Latinsk navn:Fulmarus glacialis
Engelsk navn: Northern Fulmar
Tysk navn: Eissturmvogel
Svensk navn: Stormfågel
Norsk navn:Havhest
Klasse:Fugle Orden:Stormfugle Familie:Egentlige stormfugle

Mallemukken holder mest  til på åbent hav, men den ses også ved de danske kyster, især på dage med kraftig pålandsvind. Mallemukken yngler på klippehylder i fuglefjelde, og man finder derfor ikke mange egnede redesteder i Danmark. Der har dog været ynglende mallemukker ved Bulbjerg.

Kendetegn
Malemukken findes i en lys og mørk form. Den lyse form af mallemukken har grå overside og vinger, hvid underside og hvidt hoved. Den mørke mallemuk er helt mørkegrå. Fuglen har tydelige næserør oven på næbbet.

Føde
Mallemukken æder krebsdyr, blæksprutter, fisk, fiskeaffald samt andet affald.

Grønlandsk navn: Qaqulluk (Timmiakuluk)
Latinsk navn: Fulmarus glacialis
Engelsk navn: Northern Fulmar
Klasse: Fugle
Orden: Stormfugle
Familie: Egentlige stormfugle

Mallemuk er meget almindelig og ses hyppigt i havet omkring Grønland. Mallemukken yngler i store kolonier i V-Grønland fra Disko Bugt til Thuleområdet samt i mindre kolonier i SV- og Ø-Grønland.

Kendetegn
Den lyse form af mallemukken har grå overside og vinger, hvid underside og hvidt hoved. Den mørke mallemuk er derimod helt mørkegrå. Fuglen har desuden tydelige næserør ovenpå næbbet og kan flyve længe på stive vinger.

Føde
Mallemukken æder krebsdyr, blæksprutter, fisk, fiskeaffald samt andet affald.

Latinsk navn: Lupinus polyphyllus
Engelsk navn:Large-leaved lupine
Tysk navn: Vielblättrige Lupine
Svensk navn: Blomsterlupin
Norsk navn:Hagelupin
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Latinsk navn: Luzula multiflora
Engelsk navn:Common woodrush
Tysk navn: Vielblütige Hainsimse
Svensk navn:Ängsfryle
Gruppe:Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Latinsk navn:Leymus arenarius
Engelsk navn: Sand ryegrass, Lyme grass
Tysk navn:Strandroggen
Svensk navn:Strandråg
Gruppe: Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie:Græsfamilien

 

Latinsk navn: Nyctereutes procyonoides
Engelsk navn: Raccoon Dog
Tysk navn: Marderhund
Svensk navn: Mårdhund
Norsk navn: Mårhund
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Hunde

Mårhunden er en invasiv art, der er meget uønsket i den danske natur. Der er fundet undslupne eller udsatte mårhunde flere steder i Danmark, og man frygter, at arten vil indvandre fra Tyskland. I Danmark forsøger man at bekæmpe mårhunde, da de kan smitte mennesker med forskellige sygdomme og udgøre en trussel mod andre rovdyr, fugle og små pattedyr i den danske natur.

Kendetegn
Mårhunde har en slank krop og en tyk, tæt pels. Pelsen er gråbrun til gulbrun med en mørk stribe på ryggen. Mårhunden kan forveksles med en vaskebjørn pga. de sorte og lyse aftegninger i ansigtet. Halen er busket og 20 cm lang.

Føde
Mårhunde æder ådsler, gnavere, padder, fugle, insekter, orme, fisk, krebsdyr, korn og bær.

Latinsk navn: Eresus sandaliatus
Engelsk navn: Ladybird Spider
Tysk navn: Schwarrze Röhrenspinne
Svensk navn:Nyckelpigespinde
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Rørkartespindere

Mariehøneedderkoppen er ret sjælden i Danmark og findes kun i Jylland. Edderkoppen kræver sol og varme, og den lever på sydvendte, sandede skråninger, heder og i lyngbakker. Mariehøneedderkopper lever nede i jorden i et lodret, rørformet silkespind med et fladt fangstspind over åbningen.

Kendetegn
Kønsmodne hanner har rød bagkrop med sorte pletter og sorte ben med blåhvide striber. Hunnen og ungerne er helt sorte. Mariehønedderkopper har kraftige kæber. 

Føde
Mariehøneedderkopper æder løbebiller, skarnbasser og andre biller. Når et bytte sidder fast i fangstspindet, lammer edderkoppen det med gift og trækker det med ned i røret. 

Latinsk navn: Veronica arvensis
Engelsk navn: Corn speedwell, Wall speedwell
Tysk navn: Feld-Ehrenpreis
Svensk navn: Fältveronika
Norsk navn:Bakkeveronika
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Maskeblomstfamilien

Markærenpris er en enårig, håret urt, der vokser på tør bund langs skrænter, på dyrket jord, på strandoverdrev og ved vejkanter. Planten er almindelig i hele Danmark. 

Blade og stængel
Stænglen er håret og ofte grenet. Bladene er modsatte og ægformede med savtakket rand. De øvre blade, der støtter blomsterstanden, er lancetformede.

Blomster og frugter
Blomsterne sidder i en endestillet klase. De er mørkeblå, men ses i sjældne tilfælde hvidlige. Klasen er ikke tydeligt afgrænset. Blomsten har næsten hjulformet krone, der er 2-3 mm i diameter. Den har endvidere 2 støvblade samt 4-delt bæger. Frugten er en hjerteformet, flad kapsel med randhår.

Latinsk navn: Lacerta agilis
Engelsk navn: Sandlizard
Tysk navn: Zauneidechse
Svensk navn: Sandödla
Norsk navn:Sandfirfisle
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Skælklædte krybdyr
Familie: Firben

FREDET

Markfirbenet lever spredt i det meste af landet, i grupper eller i kolonier. Firbenene foretrækker varme og tørre steder som klitter, heder, grusgrave, sydvendte skråninger eller bakker, hvor æggene kan graves ned og udruges af solvarmen. Ungerne kan være aktive helt til november. 

Kendetegn
Firbenet er kraftigt med et ret højt hoved. I yngletiden kan hannen kendes på sine flotte, græsgrønne sider med sort marmorering. Hunnen er brunlig med mørke firkanter med hvide "øjepletter" i midten.  Markfirbenet har to lysegrå bånd langs ryggen.

Føde
Føden består af smådyr og insekter som bl.a. græshopper, sommerfuglelarver og biller.

Latinsk navn: Myosotis arvensis
Engelsk navn: Field Forget-me-not
Tysk navn: Acker-Vergissmeinnicht
Svensk navn:Åkerförgätmigej
Norsk navn: Åkerminneblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Rubladfamilien

Markforglemmigej er en en- eller toårig urt, der er almindelig i hele Danmark. Planten vokser på åben bund på dyrket jord og langs vejkanter. 

Blade og stængel
Markforglemmigej har bløde hår langs stænglen og på bladene. Urten er ofte grenet fra grunden. Bladene sidder spredte, er mørkegrønne og aflange. 

Blomster og frugter
Hele bægeret er beklædt med krogformede hår og blomsterkronen er hulkravet med 5 gule svælgskæl. Kronen er lys violet eller rødviolet i knopstadiet. Stilken på frugten er 2-3 gange længere end bægeret. Frugten er en spaltefrugt med 4 delfrugter, der er glinsende. 

Latinsk navn: Chorthippus brunneus
Engelsk navn: Field Grasshopper
Tysk navn: Brauner Grashüpfer
Svensk navn: Backgräshoppa
Norsk navn: Gråbrun markgreshoppe
Klasse: Insekter
Orden: Græshopper
Familie: Markgræshopper

Almindelig markgræshoppe er udbredt i hele Danmark, og er den mest almindelige græshoppe herhjemme. Græshoppen lever på marker, heder, enge og i klitter og haver med lav græsvegetation.

Kendetegn
Markgræshoppen har korte antenner og smalle forvinger, der når ud over bagkroppen. Almindelig markgræshoppe har altid rød spids på bagkroppen, men varierer ellers meget i farven. Den kan både være olivengrøn, brunlig, grå, orange, rød eller sort. Nymferne ligner de voksne, men har ikke vinger. Almindelig markgræshoppe er dygtig til at flyve og springe.

Føde
Græshoppen æder planter, især græsser.

Latinsk navn: Ononis spinosa
Engelsk navn: Common restharrow, Spiny restharrow
Tysk navn: Dornige Hauhechel
Svensk navn: Åsnetörne
Norsk navn:Tornbeinurt
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Markkrageklo er en halvbusk, der vokser på tør bund langs vejkanter, på skrænter og græsland. Planten er almindelig i det meste af Danmark. I Nord- og Vestjylland ses den hist og her. 

Blade og stængel
Planten er nedliggende til opstigende og har ofte rodslående stængler, der er seje. Langs stænglerne er der kirtelhår og for det meste bløde torne. Bladene er 3-koblede eller hele. Småbladene er ovale og har savtakket rand, mens akselbladene er store og er vokset sammen med bladstilken. 

Blomster og frugter
Blomsterne har ærtekrone, der er rødviolet og 1-2 cm lang. De sidder parvis eller enkeltvis i bladhjørnerne. Frugten er en lille, 1-2-frøet bælg, der er skjult i det 5-tandede bæger. 

Latinsk navn: Microtus agrestis
Engelsk navn: Field vole
Tysk navn: Erdmaus
Svensk navn:Åkersork
Norsk navn:Markmus
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Studsmus

Markmus kaldes også almindelig markmus eller nordmarkmus. Det er den mest almindelige mus i Danmark, og den findes i det meste af landet. Markmusen lever i det åbne land på heder, enge, overdrev og i lysninger i skoven med urter og græs. Markmus lever i gange under jorden eller veksler i den tætte bevoksning.

Kendetegn
Markmusen er en gråbrun studsmus. Den kendes på sin korte hale, de korte ben og de små, korte ører. Markmus løber med små, korte skridt og piler afsted på jorden.

Føde
Markmusen lever mest af græs, men den spiser også friske blade, stængler fra urter, siv og bark fra unge træer.

Latinsk navn: Anthus campestris
Engelsk navn: Tawny Pipit
Tysk navn: Brachpieper
Svensk navn: Fältpiplärka
Norsk navn: Markpiplerke
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie:Pibere og vipstjerter

Markpiberen er en meget sjælden ynglefugl i Danmark. Den lever i åbne sandede klitområder og heder ved kysten med spredte buske og lav vegetation. Markpiberen optræder også som fåtallig trækgæst i april-maj og august-september.

Kendetegn
Markpiberen er en stor, slank piber med en lys, ustribet sandfarvet underside og en gulbrun-gråbrun, svagtplettet overside. Arten har lange ben og lang hale, gulhvid øjenbrynsstribe og kort mørk skægstribe. Markpiberen vipper med halen, når den går på jorden og søger føde.

Føde
Føden består af græshopper, orme, larver, sommerfugle og andre insekter og smådyr. Om vinteren æder markpibere også frø.

Latinsk navn: Odontites vernus
Engelsk navn: Red Bartsia
Tysk navn: Frühlings-Zahntrost
Svensk navn: Åkerrödtoppa
Norsk navn:Åkerrødtopp
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Maskeblomstfamilien

Markrødtop er en enårig urt, der forekommer almindeligt i hele Danmark. Urten vokser på åben bund på dyrket jord, på strandenge, enge, græsland, langs vejkanter og ved tidligere bebyggelsesområder. 

Blade og stængel
Markrødtop er ofte rødlig med spinkel stængel. Bladene er modsatte og lancetformede med takket rand. 

Blomster og frugter
Blomsterstanden er en meget ensidig klase af blegrøde, dunede blomster. De kan i få tilfælde ses hvidlige. Blomsten har klokkeformet, 4-fliget bæger samt læbeformet krone. Kronen har lang, hvælvet overlæbe. Frugten er en kapsel. 

Latinsk navn: Geotrupes spiniger
Engelsk navn: Geotrupes spiniger
Tysk navn: Gemeine mistkäfer
Svensk navn: Sandtordyvel
Norsk navn: Sandtordivel
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Skarnbasser

Marksskarnbassen findes på åbne levesteder som marker, overdrev og enge med frisk gødning fra græssende køer eller heste.

Kendetegn
Markskarnbassen er en stor og kraftig skarnbasse. Den er sort og skinnende med blåt, violet eller grønt metalskær og længdestribede dækvinger. Billens ben er dækket af torne, og antennerne ender i en vifte.

Føde
Både de voksne skarnbasser og larverne lever af gødning. 

Latinsk navn: Phocoena phocoena
Engelsk navn: Harbour Porpoise
Tysk navn:Gewöhnlicher Schweinswal
Svensk navn:Vanlig tumlare
Norsk navn:Nise
Klasse:Pattedyr; Orden: Hvaler ; Familie: Marsvin

FREDET

Marsvinet er den mest almindeligt hval i de danske farvande. Den kan ses  hele året ved de fleste kyster og lavvandede havområder. Der findes ca.300.000 marsvin i Danmark. Hunnen vender hvert år tilbage til det samme sted for at føde og derefter parre sig.

Kendetegn
Marsvinet er en lille hval med en blåsort overside, hale og luffer. Undersiden er hvid. Rygfinnen er trekantet og ca. 20 cm. høj. Marsvinet har en blåsort stribe fra munden til luffen. Hunnen er lidt større end hannen.

Føde
Marsvin søger føde i småflokke på 10-20 marsvin. Føden består først og fremmest af fisk, men også af blæksprutter og krebsdyr.

Latinsk navn: Phocoena phocoena
Grønlandsk navn: Niisa
Engelsk navn:Harbour Porpoise; Common Porpoise
Klasse:Pattedyr
Orden:Hvaler
Familie: Marsvin

Marsvinet eller tumleren er ret almindelig ved Grønland, især langs sydøstkysten og på vestkysten nordover til Disko Bugt. Der er flest marsvin ved Grønland om sommeren, men de forekommer hele året. Marsvin lever normalt alene eller i små flokke.

Kendetegn
Marsvinet er den mindste hval i Grønland. Den har blåsort overside, finner, hale og luffer. Undersiden er hvid. Rygfinnen er trekantet og ca. 20 cm høj. Marsvinet har desuden en blåsort stribe fra munden til luffen.

Føde
Føden består først og fremmest af fisk, men også af blæksprutter og krebsdyr. De stigende havtemperaturer har givet bedre betingelser for torskene, som nu er marsvinenes vigtigste føde.

Latinsk navn: Epilobium lactiflorum
Engelsk navn: Milkflower willowherb
Tysk navn:Milchweissblühendes Weidenröschen
Svensk navn: Mjölkdunört
Norsk navn: Hvitmjølke
Klasse:Tokimbladede
Orden: Myrteordenen
Familie:Natlysfamilien

Latinsk navn: Taraxacum officinale
Engelsk navn: Dandelion
Tysk navn: Löwenzahn
Svensk navn: Maskrosor
Norsk navn:Løvetann
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Fandens mælkebøtte eller løvetand er en meget almindelig og vidt udbredt urt i Danmark. Den vokser langs veje, på overdrev, i haver, mellem brosten og fortovsfliser i byer, på marker, enge, i klitter og på strandenge.

Stængel og blade
Mælkebøttens blade er samlet i en roset tæt ved jorden. Bladene er høvlformede med nedadvendte, spidse flige. Stænglen er hul og bladløs. Mælkebøtter indeholder desuden en hvid, mælkeagtig plantesaft.

Blomster og frugter
Urtens blomster er samlet i store, gule og enlige blomsterkurve. Enkeltblomsterne har tungeformede kroner. Plantens frugt er en nød med et langt næb og en krans af fnokstråler. Mælkebøttens frugter befrugtes dog ikke, da urten er selvbestøver og udvikler kloner.