Kvægmyg
Latinsk navn: Simuliidae
Engelsk navn: Black fly
Tysk navn: Kreibelmücken
Svensk navn: Knott
Norsk navn: Knott
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Kvægmyg
Kvægmyg er almindelige overalt i Danmark. Larverne lever i åer og bække - gerne i vandløb, der er forurenet af dødt, organisk materiale. Man kan især i varmt og fugtigt vejr se tætte sværme af voksne kvægmyg omkring heste og kvæg.
Kendetegn
Kvægmyg ligner til forveksling små fluer. Bagkroppen er mørk, brystet er sort, skinnede og hvælvet. Myggen er gråhvid på undersiden. De to brede vinger er taglagte, når den er i hvile. Følehornene er ret tykke og korte.
Føde
Hunnen suger ved hjælp af sin kraftige sugesnabel blod fra kvæg, heste og mennesker. Larven lever af bakterier og andre organismer, som den filtrerer fra vandet ved brug af to vifter med fjerlignende børster.
Fakta
- Levesteder: Sø og vandløb
- Længde: 1,3-4 mm
- Larvelængde: op til 10 mm
Vidste du det?
Kvægmyggens larve er fastgjort til sten eller planter nede i vandet med et spind af tråde. Inden larven forpupper sig, spinder den et hylster, som fastgøres til under laget. Fra enden af hylsteret stritter nogle grålige gælletråde ud. Kvægmyggens puppe ligner et lille kræmmerhus.