Skip to main content
Af Jørgen Steen

Regnklæg

Latinsk navn: Haematopota pluvialis
Engelsk navn: Horse Fly
Tysk navn: Regenbremse
Svensk navn: Regnbroms
Norsk navn: Regnklegg
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Klæger

Regnklæg er meget almindelig overalt i Danmark, men den findes især på åbne arealer med kvæg eller i skovområder, hvor der er hjorte. Regnklægerne kommer især frem, når det er varmt og fugtigt.

Kendetegn
Regnklæg er en mellemstor flue. Kroppen er grå, og vingerne er klare med grå og lysebrune aftegninger. Når klægen sidder stille, samler den vingerne vandret hen langs ryggen.

Føde
Hannerne lever af nektar, men hunnerne suger blod fra store pattedyr og mennesker. Larverne lever i dynd eller mudder, hvor de æder orme, larver og insekter.

  • Regnklæg © Naturporten - Kirsten Hjørne
    Regnklæg © Naturporten - Kirsten Hjørne

    Fakta

    • Levesteder: Skoven, Sø og vandløb
    • Størrelse: 8-13 mm
    • Parring: juni-august
    • Livscyklus: 1 år

    Vidste du det?

    Regnklægene kan være irriterende insekter, fordi de bider hul på huden for at suge blod. Det er dog kun hunnerne, der lever af blod. Selv om man vifter en regnklæg bort, vil den forsøge igen og igen at bide hul på huden.

    Fakta

    • Levesteder: Skoven, Sø og vandløb
    • Størrelse: 8-13 mm
    • Parring: juni-august
    • Livscyklus: 1 år

    Vidste du det?

    Regnklægene kan være irriterende insekter, fordi de bider hul på huden for at suge blod. Det er dog kun hunnerne, der lever af blod. Selv om man vifter en regnklæg bort, vil den forsøge igen og igen at bide hul på huden.

    Aktivitetsark

    Læs om regnklæg
    Insekter i skoven print A3
    Kender du insekter i det åbne land
    Regnklæg læs og skriv
    Regnklæg mal og gæt
    Regnklæg tegn