Af Jørgen Steen    
Ravsnegl
Grønlandsk navn: Siuteroq kutsungasoq 
Latinsk navn: Oxyloma pfeifferi 
Engelsk navn: Amber Snail 
Klasse: Bløddyr 
Orden: Lungesnegle
Familie: Ravsnegle 
Ravsnegle findes i S- og SV-Grønland mod nord til Nup Kangerlua. Sneglene lever på meget fugtige og frodige steder, fx på planter, sten og vandplanter ved søbredder og elve. 
Kendetegn 
Skallen er tynd, gennemsigtig, skinnende og ravfarvet-gyldenbrun. Mundingen er ægformet og udgør ca. 2/3 af skallens længde. 
Føde 
Ravsnegle lever af planter, som de rasper i mindre stykker med tungen.
Fakta
- Levested: Fjeldet
- Længde: Op til 12 mm
- Ravsneglen er hermafrodit (tvekønnet)
Vidste du det?
Ravsnegl, glassnegl, skivesnegl og mosesnegl er alle lungesnegle. Det betyder, at sneglenes kappehule er omdannet til en lunge.
 
        
        
    
 
 
 
 
 
 
    
    
 
    
    
 
    
    
 
    
    
 
 
 
 
 
 
 
