Latinsk navn: Turdus pilaris
Engelsk navn: Fieldfare
Tysk navn: Wacholderdrossel
Svensk navn: Björktrast
Norsk navn: Gråtrost
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Drosselfugle

Sjaggeren er en almindelig træk- og vintergæst fra september til april i Danmark. Arten begyndte først at yngle her i landet omkring 1960 og er en ret fåtallig ynglefugl. Sjaggeren er mest almindelig i Nordsjælland og Nordvestjylland i halvåbne områder og parker.

Kendetegn
Sjaggeren er en stor drossel med rødbrune vinger, mørkebrun ryg, gråt hoved, lysegrå overgump, hvid bug og vingeunderside samt sort hale. Brystet er gyldent med sorte pletter og striber.

Føde
Sjaggere lever af bær, orme, snegle, insekter og insektlarver.

Grønlandsk navn: Orpimmiutarsuaq
Latinsk navn: Turdus pilaris
Engelsk navn: Fieldfare
Klasse: Fugle
Orden:Spurvefugle
Familie: Drosselfugle

Sjagger er en ret sjælden ynglefugl i Grønland. Kun få par yngler i dag i S-Grønland i nærheden af Narsaq. Til gengæld ses en del strejfende sjaggere i Grønland, især om vinteren langs østkysten. De ynglende grønlandske sjaggere er normalt standfugle.

Kendetegn
Sjaggeren er en stor drossel, der har en broget fjerdragt med rødbrune vinger, gråt hoved og grå overgump samt sort hale. Undersiden er lys med sorte pletter og striber. Fuglen har desuden hvide vingeundersider.

Føde
Sjaggere lever af bær, orme, snegle, insekter og insektlarver.

Latinsk navn: Phalacrocorax carbo
Engelsk navn: Cormorant
Tysk navn: Kormoran
Svensk navn:Storskarv
Norsk navn: Storskarv
Klasse: Fugle Orden: Årefodede Familie: Skarver

Skarven er en almindelige ynglefugl og trækgæst i Danmark. Den lever og yngler langs kyster, ved større søer eller vandløb. Skarven kommer til Danmark i januar og trækker sydpå til oktober. En stor del af den danske bestand overvintrer efterhånden også her i landet. Storskarver fra Norge besøger os ofte om vinteren.

Kendetegn
Skarven har sort fjerdragt, hvide kinder og en hvid lårplet. Næbbet er langt med en lille krog yderst. Under næbbet har skarven en gul plet.

Føde
Skarvens føde består hovedsageligt af fisk, som den dykker efter. De fiskeædende skarve kan være et problem for lokale fiskere.

Grønlandsk navn:Oqaatsoq
Latinsk navn: Phalacrocorax carbo
Engelsk navn: Great Cormorant
Klasse: Fugle
Orden:Årefodede
Familie:Skarver

Skarv er en ret almindelig ynglefugl i V-Grønland fra Maniitsoq til Upernavik. Fuglen yngler normalt i kolonier ved kysten højt oppe på klippesider, stejle fjeldhylder eller på lave øer. Skarven overvintrer desuden i åbentvandsområdet ud for V-Grønland.

Kendetegn
Skarven har sort fjerdragt, et langt næb med en lille krog yderst og en lang stiv hale. I yngledragt har skarven også hvide pletter på kinderne og hvid lårplet. Under næbbet har skarven desuden en gul plet.

Føde
Skarvens føde består mest af fisk.

Grønlandsk navn: Oquutarnaq
Latinsk navn:Glyptocephalus cynoglossus
Engelsk navn: Witch Flounder
Klasse: Fisk
Orden:Højrevendte fladfisk
Familie:Rødspættefamilien

Skærising lever i Atlanterhavet ved Canada, S-Grønland og NV-Europa fra Biscayabugten til det nordlige Norge og Island. Skærisingerne lever på blød bund på 35-1.500 meters dybde.

Kendetegn
Skærisinger er højrevendte fladfisk, hvor det venstre øje er vandret over på fiskens højre side. Skærisingens øjeside er ensartet gråbrun eller gullig med en næsten ret sidelinje. Blindsiden er gråhvid med små sorte prikker. Fiskens krop er slank og ret langstrakt.

Føde
Skærisingens føde består af mindre bunddyr som børsteorme og slangestjerner samt forskellige mindre bløddyr og krebsdyr.

Latinsk navn: Euphorbia helioscopia
Engelsk navn: Sun Spurge
Tysk navn:Sonnwend-Wolfsmilch
Svensk navn: Revormstörel
Norsk navn:Åkervortemelk
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Vortemælkordenen
Familie: Vortemælkfamilien

Skærm-vortemælk er en gulgrøn urt, der er meget almindelig i de fleste egne, med undtagelse af det sydvestlige Jylland, hvor den ses hist og her. Planten vokser på åben, næringsrig bund på dyrket jord og ved tidligere bebyggelsesområder. Skærm-vortemælk indeholder hvid mælkesaft. 

Blade
Skærm-vortemælk har ægformede blade samt en 5-grenet blomsterstand af blomsterknopper, der har form som en skærm. Mod spidsen er bladene savtakkede.

Blomster og frugter
Blomsterknopperne indeholder en samling af nøgne, små, enkønnede blomster, der omkranses af et koplignende svøb. Svøbet har ovale nektarier langs kanten. Hanblomsterne er betydeligt mindre end hunblomsterne og består kun af et støvblad. Hunblomsterne er midtstillede, tydeligt stilket og er ofte hængende. Frugten er en spaltefrugt, som ligner en kapsel.

Latinsk navn:Platalea leucorodia
Engelsk navn: Spoonbill
Tysk navn: Löffler
Svensk navn:Skedstork
Norsk navn: Skjestork
Klasse: Fugle, Orden: Pelikanfugle, Familie:Ibisser

Latinsk navn: Vespertilio murinus
Engelsk navn: Parti-coloured Bat
Tysk navn: Zweifarbfledermaus
Svensk navn: Gråskimlig fladdermus
Norsk navn: Skimmelflaggermus
Klasse: Pattedyr
Orden: Flagermus
Familie: Barnæser

FREDET

Skimmelflagermusen er almindelig udbredt i Nordøstsjælland, i Østjylland og på Bornholm. Arten jager, når det er mørkt, ved at udsende lydbølger, der kastes tilbage til flagermusen som et ekko. Flagermusen jager over åbne områder som marker og inde i byer ved gadelys, der tiltrækker insekter. Om vinteren holder flagermusene til i bygninger og på lofter.

Kendetegn
Skimmelflagermus kan genkendes på de sortbrune hår på ryggen med sølvhvide eller grålige spidser. På undersiden er pelsen flødefarvet til gråhvid. Skimmelflagermusen frembringer høje kliklyde i parringstiden.

Føde
Skimmelflagermus æder myg, bladlus, natsommerfugle, biller og andre insekter.

Grønlandsk navn:Siuteroq imusoq
Latinsk navn: Gyraulus laevis
Engelsk navn:Ramshorn Snail
Klasse: Bløddyr
Orden:Lungesnegle
Familie:Skivesnegle

Skivesnegle er ferskvandssnegle, som har meget flade skaller, der er snoet i tætte spiraler. De ånder med lunger, selv om de lever i ferskvand. Derfor skal de op til overfladen for at trække vejret. Der findes skivesnegle i få næringsrige damme i SV-Grønland mod nord til Kangersuatsiaq. Skivesnegle er forholdsvis sjældne i Grønland.

Kendetegn
Skallen er skiveformet og flad med 4-5 vindinger, der ligger inden i hinanden i ét plan. Vindingerne har fine striber, som går ud fra snegleskallens centrum.

Føde
De fleste skivesnegle lever af alger, som de rasper af planter med tungen. Nogle æder også ådsler.

Latinsk navn: Nepa cinerea
Engelsk navn: Water Scorpion
Tysk navn: Schnabelfliegen
Svensk navn: Näbbsländor
Norsk navn: Vannskorpion
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Skorpiontæger

Skorpionstægen lever i søer, vandhuller, damme og vandløb. Den er en dårlig svømmer, der holder til på lavt vand eller i mudderet i vandkanten.  Den flyver kun, hvis den er tvunget til det. Skorpionstægen er fremme fra tidlig forår til følgende vinter. Den overvintrer i vandet.

Kendetegn
Skorpionstægen er en gråbrun, bred og flad vandtæge. Forbenene er kraftige og kloagtige - ligesom en skorpions. Skorpionstægen har et tyndt ånderør på 10-12 mm samt fire dækvinger. Nymfen er lysere med et kortere ånderør og uden vinger.

Føde
Skorpionstægen fanger snegle, krebsdyr, insekter og endda små fisk ved hjælp af forbenene.

Latinsk navn: Malus sylvestris
Engelsk navn:Wild apple,Crab Apple
Tysk navn:Europäischer Wildapfel
Svensk navn:Vildapel
Norsk navn:Villeple
Gruppe: Buske 
Klasse: Tokimbladede
Orden:Rosenordenen 
Familie: Rosenfamilien

Skovæble er en busk eller et lille træ med en kort stamme og tætte, krogede grene. Æblerne er små, gulgrønne, hårde og meget sure. Skovæble kaldes også skov-abild. Blomsterne er store, hvide eller lyserøde.

Blade, blomster og frugter
Bladene er ægformede, og bladranden savtakket. De hvid-røde blomster sidder i små buketter. I oldtiden spiste man skovæbler, men nu anvendes mest andre æblesorter. Skovæbler kan dog spises, hvis de koges eller opvarmes. De er meget syrlige og bruges mest til æblegele sammen med spiseæbler. Skovæbler er en vigtig føde for skovens vildt.

Latinsk navn: Ixodes ricinus
Engelsk navn: Sheep Tick
Tysk navn: Gemeiner Holzbock
Svensk navn: Fästing
Norsk navn:Skogflått
Klasse: Spindlere
Orden: Mider
Familie: Flåter

Skovflåten findes i hele Danmark. Den lille mide suger blod fra pattedyr, og dens bid kan overføre bakterier og virus til mennesker.

Kendetegn
Skovflåten er en lille mørk mide, som måler 1-3 mm i længden. Bagkroppen er rødbrun. Når skovflåten har suget blod, udvides bagkroppen meget, så dyret kan blive ca. 10 mm langt. Skovflåten har 8 ben og kendes fra insekter og tæger, som har 6 ben.

Føde
Skovflåten lever af at suge blod på små og store pattedyr. Skovflåtens nymfer suger også blod fra krybdyr og fugle. En skovflåt kan suge blod hos sin vært i op til to uger, inden den lader sig falde til jorden.

Latinsk navn: Pinus sylvestris
Engelsk navn: Scots pine/Redwood
Tysk navn:Waldkiefer
Svensk navn:Tall
Norsk navn:Furu
Gruppe: Træer 
Klasse: Nåletræer
Orden:Granordenen
Familie: Granfamilien

Skovfyr er et meget robust træ med en lang og tyk pælerod. Træet står godt fast i stormvejr. Unge skovfyr har en slank vækst med grene hele vejen rundt om stammen, men ældre trræer mister de nederste grene og danner en tæt og uregelmæssig krone. Skovfyr var et af de første træer, som indvandrede til Danmark efter den seneste istid.

Nåle, blomster og frugter
Skovfyr blomstrer sidst i maj. Hunblomsterne vokser ud fra spidsen af nye skud, hvor de danner små røde, runde blomsterstande. Hanblomsterne sidder længere nede på skuddet. De er gule og fyldt med blomsterstøv (pollen). Når hunblomsten er befrugtet med pollen fra en hanblomst, begynder en kogle at vokse frem. Den kan først sætte frø efter tre år.

Latinsk navn: Stachys sylvatica
Engelsk navn: Hedge Woundwort
Tysk navn: Wald-Ziest
Svensk navn:Stinksyska
Norsk navn:Skogsvinerot
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Læbeblomstfamilien

Skovgaltetand vokser i løvskove, moser og enge – og gerne i skygge. Skovgaltetand er mest almindelig i de østlige egne af Danmark. Planten kan danne tætte bestande på grund af sine underjordiske udløbere, især på næringsrig jordbund, hvor den ofte træffes sammen med brændenælder.

Blade
Langstilkede, hjerteformede blade med savtakket rand.

Frugter og blomster
Rosa, røde eller violette, læbeformede blomster, som står op fra planten i en blomsterstand.

Latinsk navn: Asio otus
Engelsk navn: Long-eared Owl
Tysk navn: Waldohreule
Svensk navn:Hornuggla
Norsk navn:Hornugle
Klasse: Fugle Orden: Ugler Familie: Ugler

Skovhornuglen er en ret almindelig ynglefugl i Danmark. Den overvintrer og yngler i granplantager, lunde, skovkanter og småskove ud til det åbne land. Den jager og søger føde på enge, overdrev, heder, moser og marker. Skovhornuglen er nataktiv. Om dagen sidder den skjult i træer tæt ind til træstammen.

Kendetegn
Skovhornuglen er en slank, høj ugle med en spraglet brun- og sortspættet fjerdragt og et orange felt i vingen. Undersiden er lysebrun og brystet er stribet. Skovhornuglen kendes på de orangegule øjne og lange, sorte fjerhorn, der rejses, når den er urolig eller opmærksom. 

Føde
Skovhornuglens føde består især af markmus og andre mus. Den jager også fugle og store insekter.

Latinsk navn: Fragaria vesca
Engelsk navn: Wild strawberry
Tysk navn: Wald-Erdbeere
Svensk navn:Smultron
Norsk navn: Markjordbær
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladede
Orden: Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Skovjordbær er en flerårig urt med mange udløbere, som gør, at planterne kan danne et tæt bunddække.

Blade, blomster og frugter
Bladene er ægformede med takket rand. De sidder tre sammen på stilke, der skyder op fra en rodroset. Blomsterne har fem kronblade. De små jordbær er meget søde og spiselige. De er egentlig uægte frugter, som består af en opsvulmet frugtbund med mange små nødder på oversiden.

Latinsk navn: Ectobius lapponicus
Engelsk navn: Dusky Cockroach
Tysk navn: Gemeine Waldschabe
Svensk navn: Skogskackerlacka
Norsk navn:Markkakerlakk
Klasse: Insekter
Orden: Kakerlakker
Familie: Blattellidae

I Danmark findes tre arter af kakerlakker, som ligner hinanden. Skovkakerlakken er den mest udbredte, og den findes overalt i naturen. Fælles for dem er, at de kun lever udenfor i naturen.

Kendetegn
Kakerlakker er ret flade insekter med forholdsvis lange antenner og lange, tornede ben. Vingerne er lysebrune med mange mørke pletter. Hunnernes forvinger er som regel kortere en hannens. Hannerne kan flyve.

Føde
Kakerlakker er nærmest altædende, og defor er deres udbredelse så stor. De lever af planteføde, ådsler og smådyr.

Latinsk navn: Galium odoratum
Engelsk navn:Sweet woodruff
Tysk navn: Waldmeister
Svensk navn:Myskmadra
Norsk navn:Myske
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Snokronede
Familie: Krapfamilien

Skovmærke kan findes i løvskove, hvor den kan danne tætte bestande. Planten er grøn til langt hen på vinteren. Skovmærke kan brede sig både med frø og med underjordiske udløbere.

Blade
Små lancetformere blade med hel rand. Bladene sidder i en krans rundt om stænglen.

Frugter og blomster
Tragtformede små hvide blomster med fire kronblade. Blomsterne sidder i små kvaste.

Hvad bruges skovmærke til?
Kan bruges som krydderurt til snaps. Tidligere blev tørrede skovmærker hængt i klædeskabe som middel mod møl i tøj. 

Latinsk navn: Apodemus sylvacticus
Engelsk navn: Wood mouse
Tysk navn: Waldmaus
Svensk navn: Mindre skogsmus
Norsk navn: Småskogmus
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Ægte mus

Selv om man skulle tro, at skovmusen kun lever i skove, så er den faktisk mest almindelig på dyrkede marker og i skovbryn. Den findes ikke så ofte i tætte skove.

Kendetegn
Skovmusen kendes især på sine store, runde øjne og store ører. Halen er omtrent lige så lang som musen. Pelsen er gulbrun på oversiden og hvid på undersiden. Skovmusen forveksles nemt med halsbåndmusen, men man kan kende skovmusen på en lang gulbrun plet på brystet mellem forbenene.

Føde
Skovmusen er især planteæder, og den holder meget af agern, bog og nødder samt frø fra grankogler, men den spiser også insekter, edderkopper, orme og snegle.

Latinsk navn: Aedes communis
Engelsk navn: Mosquito
Tysk navn:Stechmücken
Svensk navn: Stickmyggor
Norsk navn: Stikkemygg
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Stikmyg

Skovmyg, som også kaldes stikmyg, er meget almindelige i skove og krat, hvor de yngler i små vandhuller, vandpytter og grøfter.

Kendetegn
Skovmyggene kendes især på deres summelyd. Hunnen har en lang stiksnabel. Hannen har fjerformede antenner. Skovmyggens larver findes om foråret i de fleste småsøer og vandhuller, hvor de "hænger" med deres ånderør stukket op gennem vandoverfladen.

Føde
Skovmyggene lever af nektar fra blomsterplanter. Men hunnen har brug for blod fra pattedyr eller mennesker, hvis æggene skal udvikles bedst muligt. Derfor er det kun hunnen, der stikker og suger blod. Den kan til gengæld stikke og suge et blodmåltid til sig op til 20 gange i sin levetid.