Lancetvejbred
Latinsk navn: Plantago lanceolata
Engelsk navn: Ribwort plantain
Tysk navn: Spitzwegerich
Svensk navn: Svartkämpar
Norsk navn: Smalkjempe
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Vejbredfamilien
Lancetvejbred er almindelig overalt i Danmark, hvor den vokser på græsmarker, skrænter, græsplæner, overdrev, enge, strandbredder og i vejkanter.
Stængel og blade
Lancetvejbred har op til 25 cm lange, lancetformede blade, der sidder i en roset. Stænglen eller blomsterskaftet er kantet, bladløst og noget længere end bladene.
Blomster og frugter
Blomsterstanden er et 1-2 cm langt, sortbrunt aks, der består af små, brune blomster med hvide støvblade. Hvert aks består af ikke-udsprungne blomster (øverst), hunlige blomster, hanlige blomster og visne blomster (nederst). Lancetvejbreds frugt er en kapsel eller buddike med 2 frø.
Fakta
- Voksesteder: Det åbne land, Kyst
 - Flerårig
 - Højde: 10-45 cm
 - Rod: Pælerod/jordstængel
 - Blade: Lancetformede
 - Blomstrer: Maj-august
 - Frugt: Buddike
 
Vidste du det?
Lancetvejbred anvendes som lægeplante mod luftvejsinfektioner som bl.a. bronkitis. Derudover anvendes lancetvejbred også mod betændelse på grund af plantens desinficerende virkning.
Fakta
- Voksesteder: Det åbne land, Kyst
 - Flerårig
 - Højde: 10-45 cm
 - Rod: Pælerod/jordstængel
 - Blade: Lancetformede
 - Blomstrer: Maj-august
 - Frugt: Buddike
 
Vidste du det?
Lancetvejbred anvendes som lægeplante mod luftvejsinfektioner som bl.a. bronkitis. Derudover anvendes lancetvejbred også mod betændelse på grund af plantens desinficerende virkning.