Latinsk navn: Anthus trivialis
Engelsk navn: Tree Pipit
Tysk navn: Baumpiper
Svensk navn:Trädpiplärka
Norsk navn: Trepiplerke
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Pibere og vipstjerter

Skovpiberen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den yngler i skovbryn, lysninger, åben skov og på heder og overdrev med læhegn og spredte træer og buske. Trækfugl, der ankommer i april-maj og trækker bort i august-september. Skovpiberen er også en talrig trækgæst, der passerer landet i træktiden april-juni og juli-oktober. 

Kendetegn
Skovpiberen har et kraftigt, kort næb og en kort bagklo. Fuglen har gråbrun ryg med mørke længdestriber, svagt stribede flanker, gulligt, stribet bryst og hvid øjenbrynstribe i ansigtet.

Føde
Skovpibere lever af insekter, edderkopper og smådyr, som de fanger på jorden. Om efteråret og vinteren æder fuglene også frø.

Latinsk navn: Pararge argeria
Engelsk navn: Speckled Wood
Tysk navn: Waldbrettspiel
Svensk navn: Kvickgräsfjäril
Norsk navn:Skogringvinge
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Takvingefamilien
Gruppe: Dagsommerfugle

Skovrandøje er tilpasset livet i skoven. Den holder især til i små lysninger eller i skovbryn, hvor der falder lidt sol gennem træerne. Skovrandøjerne ses fra maj til oktober.

Kendetegn
Skovrandøje kendes fra andre randøjer på sin brune farve. De gule pletter på vingerne er større hos hunnen end hos hannen. Larven er grøn.

Føde
Skovrandøje holder til i løvskove. Larven lever af forskellige græsser i skovbunden. Den voksne sommerfugl lever især af saft fra træer og fra frugter.

Latinsk navn: Phylloscopus sibilatrix
Engelsk navn: Wood warbler
Tysk navn: Waldlaubsänger
Svensk navn: Grönsångare
Norsk navn:Bøksanger
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Sangere

Skovsangeren er en lille grønlig fugl, som holder til i løvskove. Skovsangeren yngler i Danmark, men den tager allerede sidst i juli af sted på vej mod sit vinteropholdssted i den tropiske del af Afrika. Her lever den både i regnskoven og på savannen.

Kendetegn
Skovsangeren har en mørk grønlig overside, et gult bryst og en hvid underside. Skovsangeren har en bred, lys stribe fra oversiden af næbbet og op over øjet samt en mørk stribe gennem øjet. Skovsangere forveksles nemt med løvsangere og gransangere.

Føde
Skovsangeren lever af insekter, som den fanger, mens den flyver rundt i kronerne af høje løvtræer. Man ser af og til skovsangeren i bøgeskovens toppe, mens den flyver fra træ til træ.

Latinsk navn: Garrulus glandarius
Engelsk navn: Jay
Tysk navn: Eichelhäher
Svensk navn:Nötskrika
Norsk navn: Nøtteskrike
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Kragefugle

Skovskaden er en ret sky fugl. Man ser den især, når den flyver mellem trætoppene i løvskoven, hvor den mest holder til. Af og til træffes skovskaden dog i det åbne land og ved foderbrædter. Skovskaderne lever året rundt i et lille område. I år, hvor der er mange agern, kan der komme store flokke af skovskader til Danmark nordfra for at overvintre.

Kendetegn
Skovskaden kendes nemt på den rødbrune fjerdragt med de tydelige blå, sorte og hvide felter. Desuden har den en sort skægstribe og på hovedet nogle gråsorte fjer, som den kan rejse.

Føde
Om sommeren lever skovskaden mest af snegle, orme og insekter, men den tager også andre fugles æg og unger. Om vinteren lever skovskaderne mest af frø, bær og frugt.

Latinsk navn: Anoplotrupes stercorosus
Engelsk navn: Dung-Beetle
Tysk navn:Waldmistkäfer
Svensk navn: Skogstordyvel
Norsk navn: Skogtordivel
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Skarnbasser

Skovskarnbassen er en af de mest almindelige skarnbasser i Danmark. Billen findes i stort set hele landet og lever især i skove og krat. Skarnbasser graver lodrette gange eller rør i jorden under frisk gødning, hvor hunnen lægger sine æg på bunden. Røret fyldes med gødning, som larven lever af, indtil den forpupper sig.

Kendetegn
Skarnbassen er blåsort med en metallisk, blåviolet underside. Billens dækvinger er svagt hvælvede med fine længdestriber. Benene er kraftige og besat med torne, og antennerne er ret korte med en vifte i enden.

Føde
Skovskarnbassens føde består af gødning og møg samt rådne svampe og ådsler.

Latinsk navn: Scolopax rusticola
Engelsk navn: Woodcock
Tysk navn: Waldschnepfe
Svensk navn: Morkulla
Norsk navn: Rugde
Klasse: Fugle Orden: Vadefugl Familie: Sneppefugle

Skovsneppen er egentlig en vadefugl, som kan sammenlignes med vadefugle ved sø og hav, men den har tilpasset sig livet i fugtige skove, hvor den finder føde nær vandhuller, bække og kilder.

Kendetegn
Skovsneppen kendes især på sine meget lave ben, der får den buttede fugl til at se ekstra tung ud. Desuden er det lange, spidse næb meget karakteristisk for skovsneppen. De mørke, brune, spættede farver i fjerdragten får skovsneppen til at falde godt sammen med skovbunden, og skovsneppen kan derfor være vanskelig at få øje på.

Føde
Skovsneppen går rundt i skovbunden på jagt efter orme og insekter, som den fanger med sit lange, spidse næb.

Latinsk navn: Passer montanus
Engelsk navn: Tree-Sparrow
Tysk navn: Feldsperling
Svensk navn:Pilfink
Norsk navn: Pilfink
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Spurve

Skovspurven er almindelig ynglefugl i hele landet. Den er knyttet til mennesker og kan ses i haver og parker, ved bygninger. Skovspurven optræder også i det åbne land med marker, hegn, skovbryn og krat. Udpræget standfugl. Spurven yngler i hulrum i træer eller bygninger, levende hegn eller redekasser.  

Kendetegn
Spurven har brun ryg med sorte striber, dobbelte hvide vingebånd, gråbeige underside og sort strubeplet. Skovspurven ligner gråspurven, men adskiller sig fra denne med rødbrun isse, hvid halskrave og hvid kind med sort plet. 

Føde
Føden består af frø, edderkopper og insekter. Spurven er en hyppig gæst ved foderbrættet.

Latinsk navn: Carex sylvatica
Engelsk navn:Wood-sedge
Tysk navn:Wald-Segge
Svensk navn: Skogstarr
Klasse: Enkimbladede
Orden:Halvgræsordenen
Familie: Halvgræsfamilien

Latinsk navn: Oxalis acetosélla
Engelsk navn:Wood-sorrel
Tysk navn: Waldsaurklee
Svensk navn:Harsyra
Norsk navn: Gjøkesyre
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Surkløverordenen
Familie: Surkløverfamilien

Skovsyre vokser i løvskove og nåleskove i hele Danmark. Skovsyre tåler skygge.
Skovsyre findes ofte på steder, hvor jorden er for næringsfattig til anemoner og skovmærker, som ellers ville brede sig i stedet.

Blade
Små hjerteformede blade, der sidder sammen som kløver. Bladene smager syrligt.

Frugter og blomster
Blomsterne er hvide eller lyslilla med rødviolette striber. De sidder på lange, tynde stilke. Blomsterne har 5 kronblade. Frugten er en lysegrøn kapsel, hvorfra frøene slynges ud.

Latinsk navn: Viola reichenbachiana
Engelsk navn: Pale wood violet
Tysk navn:Wald-Veilchen
Svensk navn: Lundviol
Norsk navn: Lundfiol
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Violordenen
Familie: Violfamilien

Skovviol vokser i løvskove og på græsland. Bladene er hjerte- eller nyreformede og sidder i en roset og på stænglerne. Den lugtløse blomst er meget lys blå.

Blade
Hele hjerteformede eller nyreformede blade. Bladranden er rundtakket.

Frugter og blomster
De violette eller blå blomster har 5 kronblade. Frøene spredes med myrer.

Hvad bruges skovvioler til?
De duftende violer bruges i parfume og kosmetik. Violer bruges fx også som pynt på kager

Latinsk navn: Gerris lacustris
Engelsk navn: Pond skater, Water skeeter
Tysk navn: Wasserläufger
Svensk navn: Allmän skräddare
Norsk navn: Vannlöper
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Skøjteløbere

Almindelig skøjteløber er den mest udbredte skøjteløber i Danmark. Den er en vandtæge, som lever i overfladen af mindre søer, vandløb, vandhuller og moser. Skøjteløberen "skøjter" på vandoverfladen. Kun når hunnen fastgør æg til vandplanter, bevæger den sig ned under vandoverfladen. Skøjteløberen overvintrer på land fra november til marts.

Kendetegn
Den almindelige skøjteløber har forrest på sin sortbrune krop to korte gribe-ben. Længere tilbage har den fire lange og meget tynde ben, som danner et X. Nymferne er mindre end de voksne, de er lysere og mere flade.

Føde
Almindelig skøjteløber fanger andre insekter som myg og fluer i vandoverfladen. Den spiser også druknede insekter.

Latinsk navn: Platichtys flesus
Engelsk navn: European flounder
Tysk navn: Flunder
Svensk navn:Skrubbskädda
Norsk navn:Skrubbe
Klasse: Fisk
Orden: Fladfisk
Familie: Rødspættefamilien

Skrubbe er meget almindelig i alle danske farvande, hvor den især optræder langs kyster fra lavt vand ned til ca. 120 meters dybde.Den kan dog også forekomme i ferskvand med adgang til havet. Skrubben er en bundfisk, men fisken kan også svømme og jage frit i vandet.

Kendetegn
Skrubber er fladfisk, der enten er højre- eller venstrevendte. Begge øjne sidder altså på den samme side, som vender opad. Øjesiden er normalt brunlig med rødlige pletter, men farven og mønsteret tilpasses til bunden. Blindsiden er hvid med mørke pletter. Fisken har desuden benknuder langs sidelinien.

Føde
Skrubben lever af forskellige små bunddyr som orme, larver, krebsdyr og muslinger. Skrubben finder ofte føde ved at ligge på lur på bunden.

Latinsk navn: Bufo bufo
Engelsk navn: Common toad
Tysk navn: Erdkröte
Svensk navn:Vanlig padda
Norsk navn:Skrubtudse
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Tudser

FREDET

Skrubtudse er almindelig i hele Danmark men mangler på nogle småøer. Skrubtudser yngler ofte i søer og store vandhuller. Det skyldes, at skrubtudsens haletudser er giftige og smager dårligt for rovfiskene, som derfor lader dem i fred.

Kendetegn
Skrubtudser kendes især på deres mørkebrune, tørre og vortede hud. Øjets regnbuehinde er rødlig hos skrubtudsen, mens det er grønt eller gult hos andre tudsearter. Skrubtudserne har korte bagben, og de kan derfor ikke springe særlig langt men kravler i stedet.

Føde
Skrubtudser lever især af smådyr som insektlarver, biller, bænkebidere, snegle og regnorme. Skrubtudserne kan skyde deres klæbrige tunge langt frem og fange smådyrene med den.

Latinsk navn: Philaenus spumarius
Engelsk navn: Meadow Spittlebug
Tysk navn: Wiesenschaumzikade
Svensk navn: Allmän skräddare
Norsk navn:Skumsikade
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Skumcikader

Skumcikaden er almindelig i Danmark. Den findes i store antal i løvskove og på marker, enge og overdrev. Den lever både nær vand og på tørre steder. Skumcikader opholder sig ofte på planter nær jorden. Skumcikader kan flyve kortvarigt og ret usikkert. 

Kendetegn
Skumcikader er gråbrune med mørke eller lyse aftegninger. Kroppens form er kantet. Det bageste benpar er springben. De er meget kraftige. Vingerne er kraftige og taglagte, når den hviler. Skumcikaden har ret store øjne og korte antenner. Nymfen er grøngul og blød.

Føde
Skumcikader suger plantesaft fra forskellige planters blade og stilke samt fra urter.

Latinsk navn: Aegopodium podagraria
Engelsk navn: Ground elder
Tysk navn:Giersh
Svensk navn: Kirskål
Norsk navn:Skvallerkål
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Skærmplanteordenen
Familie: Skærmplantefamilien

Skvalderkål er meget almindelig i hele Danmark. I skygge, danner planterne ikke blomster men formerer sig udelukkende ved underjordiske udløbere.

Blade, blomster og frugter
Bladene er savtakkede med lang, trekantet stilk. De hvide blomster sidder i skærme. Hver lille blomst har 5 kronblade. Frugten har to ægformede delfrugter.

Hvad bruges skvalderkål til?
Skvalderkål blev tidligere brugt som lægemiddel mod gigt. I vore dage spises friske skud fra skvalderkål ofte som salat. Blade og stængel kan anvendes til plantefarvning. Det giver grågrønne nuancer.

Latinsk navn: Prunus spinosa
Engelsk navn: Blackthorn
Tysk navn:Schlehdorn
Svensk navn:Slån
Klasse:Tokimbladede
Orden:Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Latinsk navn: Echium vulgare
Engelsk navn: Viper's bugloss
Tysk navn: Gevönlicher Natternkopföpfe
Svensk navn: Blåeld
Norsk navn: Ormehode
Klasse:Tokimbladet
Orden: Natskyggeordenen
Familie: Rubladfamilien

Latinsk navn: Ophiura ophiura
Engelsk navn: Serpent star
Tysk navn:Schlangenstern
Svensk navn: Stor sandbottenormstjärna
Norsk navn: Slangerstjerne
Klasse: Slangestjerner
Orden: Ophiurida
Familie: Ophiuridae

Stor slangestjerne lever på sandbund fra få meter ud til omkring 200 meters dybde. Arten findes fra Nordsøen indtil den vestlige Østersø.

Kendetegn
Slangestjerner har en skiveformet krop og 5 lange, leddelte arme med sugefødder på undersiden. Slangestjerner trækker sig frem med armene. Stor slangestjerne er gråbrun på oversiden. Undersiden er hvid med en stjerneformet mundåbning.

Føde
Stor slangestjerne lever bl.a. af muslinger, orme, plante- og dyrerester. Slangestjerner har intet gat, så skaller og andre rester fra føden udskilles gennem munden.

Latinsk navn: Corophium volutator
Engelsk navn:Corophium volutator
Tysk navn: Schlickkrebs
Svensk navn: Slammärla
Norsk navn:Corophium volutator
Klasse:Storkrebs
Orden: Tanglopper
Familie: Corophiidae

Latinsk navn: Tyto alba
Engelsk navn: Barn Owl
Tysk navn: Schleiereule
Svensk navn: Tornuggla
Norsk navn:Tårnugle
Klasse: Fugle Orden: Ugler Familie: Slørugler

Sløruglen er en sjælden til fåtallig ynglefugl i Danmark. Den er knyttet til mennesker, og yngler i redekasser på gårde, lofter, i kirketårne og lader. Uglen jager om natten og i skumringen i det åbne landskab over marker, græsenge og moser. Der lever flest ynlgepar i Jylland. Sløruglen er en udpræget standfugl, der kan ses hele året.

Kendetegn
Sløruglen er en slank ugle med lange ben. Den har et lyst, hjerteformet ansigt og store, sorte øjne. Uglen er okkerfarvet-rustgul med små mørke pletter på bugen og brystet. Oversiden er sløret perlegrå.

Føde
Slørugler lever især af smågnavere og spidsmus. De æder også småfugle, padder, insekter og flagermus.