Sule
Grønlandsk navn: Timmik
Latinsk navn: Sula bassana
Engelsk navn: Northern Gannet
Klasse: Fugle
Orden: Storkefugle
Familie: Suler
Sule er en årlig trækgæst ved Grønland i tiden fra juni til september. Den forekommer hyppigst i farvandet mellem Kap Farvel og Nuuk på det åbne hav. Sulen yngler i kolonier på øer og klippekyster - dog ikke i Grønland.
Kendetegn
De udfarvede suler er overvejende hvide med sorte vingespidser og gult hoved. Desuden har sulen lange vinger, et kraftigt, kegleformet næb og svømmehud mellem de fire tæer.
Føde
Sulen fanger fisk, blæksprutter og krebsdyr ved at styrtdykke ned i vandet fra op til 40 meters højde. Den kan dykke 22 meter ned under havoverfladen efter føde.
Fakta
- Levested: Kyst og hav
- Ses af og til
- Vingefang: 165-180 cm
- Længde: 87-100 cm
- Vægt: 2,8-3,2 kg
- Maks. levealder: 37 år
- Kuldstørrelse: 1 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 44 dage
- Ungetid: 90 dage
Vidste du det?
Sulen er som ung mørkebrun med hvide prikker. Ungfuglene udvikler gradvis den hvide fjerdragt, og først efter 4-5 år er de helt udfarvede.
Fakta
- Levested: Kyst og hav
- Ses af og til
- Vingefang: 165-180 cm
- Længde: 87-100 cm
- Vægt: 2,8-3,2 kg
- Maks. levealder: 37 år
- Kuldstørrelse: 1 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 44 dage
- Ungetid: 90 dage
Vidste du det?
Sulen er som ung mørkebrun med hvide prikker. Ungfuglene udvikler gradvis den hvide fjerdragt, og først efter 4-5 år er de helt udfarvede.