantedele.

Latinsk navn:Hydrobia ulvae
Engelsk navn:Mudsnail
Tysk navn: Gemeine Wattenschnecke
Svensk navn: Stor tusensnäcka
Norsk navn: Mudderfjæresnegl
Klasse: Snegle
Orden: Neotaenioglossa
Familie:Dyndsnegle

Dyndsnegle findes i de fleste danske lavvandede bugter og fjorde samt i Vadehavet. De bliver normalt mellem 3 og 6 mm lange og findes ofte i stort tal i både salt- og brakvand. Nogle steder kan der være mere end 20.000 dyndsnegle pr. m2. Dyndsnegle spiller derfor en stor rolle for stofomsætningen i havet og som fødekilde for mange vade- og andefugle.

Føde
Dyndsnegle lever først og fremmest af mikroskopiske alger, som ofte findes på små sandkorn eller af bakterier i dødt organisk materiale.

Latinsk navn: Stellaria holostea
Engelsk navn: Greater Stitchwort
Tysk navn: Grosse sternmiere
Svensk navn:Buskstjärnblomma
Norsk navn: Lundstjerneblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Nellikefamilien

Stor fladstjerne vokser på fugtig muldbund i løvskove og krat. De tynde stængler kryber hen ad jorden og af og til løftes de hvide blomster op over græsset. Stor fladstjerne træffes ofte i lyse skove, fx egeskove eller skovbryn.

Blade, blomster frugter
Bladene er 3-7 cm lange, smalle og spidse. De sidder over for hinanden to og to. Hver af de hvide blomster har 5 kronblade, men de er delte i midten, så der ser od som om, der er 10 kronblade. De kan ligne små stjerner. Kronbladene er meget lange. Frugten er en lille kapsel med små, brune frø. 

Latinsk navn: Dendrocopos major
Engelsk navn: Greater spotted woodpecker
Tysk navn: Buntspecht
Svensk navn:Större hackspett
Norsk navn: Flaggspett
Klasse: Fugle Orden: Spættefugle Familie: Spætter

Stor flagspætte er den mest almindelige spætte i Danmark. Den træffes både i skove og i haver. Den bliver ofte indenfor samme område året rundt.

Kendetegn
Stor flagspætte har en sort-hvid fjerdragt med store hvide felter på hver side af ryggen og i nakken. På undersiden bag benene er den rød. Hannen har rød nakke, og hunnen har sort nakke.

Føde
Om sommeren lever stor flagspætte især af insekter, som den finder gemt i barken på grene og træstammer. Om vinteren lever den mest af frø fra grankogler.

Latinsk navn: Luzula sylvatica
Engelsk navn: Great Wood-rush
Tysk navn:Wald-Hainsimse
Svensk navn:Storfryle
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Sivordenen
Familie:Sivfamilien

Stor Frytle er en lav græslignende plante med brede mørkegrønne blade. Den vokser i tuer. Planten er flerårig og stedsegrøn. Blomstringen sker i maj og juni. Stor Frytle findes især i Østdanmark og i Østjylland, hvor den vokser i løv- skove på næringsrig muld.

Blade
Bladene er op til 1 cm brede. De er grønne om vinteren. Begge sider af bladene er mørkegrønne. Langs bladranden ses tre rækker hår.

Frugter og blomster
Blomsterne sidder på lange stilke, som stritter ud fra akset. Frøkapslerne er brune. De rummer tre store lyse- brune frø. Frøene spredes af myrer. Blomsterstænglerne hæver sig højt op. Blomsterne har tre kronblade.

Latinsk navn: Cynips Quercusfolii
Engelsk navn: Gall Wasp
Tysk navn: Gemeine Eichengallwespe
Svensk navn: Gallsteckel
Norsk navn: Eikegallveps
Klasse: Insekter; Orden: Årevinger; Familie: Galhvepse

Stor galæblehveps ses ikke så ofte som voksent insekt. Det skyldes, at den trods sit navn er meget lille. Men dens store røde galler, som ofte findes på egeblade, ses ofte. Navnet henviser til gallerne og ikke til den voksne hveps. Stor galæblehveps findes overalt i landet, hvor der vokser egetræer.

Kendetegn
Stor galæblehveps er helt sort med rødbrune ben. Bagkroppen er mindre end forkroppen og den er tilspidset bagest.

Føde
Den voksne galæblehveps spiser ikke, men larven lever godt beskyttet inde i en galle og æder løs af plantevævet i egebladet.

Latinsk navn: Vespa crabro
Engelsk navn: Hornet
Tysk navn: Hornisse
Svensk navn: Bålgeting
Norsk navn:Geithams
Klasse: Insekter; Orden: Årevinger; Familie: Gedehamse

Stor gedehams var tidligere ret sjælden i Danmark, men den breder sig nu i hele landet. Den findes især i skovene i den sydøstlige del af landet. Stor gedehams bygger reder i hule træer, gamle spættehuller eller andre steder, hvor den kan finde huller.

Kendetegn
Stor gedehams kendes bedst på sin størrelse. Bagkroppen er tværstribet sort og gul. Hovedet og benene er rødbrune.

Føde
Stor gedehams lever især som rovdyr, og den fodrer sine larver med insekter, som den først har tygget igennem.