Latinsk navn:Calidris canutus
Engelsk navn: Red Knot
Tysk navn: Knutt
Svensk navn:Kustsnäppa
Norsk navn: Polarsnipe
Klasse:Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

I Danmark er islandsk ryle en ret almindelig trækgæst om foråret, især i maj, og om efteråret fra midt i juli til sidst i september.

Kendetegn
Islandsk ryle er en stor og kraftig ryle. I yngledragt kan islandsk ryle kendes på sin rustrøde underside og den brogede, gråsorte overside med rustrøde pletter. Om vinteren er den derimod ret ensartet grå med hvid underside og grøn-grå ben.

Føde
Islandsk ryle æder plantedele og insekter. På træk æder den mest bløddyr, orme og krebsdyr.

Grønlandsk navn:Qajorlak
Latinsk navn:Calidris canutus
Engelsk navn:Red Knot
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Sneppefugle

Islandsk ryle yngler i N-Grønland og NØ-Grønland mod syd til Scoresbysund. Rylen optræder desuden som trækgæst både forår og efterår i det meste af Grønland, dog hyppigst nord for Disko Bugt og Tasiilaq.

Kendetegn
I yngledragt kan islandsk ryle kendes på den rustrøde underside og den brogede, gråsorte overside med rustrøde pletter. Om vinteren er rylen derimod ret ensartet grå med hvid underside. Islandsk ryle er den største ryle i Grønland.

Føde
Islandsk ryle æder plantedele og insekter. På træk æder den også bløddyr, orme og krebsdyr.

Latinsk navn: Gavia immer
Engelsk navn: Great Northern Loon, Common Loon
Tysk navn: Eistaucher
Svensk navn: Svartnäbbad islom
Norsk navn: Islom
Klasse: Fugle Orden: Lommer Familie:Lommer

Islommen yngler især i Canada og Alaska, men den findes også ret fåtalligt på Grønlands vestkyst. Ynglefuglene ses især ved store søer fra maj til oktober, hvorefter de trækker bort. Nogle islommer ses i de indre danske farvande men de fleste observeres langs Vestkysten på træk.

Kendetegn
I sommerdragt har islommen sort overside med hvide, rudeformede pletter samt sort hals med hvide striber. Om vinteren har islommen ensfarvet, sort overside og hvid strube. Islommen er en stor fugl, næsten på størrelse med en skarv. Som andre lommer har den meget store fødder, der under flugten stikker langt bagud i forhold til kroppen. Gangen er vraltende, fordi fødderne sidder langt bagud på kroppen.

Grønlandsk navn: Tuullik
Latinsk navn: Gavia immer
Engelsk navn: Great Northern Diver; Great Northern Loon; Common Loon
Klasse: Fugle
Orden:Lommer
Familie: Lommer

Islommen yngler ret fåtalligt på Grønlands vestkyst mod nord til Upernavik samt i Tasiilaq-området og i Scoresbysund på østkysten. Ynglefuglene ses især ved store søer fra maj til oktober, hvorefter de trækker bort.

Kendetegn 
I sommerdragt har islommen sort overside med hvide, rudeformede pletter samt sort hals med hvide striber. Om vinteren har islommen ensfarvet, sort overside og hvid strube.

Føde
Islommen lever af fisk, muslinger, krebsdyr, orme og insekter, som den fanger under vandet med sit kraftige, dolkformede næb.

Grønlandsk navn: Naajavaarsuk
Latinsk navn: Pagophila eburnea
Engelsk navn: Ivory Gull
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Måger

Ismågen yngler fåtalligt i det højarktiske Grønland. Ynglelokaliteterne findes spredt i N- og NØ-Grønland samt nord for Ammassalik inde i landet. Normalt yngler ismågerne i juni-august på høje fjeldsider, kystsletter, stejle klippesider eller små øer.

Kendetegn
Ismågen er som voksen helt hvid med sorte ben og øjne samt gråligt næb med gul spids. Ungfuglene er også hvide, men de har bånd af sorte pletter over ryggen, på vingerne og halen. Ungfuglene er desuden gråsorte omkring næbbet.

Føde
Ismåger lever af ådsler, fisk, krebsdyr samt bytterester fra andre dyrs måltider.

Grønlandsk navn: Alanngialasoq
Latinsk navn: Benthosema glaciale
Engelsk navn: Glacier Lanternfish
Klasse: Fisk
Orden: Prikfisk
Familie: Prikfisk

Ved Grønland lever isprikfisken i Davisstrædet og ved vestkysten mod nord til Upernavik. Fisken lever pelagisk på indtil 1.500 meters dybde. Isprikfisken er meget talrig, og den er derfor en vigtig fødekilde for andre fisk.

Kendetegn
Isprikfisk er slanke, aflange og sølvskinnende fisk med en høj rygfinne og en lille fedtfinne. Basis af gatfinnen er længere end rygfinnen. Isprikfisk har desuden store øjne og lysorganer på hovedet og under sidelinien. Overkæbens bagende er bred.

Føde
Isprikfiskens føde består især af vandlopper og lyskrebs.

Grønlandsk navn: Eqalugaasaq
Latinsk navn: Arctogadus glacialis
Engelsk navn: Arctic Cod
Klasse: Fisk
Orden:Torskefisk
Familie:Torsk

Istorsk er en højarktisk art, der lever i havet ved NV-Grønland fra Melville Bugten til Inglefield Land og i NØ-Grønland mellem Scoresbysund og Peary Land. Istorsk lever i de øvre vandlag i drivisen eller under fastisen, men de kan træffes helt ned til 1.000 meters dybde. Istorsk er stimefisk.

Kendetegn
Istorsken er en slank torsk med tre rygfinner, to gatfinner og en tynd halestilk. Den minder meget om polartorsk, men den har taglagte skæl, der overlapper hinanden, hvilket polartorsken ikke har. Istorsken har ingen eller en meget lille skægtråd.

Føde
Istorsks føde består især af små fritsvømmende krebsdyr og småfisk.

Latinsk navn: Falco rusticolus
Engelsk navn: Gyrfalcon
Tysk navn: Gerfalke
Svensk navn: Jaktfalk
Norsk navn:Jaktfalk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Falke

Jagtfalken er en sjælden vinter- og trækgæst i Danmark, hvor man kan se de store rovfugle i åbne vådområder, i marsken og ved strandenge. De jagtfalke, der kommer til Danmark, er ofte ungfugle, idet de voksne jagtfalke er standfugle. Jagtfalken yngler ikke i Danmark, men trækker længere nordpå til fjeld- og tundraområder. Jagtfalkene genbruger ofte andre fugles reder.

Kendetegn
Jagtfalken er den største af falkene, og den er normalt spraglet grå med hvid underside og små, sorte pletter. Den har desuden en mørkegrå hætte, lysegrå kinder og hvid strube. De unge falke er mere brunlige med lyse og mørke pletter. Hunnen er størst.

Føde
Falken lever især af havfugle og ryper, men tager også smågnavere, insekter og ådsler.

Grønlandsk navn: Kissaviarsuk
Latinsk navn: Falco rusticolus
Engelsk navn: Gyrfalcon
Klasse: Fugle
Orden: Rovfugle
Familie: Falke

Jagtfalken er en ret fåtallig, men vidt udbredt ynglefugl i hele Grønland. I N-Grønland dominerer den hvide form af jagtfalken, der kaldes grønlandsfalken. Det er en trækfugl, der fortrinsvis overvintrer i SV-Grønland. De sydlige bestande (de grå og mørke former) er derimod standfugle.

Kendetegn
I Grønland findes tre farvetyper af jagtfalken: 1. mørk gråbrun -  2. lys grå med hvidt hoved og underside - 3. overvejende hvide med sorte tværbånd og pletter på oversiden. Den sidste kaldes også grønlandsfalken.

Føde
Jagtfalken lever især af havfugle, fjeldryper og lemminger samt harer, spurvefugle og ådsler.

Latinsk navn: Prunella modularis
Engelsk navn: Dunnock
Tysk navn: Heckenbraunelle
Svensk navn: Järnspurv
Norsk navn:Jernspurv
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Jernspurve

Jernspurven træffes i Danmark hele året. En del jernspurve nordfra overvintrer i Danmark. Nogle jernspurve, som yngler i Danmark, overvintrer dog i Vest- og Sydeuropa. Jernspurven er aktiv tidligt om foråret, og den høres allerede synge i begyndelsen af marts.

Kendetegn
Jernspurven ligner er gråspurv eller en skovspurv, men den er mere spinkel. Den har tynde ben og et tyndt, spidst næb. Jernspurven er mørkere end skovspurven, og den har blågråt hovede og hals.

Føde
Jernspurve jager især insekter om foråret og om sommeren. Om efteråret og om vinteren lever de mest af frø og bær. Jernspurve opholder sig gerne i nærheden af mennesker, og man kan om vinteren se dem samle frø på på jorden under foderbrædterne.

Latinsk navn: Nephrops norvegicus
Engelsk navn: Norway lobster, Dublin bay prawn
Tysk navn:Kaisergranat
Svensk navn:Havskräfta
Norsk navn:Sjøkreps
Klasse: Krebsdyr
Orden: Tibenede krebsdyr
Familie: Hummere

Jomfruhummeren eller dybvandshummeren findes i de danske farvande, hvor den lever på havbunden på 25-250 meters dybde. Jomfruhummeren er et bunddyr, der foretrækker blød, mudret bund, hvor den bygger ret komplicerede gangsystemer med op til flere åbninger.

Kendetegn
Jomfruhummere er slanke, rødgule krebsdyr, med ti ben, hvoraf det forreste par er udviklede klosakse. Klosaksene er slanke og har torne. Hummeren har sorte øjne og bred halevifte bagest på den tydeligt leddelte krop. Hannen er større end hunnen.

Føde
Jomfruhummeren jager hovedsagelig mindre krebsdyr og børsteorme om natten.

Latinsk navn: Bombus terrestris
Engelsk navn: Small Garden Bumble Bee
Tysk navn:Dunkle Erdhummel
Svensk navn:Mörk jordhumla
Norsk navn: Mørk jordhumle
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Humlebier

Mørk jordhumle er den mest almindelige humlebi-art i Danmark. Den lever især i huller i jorden, og ofte i gamle musereder. Jordhumlen er den tidligste humlebi, vi ser om foråret. Det er også en meget fredelig bi, som kun stikker, når den provokeres.

Kendetegn
Jordhumlen kendes på sin tværstribede sorte krop, med et gult bånd bag hovedet og et gult bånd mid på bagkroppen samt den bageste hvide del af bagkroppen.

Føde
Jordhumlen lever af nektar og pollen fra mange forskellige blomster. Pollen samles i "kurve" på de bageste skinneben. Kurvene ligner små gule eller orange bolde, når de er fyldte med pollen.

Latinsk navn: Corymbites pectinicornis
Engelsk navn: Smeller
Tysk navn:Metallglänzender Rindenschnellkäfer
Svensk navn:Kamhornad knäppare
Norsk navn: Kamsmeller
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Smældere

Kamhornet smælder er almindelig i hele Danmark. Billen lever især på blomsterrige marker, enge og i skove. Larverne lever nede i jorden, hvor de gennemgår udviklingen til voksen smælder. Larverne overvintrer som voksne smældere nede i jorden og kommer først frem, når det bliver sommer.

Kendetegn
Kamhornet smælder er en aflang, grøn eller kobberfarvet bille. Hannen har meget karakteristiske antenner, der ligner kamme. Hunnen har savtakkede antenner.

Føde
Kamhornet smælder lever af pollen og nektar fra blomster. Larverne æder forskellige planterødder.

Grønlandsk navn:Kissavaasaq
Latinsk navn: Chlamys islandica
Engelsk navn: Iceland Scallop
Klasse:Bløddyr
Orden: Myoida
Familie: Hiatellidae

Kammusling kaldes i Grønland også grønlandsøsters. Den er udbredt i havområderne, som strækker sig fra Grønland til NØ-Amerika. De fleste kammuslinger lever på havbunden fra ca. 15 m og ned til 200-300 m.

Kendetegn
Skallerne er gullige, rødlige, violette eller brunlige. De er flade og næsten cirkelrunde med radiære ribber og skalører ved bukkelen. Skallerne holdes sammen af en stærk lukkemuskel. Kammuslinger har lysfølsomme øjne og tentakler i kapperanden.

Føde
Kammuslinger suger vand ind gennem de let åbne skaller. Vandet filtreres for alger og plankton.

Latinsk navn: Pyrochroa coccinea
Engelsk navn: Black-headed Cardinal Beetle
Tysk navn: Scharlachroter Feuerkäfer
Svensk navn: Stor kardinalbagge
Norsk navn: Kardinalbille
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Kardinalbiller

Kardinalbillen er en stor, flot bille, som er meget almindelig i løvskove. Den træffes især i lysninger i skoven og i skovbryn, hvor der er blomster med nektar.

Kendetegn
Kardinalbillen kendes især på sine flot farvede dækvinger, der er blevet sammenlignet med de katolske kardinalerns røde kappe. Billens ben, hovede og dens savtakkede antenner er sorte.

Føde
Kardinalbillen lever af nektar fra især hvidtjørn og skærmplanter. Larven lever under barken på døde træer, hvor den æder både rester af træet og af andre smådyr, der lever under barken.

Latinsk navn: Boletus edulis
Engelsk navn: Penny bun, porcino
Tysk navn: Gemeiner Steinpilz
Svensk navn: Karljohanssvamp 
Norsk navn: Steinsopp
Gruppe: Svampe; Orden:Rørhatordenen; Familie: Rørhatfamilien

Spiselig rørhat eller Karl Johaner en spiselig rørhat, som er elsket af svampeplukkere i hele Europa. I Danmark ses Karl Johan fra juli til oktober, afhængigt af vejr og fugtighed.

Kendetegn
Karl Johan kan blive en meget stor svamp – hatten kan nå 25 cm i diameter, fast og brun med en lidt lysere kant. På undersiden af hatten er rør, som hos unge eksemplarer er hvide og senere får et gulgrønt skær. Stokken er kraftig og kødet hvidt, fast og uden farveændring ved snit, som ellers hos mange andre svampe. Svampen vokser ved træer som eg, bøg, birk og gran.

Latinsk navn: Carpodacus erythrinus
Engelsk navn:Common rosefinch
Tysk navn: Karmingimpel
Svensk navn: Rosenfink
Norsk navn: xRosenfink
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie:Finker

Karmindompappen træffes af og til i Danmark. men den har især en østlig udbredelse. De fleste karmindompapper i Danmark er et-årige hanner, som endnu ikke har fået deres karakteristiske karminrøde farve.

Kendetegn
Hannerne får, når de er to år gamle, en stærk karminrød farve på hoved, bryst og overgump. Hunner, ungfugle og et-årige hanner er brune med lys, stribet underside og kan minde om en gråspurvehun. Karmindompappens næb er kraftigt og kompakt men en del kortere og mere afrundet end gråspurvens. 

Føde
Karmindompappen lever mest af plantedele som frø og blad- og blomsterknopper, men den tager også insekter.

Latinsk navn:Physeter macrocephalus
Grønlandsk navn: Kigutilissuaq
Engelsk navn: Sperm Whale
Klasse:Pattedyr
Orden: Hvaler
Familie:Kasktelothvaler

Kaskelotten er en dybvandshval, der normalt lever langt til havs, udenskærs eller på fiskebanker. Hvalen findes i V-Grønland mod nord til Uummannaq og ved iskanten på østkysten til Scoresbysund. Det er kun kaskelot-hanner, der findes i de grønlandske farvande.

Kendetegn
Kaskelotten er den største tandhval. Den kan især kendes på sit meget firkantede hoved, der udgør 1/3 af længden. Åndehullet sidder fortil til venstre på hovedet, og blåsten er rettet skråt fremad. Hvalens overside er brun, grå eller sort, og undersiden en lysere. Underkæben er spinkel og besat af 19-23 tænder.

Føde
Føden består især af blæksprutter.

Latinsk navn: Cameraria ohridella
Engelsk navn: Horse Chestnut Leaf-miner
Tysk navn: Rosskastanienminermotte
Svensk navn: Kastanjemal
Norsk navn: Hestekastanjeminermøll
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Styltemøl
Gruppe: Natsommerfugle

Kastanje-minermøl er et skadedyr, som er nyt i Danmark. Man mener, at de første møl kom hertil omkring år 2002 og at de nu har bredt sig til hele landet. Larverne lever på kastanjetræer, hvor de ødelægger bladene, så træerne ser syge ud. Hvis et kastanjetræ udsættes for møllene flere år i træk, kan træet gå ud.

Kendetegn
Kastanje-minermøl har rødbrune vinger med hvide og sorte bånd på tværs. Vingerne er samlede på højkant hen over kroppen. Antennerne er næsten lige så lange som kroppen.

Føde
Larverne af kastanje-mineremøl gnaver sig vej ind i bladene, hvor de laver gange i bladkødet, så bladene til sidst visner. De voksne møl tager ikke føde til sig.