- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om liden klokke
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- Flerårig
- Højde: 15-40 cm
- Blade: linjeformede, lancetformede
- Blomstrer: juli-september
- Frugt: kapsel
- Vidste du det?:
Liden klokke kaldes også blåklokke. Med vindens hjælp rystes de små frø ud fra frøkapslen.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Campanula rotundifolia
Engelsk navn: Harebell
Tysk navn: Rundblättrige Glockenblume
Svensk navn: Liten blåklocka
Norsk navn: Blåklokke
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Klokkeordenen
Familie: Klokkefamilien
Liden klokke er almindelig i hele Danmark. Planten er flerårig, mælkesaftholdig og trives især på næringsrig bund langs vejkanter, i haver og ved tidligere bebyggelsesområder.
Blade og stængel
Liden klokke er en spinkel urt, der foroven har grenede stængler. Bladene langs stænglerne er linje- til lancetformede. Grundbladene visner tidligt og er rundagtige med takket rand. De er ca.1 cm i diameter.
Blomster og frugter
Blomsterne er blå, nikkende og sidder samlet i fåblomstrede, åbne klaser. Enlige blomster kan forekomme og i sjældne tilfælde kan planten ses med hvide blomster. Blomsten har klokkeformet krone og sylformede bægerflige. Kronen har 5 korte flige. Frugten er en nikkende kapsel.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om ligustersværmer
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land
- Vingefang: 10-12 cm
- Parring: Juni-juli
- Æg: 150-200
- Larvetid: Ca. 3 måneder
- Puppetid: Overvintrer
- Vidste du det?:
Ligustersværmeren flyver mest om natten, hvor den holder af at suge nektar fra kaprifolier. Om dagen hviler den sig - ofte på en stamme tæt ved jorden. Den kan være vanskelig at få øje på, fordi den ligner en udvækst på træets bark.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Sphinx ligustri
Engelsk navn: Privet Hawk-moth
Tysk navn: Ligusterschwärmer
Svensk navn:Ligustersvärmare
Norsk navn: Ligustersvermer
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Aftensværmere
Gruppe: Natsommerfugle
Ligustersværmeren er en af vore største sommerfugle. Den voksne sommerfugl ses fra maj til midt i juli.
Kendetegn
Forreste del af kroppen er sort, og bagkroppen er rød med seks sorte tværstriber. Farverne fra kroppen gentages lidt svagere på vingerne. Forvingerne er store og tilspidsede, mens bagvingerne er meget små.
Føde
Ligustersværmeren har fået sit navn, fordi larven ofte lever på buske som liguster og syrener. Larven er meget almindelig i hække og hegn. Den voksne ligustersværmer lever af nektar, som den bl.a. finder i kaprifolier.
- Billeder:
- Billede:

Latinsk navn:Lilioceris lilli
Engelsk navn:Lily leaf beatle
Tysk navn:Lilienhähnchen
Svensk navn:Liljebagge
Norsk navn: Liljebille
Klasse:Insekter
Orden: Biller
Familie: Bladbiller
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om liljekonval
- Fakta:
- Voksesteder: Skoven
- 10-25 cm høj
- Flerårig
- Jordstængel
- Blomstrer i maj-juni
- Frugt: Kapsel med 2-6 frø
- Vidste du det?:
Liljekonval er meget giftig. Det gælder hele planten. Planten kan bruges som lægeplante, men det er forbudt i Danmark, fordi den kan give hjertestop, hvis man spiser dele af den. Pas på: Planten kan forveksles med ramsløg.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Convallaria majalis
Engelsk navn: Lilly of the valley
Tysk navn: Maiglöckchen
Svensk navn: Liljekonvalj
Norsk navn:Liljekonvall
Gruppe: Urter
Klasse: Enkimbladet
Orden: Aspargesordenen
Familie: Konvalfamilien
Liljekonval er almindelig i det meste af Danmark, hvor den vokser i løvskove, nåleskove og på heder. Planten har en krybende jordstængel, og den breder sig nemt.
Blade, blomster og frugter
Lange lancetformede blade uden takker i randen. Op til 12 hvide, klokkeformede blomster, som hænger ned fra en blomsterstilk. Frugten er et rødt, giftigt bær med blå frø.
Hvad bruges liljekonval til?
Ud over at planten bruges som naturmedicin, anvendes liljekonvaller ofte i sæbe og kosmetik, fordi de indeholder duftstoffer.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om lille flagspætte
- Fakta:
Vingefang: 25-27 cm
Vægt: 18-22 gram
Længde: 15 cm
Kuld: 1 kuld på 4-6 æg
Rugetid: 12-14 dage
Ungetid: 18-20 dage
- Vidste du det?:
Lille flagspætte ses af og til sammen med mejser og andre små spurvefugle.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Dryobates minor
Engelsk navn: Lesser spotted woodpecker
Tysk navn: Kleinspecht
Svensk navn: Mindre hackspett
Norsk navn:Dvergspett
Klasse:Fugle, Orden:Spættefugle, Familie:Spætter
Lille flagspætte ses især i det østlige Danmark og i Sønderjylland, hvor mindre bestande har slået sig ned og yngler. Den er en standfugl, som er udbredt i store dele af Europa og det nordlige og centrale Asien.
Kendetegn
Lille flagspætte er på størrelse med en mejse eller en spurv, men ellers ligner den stor flagspætte. Hannen har rød isse, og hunnen har sort isse. Lille flagspætte bor i gamle skove, hvor den hugger sit redehul ud, især i døde stammer og stubbe.
Føde
Lille flagspætte lever især af larver, insekter og pupper, som den finder i veddet og under barken på træstubbe og døde træer. Den kan også fange flyvende insekter i luften.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om lille frostmåler
- Fakta:
- Levesteder: Skoven
- Vingefang (han): 2,5-3 cm
- Vingefang (hun): 0,6-0,8 cm
- Parring: Oktober-december
- Æg: 300-400
- Larvetid: Ca. 3 mdr
- Puppetid: 2-3 mdr
- Vidste du det?:
Lille frostmåler kommer frem fra pupperne i oktober-november. Hunnen sidder på en træstamme og venter på en han, som hun kan parre sig med. Derefter lægger hun sine æg i revner i træets bark. Æggene klækkes næste forår, når der er blade på træerne.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Operopthera brumata
Engelsk navn: Winter Moth
Tysk navn:Kleine Frostspanner
Svensk navn:Allmän frostfjäril
Norsk navn: Brun høstmåler
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Målere
Gruppe: Natsommerfugle
Lille frostmåler er en af Danmarks mest almindelige sommerfugle. Den ses hele sommeren og flyver ofte til hen i december. Normalt flyver lillefrostmåler om natten. Den tiltrækkes af lys, og man ser den ofte søge mod gadelygter og tændte billygter.
Kendetegn
Lille frostmåler kendes især på hannens gråbrune forvinger med bølgede striber. Hunnen har meget små vinger, og den kan ikke flyve. Larven er grøn med lyse striber på langs.
Føde
Larven lever af blade fra alle slags løvtræer, og der kan være så mange frostmålere i et område, at larverne næsten spiser alle bladene fra træerne. Hvis lille frostmåler slår sig ned i frugtplantager, kan larverne gøre stor skade. Den voksne frostmåler tager ikke føde til sig.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om lille gråsisken
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 20-25 cm
- Længde: 12-14 cm
- Vægt: 9-16,5 g
- Kuldstørrelse: 4-6 æg
- Antal kuld: 1-2
- Rugetid: 10-12 dage
- Ungetid: 11-14 dage
- Vidste du det?:
Lille gråsisken er i høj grad en trækfugl, der kommer til Danmark i april og trækker bort i august for at overvintre i Vesteuropa. Om vinteren kan store flokke af lille gråsiskener nordfra optræde i Danmark på marker, heder og i skove.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Carduelis caberet
Engelsk navn: Redpoll
Tysk navn: Birkenzeisig
Svensk navn: Gråsiska
Norsk navn: Gråsisik (Acanthis flammera)
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Finker
Lille gråsisken er en almindelig ynglefugl i Danmark. Fuglen er udbredt i hele landet, men optræder mere spredt på Øerne. Den lille gråsisken yngler i klitplantager, nåleskov, hegn, på overdrev og i sommerhusområder med buske, lav kratvækst og småtræer.
Kendetegn
Lille gråsisken er lys gråbrun med mørke striber, lyse vingebånd, gråbeige bug og hoved og stribede flanker. Arten har en sort plet på hagen, et lille, mørkegult næb og en rød pandeplet. Hannens bryst er rødt i yngledragten.
Føde
Den lille gråsisken lever af frø fra fyr, birk, græsser, pil, lyng og revling. Om sommeren æder den også insekter og larver.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om lille ildfugl
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 25-30 mm
- Flyvetid: April-oktober
- Kuld: 2-3
- Larvelængde: 15 mm
- Larvetid: 3-5 uger
- Puppetid: 2-4 uger
- Vidste du det?:
Hos lille ildfugl klækker pupperne med hanner først, så hannerne er klar til at parre sig straks, når hunnerne er udvoksede og har forladt puppen. Efter parringen lægger hunnen æg enkeltvis på syre, rødknæ, skræppe eller pileurt.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Lycaena phlaeas
Engelsk navn: Small Copper
Tysk navn:Kleiner Feuerfalter
Svensk navn: Liten guldvinge
Norsk navn: Ildgullvinge
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Blåfuglefamilien
Gruppe: Dagsommerfugle
Lille ildfugl er meget almindelig og vidt udbredt i hele Danmark. Dagsommerfuglen lever på overdrev, brakmarker, heder og i haver og klitter med mange blomster
Kendetegn
Lille ildfugl har gyldne, orangerøde forvinger med små, sorte pletter og grålig kant. Bagvingerne er sortbrune eller grålige med orangegyldne bånd og små pletter. Undersiden af bagvingerne er lysegrå med sorte pletter. Larven er grøn og korthåret med rødbrun stribe.
Føde
De voksne ildfugle suger nektar fra forskellige blomster. Larven æder blade fra syre, skræppe, rødknæ og pileurt.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Fjeldet
- Vingefang: 22-35 mm
- Flyvetid: Juni-juli
- Vidste du det?:
Hos dagsommerfugle klækker hannerne oftest nogle dage før hunnerne, så de er klar til at modtage hunnerne og parre sig. Hunnen lægger æggene enkeltvis på foderplanten. Arten overvintrer som halvvoksen eller voksen larve.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn:Pakkaluaq takornartaq
Latinsk navn: Operophthera bruceata
Engelsk navn: Small Copper
Klasse:Insekter
Orden:Sommerfugle
Familie:Blåfuglefamilien
I Grønland er lille ildfugl en sjælden art, der kun findes i Qaanaaq-området i NV-Grønland.
Kendetegn
Lille ildfugl har gyldne, orangerøde forvinger med sorte pletter og grålig kant. Undersiden er lysere. Bagvingerne er sortbrune eller grålige med orangegyldne bånd. Undersiden af bagvingerne er lysegrå med sorte pletter. Larven er grøn og korthåret.
Føde
De voksne ildfugle suger nektar fra forskellige blomster. Larven lever på pileurt og syre.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Kyst og hav
- Almindelig
- Vingefang: 88-117 cm.
- Længde: 35-58 cm.
- Vægt: 200-450 g.
- Maks. levealder: 11 år
- Kuldstørrelse: oftest 2 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 23-25 dage
- Ungetid: 24-26 dage
- Vidste du det?:
Uden for yngletiden lever lille kjove på åbent hav, hvor den ofte stjæler føden fra andre fugle, ligesom almindelig kjove har for vane at gøre. Uden for yngletiden består føden normalt af fisk og krebsdyr.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Papikkaaq
Latinsk navn: Stercorarius longicaudus
Engelsk navn: Long-tailed Skua; Long-tailed Jaeger
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Kjover
Lille kjove er en højarktisk art, der yngler i NØ- og N-Grønland på fjeldheder og højmoser inde i landet. Derudover yngler lille kjove lokalt i Disko Bugt-området, dog ret fåtalligt. Lille kjove er en trækfugl, der kan ses i Grønland fra maj til oktober.
Kendetegn
Lille kjove kan kendes på de meget lange og spidse midterste halefjer. Den er gråbrun på oversiden og har lys bug, hvid hals, hvidt bryst og sort eller mørk hætte.
Føde
Uden for yngletiden består føden normalt af fisk og krebsdyr. I yngletiden lever lille kjove også af insekter, æg, fugleunger og bær, og i NØ-Grønland desuden af lemminger.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om lille korsnæb
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land
- Vingefang: 27-30 cm
- Længde: 16,5 cm
- Vægt: 28-40 g
- Maks. levealder: 6 år
- Kuldstørrelse: 3-4 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 13-16 dage
- Ungetid: 16-25 dage
- Vidste du det?:
Lille korsnæb har indrettet sin yngletid til midt om vinteren, hvor grankoglernes frø er bedst og lettest at få fat i. Den er den eneste af vore fugle, der har unger om vinteren.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Loxia curvirostra
Engelsk navn: Crossbill
Tysk navn: Fichtenkreuzschnabel
Svensk navn: Mindre korsnäbb
Norsk navn:Grankorsnebb
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Finker
Lille korsnæb er en ret almindelig ynglefugl i Danmark. Den kan forveksles med Stor Korsnæb, som lever længere mod nord og er mere sjælden i Danmark.
Kendetegn
Lille korsnæb kendes især på det krydsede næb og de stærke farver. Hannen er rød og hunnen er grøn.
Føde
Lille korsnæb har specialiseret sig i at spise frø fra grankogler. Den bruger sit krydsede næb til at tvinge koglernes skæl fra hinanden. Derefter finder den frøene inde i koglen med sin tunge. Lille korsnæb spiser ikke andet end frø fra grankogler. Den kan ikke fange insekter med sit næb, og derfor er den altid på jagt efter områder med mange frø i koglerne.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om lille lappedykker
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Vingefang: 40-45 cm
- Længde: 23-29 cm
- Vægt: 100-200 g
- Maks. levealder: 13 år
- Kuldstørrelse: 3-6 æg
- Antal kuld: 2-3
- Rugetid: 20 dage
- Ungetid: 44-48 dage
- Vidste du det?:
I yngletiden lever den lille lappedykker ret skjult ved små, lavvandede vandhuller, moser og søer med mange planter. Reden flyder på vandet og er fæstnet til vandplanter. Begge forældre varmer de små unger under vingerne i den første tid.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Tachybaptus ruficollis
Engelsk navn: Little grebe
Tysk navn: Zwergtaucher
Svensk navn: Smådopping
Norsk navn:Dvergdykker
Klasse: Fugle Orden: Lappedykkere Familie: Lappedykkere
Lille lappedykker er almindelig i Damark, hvor den kan ses året rundt, men den findes især i store antal om vinteren. Om vinteren lever fuglene alene eller i småflokke ved kyster, fjorde og havne. Nogle lappedykkere trækker sydpå om efteråret.
Kendetegn
Den lille lappedykker har pjuskede fjer og et kort næb med lysegule mundvige. I yngletiden er lappedykkeren sortbrun med rødbrune kinder og hals samt hvidgrå bug med pletter. Om vinteren er fuglen gråbrun på oversiden og lysebrun på undersiden, halsen og kinder.
Føde
Lappedykkeren lever især af vandinsekter og deres laver samt krebsdyr, små bløddyr og småfisk. Den dykker efter føden.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Vidste du det?:
Lille mosesnegl er hermafrodit, hvilket vil sige, at hver enkelt snegl både producerer æg og sæd. Sneglen er dog stadig nødt til at parre sig med en anden snegl. Efter parringen lægger begge snegle æg.
Latinsk navn: Stagnicola palustris
Engelsk navn: Stagnicola palustris, Marsh snail
Tysk navn: Stagnicola palustris
Svensk navn: Bred sumpdammsnäcka
Norsk navn:Bredmyrdamsnegl
Klasse: Snegle
Orden: Lungesnegle
Familie: Lymnaeidae
Lille mosesnegl er en lille vandlevende snegl, som lever i moser, damme og lavvandede søer. Arten findes typisk i næringsfattige, surbundede vådområder som højmoser og andre steder, hvor der er tørvemos. I Danmark er den fx observeret i Holmegårds Mose. Den tåler forurening og kan overleve i både permanente og midlertidige vandhuller.
Kendetegn
Lille mosesnegl når en størrelse på op til 20-30 mm. Den er tokønnet og lægger æg i geléagtende klumper på planter. Hele dens livscyklus er tilpasset sæsonbestemte vandstande.
Føde
Lille mosesegl lever især af alger men spiser også døde dyr og planter. Den er bytte for vandfugle, krebsdyr og insekter, og fungerer som mellemvært for mange parasitter.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om lille natpåfugleøje
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land, moser, skovlysninger, heder
- Vingefang: 42-70 mm
- Flyvetid: April-juli
- Larvelængde: Op til 60 mm
- Larve- og puppetid: 1 år
- Vidste du det?:
Efter parringen lægger hunnen æg, hvorefter larverne udvikler sig gennem flere stadier inden de forpupper sig og overvintrer. Værtsplanterne er mange forskellige buske og træer på både tørre og fugtige lokaliteter. Derfor er lille påfugleøje meget udbredt i forskellige naturtyper.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Satumia pavonia
Engelsk navn: Small emperor moth
Tysk navn:Kleines Nachtpfauenauge
Svensk navn: Liten påfågelspinnare
Norsk navn:Natpåfugløye
Klasse: Insekter; Orden:Sommerfugle; Familie: Natpåfugleøjer
Lille natpåfugleøjeer en natsommerfugl, som er kendt for sine farvestrålende vinger og tydelige øjepletter. I Danmark er den almindelig i mange naturtyper, fx heder, tørre overdrev, skovlysninger, moser og fugtige enge. Lille natpåfugleøje har én generation om året, og hele livscyklussen – voksen, æg, larve og puppe – strækker sig over cirka et år. De voksne sommerfugle flyver fra slutningen af april til ind i juni, hvor de især ses om aftenen og om natten, men arten kan også ses om dagen.
Kendetegn
Lille natpåfugleøje har et vingefang på cirka 42–70 mm, og hunnen er generelt større end hannen. Begge køn har en stor, blålig øjeplet på hver vinge, omgivet af lyse og mørke ringe, der kan ligne et “påfugleøje”. Hunnen er lysere og mere grå end hannen. Larven bliver ca. 60 mm lang og er først mørk, siden grønlig med sorte ringe og gule eller orange knuder med hårduske.
Føde
De voksne sommerfugle spiser nektar. Larverne lever på mange forskellige værtsplanter.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om lille skallesluger
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Vingefang: 55-69 cm
- Længde: 41 cm
- Vægt (han): 600-800 g
- Vægt (hun): 500-650 g
- Kuldstørrelse: 7-9 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 26-28 dage
- Vidste du det?:
Lille skallesluger opholdt sig tidligere om vinteren, især omkring Holland, men efter en lang række milde vintre har en stor del af dem valgt at slå sig ned i de sydsjællandske og lollandske kystområder om vinteren.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Mergellus albellus
Engelsk navn: Smew
Tysk navn: Zwergsäger
Svensk navn: Salskrake
Norsk navn: Lappfiskand
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, ænder og gæs
Lille skallesluger er en trækfugl, som især yngler i Nordrusland og Sibirien. Fuglene fra Rusland trækker om vinteren til Nordvesteuropa og en stigende del af dem opholder sig nu i Danmark om vinteren.
Føde
Føden består især af forskellige småfisk, som fanges ved dykning. Derudover tages også diverse krebsdyr og insektlarver.
Kendetegn
Lille skallesluger er den mindste skalleslugerart. Hannen er helt hvid med sorte aftegninger og sort maske. Hunnen har en gråbrun fjerdragt, hvide kinder og et helt brunt hovede. Når den flyver, ses hannens sorte vingespidser.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Fjeldet
- Længde: Ca. 3 mm
- Vingefang: Ca. 6 mm
- Larvetid: 1-2 år
- Vidste du det?:
Lille grønlandsk vandkalv opbevarer ligesom stor grønlandsk vandkalv luft i en luftlomme under dækvingerne.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Minnguaraq (Larve: Qullugiaq)
Latinsk navn:Hydroporus morio
Engelsk navn: Whirlgig Beetle
Klasse: Insekter
Orden:Biller
Familie:Vandkalve
Lille grønlandsk vandkalv findes i Ø-Grønland mod nord til Tasiilaq, i hele V-Grønland og langs vestkysten til Peary Land i nord. Billen lever i stillestående vandhuller, damme og søer.
Kendetegn
Lille vandkalv er oval og fladtrykt med kraftigt behårede svømmeben og veludviklede bagvinger. Følehornene er lange og trådformede.
Føde
Både larver og de voksne biller lever af dafnier, vandlopper og myggelarver.
Latinsk navn: Lissotriton vulgaris
Engelsk navn: Smooth Newt
Tysk navn: Teichmolch
Svensk navn: Mindre vattensalamander
Norsk navn: Småsalamander
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Halepadder
Familie: Salamandre
FREDET
Lille vandsalamander er den mest almindelige paddeart i Danmark. Den er almindelig udbredt men mangler dog på øerne i Sydvestjylland.
Kendetegn
Den lille vandsalamander kendes især på sine mørke prikker, som er fordelt på siderne og på bugen. Oversiden er mørkere brun end undersiden. Hannen har en rygkam med afrundede takker, og begge køn har en orange eller rødlig stribe på langs af bugen.
Føde
Lille vandsalamander jager vandinsekter, dafnier og smådyr, når de færdes i vand. Når de er på land, æder de især orme, snegle, edderkopper og insekter.
Latinsk navn:Tilia cordata
Engelsk navn: Common lime, Small-leaved lime
Tysk navn:Winterlinde
Svensk navn: Lind
Norsk navn:Lind
Gruppe: Træer
Klasse: Tokimbladet
Orden: Katostordenen
Familie: Lindefamilien
I Danmark findes småbladet lind nu kun hist og her i skovbryn og blandingsskove, fordi træet har været meget eftertragtet og har været udnyttet kraftigt gennem historien. Linden springer ud sidst i april eller først i maj, men blomstringen finder sted først i juli. Småbladet lind er et stort træ med en flot krone. I juli blomstrer den med hvide duftende blomster i små kvaste. Småbladet lind er modstandsdygtigt over for frost og tørke og har et rodnet, som gør det stormsikkert.
Blade, blomster og frugter
Bladene er skævt hjerteformede og savtakkede. Oversiden er glat og grøn, undersiden er grågrøn. Blomsterne er hvidgule. De sidder på en lang stilk, der vokser ud midt på et lille blad. Duften fra blomsterne tiltrækker insekter, som bestøver træet. Frugterne er små runde nødder, som sidder 3-4 sammen. Et lille blad, som tørrer i løbet af sommeren fungerer som en lille vinge, der hjælper frøene med at spredes i vinden.