Grønlandsk navn: Siorarsiooq
Latinsk navn:Calidris alba
Engelsk navn:Sanderling
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie:Sneppefugle

Sandløber er en højarktisk art, der yngler i N- og NØ-Grønland på tørre fjeldheder eller ved kær. Sandløberen kan dog også ses i resten af Grønland ved kysterne på træk fra eller til vinterkvarteret i V-Afrika i maj-juni og juli-august.

Kendetegn
I yngledragt har sandløber gullig ring omkring næbbet samt en rødbrun overside med mørke pletter. Om vinteren er fuglen hvid med plettet, lysegrå overside og sorte vingefjer. Sandløberen har desuden hvide vingebånd, sorte ben samt et kort og helt lige, sort næb.

Føde
Sandløber lever af forskellige smådyr som insekter, larver, orme, krebsdyr og bløddyr.

Grønlandsk navn: Imaneq
Latinsk navn: Mya arenaria
Engelsk navn: Soft-shell Clam, Sand gaper
Klasse:Bløddyr
Orden:Sandmuslinger
Familie: Sandmuslinger

Sandmuslinger lever nedgravet i sandeller mudderbund, fra tidevandszonen og udefter. De unge sandmuslinger graver sig 15-30 cm ned i sandbunden. Sandmuslinger bliver i det samme hul hele livet, da de som voksne ikke kan flytte sig.

Kendetegn
Skallerne er asymmetriske, ovale, hvide og ru med koncentriske riller. De lukker ikke helt tæt, og der er en åbning i bagenden til ånderøret. Voksne muslinger har en lille, svag fod.

Føde
Sandmuslinger filtrerer planteplankton fra vandet, der suges ind og ud gennem ånderøret.

Latinsk navn: Arenicola marina
Engelsk navn: Lugworm
Tysk navn: Wattwurm
Svensk navn:Sandmask
Norsk navn:Fjæremask
Klasse: Havbørsteorme
Orden: Capitellida
Familie: Arenicolidae

Sandormen lever på sandbund på lavt vand i alle de danske farvande, især i Vadehavet. Sandorme graver sig 10-20 cm ned i bunden i U- eller L-formede rør.

Kendetegn
Sandorme er cylinderiske havbørsteorme med 3-delt krop. Midterdelen har buskformede gælller, forenden er tyk, og bagenden er slank. En stor del af kroppen har også børster. Farven varierer fra lys pink til rød, grøn, brun eller sort.

Føde
Sandorme lever af det organiske materiale fra sandet, som sluges. Når ormen har optaget næringen fra sandet, udskilles det fra bagenden i små "sandpølser".

Latinsk navn:Carex arenaria
Engelsk navn:Sand sedge
Tysk navn:Sand Segge
Svensk navn:Sandstarr
Klasse:Enmkimbladede
Orden:Halvgræsordenen
Familie: Halvgræsfamilien

Latinsk navn: Turdus philomelos
Engelsk navn: Song thrush
Tysk navn:Singdrossel
Svensk navn: Taltrast
Norsk navn: Måltrost
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Drosler

Sangdroslen er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den holder til i skove og parker, men den yngler helst i høje nåletræer. Derfor er der flest sangdrosler i områder med nåleskov. Om efteråret og om foråret kan man om natten ofte høre flokke af sangdrosler, der flyver mod deres sommer- eller vinteropholdssted.

Kendetegn
Sangdroslen kendes på sit gulbrune bryst med mange mørkebrune pletter i flere rækker. Pletterne ligner små pilespidser.

Føde
Sangdroslen lever af snegle, orme og insekter, som den finder på jorden.

Latinsk navn: Alauda arvensis
Engelsk navn: Skylark
Tysk navn: Feldlerche
Svensk navn: Sånglärka
Norsk navn: Sanglærke
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Lærker

Sanglærken er en meget almindelig og talrig ynglefugl i hele landet. Den lever i det åbne landskab på agerland, overdrev, enge, heder, strandenge og i klitter.

Kendetegn
Sanglærkens spraglet gråbrun med mørke og lyse striber på oversiden. Undersiden er hvid med gulbrunt, stribet bryst. Sanglærker har stribet isse, hvid strube, lys halskrave, mørk kindplet, hvid øjenstribe og en lille fjertop, der kan rejses. Sangflugt, hvor lærkerne står stille i luften på svirrende vinger med udbredt hale. Sangen er smuk og trillende.

Føde
Sanglærker finder deres føde på jorden. De æder urter, frø, korn, blade, friske skud, knopper, insekter, edderkopper og smådyr.

Latinsk navn: Cygnus cygnus
Engelsk navn: Whooper swan
Tysk navn:Singschwan
Svensk navn: Sångsvan
Norsk navn: Sangsvane
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Sangsvanen er en trækfugl, der overvintrer i Danmark. Sangsvanerne kommer til Danmark nordfra i oktober og trækker bort igen i april. Ganske få par yngler i Danmark. Dette sker om sommeren ved uforstyrrede søer og moser. Om vinteren lever sangsvanerne i større flokke på marker, ved lavvandede kyster, fjorde, søer eller åer.

Kendetegn
Sangsvanen har en hvid fjerdragt samt et sort og gult næb, der er karakteristisk for netop sangsvanen. Fuglen holder sin hals strakt fremfor i s-form. Svanen har desuden et kraftigt og klangfuldt kald.

Føde
Sangsvanens føde består af græs, frø og vinterafgrøder fra marker samt vandplanter.

Latinsk navn: Lampyris noctiluca
Engelsk navn: Glow Worm
Tysk navn:Grosser Leuchtkäfer
Svensk navn:Stor lysmask
Norsk navn: Sankthansorm
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Ildfluer

Sankthansorm findes spredt hist og her i Danmark. Billen lever på fugtige marker, enge, ved søer og moser samt i skovlysninger. Sankthansorme er aktive om aftenen og om natten.

Kendetegn
Sankthansorme er ikke orme men lysende biller. Hunnen er mørk og vingeløs med en lang bagkrop, og hannen er mørkebrun med lange, smalle vinger. Larverne er mørke med lysegule og rødgule pletter. Både voksne sankthansorme, æg, pupper og larver lyser. Hunnen udsender det kraftigste lys.

Føde
De voksne biller tager næsten ingen føde til sig. Larverne æder snegle.

Latinsk navn: Anser fabalis
Engelsk navn: Bean goose
Tysk navn: Saatgans
Svensk navn:Sädgås
Norsk navn:Taigasædgås
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Sædgåsen er en almindelig trækfugl og vintergæst i Danmark fra september-maj, især i Nordjylland og i Sydøstdanmark. Sædgæs færdes om dagen inde i landet på marker og enge, hvor de søger føde. Om aften samles de ved lavvandede kyster, fjorde og søer for at overnatte. Sædgæs yngler normalt ret skjult ved skovmoser, søer eller på småøer.

Kendetegn
Sædgåsen har orange ben og næb, der er sort inderst ved hovedet. Sædgæs er grå med lyse strejf og lys eller helt hvid underside. Vingerne er dog mørke på undersiden. Hovede og nakke er mørkebrune. Sædgæs optræder ofte i store flokke, og de er meget sky.

Føde
Sædgæs er planteædere. De lever af rødder, græs samt afgrøder og korn.

Grønlandsk navn:Saarulliusaaq
Latinsk navn: Pollachius virens
Engelsk navn:Pollock
Klasse: Fisk
Orden: Torskefisk
Familie: Torsk

Sej er udbredt i det nordlige Atlanterhav ved Canada, det sydlige Grønland og NV-Europa fra Svalbard, Island og Norge sydpå til det nordlige Spanien. Fisken lever normalt i stimer ned til ca. 250 meters dybde.

Kendetegn
En sej kan kendes på den næsten helt lige, hvide sidelinie. Derudover er sejen blank og lysgrå eller hvidlig på bugen og mørk blågrøn eller gråblå på ryggen. Fisken har underbid og mangler skægtråd som voksen.

Føde
Sejen jager ofte fiskestimer, men den tager også fiskeyngel, blæksprutter og planktonkrebsdyr, der filtreres fra vandet med fiskens gællegitter.

Latinsk navn: Balaenoptera borealis
Grønlandsk navn:Tikaagulliusaarnaq
Engelsk navn:Sei Whale
Klasse: Pattedyr
Orden:Hvaler
Familie:Finhvaler

Sejhvalen er udbredt og lever i alle verdens oceaner. Den findes i havet ud for S-Grønland i Danmarksstrædet og Davisstrædet. Arten vandrer mellem polare have om sommeren og tempererede eller subtropiske have om vinteren, hvor hvalerne parrer sig og føder.

Kendetegn
Sejhvalen er slank og mørkegrå med hvide pletter. Rygfinnen er høj, opret og placeret på den bagerste del af ryggen. Hvalen har 300-400 barder i hver halvdel af overkæben samt 32-62 bugfurer på den lyse bug.

Føde
Hvalen lever af dyreplankton som vandlopper, krill og lyskrebs samt små stimefisk, som den filtrerer fra vandet med sine barder.

Latinsk navn: Zygaena filipendulae
Engelsk navn: Six-Spot Burnet
Tysk navn: Sechsfleck-Widderchen
Svensk navn: Almänn bastardvärmare
Norsk navn: Seksflekket bloddråpesvermer
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Køllesværmere
Gruppe: Småsommerfugle

Seksplettet køllesværmer er almindelig og udbredt i det meste af Danmark. Den lever i tørre og blomsterrige områder med enge, overdrev, skrænter, sandede marker, heder og klitter. Seksplettet køllesværmer er kun fremme i solskin. 

Kendetegn
Seksplettet køllesværmer har skinnende, blåsorte eller metalgrønne vinger med 6 røde pletter på hver forvinge. Bagvingerne er røde med sorte kanter. Sommerfuglen har store, kølleformede antenner. Larven er flad og gul med sorte pletter.

Føde
Sommerfuglen suger nektar fra forskellige blomster som knopurt, tidsler og blåhat. Larven lever af blade fra rødkløver, kællingetand, musevikke og andre ærteblomstrende planter. 

Latinsk navn:Salix caprea
Engelsk navn: Goat willow
Tysk navn: Sal-Weide
Svensk navn:Sälg
Norsk navn: Selje
Gruppe:Træer 
Klasse: Tokimbladede
Orden: Pileordenen
Familie: Pilefamilien

Seljepil er den største danske pileart. Den vokser især på fugtig, næringsrig muld og tåler både vind og frost. Seljepil er almindelig i skovbryn, i krat, langs veje og som levende hegn. Seljepil formerer sig let ved frø og rodskud. Seljepil kan danne fritstående træer, men som regel er seljepil en flerstammet busk. Unge skud er hårede og grå. Ældre bark er furet.

Blade, blomster og frugter
Bladknopperne er ægformede og har et stort rødligt knopskæl. Bladene er ovale og hårede på undersiden. Seljepil blomstrer tidligt i marts før løvspring. Planten har både han- og hunblomster. Hanraklerne ses som ”gæslinger”. Frøene har lange totter af frøuld. De modner i oktober, spredes nemt med vinden og spirer straks.

Latinsk navn:Sorbus intermedia
Engelsk navn: Swedish whitebeam
Tysk navn:Schwedische Mehlbeere
Svensk navn: Oxel
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Grønlandsk navn:Ammassassuaq
Latinsk navn: Clupea harengus
Engelsk navn:Atlantic Herring
Klasse:Fisk
Orden: Sildefisk
Familie:Sild

Sild er udbredt i Nordatlanten fra Østersøen og Nordsøen over Svalbard og Grønland til N-Amerika. Ved Grønland gyder silden i V- og Ø-Grønland syd for henholdsvis Upernavik og Tasiilaq. Sild er stimefisk, der lever pelagisk på 0-250 meters dybde.

Kendetegn
Sild er slanke, skinnende og sølvfarvede med et grønligt eller blåligt skær. De er mørke på ryggen og lyse på bugen. Finnerne er brunlige, grålige eller gullige. Sild har store øjne, svagt underbid og store skæl.

Føde
Sildens føde består især af dyreplankton samt fiskeyngel, krebsdyr, snegle og småfisk.

Latinsk navn: Larus fuscus
Engelsk navn: Lesser black-backed gull
Tysk navn: Heringsmöve
Svensk navn:Silltrut
Norsk navn:Sildemåke
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Måger

Sildemågen er almindelig som yngle- og trækfugl i Danmark. Fuglene kommer til landet i marts og trækker bort igen til september. De fleste sildemåger overvintrer sydpå, kun enkelte bliver i Danmark. Mågen lever normalt ude på havet, men den kan også ses ved kyster, i havne og inde i mange byer.

Kendetegn
Sildemågen er den mindste af de store, danske måger. Den er slank med smalle vinger og gule fødder, hvilket adskiller den fra svartbagen. Ellers er mågen hvid med mørkegrå eller sorte vinger, der er lyse på undersiden med mørkere svingfjer. Næbbet er gult med rød plet. De unge sildemåger er mørkebrune.

Føde
Sildemågen lever hovedsagelig af fisk, men tager også krebsdyr, bløddyr, insekter og affald.

Latinsk navn: Bombycilla garrulus
Engelsk navn: Waxwing
Tyslk navn:Seidenschwanz
Svensk navn: Sidensvans
Norsk navn:Sidensvans
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Silkehaler

Silkehalen er en almindelig træk- og vintergæst i Danmark i perioden fra midt oktober til hen i maj. Arten forekommer i storbyer med bærbuske og -træer. Antallet af silkehaler i Danmark varierer meget fra år til år afhængigt af fødemængden i yngleområderne. I nogle år forekommer Silkehaler i store invasioner. Silkehaler yngler i det nordligste Skandinavien og Sibirien fra midt maj til midt juli.

Kendetegn
Silkehalen er en særegen, lysebrun spurvefugl med nakketop, sort maske ved øjnene og sort hagesmæk. Arten har blålig hale med gult halebånd samt røde, gule og hvide felter i vingerne. Kaldet lyder som små klokker, der ringer.

Føde
Silkehaler lever hovedsageligt af bær, især rønnebær. I yngletiden består føden også af insekter.

Latinsk navn:Picea sitchnsis
Engelsk navn:Sitka spruce
Tysk navn:Sitka-Fichte
Svensk navn: Sitkagran
Norsk navn:Sitkagran
Klasse:Nåletræer
Orden:Granordenen
Familie:Granfamilien

Latinsk navn:Donaciinae
Engelsk navn: Donacia
Tysk navn:Schlifkäfer
Svensk navn: Rörbockar
Norsk navn: Sivbukke
Familie: Bladbiller
Orden: Biller
Klasse: Insekter 

I Danmark findes 25 forskellige slags sivbukke. De voksne biller lever på vand- og sumpplanter og æder blade fra forskellige planter. Larverne lever under vandoverfladen på rødder og plantestængler. De suger af planternes saft og får ilt ved at stikke en sugesnabel ind i plantens luftvæv.

Kendetegn
Sivbukke er langstrakte og har ofte et metallisk skær i røde, grønne, blå eller gyldne farver. Øjnene er fremspringende, og følehornene er lange. Undersiden er tæt håret. Hannen er lidt slankere og ofte lidt mindre end hunnen. Puppen er hvidlig og ligger i en spundet kokon, der er tykhudet og brun, nærmest med form som en bønne. Den er luftfyldt via et hul til en luftkanal i en plantens rod.

Føde
De voksne sivbukke æder blade fra forskellige planter, som vokser nær vandhullet. Larverne lever på rødder og plantestængler under vandoverfladen, hvor de suger af planternes saft.

Latinsk navn: Acrocephalus schoenobaenus
Engelsk navn: Sedge Warbler
Tysk navn:Schilfrohsänger
Svensk navn: Sävsångare
Norsk navn:Sivsanger
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Sangere

Sivsangeren er en ret almindelig ynglefugl og trækgæst i det meste af landet. Den lever skjult i rørsumpe og rørskov med tæt krat, buskads og høje urter eller ved moser og i åbne, sumpede områder med urter og spredte pilebuske. Bestanden af sivsangere er gået kraftigt tilbage de sidste år.

Kendetegn
Sivsangeren er spinkel og bredhalet. Oversiden er brun med mørke striber, og undersiden er hvidlig eller beige. Sangfuglen har mørkstribet isse, bred, lys øjenbrynstribe og mørk øjenstribe. 

Føde
Sivsangere lever af edderkopper, myg, biller, fluer, bladlus og andre insekter og smådyr.