- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om knæbøjet rævehale
- Fakta:
- Vidste du det?:
Knæbøjet rævehale regnes som besværligt ukrudt i vådbundsmarker, fordi den hurtigt kan etablere sig, hvor afgrøderne har vanskeligt ved at vokse.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Alopecurus geniculatus
Engelsk navn:Water foxtail
Tysk navn:Knick-Fuchsschwanzgras
Svensk navn: Kärrkavle
Norsk navn:Knereverumpe
Gruppe:Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien
Knæbøjet rævehale er en lav til middelhøjt, tueformet græsart. Den findes hyppigt langs grøfter, ved vandhuller, på lavbunds-enge og andre midlertidigt oversvømmede engarealer. Arten er almindelig i Danmark og regnes i dag for at have en stabil bestand.
Kendetegn
Knæbøjet rævehale bliver typisk 15‑45 cm høj og danner ofte tuer. Stråene er ”knæbøjede”, fordi de nederste led er svagt bøjede og ofte ligger delvist ned, før de rejser sig. Aksene øverst på stråene er tætte og ligner små rævehaler. Bladene er forholdsvis smalle, blågrønne eller let duggede.
Planten er tilpasset perioder med oversvømmelse og kan udnytte de arealer der opstår, når vandet trækker sig tilbage. Knæbøjet rævehale er vigtig i lavbunds-vegetation og våde enge, hvor den bidrager til tæt græsdække og fødegrundlag for græssende dyr.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om knoldranunkel
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- Flerårig
- Højde: 10-30 cm
- Blade: Fingrede
- Blomstrer: maj-juni
- Frugt: Nødder
- Vidste du det?:
Knoldranunkel har fået sit navn efter sin løgformet opsvulmede stængelbasis, der er lige under jordoverfladen. Planten er giftig og undgås derfor af græssende dyr.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Ranunculus bulbosus
Engelsk navn: Bulbous Buttercup
Tysk navn: Knoliger Hahnenfuss
Svensk navn: Knölsmörblomma
Norsk navn: Knollsoleie
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Ranunkelfamilien
Knoldranunkel er almindelig i hele Danmark. Planten er en flerårig urt, der vokser på lysåbne, tørre områder på græsland.
Blade, blomster og frugter
Knoldranunkel har grundstillede, 3-delte blade. Stænglen har kun få, spredte blade. Både blade og stængel har bløde hår. Blomsterne er smørgule, glinsende med 5 tilbagebøjede, bleggrønne bægerblade. Frugten er en flerfoldsfrugt af nødder med bøjet næb.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om knopsvane
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb Kyst og hav
- Vingefang: 208-240 cm
- Længde: 145-162 cm
- Vægt (han): 12 kg
- Vægt (hun): 10 kg
- Max levealder: 42 år
- Kuldstørrelse: 5-8 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 34-38 dage
- Ungetid: 120-150 dage
- Vidste du det?:
Knopsvanens unger er gråsorte og pjuskede. Først efter nogen tid får de forældrenes elegante holdning med den s-formede hals. Der går flere år, inden knopsvanerne får deres smukke, hvide fjerdragt.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Cygnus olor
Engelsk navn: Mute swan
Tysk navn: Höckerschwan
Svensk navn: Knölsvan
Norsk navn: Knoppsvane
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder
Knopsvanen er Danmarks nationalfugl, og det er vor mest almindelige svane. Knopsvanen kan ses hele året. Den lever og yngler i søer, lavvandede fjorde og kyster, moser samt byparker. De danske svaner er standfugle. Store træk af knopsvaner nordfra overvintrer ved de danske kyster.
Kendetegn
Knopsvanen er en stor svømmefugl med hvid fjerdragt. Den lange hals er s-formet. Næbbet er orangerødt med sort basis og sort knop. Knoppen er mindre hos hunner end hos hanner. Hannernes knop er et statussymbol.
Føde
Knopsvanernes føde består mest af vandplanter og alger, som den finder på lavt vand ved at dykke halsen ned i vandet. Knopsvanerne spiser også græs og korn.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om knortegås
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land, Sø og vandløb, Kyst og hav
- Vingefang: 110-120 cm
- Længde: 55-66 cm
- Vægt (han): 1,3-1,6 kg
- Max levealder: 28 år
- Kuldstørrelse: 3-5 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 24-26 dage
- Ungetid: 40 dage
- Vidste du det?:
Knortegåsen yngler normalt ved søer i sumpede tundra-områder. Uden for yngletiden lever gåsen derimod ved lavvandede hav- og fjordområder samt på strandenge nær kysten.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Branta bernicla
Engelsk navn: Brant Goose
Tysk navn: Ringelgans
Svensk navn: Prutgås
Norsk navn:Ringgås
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder
I Danmark er knortegåsen en almindelig træk- og vintergæst fra de andre skandinaviske lande. Knortegæs færdes oftest i flokke på helt op til 1.000 gæs. I Danmark er der kun få ynglende par.
Kendetegn
Knortegåsen er en forholdsvis lille gås. Den har sort hoved, hals og bryst samt hvid bug og gråsort bryst. På hver side af halsen har knortegåsen desuden en hvid tegning.
Føde
Knortegæs lever af urter og græsser, især ålegræs/bændeltang.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Knortegås print
- Fakta:
- Levested: Fjeldet, Kyst og hav, Ferskvand
- Almindelig
- Vingefang: 105-120 cm.
- Længde: 55-66 cm.
- Vægt: 1,2-2,2 kg.
- Maks. levealder: 28 år
- Kuldstørrelse: 3-5 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 24-26 dage
- Ungetid: 40 dage
- Vidste du det?:
Knortegåsen yngler normalt ved søer i sumpede tundra-områder. Uden for yngletiden lever gåsen derimod ved lavvandede hav- og fjordområder samt på strandenge nær kysten.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn:Nerlernaq
Latinsk navn: Branta bernicla
Engelsk navn: Brent Goose, Brant
Klasse:Fugle
Orden: Andefugle
Familie:Svaner, gæs og ænder
Der findes to bestande af knortegæs i Grønland. Den ene bestand yngler på Svalbard og fåtalligt i NØ-Grønland. Disse gæs overvintrer i Danmark. Den anden bestand yngler i NØ-Canada og overvintrer i Irland. De passerer ofte tværs over den grønlandske Indlandsis på deres træk forår og efterår.
Kendetegn
Knortegåsen er den mindste af de grønlandske gæs. Gåsen har sort hoved, hals og bryst samt hvid bug og gråsort bryst. På hver side af halsen har knortegåsen desuden en hvid tegning.
Føde
Knortegæs lever af urter og græsser, især ålegræs/ bændeltang.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Fakta:
- Levested: Kyst og hav, Ferskvand
- Almindelig
- Vingefang: 87-100 cm.
- Længde: 43-65 cm.
- Vægt: 1,4-2 kg.
- Kuldstørrelse: 4-5 æg
- Antal kuld: 1 pr år
- Rugetid: 22-24 dage
- Vidste du det?:
Et stort antal kongeederfugle fra N-Grønland og Canada overvintrer i åbentvandsområdet ud for V-Grønland. Om sommeren samles mange kongeederfugle-hanner i fjorde og bugter ved Grønlands vestkyst for at fælde deres fjer.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Miteq sioraki
Latinsk navn:Somateria spectabilis
Engelsk navn: King Eider
Klasse:Fugle
Orden:Andefugle
Familie:Svaner, gæs og ænder
Kongeederfuglen er en ret almindelig i ynglefugl i NØ- Grønland, hvor den træffes enligt ved søer og damme nær kysten. Fuglen yngler også i N-Grønland, dog mere spredt.
Kendetegn
I yngledragt er hannen let genkendelig med sit orangerøde næb, den orange pukkel over næbbet, den lyseblå isse og nakke samt de grønne kinder. Ellers er hannens fjerdragt sort og hvid. Hunnen er rustbrun og sort og kan kendes på, at mundvigene danner et”smil”.
Føde
Kongeederfuglen lever ligesom ederfuglen af muslinger, snegle, krebsdyr og fisk, som den dykker ned til 50 meter under havoverfladen efter.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om kongeørn
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Vingefang: 190-230 cm
- Længde: 80-93 cm
- Vægt (han): 2850-4500 g
- Vægt (hun): 3850-6700 g
- Maks. levealder: 32 år
- Kuldstørrelse: 2 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 43-45 dage
- Ungetid: 65-70 dage
- Vidste du det?:
Kongeørnen tilbringer meget tid med at sidde i høje trætoppe på udkig efter byttedyr på jorden, som den styrtdykker efter og angriber. Ørnen får kun fat i sit bytte ca. hver tredje gang. De unge fugle forsøger sig ofte helt op til ti gange, før de får held med at nedlægge et bytte.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Aquila chrysaetos
Engelsk navn: Golden Eagle
Tysk navn: Steinadler
Svensk navn: Kungsörn
Norsk navn: Kongeørn
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Høgefugle
Kongeørnen er relativt sjælden i Danmark, hvor kun ca. 3 par yngler. Om vinteren og om foråret gæster enkelte ørne også landet, men det er primært ungfugle, da gamle fugle normalt er standfugle. Kongeørnen yngler i store, åbne og øde skovområder nær kysten, hvor den bygger sine reder i høje træer.
Kendetegn
Kongeørnen er overvejende mørkebrun og spraglet med lysere, grålige og gullige felter på fjerdragten. Issen og nakken er gylden, mens det yderste af halen er sort. Unge kongeørne har hvid hale og trekantede hvide felter i vingerne. Kongeørnen er den næststørste rovfugl i Danmark - kun overgået af havørnen. Hunnen er større end hannen.
Føde
Kongeørnen lever af fugle, fx gæs og skarver samt smågnavere, små pattedyr og ådsler.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Hav
- Længde: Op til 10 cm
- Bredde: Op til 6 cm
- Ægkapsler
- Vidste du det?:
Hunner af konksnegle lægger store, gullighvide klumper med ægkapsler. Hver klump kan består af op mod 15.000 ægkapsler (fra flere hunner) med 500-3000 æg i hver. Af hver ægkapsel udvikles der dog kun få larver. De første klækkede larver æder de øvrige æg.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Siuterorsuaq
Latinsk navn: Buccinum undatum
Engelsk navn: Common Whelk
Klasse: Bløddyr
Orden: Neogastropoda
Familie: Konkyliesnegle
Konksnegl eller almindelig konk lever i havet på alle bundtyper fra få meter og ned til 1.200 meters dybde.
Kendetegn
Skallen er spiralsnoet og grålig eller rødbrun med 7-8 vindinger, lilla markeringer og radiære, bulede ribber, der går på tværs af snoningen. Kroppen er hvidlig med sorte pletter. Konksnegle har ånderør og en lang udskydelig snabel, hvor raspetungen sidder på spidsen.
Føde
Konken er et rovdyr, der æder orme, krabber, muslinger, ådsler og skadede fisk, som er fanget i garn.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om korbær
- Fakta:
- Voksested: Skovbryn, hegn, krat
- Højde: Op til 1 m
- Grene op til to meter lange.
- Vidste du det?:
Korbær blomstrer i løbet af sommeren med hvide blomster. Bærrene modner gradvist fra juli til først på efteråret. Hvis man vil samle og spise korbær, er de tidlige bær først på sæsonen de mest velsmagende.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Rubus caesius
Engelsk navn: European dewberry
Tysk navn:Kratzbeere
Svensk navn: Blåhallon
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien
Korbærer almidelige i Danmark, hvor planten især vokser på næringsrig jordbund i Østjylland og på øerne. Korbær minder om brombær, men har spinklere skud.
Blade, blomster og frugter
Bladene er tredelte og på stænglerne er der svage, højst 3 mm. lange torne. Blomsterne er hvide. Bærrene er blåduggede - de er spiselige men mindre og ikke så velsmagende som brombær.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om kornblomst
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- Enårig
- Højde: 40-80 cm
- Blade: linjeformede, lancetformede
- Blomstrer: juni-september
- Frugt: nød med fnok
- Vidste du det?:
Kornblomst har frugter med fedtlegeme, som spises af myrer og derved bliver spredt.
Planten er indslæbt og forekommer sporadisk som ukrudt i kornmarker.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Centaurea cyanus
Engelsk navn: Cornflower
Tysk navn: Kornblume
Svensk navn: Blåklint
Norsk navn:Kornblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien
Kornblomst er en enårig urt, der ses hist og her på dyrket jord, langs vejkanter og ved tidligere bebyggelsesområder.
Stængel og blade
Stænglerne er slanke og grenede med linje- til lancetformede blade. Både blade og stængler er hvidfiltede.
Blomster og frugter
Blomsterkurvene er endestillede og langstilkede med blå til mørkt violette blomster. Kurvbladene er spidse og taglagte med brunlig eller lys, kortfrynset rand. Randblomsterne har uregelmæssigt tragtformet krone, er golde og store, mens skiveblomsterne har rørformet krone. Frugten er en nød med rødbrun, kort fnok.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om korsandemad
- Fakta:
- Voksesteder: Sø og vandløb
- Flerårig
- Højde: 1-2 cm
- Rod: Evt. rodtråd
- Blade: Lancetformede
- Blomstrer: Juni-juli
- Vidste du det?:
Blomsterstanden består af to hanblomster og en hunblomst.Planten blomstrer dog sjældent eller aldrig her i landet.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Lemna trisulca
Engelsk navn: Ive-leaved duckweed
Tysk navn:Dreifurchige Wasserlinse
Svensk navn: Korsandemat
Norsk navn: Krossandemat
Gruppe: Urter
Orden: Arumordenen
Familie: Arumfamilien
Korsandemad er meget almindelig og er udbredt i hele Danmark. Urten findes i næringsrigt og roligt eller stillestående vand i søer og vandløb. Planten kan både flyde i vandoverfladen og være helt nedsænket i vandet.
Kendetegn
Kordandemad kan især kendes på de lancetformede bladplader, der sidder korsvis. Planten breder sig ved nye skud og skuddeling. Skuddene hænger ret ofte sammen i store skudsystemer.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om korsedderkop
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land, Sø og vandløb
- Længde (han): 8 mm
- Længde (han): 8 mm
- Parring: August-september
- Æg: 300-800
- Maks. levealder: 1 år
- Vidste du det?:
Korsedderkoppen sidder mellem planterne uden for sit spind og venter på bytte. Den har en tråd, som forbinder den med spindet. Når et insekt går i nettet, mærker korsedderkoppen det, og den farer hen og lammer byttet med sin gift, hvorefter den spinder det ind.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Araneus diadematus
Engelsk navn: Gardenspider
Tysk navn:Gartenkreuzspinne
Svensk navn: Korsspindel
Norsk navn: Korsedderkopp
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Hjulspindere
Korsedderkoppen er udbredt i hele Danmark og den er en af de mest almindelige hjulspindere, som vi ser i skoven. Den spinder sit store hjulspind mellem grene eller stammer fra buske og lave træer.
Kendetegn
Korsedderkoppen kendes bedst på oversidens lyse mønster, som ofte ligner et kors. Kropsfarven kan variere mellem sort, grå, rød, brun, grøn og gul. Bagkroppen er som regel meget tydelig trekantet og spids bagtil.
Føde
Korsedderkoppen er et rovdyr. Den bygger hver nat et hjulspind, hvor den fanger forskellige insekter.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om kortnæbbet gås
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Vingefang: 135-170 cm
- Længde: 60-75 cm
- Vægt (han): 2500-2700 g
- Vægt (hun): 2200-2500 g
- Maks. levealder: 39 år
- Kuldstørrelse: 3-5 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 26-27 dage
- Ungetid: 56 dage
- Vidste du det?:
Kortnæbbet gås raster ofte på marker, hvor den æder de dyrkede afgrøder, hvilket kan være et problem for landbruget. Derfor har man forsøgt at fodre den kortnæbbede gås og andre gæs på udvalgte marker i håbet om, at fuglene holder sig væk fra de dyrkede marker.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Anser brachyrhynchus
Engelsk navn: Pink-footed goose
Tysk navn: Kurzschnabelgans
Svensk navn: Spetsbergsgås
Norsk navn: Kortnebbgås
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder
Kortnæbbet gås er almindelig i Danmark i september-maj, hvor fuglen er på træk eller overvintrer i Vestjylland eller Vadehavet. Gæssene optræder ofte i store flokke på kortgræssede enge eller opdyrkede marker nær lavvandede kyster og fjorde eller ved søer. De fugle, der gæster Danmark om vinteren yngler på Svalbard i fjelde og tundraområder.
Kendetegn
Den kortnæbbede gås er en kompakt, lys gås med et karakteristisk kort næb, der er sort og lyserødt. Fuglens hoved og hals er mørk, ryggen er gråbrun, og undersiden er lysegrå. Gåsens ben er lyserøde. Vingerne er lysegrå på oversiden og mørke på undersiden.
Føde
Kortnæbbet gås lever af plantemateriale som græs, rødder, urter, afgrøder, korn og kerner.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Kortnæbbet gås print
- Fakta:
- Levested: Fjeldet, Kyst og hav, Ferskvand
- Almindelig
- Vingefang: 135-170 cm.
- Længde: 60-75 cm.
- Vægt (han): 2,5-3,5 kg.
- Vægt (hun): 2,0-2,5 kg.
- Maks. levealder: 41 år
- Kuldstørrelse: 3-5 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 26-27 dage
- Ungetid: 56 dage
- Vidste du det?:
I juni-august opholder en stor bestand af islandske kortnæbbede gæs sig også i NØ- Grønland. Disse fugle er som regel ungfugle og ikke-ynglende. De er udelukkende kommet til Grønland for at fælde deres fjer.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn:Nerleq siggukitsoq
Latinsk navn:Anser brachyrhynchus
Engelsk navn: Pink-footed Goose
Klasse: Fugle
Orden: Andefugle
Familie:Svaner, gæs og ænder
Kortnæbbet gås yngler ret almindeligt i NØ-Grønland fra Scoresbysund mod nord til Germania Land samt mere fåtalligt i SØ-Grønland. Gåsen kan normalt ses på de grønlandske ynglepladser maj-september. Bestanden overvintrer i Skotland.
Kendetegn
Kortnæbbet gås har lysrøde ben og et karakteristisk kort næb, der er sort og lyserødt. Fuglens hoved og hals er mørk, ryggen er gråbrun, og undersiden er lysegrå. Desuden er gåsens vinger mørke på undersiden.
Føde
Kortnæbbet gås lever af græs, rødder, bær og urter. På trækket æder fuglen også afgrøder.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Hav
- Længde: Op til ca. 40 cm
- Gyder: Forår-sommer
- Vidste du det?:
Havkvabbens artsnavn på engelsk ”Silver Rockling” og latinsk ”argentatus” hvilket skyldes ynglens sølvhvide farve.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Suluppaagarnaq
Latinsk navn: Gaidropsarus argentatus
Engelsk navn: Silver rockling, Arctic Rockling
Klasse: Fisk
Orden:Torskefisk
Familie:Torsk
Kortstrålet arktisk havkvabbe er en lavarktisk art, som findes fra Tasiilaq på østkysten til Upernavik på vestkysten. Den lever på 150-2.000 meters dybde på blød bund ved temperaturer omkring 0 grader.
Kendetegn
Havkvabben har to rygfinner. Den bageste er meget lang, mens den forreste er meget lille og svagt udviklet. Den første stråle i den forreste rygfinne er dog meget større end de øvrige stråler. Den kendes også på skægtråden og de to føletråde. Fisken er rødbrun med mørk ryg, lys rød bug og rødlige finner.
Føde
Kortstrålet arktisk havkvabbe lever af krebsdyr, andre bunddyr og fisk.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om kødfarvet tragthat
- Fakta:
- Vidste du det?:
Svampen er ikke giftig, men frarådes til spisning på grund af sin lille størrelse og svage smag.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Clitocybe diatreta
Engelsk navn: Leather-brown clitocybe
Tysk navn: Fleischfalber Trichterling
Svensk navn: Blekröd trattskivling
Norsk navn: Rosa traktsopp
Gruppe: Svampe
Orden:Champignonordenen
Familie: Ridderhatfamilien
Kødfarvet tragthat er en spinkel, lille svamp, der gemmer sig i skovbunden i løvskove. Den er ret sjælden i Danmark.
Kendetegn
Svampen har en hat på 2-5 cm, der er glat, lidt fedtet. Den gullig, brunlig eller rødlig og kan skifte farve fra lys kødrød til blegrød alt efter fugtigheden. Lamellerne er lyse og løber et lille stykke ned langs det spinkle skaft. Kødet er tyndt med en svag radiseagtig lugt.
Kødfarvet tragthat trives i løvskov og blandet skov på muldbund, ofte under bøg eller ege. Den ses typisk sent på efteråret.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om gråkrage
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land, Sø og vandløb, Kyst og hav
- Vingefang: 93-104 cm
- Længde: 47 cm
- Vægt: 540-600 g
- Kuldstørrelse: 4-6 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 19 dage
- Ungetid: 26-35 dage
- Vidste du det?:
Gråkragen søger føde overalt. Den færdes tit langs vejene, hvor den finder døde smådyr. Gråkragens føde er meget alsidig. Man kan sige, at den er en af naturens egne skraldemænd.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Corvus cornix
Engelsk navn: Hooded crow
Tysk navn: Nebelkrähe
Svensk navn: Kråka
Norsk navn: Kråke
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Kragefugle
Gråkragen er både en trækfugl og standfugl i Danmark. Gråkragerne yngler i høje træer, og hvert par har et stort territorium. Uden for ynglesæsonen lever kragerne ofte i store flokke. De seneste år har kragefuglene etableret sig i mange steder i byerne, fordi der er blevet mindre fødegrundlag til dem i det åbne land.
Kendetegn
Gråkragen er let genkendelig på grund af sin grå farve på ryggen og på bugen. Gråkragen kendes desuden på det store, kraftige næb. I Danmark findes også en mindre bestand af sortkrager, som ligner gråkragen, men de er helt sorte.
Føde
Gråkragen søger føde på jorden. De spiser ofte døde dyr eller affald, som de finder langs veje, på lossepladser eller langs kysten.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om kratløber
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land
- Længde: 2-3 cm
- Parring: Marts-maj
- Æg: 50-100
- Larvetid: 2-3 måneder
- Puppetid: 1-2 uger
- Vidste du det?:
Kratløberen er i stand til at klare sig i naturen året rundt, hvis ikke der er hård frost. Hvis frosten overrasker den, overlever den som regel takket være en frostvæske, den har i kroppen.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Carabus nemoralis
Engelsk navn: Purple-rimmes carabus
Tysk navn: Hainlaufkäfer
Svenk navn: Parklöpare
Norsk navn: Vanlig jordløper
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Løbebiller
Kratløberen er en meget stor sort bille, der er udbredt i hele landet. Den er vores mest almindelige løbebille. Kratløberen er fremme det meste af året, men den ses især i april-maj og i august.
Kendetegn
Kratløberen kendes især på sin størrelse og de flotte dækvinger med et metallisk blåsort, violet eller grønligt skær.
Føde
Kratløberen og dens larve er rovdyr. De lever af orme, snegle, insekter, edderkopper og andre smådyr. Kratløberen er grådig og æder ofte mere end to gange sin egen vægt i døgnet.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om kratviol
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- Flerårig
- Højde:5-25 cm
- Blade: hjerteformede, nyreformede
- Blomstrer: april-maj
- Frugt: kapsel
- Vidste du det?:
Ved udtørring klemmer kapslen sig mere og mere sammen om frøene, som til sidst skydes eksplosivt ud. Derefter bliver frøets fedtlegeme spist af myrer, som derved spreder frøene.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Viola riviniana
Engelsk navn: Common Dog-violet
Tysk navn:Hain-Veilchen
Svensk navn:Skogsviol
Norsk navn:Skogfiol
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Violordenen
Familie: Violfamilien
Kratviol er en flerårig urt, der forekommer almindelig i hele Danmark, med undtagelse af Vestjylland, hvor den er sjælden. Planten vokser i krat og løvskove.
Blade, blomster og frugter
Bladene er hjerte- til nyreformede og sidder i en roset og på de stængler, der vokser opad. Akselbladene er hindeagtige og smalle. Blomsterne er 5-tallige, symmetriske og er uden duft. De udgår på lange stilke fra bladhjørnerne. Blomsterkronen er blegblå og har en tyk hvidlig spore. Bægerbladene er spidse, og de øverste har et kvadratisk, tydeligt vedhæng. Frugten består af en kapsel med 1 rum og 3 klapper.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om krikand
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb, Kyst og hav
- Vingefang: 58-64 cm
- Længde: 34-38 cm
- Vægt: 250-400 g
- Maks. levealder: 21 år
- Kuldstørrelse: 8-11 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 21-23 dage
- Ungetid: 25-30 dage
- Vidste du det?:
Når krikanden ligger i vandet og pludselig føler sig truet, reagerer den hurtigt. Den stryger lodret op i luften, hvor den ved hjælp af drej, vendinger og retningsskift forsøger at slippe af med sin fjende.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Anas crecca
Engelsk navn: Common teal
Tysk navn: Krickente
Svensk navn: Kricka
Norsk navn:Krikkand
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder
I Danmark yngler kun omkring 300 par krikænder, især ved næringsfattige søer og vandhuller. Til gengæld passerer store flokke af krikænder Danmark i trækperioden. Her ses de oftest ved lavvandede fjorde.
Kendetegn
Hannen har en grå fjerdragt og et rustbrunt hoved med en metalgrøn stribe gennem øjet med gul indramning. Gumpen er gul. Hunnen har en gråbrun fjerdragt. Begge køn har et grønt og sort vingespejl. Krikanden er den mindste and i Danmark.
Føde
Krikændernes føde består om vinteren af frø og vandplanter. Om sommeren består føden af krebsdyr, bløddyr og insekter, som ænderne finder ved at snadre med næbbet i mudderet.