- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om skovhornugle
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 84-95 cm
- Længde: 34-36 cm
- Vægt (han): 210-270 g
- Vægt (hun): 240-330 g
- Maks. levealder: 17 år
- Kuldstørrelse: 3-5 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 25-30 dage
- Ungetid: 30 dage
- Vidste du det?:
Om vinteren samles skovhornuglerne i flokke og hviler sammen i træer om dagen. De sidder ofte 15-30 ugler sammen, men der er set flokke på op til 100 ugler.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Asio otus
Engelsk navn: Long-eared Owl
Tysk navn: Waldohreule
Svensk navn:Hornuggla
Norsk navn:Hornugle
Klasse: Fugle Orden: Ugler Familie: Ugler
Skovhornuglen er en ret almindelig ynglefugl i Danmark. Den overvintrer og yngler i granplantager, lunde, skovkanter og småskove ud til det åbne land. Den jager og søger føde på enge, overdrev, heder, moser og marker. Skovhornuglen er nataktiv. Om dagen sidder den skjult i træer tæt ind til træstammen.
Kendetegn
Skovhornuglen er en slank, høj ugle med en spraglet brun- og sortspættet fjerdragt og et orange felt i vingen. Undersiden er lysebrun og brystet er stribet. Skovhornuglen kendes på de orangegule øjne og lange, sorte fjerhorn, der rejses, når den er urolig eller opmærksom.
Føde
Skovhornuglens føde består især af markmus og andre mus. Den jager også fugle og store insekter.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om skovjordbær
- Fakta:
- Voksesteder: Skov, åbent land
- 5-15 cm høj
- Flerårig
- Spredes med udløbere og nødder
- Blomstrer i maj-juni
- Frugt: Rød frugt med mange nødder
- Vidste du det?:
Skovjordbær bruges ofte i haver som bunddækkeplante. Der findes en særlig ”eviggrøn” forædlet skovjordbær, som ikke sætter udløbere, men bærer frugt fra juni og til der kommer nattefrost
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Fragaria vesca
Engelsk navn: Wild strawberry
Tysk navn: Wald-Erdbeere
Svensk navn:Smultron
Norsk navn: Markjordbær
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladede
Orden: Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien
Skovjordbær er en flerårig urt med mange udløbere, som gør, at planterne kan danne et tæt bunddække.
Blade, blomster og frugter
Bladene er ægformede med takket rand. De sidder tre sammen på stilke, der skyder op fra en rodroset. Blomsterne har fem kronblade. De små jordbær er meget søde og spiselige. De er egentlig uægte frugter, som består af en opsvulmet frugtbund med mange små nødder på oversiden.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om skovkakerlak
- Fakta:
- Levesteder: Skoven
- Længde: 0,5-1,5 cm
- Parring: Juni-juli
- Æg: 30-40
- Nymfetid: Overvintrer
- Vidste du det?:
Skovkakerlakker er meget hurtige dyr, som ofte kravler rundt i skovbunden. Man finder dem bedst mellem blade i skovbunden eller på bagsiden af bladene fra lave planter.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Ectobius lapponicus
Engelsk navn: Dusky Cockroach
Tysk navn: Gemeine Waldschabe
Svensk navn: Skogskackerlacka
Norsk navn:Markkakerlakk
Klasse: Insekter
Orden: Kakerlakker
Familie: Blattellidae
I Danmark findes tre arter af kakerlakker, som ligner hinanden. Skovkakerlakken er den mest udbredte, og den findes overalt i naturen. Fælles for dem er, at de kun lever udenfor i naturen.
Kendetegn
Kakerlakker er ret flade insekter med forholdsvis lange antenner og lange, tornede ben. Vingerne er lysebrune med mange mørke pletter. Hunnernes forvinger er som regel kortere en hannens. Hannerne kan flyve.
Føde
Kakerlakker er nærmest altædende, og defor er deres udbredelse så stor. De lever af planteføde, ådsler og smådyr.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om skovmærke
- Fakta:
- Voksesteder: Skoven
- 10-30 cm høj
- Flerårig
- Jordstængel
- Blomstrer i maj-juni
- Frugt: To frø
- Vidste du det?:
Tørrede skovmærker kan blive giftige, hvis de udsættes for fugt. Rødder fra skovmærker kan bruges til plantefarvning – farven bliver rødlig. Skovmærker blev tidligere ofte hængt i klædeskabe for at beskytte tøjet mod skadedyr.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Galium odoratum
Engelsk navn:Sweet woodruff
Tysk navn: Waldmeister
Svensk navn:Myskmadra
Norsk navn:Myske
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Snokronede
Familie: Krapfamilien
Skovmærke kan findes i løvskove, hvor den kan danne tætte bestande. Planten er grøn til langt hen på vinteren. Skovmærke kan brede sig både med frø og med underjordiske udløbere.
Blade
Små lancetformere blade med hel rand. Bladene sidder i en krans rundt om stænglen.
Frugter og blomster
Tragtformede små hvide blomster med fire kronblade. Blomsterne sidder i små kvaste.
Hvad bruges skovmærke til?
Kan bruges som krydderurt til snaps. Tidligere blev tørrede skovmærker hængt i klædeskabe som middel mod møl i tøj.
Latinsk navn: Apodemus sylvacticus
Engelsk navn: Wood mouse
Tysk navn: Waldmaus
Svensk navn: Mindre skogsmus
Norsk navn: Småskogmus
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Ægte mus
Selv om man skulle tro, at skovmusen kun lever i skove, så er den faktisk mest almindelig på dyrkede marker og i skovbryn. Den findes ikke så ofte i tætte skove.
Kendetegn
Skovmusen kendes især på sine store, runde øjne og store ører. Halen er omtrent lige så lang som musen. Pelsen er gulbrun på oversiden og hvid på undersiden. Skovmusen forveksles nemt med halsbåndmusen, men man kan kende skovmusen på en lang gulbrun plet på brystet mellem forbenene.
Føde
Skovmusen er især planteæder, og den holder meget af agern, bog og nødder samt frø fra grankogler, men den spiser også insekter, edderkopper, orme og snegle.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om skovmyg
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Sø og vandløb
- Størrelse: Ca. 7 mm
- Parring: Maj-august
- Æg: Overvintrer i udtørrede vandpytter
- Larvetid: 5-8 uger
- Puppetid: 3-4 dage
- Vidste du det?:
Når hunmyggen stikker, sprøjter den en væske ind i såret, som forhindrer blodet i at størkne. Det er denne væske, som giver kløende myggestik. Hvis man lader myggen suge blod i fred, vil den suge det meste af væsken op sammen med blodet.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Aedes communis
Engelsk navn: Mosquito
Tysk navn:Stechmücken
Svensk navn: Stickmyggor
Norsk navn: Stikkemygg
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Stikmyg
Skovmyg, som også kaldes stikmyg, er meget almindelige i skove og krat, hvor de yngler i små vandhuller, vandpytter og grøfter.
Kendetegn
Skovmyggene kendes især på deres summelyd. Hunnen har en lang stiksnabel. Hannen har fjerformede antenner. Skovmyggens larver findes om foråret i de fleste småsøer og vandhuller, hvor de "hænger" med deres ånderør stukket op gennem vandoverfladen.
Føde
Skovmyggene lever af nektar fra blomsterplanter. Men hunnen har brug for blod fra pattedyr eller mennesker, hvis æggene skal udvikles bedst muligt. Derfor er det kun hunnen, der stikker og suger blod. Den kan til gengæld stikke og suge et blodmåltid til sig op til 20 gange i sin levetid.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om skovpiber
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 25-27 cm
- Længde: 15 cm
- Vægt: 20-25 g
- Maks. levealder: 8 år
- Kuldstørrelse: 4-6 æg
- Antal kuld: 2-3
- Rugetid: 13-14 dage
- Ungetid: 12-13 dage
- Vidste du det?:
Skovpiberen har sangflugt, hvor den med udgangspunkt i ét træ stiger lige op, mens sangen accelerer. Derefter daler den nedad i cirkler på udbredte vinger og hale og lander i et nyt træ. I takt med, at fuglen daler, bliver sangen langsommere.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Anthus trivialis
Engelsk navn: Tree Pipit
Tysk navn: Baumpiper
Svensk navn:Trädpiplärka
Norsk navn: Trepiplerke
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Pibere og vipstjerter
Skovpiberen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den yngler i skovbryn, lysninger, åben skov og på heder og overdrev med læhegn og spredte træer og buske. Trækfugl, der ankommer i april-maj og trækker bort i august-september. Skovpiberen er også en talrig trækgæst, der passerer landet i træktiden april-juni og juli-oktober.
Kendetegn
Skovpiberen har et kraftigt, kort næb og en kort bagklo. Fuglen har gråbrun ryg med mørke længdestriber, svagt stribede flanker, gulligt, stribet bryst og hvid øjenbrynstribe i ansigtet.
Føde
Skovpibere lever af insekter, edderkopper og smådyr, som de fanger på jorden. Om efteråret og vinteren æder fuglene også frø.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om skovrandøje
- Fakta:
- Levesteder: Skoven
- Vingefang: 3,5-4,5 cm
- Parring: Maj-september
- Larvetid: 3-4 uger
- Puppetid: 2-4 uger
- Kan overvintre både som larve og som puppe.
- Vidste du det?:
Hannen hos skovrandøje vælger et territorium i en lysning i skoven, som den forsvarer. Hvis der kommer fremmede sommerfugle indenfor hannens territorium, bliver de jaget bort.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Pararge argeria
Engelsk navn: Speckled Wood
Tysk navn: Waldbrettspiel
Svensk navn: Kvickgräsfjäril
Norsk navn:Skogringvinge
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Takvingefamilien
Gruppe: Dagsommerfugle
Skovrandøje er tilpasset livet i skoven. Den holder især til i små lysninger eller i skovbryn, hvor der falder lidt sol gennem træerne. Skovrandøjerne ses fra maj til oktober.
Kendetegn
Skovrandøje kendes fra andre randøjer på sin brune farve. De gule pletter på vingerne er større hos hunnen end hos hannen. Larven er grøn.
Føde
Skovrandøje holder til i løvskove. Larven lever af forskellige græsser i skovbunden. Den voksne sommerfugl lever især af saft fra træer og fra frugter.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om skovsanger
- Fakta:
- Levesteder: Skoven
- Vingefang: 19,5-24 cm
- Længde: 12,5 cm
- Vægt: 7-12 g
- Maks. levealder: 10 år
- Kuldstørrelse: 5-7 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 13 dage
- Ungetid: 11-12 dage
- Vidste du det?:
Skovsangeren har to typer sang. Den ene er nogle dybe fløjtetoner, som gentages. Den anden lyder næsten som når man snurrer en mønt hurtigt rundt på en tallerken.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Phylloscopus sibilatrix
Engelsk navn: Wood warbler
Tysk navn: Waldlaubsänger
Svensk navn: Grönsångare
Norsk navn:Bøksanger
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Sangere
Skovsangeren er en lille grønlig fugl, som holder til i løvskove. Skovsangeren yngler i Danmark, men den tager allerede sidst i juli af sted på vej mod sit vinteropholdssted i den tropiske del af Afrika. Her lever den både i regnskoven og på savannen.
Kendetegn
Skovsangeren har en mørk grønlig overside, et gult bryst og en hvid underside. Skovsangeren har en bred, lys stribe fra oversiden af næbbet og op over øjet samt en mørk stribe gennem øjet. Skovsangere forveksles nemt med løvsangere og gransangere.
Føde
Skovsangeren lever af insekter, som den fanger, mens den flyver rundt i kronerne af høje løvtræer. Man ser af og til skovsangeren i bøgeskovens toppe, mens den flyver fra træ til træ.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om skovskade
- Fakta:
- Levesteder: Skoven
- Vingefang: 52-58 cm
- Længde: 34 cm
- Vægt: 140-190 g
- Max levealder: 16 år
- Kuldstørrelse: 5-6 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 16 dage
- Ungetid: 20 dage
- Vidste du det?:
Skovskaden har travlt med at samle agern om efteråret, som den gemmer i huller i jorden. På den måde har skovskaden sine egne spisekamre. Når det bliver vinter, og der er mangel på føde, finder skovskaden hurtigt frem til sin gemte mad.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Garrulus glandarius
Engelsk navn: Jay
Tysk navn: Eichelhäher
Svensk navn:Nötskrika
Norsk navn: Nøtteskrike
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Kragefugle
Skovskaden er en ret sky fugl. Man ser den især, når den flyver mellem trætoppene i løvskoven, hvor den mest holder til. Af og til træffes skovskaden dog i det åbne land og ved foderbrædter. Skovskaderne lever året rundt i et lille område. I år, hvor der er mange agern, kan der komme store flokke af skovskader til Danmark nordfra for at overvintre.
Kendetegn
Skovskaden kendes nemt på den rødbrune fjerdragt med de tydelige blå, sorte og hvide felter. Desuden har den en sort skægstribe og på hovedet nogle gråsorte fjer, som den kan rejse.
Føde
Om sommeren lever skovskaden mest af snegle, orme og insekter, men den tager også andre fugles æg og unger. Om vinteren lever skovskaderne mest af frø, bær og frugt.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om skovskarnbasse
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land
- Længde: 12-20 mm
- Vidste du det?:
Skarnbasser tilhører den samme gruppe af biller (tobister) som de tropiske skarabæer, der var et helligt symbol på Solen og genopstandelse i den egyptiske mytologi. Skarabæer lægger deres æg i kugler af møg og gødning, som de triller af sted med.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Anoplotrupes stercorosus
Engelsk navn: Dung-Beetle
Tysk navn:Waldmistkäfer
Svensk navn: Skogstordyvel
Norsk navn: Skogtordivel
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Skarnbasser
Skovskarnbassen er en af de mest almindelige skarnbasser i Danmark. Billen findes i stort set hele landet og lever især i skove og krat. Skarnbasser graver lodrette gange eller rør i jorden under frisk gødning, hvor hunnen lægger sine æg på bunden. Røret fyldes med gødning, som larven lever af, indtil den forpupper sig.
Kendetegn
Skarnbassen er blåsort med en metallisk, blåviolet underside. Billens dækvinger er svagt hvælvede med fine længdestriber. Benene er kraftige og besat med torne, og antennerne er ret korte med en vifte i enden.
Føde
Skovskarnbassens føde består af gødning og møg samt rådne svampe og ådsler.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om skovsneppe
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Sø og vandløb
- Vingefang: 55-65 cm
- Længde: 34 cm
- Vægt: 250-420 g
- Maks. levealder: 15 år
- Kuldstørrelse: 4 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 22 dage
- Ungetid: 15-20 dage
- Vidste du det?:
Skovsneppen er et vigtigt byttedyr for jægerne. Den er fredet for jagt om foråret, men alligevel nedlægges op til 40.000 skovsnepper om året.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Scolopax rusticola
Engelsk navn: Woodcock
Tysk navn: Waldschnepfe
Svensk navn: Morkulla
Norsk navn: Rugde
Klasse: Fugle Orden: Vadefugl Familie: Sneppefugle
Skovsneppen er egentlig en vadefugl, som kan sammenlignes med vadefugle ved sø og hav, men den har tilpasset sig livet i fugtige skove, hvor den finder føde nær vandhuller, bække og kilder.
Kendetegn
Skovsneppen kendes især på sine meget lave ben, der får den buttede fugl til at se ekstra tung ud. Desuden er det lange, spidse næb meget karakteristisk for skovsneppen. De mørke, brune, spættede farver i fjerdragten får skovsneppen til at falde godt sammen med skovbunden, og skovsneppen kan derfor være vanskelig at få øje på.
Føde
Skovsneppen går rundt i skovbunden på jagt efter orme og insekter, som den fanger med sit lange, spidse næb.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om skovspurv
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 20-22 cm
- Længde: 13-14 cm
- Vægt: 19-25 g
- Maks. levealder: 13 år
- Kuldstørrelse: 4-6 æg
- Antal kuld: 2-3
- Rugetid: 12-14 dage
- Ungetid: 12-14 dage
- Vidste du det?:
Skovspurven lever sammen med andre skovspurve i flokke. Spurvene søger føde sammen og sidder tæt sammen i buske og træer for at holde varmen. Skovspurvepar yngler også i nærheden af andre par.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Passer montanus
Engelsk navn: Tree-Sparrow
Tysk navn: Feldsperling
Svensk navn:Pilfink
Norsk navn: Pilfink
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Spurve
Skovspurven er almindelig ynglefugl i hele landet. Den er knyttet til mennesker og kan ses i haver og parker, ved bygninger. Skovspurven optræder også i det åbne land med marker, hegn, skovbryn og krat. Udpræget standfugl. Spurven yngler i hulrum i træer eller bygninger, levende hegn eller redekasser.
Kendetegn
Spurven har brun ryg med sorte striber, dobbelte hvide vingebånd, gråbeige underside og sort strubeplet. Skovspurven ligner gråspurven, men adskiller sig fra denne med rødbrun isse, hvid halskrave og hvid kind med sort plet.
Føde
Føden består af frø, edderkopper og insekter. Spurven er en hyppig gæst ved foderbrættet.
- Billeder:
- Billede:

- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Carex sylvatica
Engelsk navn:Wood-sedge
Tysk navn:Wald-Segge
Svensk navn: Skogstarr
Klasse: Enkimbladede
Orden:Halvgræsordenen
Familie: Halvgræsfamilien
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om skovsyre
- Fakta:
- Voksesteder: Skoven
- 5-10 cm høj
- Flerårig
- Jordstængel
- Blomstrer i april-maj
- Frugt: Frø i en kapsel
- Vidste du det?:
Skovsyre danner små frøkapsler, som springer op, når de er modne, og derved kastes frøene op til to meter bort. Bladene kan spises – de smager syrligt, fordi de indeholder C-vitamin. Skovsyre kan også bruges som pletfjerner.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Oxalis acetosélla
Engelsk navn:Wood-sorrel
Tysk navn: Waldsaurklee
Svensk navn:Harsyra
Norsk navn: Gjøkesyre
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Surkløverordenen
Familie: Surkløverfamilien
Skovsyre vokser i løvskove og nåleskove i hele Danmark. Skovsyre tåler skygge.
Skovsyre findes ofte på steder, hvor jorden er for næringsfattig til anemoner og skovmærker, som ellers ville brede sig i stedet.
Blade
Små hjerteformede blade, der sidder sammen som kløver. Bladene smager syrligt.
Frugter og blomster
Blomsterne er hvide eller lyslilla med rødviolette striber. De sidder på lange, tynde stilke. Blomsterne har 5 kronblade. Frugten er en lysegrøn kapsel, hvorfra frøene slynges ud.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om skovviol
- Fakta:
- Voksesteder: Skoven, Det åbne land
- 5-25 cm høj
- Flerårig
- Jordstængel
- Blomstrer i april-maj
- Frugt: Kapsel med frø
- Vidste du det?:
Der findes mange forskellige slags violer. Martsviol blomstrer fx meget tidligt og dufter rigtig godt. Skovviol og kratviol blomstrer senere om foråret og dufter ikke.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Viola reichenbachiana
Engelsk navn: Pale wood violet
Tysk navn:Wald-Veilchen
Svensk navn: Lundviol
Norsk navn: Lundfiol
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Violordenen
Familie: Violfamilien
Skovviol vokser i løvskove og på græsland. Bladene er hjerte- eller nyreformede og sidder i en roset og på stænglerne. Den lugtløse blomst er meget lys blå.
Blade
Hele hjerteformede eller nyreformede blade. Bladranden er rundtakket.
Frugter og blomster
De violette eller blå blomster har 5 kronblade. Frøene spredes med myrer.
Hvad bruges skovvioler til?
De duftende violer bruges i parfume og kosmetik. Violer bruges fx også som pynt på kager
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om skøjteløber
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb
- Længde: 17-18 mm
- Vingefang: 35 mm
- Parring: Sidst på foråret
- Vidste du det?:
De to bageste benpar og kroppen er dækket med et tyndt lag vandskyende hår, som gør, at skøjteløberen hverken drukner eller bliver våd, når den bevæger sig hen over vandoverfladen
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Gerris lacustris
Engelsk navn: Pond skater, Water skeeter
Tysk navn: Wasserläufger
Svensk navn: Allmän skräddare
Norsk navn: Vannlöper
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Skøjteløbere
Almindelig skøjteløber er den mest udbredte skøjteløber i Danmark. Den er en vandtæge, som lever i overfladen af mindre søer, vandløb, vandhuller og moser. Skøjteløberen "skøjter" på vandoverfladen. Kun når hunnen fastgør æg til vandplanter, bevæger den sig ned under vandoverfladen. Skøjteløberen overvintrer på land fra november til marts.
Kendetegn
Den almindelige skøjteløber har forrest på sin sortbrune krop to korte gribe-ben. Længere tilbage har den fire lange og meget tynde ben, som danner et X. Nymferne er mindre end de voksne, de er lysere og mere flade.
Føde
Almindelig skøjteløber fanger andre insekter som myg og fluer i vandoverfladen. Den spiser også druknede insekter.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om skrubbe
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Længde: Op til 70 cm
- Vægt: Op til 4 kg, normalt ca. 1 kg
- Æg: Op til 2.000.000
- Gyder: Februar-juni
- Max levealder: 15 år
- Vidste du det?:
Skrubber gyder på 20-50 meters dybde i brak- eller saltvand. Æggene og larverne lever i de frie vandmasser. Larverne forvandles først til fladfisk, når de er 1-2 cm. lange. På dette tids- punkt vokser det ene øje over på den anden side. De små skrubber søger herefter ned på bunden.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Platichtys flesus
Engelsk navn: European flounder
Tysk navn: Flunder
Svensk navn:Skrubbskädda
Norsk navn:Skrubbe
Klasse: Fisk
Orden: Fladfisk
Familie: Rødspættefamilien
Skrubbe er meget almindelig i alle danske farvande, hvor den især optræder langs kyster fra lavt vand ned til ca. 120 meters dybde.Den kan dog også forekomme i ferskvand med adgang til havet. Skrubben er en bundfisk, men fisken kan også svømme og jage frit i vandet.
Kendetegn
Skrubber er fladfisk, der enten er højre- eller venstrevendte. Begge øjne sidder altså på den samme side, som vender opad. Øjesiden er normalt brunlig med rødlige pletter, men farven og mønsteret tilpasses til bunden. Blindsiden er hvid med mørke pletter. Fisken har desuden benknuder langs sidelinien.
Føde
Skrubben lever af forskellige små bunddyr som orme, larver, krebsdyr og muslinger. Skrubben finder ofte føde ved at ligge på lur på bunden.
Latinsk navn: Bufo bufo
Engelsk navn: Common toad
Tysk navn: Erdkröte
Svensk navn:Vanlig padda
Norsk navn:Skrubtudse
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Tudser
FREDET
Skrubtudse er almindelig i hele Danmark men mangler på nogle småøer. Skrubtudser yngler ofte i søer og store vandhuller. Det skyldes, at skrubtudsens haletudser er giftige og smager dårligt for rovfiskene, som derfor lader dem i fred.
Kendetegn
Skrubtudser kendes især på deres mørkebrune, tørre og vortede hud. Øjets regnbuehinde er rødlig hos skrubtudsen, mens det er grønt eller gult hos andre tudsearter. Skrubtudserne har korte bagben, og de kan derfor ikke springe særlig langt men kravler i stedet.
Føde
Skrubtudser lever især af smådyr som insektlarver, biller, bænkebidere, snegle og regnorme. Skrubtudserne kan skyde deres klæbrige tunge langt frem og fange smådyrene med den.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om skumcikade
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land, Sø og vandløb
- Længde: ca. 5 mm
- Nymfetid: ca. 3-4 måneder
- Nymfelængde: op til 5 mm
- Vidste du det?:
Når hunnen har lagt sine æg, dør hun. Nymferne overvintrer derefter som æg og kommer så frem til foråret. De lever inde i skumklatter, som er lavet af flydende afføring, voks og luft. Her er nymferne beskyttet mod udtørring og mod fjender.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Philaenus spumarius
Engelsk navn: Meadow Spittlebug
Tysk navn: Wiesenschaumzikade
Svensk navn: Allmän skräddare
Norsk navn:Skumsikade
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Skumcikader
Skumcikaden er almindelig i Danmark. Den findes i store antal i løvskove og på marker, enge og overdrev. Den lever både nær vand og på tørre steder. Skumcikader opholder sig ofte på planter nær jorden. Skumcikader kan flyve kortvarigt og ret usikkert.
Kendetegn
Skumcikader er gråbrune med mørke eller lyse aftegninger. Kroppens form er kantet. Det bageste benpar er springben. De er meget kraftige. Vingerne er kraftige og taglagte, når den hviler. Skumcikaden har ret store øjne og korte antenner. Nymfen er grøngul og blød.
Føde
Skumcikader suger plantesaft fra forskellige planters blade og stilke samt fra urter.