Prikbladet perikon
Latinsk navn: Hypericum perforatum
Engelsk navn: Common St John's Wort
Tysk navn: Echtes Johanniskraut
Svensk navn: Äkta johannesört
Norsk navn: Prikkperikum
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Perikonordenen
Familie: Perikonfamilien
Prikbladet perikon er meget almindelig i hele Danmark. Det er en flerårig urt, der vokser på tør, ofte sandet bund langs vejkanter og på græsland.
Blade og stængel
Prikbladet perikon har oprette stængler, der har 2 længdelister, som er tydeligst ved basis. Bladene er modsatte, ellipseformede og er tæt besat med gennemskinneige kirtler.
Blomster og frugter
Blomsten har lancetformede, 5-tallige bægerblade, 3 grifler samt talrige støvblade. Bæger- og kronblade er prikkede i mere eller mindre grad af mørke kirtler. Frugten er en kapsel med 3 rum og mange frø.
Fakta
- Voksesteder: Det åbne land
- Flerårig
- Højde: 30-60 cm
- Blade: ellipseformede
- Blomstrer: juli-august
- Frugt: kapsel
Vidste du det?
Den blomstrende urt anvendes til heling af sår og mod depression. Blomsterknopperne kan bruges til snaps.