Pottemagerhveps
Latinsk navn: Eumenes pedunculatus
Engelsk navn: Potter wasp
Tysk navn: Solitäre Faltenwespen
Svensk navn: Nordlig krukmakargeting
Norsk navn: Blank krukkeveps
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Gedehamse
Gruppe: Enlige hvepse
Pottemagerhvepsen har fået sit navn, fordi den bygger reder, som ligner små krukker. Hvepsen lever især på heder eller strandenge, hvor den bygger reder af små lerkugler, som den kitter sammen til en lille krukke med spyt. I hver krukke lægges et æg, og krukken placeres nederst på lave buske som fx lyng.
Kendetegn
Pottemagerhvepsen er en meget slank hveps med gule og sorte farver. Hannen og hunnen ligner hinanden meget, men hunnen er normalt lidt større end hannen
Føde
Pottemagerhvepsen lever af nektar, som den finder i forskellige blomster. Man ser den især på blomstrende lyng. Dens larve æder larver af natsommerfugle.
Fakta
- Levesteder: Heder, klitter og skovbryn
- Vingefang: 11-18 mm
- Flyvetid: Juni-september
- Antal kuld: 1
- Larvetid: 2 uger
- Puppetid: Puppen overvintrer
Vidste du det?
Pottemagerhvepsens larve æder især natsommerfugle-larver. Hunnen fanger sommerfuglelarver, som hun bedøver og placerer i en krukkeformet rede, hvor hun først har lagt et æg. Når ægget klækkes, æder hvepsens larve sommerfuglelarven.