Skip to main content

Spurvehøg

Latinsk navn: Accipiter nisus
Engelsk navn: Sparrowhawk
Tysk navn: Sperber
Svensk navn: Sparvhök
Norsk navn: Spurvehauk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Høgefugle

Spurvehøgen er en lille rovfugl på størrelse med en due. Den er en meget almindelig ynglefugl i Danmark og har i de seneste år bredt sig ind i byerne.

Kendetegn
Spurvehøgen kendes på sine korte vinger og den lange hale. På undersiden har den mange striber på tværs af sin lyse fjerdragt. Hannen er mindre end hunnen.

Føde
Spurvehøgen lever især af småfugle, men den kan også tage større fugle. Der er eksempler på spruvehøge, som har nedlagt fugle, der er dobbelt så store som den selv.

Spydmælde

  • Billeder:
    • Billede: Spydmælde © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om spydmælde
  • Fakta:
    • Voksesteder: Kysten
    • Sommer-enårig
    • Højde: 15-70 cm
    • Blade: Lancet- og spydformede
    • Blomstrer: August-september
    • Frugt: Nød
  • Vidste du det?:
    Spydmælden har et ret melet udseende, hvilket skyldes plantens meget karakteristiske, runde og saftige hår. Deraf kommer plantens navn 'mælde'.
    Spydmælde og gåsefod kan spises.
  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Atriplex prostrata
Engelsk navn: Spear-leaved orache
Tysk navn:Spiess-Melde
Svensk navn: Spjutmålla
Norsk navn:Tangmelde
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Salturtfamilien

Spydmælde findes ofte på strandenge, i strandrørssumpe og på strandbredder langs de danske kyster. Planten vokser desuden på saltholdig jordbund inde i landet og på dyrket jord.

Stængel og blade
Spydmældens stængel er kantet og kraftigt rillet eller stribet. Planten er enten nedliggende eller opret. De nederste blade er trekantede og spyd- eller pilformede med to flige. Randen er hel eller tandet. De øvre blade er lancetformede. Bladene sidder spredt.

Blomster og frugter
Urtens blomster sidder i nøgler, der er samlet i aks. Blomsterne er små, grønlige og enten hanlige eller hunlige. Hver plante har dog blomster af begge køn. Frugten er en nød med et frø.

Spyflue

  • Billeder:
    • Billede: Spyflue © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om spyflue
  • Fakta:
    • Levesteder: Skoven, Det åbne land
    • Længde: 9-12 mm
    • Æggene klækkes i løbet af 1 døgn
    • Larvelængde: 10-15 mm
    • Larvetid: ca. 1 uge
  • Vidste du det?:

    Hvis spyfluer kommer i kontakt med madvarer, som fx et stykke kød, lægger de ofte æg, som inden et døgn udvikler sig til maddiker. Spyfluerne kan ved deres kontakt med maden overføre sygdomsfremkaldende bakterier. Mad, der har været i kontakt med spyfluer, bør derfor ikke spises.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Calliphora vomitoria
Engelsk navn: Blue bottle fly
Tysk navn:Schmeissfliegen
Svensk navn:Spyflugor
Norsk navn:Spyfluer
Klasse:
 Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Spyfluer

Den almindelige eller blå spyflue er meget almindelig og udbredt overalt i Danmark. Den lever både i det åbne land og skoven samt i byen. Spyfluer lægger æg eller "spy" i dødt kød, ekskrementer og ådsler, som de finder ved hjælp af deres fremragende lugtesans. Spyfluen kan ses hele året, men flyvetiden er maj-oktober.

Kendetegn
Almindelig spyflue er en bred flue med sort bryst og rygskjold samt en håret, blålig bagkrop. Fluen har to gennemsigtige vinger og store rødlige øjne. Larverne er blinde, hvidlige maddiker, der er spidse i den ene ende. 

Føde
Spyfluelarverne lever af dødt kød, ådsler og ekskrementer. 

Spyflue

  • Billeder:
    • Billede: Spyflue © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Fjeldet
    • Længde: 7-18 mm
    • Vingefang: 20 mm
  • Vidste du det?:

    Hunner af spyfluer lægger æg i ådsler og andet råddent dyrisk materiale. Her lever de maddike-lignende larver i og af det rådnende kød. Larverne gennemgår tre larvestadier, inden de forpupper sig og bliver til fuldt udviklede spyfluer.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Niviugak
Latinsk navn: Cynomya mortuorum
Engelsk navn: Blow-fly, Carrion-fly
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie:Spyfluer

Der findes seks arter af spyfluer i Grønland, og fluerne lever overalt i landet. De voksne fluer overvintrer på beskyttede steder, fx i huse, og de kommer frem, når temperaturen om foråret er tilstrækkelig til, at de kan parre sig og lægge æg.

Kendetegn
Spyfluer er metalskinnende og børsteklædte. De fleste arter har kraftige, mørke ben og klare vinger. Brystet er ofte blåsort, og bagkroppen er blåsort eller mørkegrøn.

Føde
Spyfluer har en meget veludviklet lugtesans. Derfor kan de hurtigt finde frem til ådsler, dødt kød og ekskrementer, som de fortærer.

Stålorm

Latinsk navn: Anguis fragilis
Engelsk navn: Slowworm
Tysk navn: Blindschleiche
Svensk navn: Kopparödla
Norsk navn:Stålorm
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Skælklædte krybdyr
Familie: Stålorme

FREDET

Stålormen er almindelig i hele Danmark, men den mangler på nogle småøer. Stålorme foretrækker at leve i fugtige omgivelser med både sol og skygge.

Kendetegn
En stålorm er faktisk en øgle uden ben. Den kendes fra slanger ved at have skæl over hele kroppen samt øjenlåg, så den kan lukke øjnene.Hannerne er som regel ensfarvede brunlige, mens hunnerne har en mørk stribe på ryggen. Stålormene er meget langsomme og stive i deres bevægelser.

Føde
Stålorme æder især snegle og regnorme. De kan tage insekter, men ofte er stålormene for langsom til at fange dem.

Stavtæge

  • Billeder:
    • Billede: Stavtæge © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levesteder: Sø og vandløb
    • Længde: ca. 70 mm (med ånderør)
    • Nymfelængde: Op til 60 mm
  • Vidste du det?:

    Stavtægehunnen borer sine æg ind i vandplanter. Hvert æg er forsynet med to lange, hvide tråde, som stritter ud af vandplanten. Derfor kan æggene tydeligt ses. Æggene klækkes hurtigt, og nymferne kan ses allerede fra juni.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Ranatra linearis
Engelsk navn: Water stick insect
Tysk navn: Stabwanze
Svensk navn: Stavlik vattenskorpion
Norsk navn:Stavtege
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Skorpiontæger

Stavtægen er almindelig udbredt i det meste af landet. Den lever i vandhuller eller damme med en kraftig plantevækst, som kan skjule den, når den er på udkig efter føde. Stavtægen er en god svømmer, der gerne bevæger sig ud på dybt vand. Den overvinter i vandet.

Kendetegn
Stavtægen har en meget tynd og langstrakt brungul krop. Den har et tyndt, spidst ånderør på 35 mm, fire vinger og seks ben, hvoraf de to forreste er gribeben. Stavtægen kaldes for "vandets vandrende pind."

Føde
Stavtægen fanger blandt andet bugsvømmere og skøjteløbere, som udsuges med sugesnablen.

Stær

Latinsk navn: Sturnus vulgaris
Engelsk navn: European starling, Starling
Tysk navn: Star
Svensk navn: Stare
Norsk navn:Stær
Klasse:
Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Stære

Stæren er almindeligt forekommende i hele landet året rundt. Stæren lever både i det åbne land, på marker og enge samt i haver, byer og parker. Stærene yngler i huller i træer og mure samt i opsatte redekasser. Stærene både lever og yngler i flok. Hunnen dog ikke under rugningen.

Kendetegn
I yngledragten har stæren en sort, violet og blågrøn fjerdragt med et metallisk skær. På struben er fjerene længere og mere pjuskede. Næbbet er langt og gult. Om vinteren er stærens fjerdragt mindre skinnende, mere brunlig og med hvide pletter. Om vinteren er næbbet mørkt.

Føde
Stærens føde består af insekter, larver, orme, snegle, frø, korn, frugter og bær. Stæren finder især føden på græsplæner og enge.

Stenpikker

  • Billeder:
    • Billede: Stenpikker © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Stenvender print
  • Fakta:

    Vingefang: 26-32 cm
    Vægt: 17-30 gram
    Længde: 15 cm
    Kuld: 1-2 kuld på 5-6 æg
    Rugetid: Ca. 14 dage
    Ungetid: Ca. 14 dage

  • Vidste du det?:

    Stenpikkeren var tidligere en meget almindelig ynglefugl i Danmark, men efterhånden er mange af dens levesteder i det åbne land forsvundet, især på grund af intensivt landbrug. De fleste stenpikkere kan derfor nu opleves langs kysterne.

Latinsk navn:Oenanthe oenanthe
Engelsk navn:
Whetear
Tysk navn: Steinschmätzer
Svensk navn: Stenskvätta
Norsk navn:Steinskvett
Klasse: Fugle Orden:Spurvefugle Familie: Drosselfugle

Stenpikkeren foretrækker at leve i åbne landskaber med sten. I Danmark yngler den fx langs kysterne, i grusgrave eller områder med meget lidt vegetation. Mange stenpikkere nordfra raster i Danmark på vej til vinteropholdsstederne i Afrika syd for Sahara.

Kendetegn
Hannen har okkerfarvet strube og bryst og en bred, sort øjenstribe. Hunnen mangler den sorte øjenstribev og er lysere end hannen.

Føde
Stenpikkere lever især af insekter, som de fanger i luften. På jorden jager de biller, edderkopper, larver og snegle, og de æder især om efteråret også bær og frø, fordi der er færre insekter.

Stenpikker

  • Billeder:
    • Billede: Stenpikker © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Kyst og hav
    • Almindelig
    • Vingefang: 26-32 cm
    • Længde: 14-16 cm
    • Vægt: 17-30 g
    • Max. levealder: 10 år
    • Kuldstørrelse: ca. 4-7 æg
    • Antal kuld: 1-2 pr. år
    • Rugetid: 10-16 dage
    • Ungetid: ca. 15 dage
  • Vidste du det?:

    I flugten kan stenpikkeren bedst kendes på det det brede, sorte halebånd og de sorte midterste halefjer, der sammen danner et omvendt, sort T på den hvide hale.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Kussak
Latinsk navn: Oenanthe oenanthe
Engelsk navn: Northern Wheatear
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie:Drosselfugle

Stenpikker eller digesmutte er en almindelig fugl i Grønland. Den yngler på vestkysten mod nord til Qaanaaq/Inglefield Land og på østkysten mod nord til Dove Bugt. Stenpikkeren ses normalt i indlandet i tiden fra april til august-oktober. Fuglen overvintrer i Afrika.

Kendetegn
Hannen har grå ryg og isse, sorte vinger og en bred, sort øjenstreg. Undersiden og struben er okkerfarvet. Hunnen er lysere, mere gråbrun og uden de markante, sorte aftegninger i ansigtet.

Føde
Stenpikkeren lever af insekter, larver og snegle samt bær og andre plantedele. Den fanger gerne insekter i luften.

Stenvender

Latinsk navn: Arenaria interpres
Engelsk navn: Turnstone
Tysk navn: Steinwälzer
Svensk navn:Roskarl
Norsk navn:Steinvender
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Stenvenderen er en sjælden ynglefugl i Danmark, men den er ret almindelig som trækgæst i april-maj og juli-september. Stenvendere ses normalt alene eller i småflokke ved kyster med sten og sand. Nogle få fugle overvintrer i Danmark ved isfri kyster.

Kendetegn
I yngletiden er stenvenderen rødbrun og broget med sort bryst, hvid bug og sort-hvidt hoved med en hvid plet på hver side af næbbet. Om vinteren er stenvenderen gråbrun med hvid underside og sort bryst. Fuglen har desuden et kort, sort næb og korte, orange ben.

Føde
Stenvenderens føde består af tanglopper, insekter, bløddyr samt fiskerester og ådsler. Stenvenderen har fået sit navn, fordi den finder føden ved at skubbe sten væk med næbbet.

Stenvender

  • Billeder:
    • Billede: Stenvender © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Stenvender print
  • Fakta:
    • Levested: Fjeldet, Kyst og hav
    • Almindelig
    • Vingefang: 43-54 cm
    • Længde: 21-26 cm
    • Vægt: 80-190 g
    • Max. levealder: 21 år
    • Kuldstørrelse: 4 æg
    • Antal kuld: 1 pr. år
    • Rugetid: 22-27 dage
    • Ungetid: 19-21 dage
  • Vidste du det?:

    I luften kan man kende stenvenderen på de tydelige sort-hvide tegninger på oversiden af fjerdragten. Fuglen har en hvid hale med sort bånd, markant hvid ryglinie, hvidt vingebånd samt smalle hvide tegninger mellem ryglinien og vingerne.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn:Taliffak
Latinsk navn: Arenaria interpres
Engelsk navn:Ruddy Turnstone
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Sneppefugle

Stenvender er en almindelig ynglefugl i det højarktiske NØ- og N-Grønland. Derudover yngler fuglen også meget lokalt i V-Grønland på Disko. Fuglene ankommer til de grønlandske ynglesteder i maj og forlader dem til august. De overvintrer normalt i NV-Europa.

Kendetegn
I yngledragt er stenvenderen rødbrun og broget med sort bryst, hvid bug og sorthvidt hoved. Fuglen har desuden et kort, sort næb og korte, orange ben.

Føde
Stenvenderen æder tanglopper, insekter, bløddyr, fiskerester og ådsler. Den finder føden ved at skubbe sten væk med næbbet.

Stikmyg

Engelsk navn: Mosquito
Tysk navn: Stechmücken
Svensk navn:Stickmüggor
Norsk navn: Stikkmyg
Klasse: Insekter
Orden:Tovinger
Familie: Myg

 

Se skovmyg

Stikmyg

  • Billeder:
    • Billede: Stikmyg © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Fjeldet Ferskvand
    • Længde: 3-9 mm
    • Vingefang: 12 mm
  • Vidste du det?:

    I Grønland lægger stikmyg æg på søbredder eller ved vandløb, der kan bringe æggene videre til en sø. Hunner, som har suget blod, kan lægge mange æg, hvorimod hunner, der ikke har suget blod, kun lægger ca. 5-7 æg.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Ippernaq
Latinsk navn: Aedes nigripes
Engelsk navn: Mosquito
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Stikmyg

Sortfodet stikmyg er den almindeligste stikmyg i Grønland. Arten findes i hele Grønland og er især talrig om forsommeren i stille, lunt vejr.

Kendetegn
Stikmyg er slanke myg med meget lange ben, skælklædte vingerande og vingeribber samt lang stikke- og sugesnabel. Hannen har buskede følehorn. Både larver og pupper er udstyret med ånderør og hænger ned fra vandoverfladen i stillestående ferskvand.

Føde
Voksne hunner suger både nektar og blod, mens hannerne kun suger nektar. Larverne filtrerer små partikler fra vandet ved hjælp af børster.

Stillids

Latinsk navn: Carduelis carduelis
Engelsk navn: Goldfinch
Tysk navn: Stieglitz
Svensk navn: Steglits
Norsk navn:Stillits
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Finker

Stillitsen er meget almindelig i Danmark, både som ynglefugl og som vintergæst, der kommer nordfra. En del af de danske ynglende stillitser overvintrer i Sydeuropa. Stillitsen holder især til i småskove i nærheden af åbent land, hvor den kan finde føde på udyrkede arealer med tidsler og urter.

Kendetegn
Stillitsen er let at kende på sin meget spraglede fjerdragt, bl.a. det sorte, røde og hvide ansigt og de brede, gule vingebånd på de mørke vinger.

Føde
Stillitsen lever især af frø fra urter, tidsler og burreplanter. Den bruger sit korte, spidse næb ligesom et pincet til at trække frøene ud af frøkapslerne.

Stinkende storkenæb

Latinsk navn: Geranium robertianum
Engelsk navn: Herb-Robert
Tysk navn:Ruprechtskraut
Svensk navn:Stinknäva
Norsk navn:Stankstorkenebb
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Storkenæbordenen
Familie: Storkenæbfamilien

Stinkende storkenæb findes især på fugtig og næringsrig jord i skove og krat. Stinkende storkenæb kendes på sin kvalme lugt, der har givet planten navn. Stinkende storkenæb er almindelig i løvskove og på strandbredder, især i den østlige del af Danmark.

Blade, blomster og frugter
Bladene er lysegrønne, delte i 3-5 flige. Stænglerne er mørkerøde og  hårede.Stinkende storkenæb blomstrer med rosenrøde blomster fra maj til september.

Hvad bruges stinkende storkenæb til?
I gamle dage blev stinkende storkenæb brugt til at holde utøj, fx lus borte. Planten er også blevet brugt til medicin.

Stiv star

  • Billeder:
    • Billede: Stiv star © Kirsten Hjørne

Latinsk navn:Carex elata
Engelsk navn: Tufted sedge
Tysk navn:Steife Segge
Svensk navn: Bunkestarr
Klasse: Enkimbladede
Orden:Halvgræsordenen
Familie:Halvgræsfamilien

Stor andemad

Latinsk navn: Spirodela polyrhiza
Engelsk navn: Greater duckweed
Tysk navn: Vielwurzelige Teichlinse
Svensk navn: Stor andemat
Norsk navn:Storandemat
Gruppe: Urter
Orden: Arumordenen
Familie: Arumfamilien

Stor andemad er en temmelig almindelig vand- og flydeplante, dog mere sjælden i Nordvestjylland. Planten vokser i næringsrige og stillestående søer og grøfter samt rolige vandløb.

Løvplader
Stor andemad har flydende løvplader, der er runde og ca. 4-6 mm brede. Løvpladerne hænger sammen i mindre skudsystemer og kan næsten dække en stor overflade fuldstændigt. På undersiden er løvpladerne rødbrune og har op til ca. 15 rodtråde.

Formering
Stor andemad breder sig ret effektivt ved skuddeling.

Stor bredpande

Latinsk navn:Ochlodes sylvanus
Engelsk navn:
Large skipper
Tysk navn: Rostfarbiger Dickkopffalter
Svensk navn: Ängssmygare
Norsk navn: Engsmyger
Klasse: Insekter; Orden: Sommerfugle; Familie: Bredpander

Stor bredpande er en almindeligt udbredt dagsommerfugl i det meste af Danmark, hvor den ses flyvende fra juni til september. Det er Danmarks største bredpande. Ses ofte på græsenge og i skovlysninger.

Kendetegn
Hunnen er lidt større end hannen. Vingefanget er 26-35 mm. Kroppen er tæt besat med gulbrune hår. Vingerne er okkerfarvede på oversiden og mere gullige på undersiden. Hannen har en lang mørk plet midt på forvingen. Følehornene er sorte med lyse tværstriber og en udadbøjet spids.

Føde
Stor bredpande søger nektar fra blomster som tidsler, knopurt og kællingetand, hvor den kan komme ned i blomsten med sin lange sugesnabel.

Stor bugsvømmer

Latinsk navn: Corixa punctata
Engelsk navn: Water boatman
Tysk navn:Ruderwanzen
Svensk navn:Stor buksimmare
Norsk navn: Stor buksvømmer
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Skorpiontæger

Stor bugsvømmer er en af vore almindeligste bugsømmere. Den lever på bunden i åer, vandløb, søer, damme, moser og vandhuller - gerne med mange vandplanter. Insektet kan flyve rigtig langt efter nye levesteder. Stor bugsvømmer overvintrer i mudderet på bunden og kommer frem igen når vandtemperaturen stiger.

Kendetegn
Stor bugsvømmer har et lyst og bredt hoved med store rødbrune øjne. Forkroppen er mørk med lyse længdestriber. Dækvingerne er mørke med små gullige pletter. Dens krop er oval og flad. Bugsvømmeren har desuden en kort og bred sugesnabel.

Føde
Stor bugsvømmer udsuger især alger og halvrådnede planter samt ådsler.

Stor danseflue

  • Billeder:
    • Billede: Stor danseflue © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:

    Levesteder: Skoven, Det åbne land, Sø og vandløb
    Størrelse: 9-11 mm
    Flyvetid: April-september
    Formering: Æg
    Larverne lever nedgravet i jorden

  • Vidste du det?:

    Før parringen samler hannen et bytte, som han præsenterer for hunnen. Hvis hun finder det attraktivt, kan parringen finde sted. I nogle tilfælde bliver hannen ædt af hunnen.

Latinsk navn: Empis tessellata
Engelsk navn: Dagger flies
Tysk navn: Gewürfelte Tanzfliege
Svensk navn:Dansfluga
Norsk navn: Danseflue
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie:Dansefluer

Dansefluer er en artsrig familie med omkring 200 forskellige arter i Danmark. Fluerne er ret almindelige i Danmark og i resten af Europa.

Kendetegn
Dansefluernes grundfarve er grålig, og vingerne med brune aftegninger. På forkroppen ses tre tydelige stribede aftegninger. Benede har en række kraftige torne og børster.


Føde
De voksne dansefluer jager små insekter, som udsuges med én kraftig sugesnabel, men de de suger også nektar fra blomsterplanter.