- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om kernebider
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land
- Vingefang: 29-33 cm
- Længde: 18 cm
- Vægt: 48-62 g
- Max levealder: 12 år
- Kuldstørrelse: 3-6 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 12-13 dage
- Ungetid: 11-14 dage
- Vidste du det?:
Kernebideren kan knuse sten fra både kirsebær og blommer med sit meget kraftige næb. På den måde får kernebideren fat i føde, som de fleste andre fugle ikke har mulighed for at få fat i.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Coccothraustes coccothraustes
Engelsk navn: Hawfinch
Tysk navn: Kernbisser
Svensk navn: Stenknäck
Norsk navn:Kjernebiter
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Finker
Kernebideren er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den kommer ofte på træk hertil nordfra. Kernebiderne holder mest til i høje træer, og derfor ser man dem ikke så ofte om sommeren. Men om vinteren ses de ved foderbrædtet, hvor de især spiser solsikkefrø.
Kendetegn
Kernebideren kendes på sin kraftige kropsbygning og det store hovede med det meget tykke og kraftige næb. Hovedet er lyst brunligt og nakken grå. Bag næbbet og på halsen har den en sort markering.
Føde
Kernebideren lever det meste af året af frø og kerner fra frugter. Ungerne fodres dog med insekter og larver.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om kiddike
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- 30-80 cm høj
- Enårig
- Spredes med frø
- Blomstrer i maj-oktober
- Frugt: Lille nød
- Vidste du det?:
Kiddike er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men er kommet hertil fra Vestasien. Planten betragtes som ukrudt og en invasiv art, der spredes let.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Raphanus raphanistrum
Engelsk navn: Wild radish
Tysk navn: Acker-Rettich
Svensk navn:Åkerrättika
Norsk navn: Åkerreddik
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kaspersordenen
Familie: Korsblomstfamilien
Kiddike er en enårig urt, som er i familie med radise. Under blomstringen er bægerbladene trykket ind mod blomsten. Kronbladene er lysegule. Under nedvisningen bliver de hvidlige, ofte med lilla årer. Skulpen er perlesnorformet. Kiddike vokser på tør, sandet og kalktrængende jord. Man ser ofte, at agersennep, agerkål og kiddike vokser samme sted og kan være vanskelige at skelne fra hinanden.
Blade, blomster og frugter
Blade og stængler er stivhårede. Bladene har mange dybe indskæringer og sidder på stilke. Plantens overflade er tæt behåret. Blomsterne minder om kål- og sennepsblomster, men de er lidt større og mere bleggule. Kronbladene har tynde lilla årer og bliver hvide, når de visner. De nøgne frø er runde til ægformede. De sidder i en hård leddelt skulpe lidt ligesom perler på en snor.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om kirkeugle
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 50-56 cm
- Længde: 22-25 cm
- Vægt (han): 140-180 g
- Vægt (hun): 150-200 g
- Maks. levealder: 10 år
- Kuldstørrelse: 2-5 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 27-29 dage
- Ungetid: 30-36 dage
- Vidste du det?:
Kirkeugler yngler i stengærder, hule træer, tagudhæng, kirketårne, markhegn, på lofter og i opsatte redekasser. Hannen og hunnen holder sammen i par hele livet, og bruger den samme redeplads hvert år.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Athene noctua
Engelsk navn: Little Owl
Tysk navn: Steinkauz
Svensk navn: Minervas uggla
Norsk navn: Kirkeugle
Klasse: Fugle Orden: Ugler Familie: Ugler
Kirkeuglen er en meget sjælden ynglefugl i Danmark. Den yngler kun i Jylland, især i Himmerland. Kirkeugler lever i det åbne land ved gårde og landsbyer. Uglen er en standfugl, der bliver i Danmark hele året. Den danske bestand af kirkeugler er gået kraftigt tilbage de seneste år, og fuglen er i fare for at uddø i Danmark.
Kendetegn
Kirkeuglen er en lille, rund ugle med kort hale, lange ben og fladt hoved. Uglen har gråbrun overside med hvide pletter, gråhvid underside med brune længdestriber,gule øjne og kraftige, buskede hvide øjenbryn. Kirkeuglen er Danmarks mindste ynglende ugle.
Føde
Kirkeugler søger føde på fugtige marker, enge og græsplæner. De lever af småfugle, insekter, gnavere, snegle og orme. Uglen hiver regnorme op af jorden ligesom solsorte.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Kyst og hav
- Længde: Op til 2,6 m
- Vægt: Op til 450 kg
- Kuldstørrelse: 1 unge
- Antal kuld pr. år: 1
- Drægtighed: Ca. 12 måneder
- Hunnen føder i marts-april
- Dieperiode: ca. 4 dage
- Kønsmoden efter 3-5 år
- Max levealder: 30-35 år
- Vidste du det?:
Klapmydsens unge er ved fødslen omkring 1 m lang og vejer 20-30 kg. Den dier kun i 4 døgn, men den tager ca. 7 kg på i vægt i døgnet. Det er rekord for væksten blandt havpattedyr. Skindet fra klapmydsen blev tidligere brugt som betræk til kajakker og konebåde.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Cystophora cristata
Grønlandsk navn:Natsersuaq
Engelsk navn:Hooded Seal
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Sæler
Klapmydsen yngler på drivis ud for Grønlands kyster og fælder ud for NØ- Grønland og i Ammassalik-området. På vandringerne mellem yngle- og fældepladserne i april-maj og juli-september er klapmydsen en af de mest almindelige sæler i SV-Grønland.
Kendetegn
Klapmydsen har en lysegrå pels med mørke pletter. Hannen er noget større end hunnen, og den har desuden en stor blære på hovedet, der kan pustes op som en ballon.
Føde
Klapmydsen lever af forskellige store fisk som hellefisk, rødfisk og torsk samt blæksprutter og pelagiske krebsdyr.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om klippedue-tamdue
- Fakta:
- Levesteder: Åbne land, parker, byer
- Vingefang: 62-68 cm
- Længde: 33 cm
- Vægt: 240-300 g
- Kuldstørrelse: 2 æg
- Antal kuld: 3-5 pr. år
- Rugetid: 18 dage
- Ungetid: 35-37 dage
- Vidste du det?:
Ungerne fodres i den første uges tid med opgylpet ”duemælk”, som udskilles i forældrefuglenes kro. Herefter blandes føden op med frø og korn, der efterhånden udgør hele opgylpet.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Columba livia
Engelsk navn: Domestic pigeon
Tysk navn:Haustaube
Svensk navn:Tamduva
Norsk navn: Klippedue
Klasse: Fugle Orden: Duefugle Familie:Egentlige duer
Klippeduer lever især på klipper, mens tamduer især lever i byer, hvor rederne placeres på udhæng og altaner og i hulrum. De yngler gerne i løse kolonier, og optræder i flokke uden for yngleperioden. Tamduen stammer fra klippeduen, som er blevet opdrættet af mennesker, bl.a. som brevduer. Nu har undslupne tamduer etableret sig i byerne. Artens oprindelige fjerdragt er den mest udbredte blandt tamduerne, men de kan variere meget i fra helt hvide til meget mørke, ensfarvede fugle samt brogede mellemformer. Dueparrene holder sammen hele livet og kan yngle hele året.
Kendetegn
Oprindelig har klippeduerne grå ryg og vinger med to kraftige, sorte tværbånd på vingernes overside samt en hvid plet på ryggen lige over overgumpen.
Føde
De vildtlevende klippeduer lever især af græs- og ukrudtsfrø. Tamduer i byerne æder mest brødrester og andet affald. De er meget pågående i deres fødesøgning.
- Billeder:
- Billede:

Latinsk navn:Rosa pimpinellifolia
Engelsk navn: Burnet rose
Tysk navn: Bibernel-Rose
Svensk navn: Pimpinellros
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien
Latinsk navn: Bombina bombina
Engelsk navn: Fire-bellied toad
Tysk navn: Rotbauchunke
Svensk navn: Klockgroda
Norsk navn:Klokkefrosk
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Klokkefrøer
FREDET
Klokkefrøen er varmekrævende og lever normalt i lavvandede vandhuller med mange planter og meget sol. Frøerne findes på Østfyn, i Det Sydfynske Øhav, på Sydsjælland og på nogle sjællandske øer.
Kendetegn
Klokkefrøens hud er vortet, og oversiden er brunlig med sorte pletter. Undersiden er blåsort med et farvestrålende mønster af små hvide prikker og større orangerøde pletter. De skarpe farver advarer om, at frøen kan udskille en giftig slim. Hannernes kvækken kan minde om svage kirkeklokker - deraf det danske navn.
Føde
Frøerne lever af insekter som springhaler, fluer, myg, myggelarver og vandkalvelarver samt vandbænkebiddere og orme. Haletudsernes føde består af alger og bakterier.
- Billeder:
- Billede:

Latinsk navn:Erica tetralix
Engelsk navn: Cross-leaved heath
Tysk navn:Glocken-Heide
Svensk navn: Klockljung
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Lyngordenen
Familie: Lyngfamilien
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om klyde
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Vingefang: 77-80 cm
- Længde: 42-45 cm
- Vægt: 250-400 g
- Max levealder: 27 år
- Kuldstørrelse: 4 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 23-25 dage
- Ungetid: 25 dage
- Vidste du det?:
Sidst på sommeren samles klyderne i store flokke i Vadehavet for at raste, inden de trækker sydpå, hvilket sker sidst på efteråret i oktober-november. Fuglene overvinterer i Sydeuropa.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Recurvirostra avosetta
Engelsk navn: Pied avocet
Tysk navn: Säbelschnäbler
Svensk navn: Skärfläcka
Norsk navn: Avosett
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Klyder og stylteløbere
Klyden er en almindelig træk- og ynglefugl, der kommer til Danmark i marts og trækker bort igen til august/november. Klyderne yngler i små kolonier ved lavvandede kyster, på strandenge med kort græs samt på småøer og revler. Klyden svømmer ganske godt.
Kendetegn
Klyden er en slank og langbenet vadefugl med en kontrastrig fjerdragt. Fuglen er hvid med sort nakke og isse og sorte aftegninger på vingerne og halen. Benene er lyseblå, mens det lange næb er sort og kraftigt opadbøjet. Hannen og hunnen er ens.
Føde
Klyden lever af små krebsdyr, børsteorme, insekter og larver, som den finder på lavt vand.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om knarand
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb, Kyst og hav
- Vingefang: 84-95 cm
- Længde: 51 cm
- Vægt (han): 700-900 g
- Vægt (hun): 650-850 g
- Kuldstørrelse: 8-12 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 24-26 dage
- Ungetid: 45-50 dage
- Vidste du det?:
Knaranden er fåtallig, men den yngler nu over det meste af Danmark. Den største bestandstæthed findes i området omkring Det Sydfynske Øhav, Langeland og Lolland. De danske knarænder overvintrer i Vest- og Sydeuropa.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Mareca strepera
Engelsk navn:Gadwall
Tysk navn: Schnatterente
Svensk navn: Snatterand
Norsk navn:Snadderand
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie:Svaner, gæs og ænder
Knaranden er en fåtallig trækfugl, som yngler i det meste af Danmark, men den er dog mest talrig i Det Sydfynske Øhav og farvandene omkring Lolland. Krarænderne overvintrer i Sydeuropa.
Kendetegn
Knarænder er mindre og slankere end gråænder. Hannen er grålig med sort gump. Hovedet er brunligt med sort næb.
Hunnen ligner gråand , men har lysere hoved og mørkere hale.
Føde
Planter, frø og forskellige smådyr.
- Billeder:
- Billede:

Latinsk navn:Alopecurus geniculatus
Engelsk navn:Water foxtail
Tysk navn:Knick-Fuchsschwanzgras
Svensk navn: Kärrkavle
Gruppe:Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om knoldranunkel
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- Flerårig
- Højde: 10-30 cm
- Blade: Fingrede
- Blomstrer: maj-juni
- Frugt: Nødder
- Vidste du det?:
Knoldranunkel har fået sit navn efter sin løgformet opsvulmede stængelbasis, der er lige under jordoverfladen. Planten er giftig og undgås derfor af græssende dyr.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Ranunculus bulbosus
Engelsk navn: Bulbous Buttercup
Tysk navn: Knoliger Hahnenfuss
Svensk navn: Knölsmörblomma
Norsk navn: Knollsoleie
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Ranunkelfamilien
Knoldranunkel er almindelig i hele Danmark. Planten er en flerårig urt, der vokser på lysåbne, tørre områder på græsland.
Blade, blomster og frugter
Knoldranunkel har grundstillede, 3-delte blade. Stænglen har kun få, spredte blade. Både blade og stængel har bløde hår. Blomsterne er smørgule, glinsende med 5 tilbagebøjede, bleggrønne bægerblade. Frugten er en flerfoldsfrugt af nødder med bøjet næb.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om knopsvane
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb Kyst og hav
- Vingefang: 208-240 cm
- Længde: 145-162 cm
- Vægt (han): 12 kg
- Vægt (hun): 10 kg
- Max levealder: 42 år
- Kuldstørrelse: 5-8 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 34-38 dage
- Ungetid: 120-150 dage
- Vidste du det?:
Knopsvanens unger er gråsorte og pjuskede. Først efter nogen tid får de forældrenes elegante holdning med den s-formede hals. Der går flere år, inden knopsvanerne får deres smukke, hvide fjerdragt.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Cygnus olor
Engelsk navn: Mute swan
Tysk navn: Höckerschwan
Svensk navn: Knölsvan
Norsk navn: Knoppsvane
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder
Knopsvanen er Danmarks nationalfugl, og det er vor mest almindelige svane. Knopsvanen kan ses hele året. Den lever og yngler i søer, lavvandede fjorde og kyster, moser samt byparker. De danske svaner er standfugle. Store træk af knopsvaner nordfra overvintrer ved de danske kyster.
Kendetegn
Knopsvanen er en stor svømmefugl med hvid fjerdragt. Den lange hals er s-formet. Næbbet er orangerødt med sort basis og sort knop. Knoppen er mindre hos hunner end hos hanner. Hannernes knop er et statussymbol.
Føde
Knopsvanernes føde består mest af vandplanter og alger, som den finder på lavt vand ved at dykke halsen ned i vandet. Knopsvanerne spiser også græs og korn.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om knortegås
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land, Sø og vandløb, Kyst og hav
- Vingefang: 110-120 cm
- Længde: 55-66 cm
- Vægt (han): 1,3-1,6 kg
- Max levealder: 28 år
- Kuldstørrelse: 3-5 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 24-26 dage
- Ungetid: 40 dage
- Vidste du det?:
Knortegåsen yngler normalt ved søer i sumpede tundra-områder. Uden for yngletiden lever gåsen derimod ved lavvandede hav- og fjordområder samt på strandenge nær kysten.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Branta bernicla
Engelsk navn: Brant Goose
Tysk navn: Ringelgans
Svensk navn: Prutgås
Norsk navn:Ringgås
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder
I Danmark er knortegåsen en almindelig træk- og vintergæst fra de andre skandinaviske lande. Knortegæs færdes oftest i flokke på helt op til 1.000 gæs. I Danmark er der kun få ynglende par.
Kendetegn
Knortegåsen er en forholdsvis lille gås. Den har sort hoved, hals og bryst samt hvid bug og gråsort bryst. På hver side af halsen har knortegåsen desuden en hvid tegning.
Føde
Knortegæs lever af urter og græsser, især ålegræs/bændeltang.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Knortegås print
- Fakta:
- Levested: Fjeldet, Kyst og hav, Ferskvand
- Almindelig
- Vingefang: 105-120 cm.
- Længde: 55-66 cm.
- Vægt: 1,2-2,2 kg.
- Maks. levealder: 28 år
- Kuldstørrelse: 3-5 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 24-26 dage
- Ungetid: 40 dage
- Vidste du det?:
Knortegåsen yngler normalt ved søer i sumpede tundra-områder. Uden for yngletiden lever gåsen derimod ved lavvandede hav- og fjordområder samt på strandenge nær kysten.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn:Nerlernaq
Latinsk navn: Branta bernicla
Engelsk navn: Brent Goose, Brant
Klasse:Fugle
Orden: Andefugle
Familie:Svaner, gæs og ænder
Der findes to bestande af knortegæs i Grønland. Den ene bestand yngler på Svalbard og fåtalligt i NØ-Grønland. Disse gæs overvintrer i Danmark. Den anden bestand yngler i NØ-Canada og overvintrer i Irland. De passerer ofte tværs over den grønlandske Indlandsis på deres træk forår og efterår.
Kendetegn
Knortegåsen er den mindste af de grønlandske gæs. Gåsen har sort hoved, hals og bryst samt hvid bug og gråsort bryst. På hver side af halsen har knortegåsen desuden en hvid tegning.
Føde
Knortegæs lever af urter og græsser, især ålegræs/ bændeltang.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Fakta:
- Levested: Kyst og hav, Ferskvand
- Almindelig
- Vingefang: 87-100 cm.
- Længde: 43-65 cm.
- Vægt: 1,4-2 kg.
- Kuldstørrelse: 4-5 æg
- Antal kuld: 1 pr år
- Rugetid: 22-24 dage
- Vidste du det?:
Et stort antal kongeederfugle fra N-Grønland og Canada overvintrer i åbentvandsområdet ud for V-Grønland. Om sommeren samles mange kongeederfugle-hanner i fjorde og bugter ved Grønlands vestkyst for at fælde deres fjer.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Miteq sioraki
Latinsk navn:Somateria spectabilis
Engelsk navn: King Eider
Klasse:Fugle
Orden:Andefugle
Familie:Svaner, gæs og ænder
Kongeederfuglen er en ret almindelig i ynglefugl i NØ- Grønland, hvor den træffes enligt ved søer og damme nær kysten. Fuglen yngler også i N-Grønland, dog mere spredt.
Kendetegn
I yngledragt er hannen let genkendelig med sit orangerøde næb, den orange pukkel over næbbet, den lyseblå isse og nakke samt de grønne kinder. Ellers er hannens fjerdragt sort og hvid. Hunnen er rustbrun og sort og kan kendes på, at mundvigene danner et”smil”.
Føde
Kongeederfuglen lever ligesom ederfuglen af muslinger, snegle, krebsdyr og fisk, som den dykker ned til 50 meter under havoverfladen efter.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om kongeørn
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Vingefang: 190-230 cm
- Længde: 80-93 cm
- Vægt (han): 2850-4500 g
- Vægt (hun): 3850-6700 g
- Maks. levealder: 32 år
- Kuldstørrelse: 2 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 43-45 dage
- Ungetid: 65-70 dage
- Vidste du det?:
Kongeørnen tilbringer meget tid med at sidde i høje trætoppe på udkig efter byttedyr på jorden, som den styrtdykker efter og angriber. Ørnen får kun fat i sit bytte ca. hver tredje gang. De unge fugle forsøger sig ofte helt op til ti gange, før de får held med at nedlægge et bytte.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Aquila chrysaetos
Engelsk navn: Golden Eagle
Tysk navn: Steinadler
Svensk navn: Kungsörn
Norsk navn: Kongeørn
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Høgefugle
Kongeørnen er relativt sjælden i Danmark, hvor kun ca. 3 par yngler. Om vinteren og om foråret gæster enkelte ørne også landet, men det er primært ungfugle, da gamle fugle normalt er standfugle. Kongeørnen yngler i store, åbne og øde skovområder nær kysten, hvor den bygger sine reder i høje træer.
Kendetegn
Kongeørnen er overvejende mørkebrun og spraglet med lysere, grålige og gullige felter på fjerdragten. Issen og nakken er gylden, mens det yderste af halen er sort. Unge kongeørne har hvid hale og trekantede hvide felter i vingerne. Kongeørnen er den næststørste rovfugl i Danmark - kun overgået af havørnen. Hunnen er større end hannen.
Føde
Kongeørnen lever af fugle, fx gæs og skarver samt smågnavere, små pattedyr og ådsler.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Hav
- Længde: Op til 10 cm
- Bredde: Op til 6 cm
- Ægkapsler
- Vidste du det?:
Hunner af konksnegle lægger store, gullighvide klumper med ægkapsler. Hver klump kan består af op mod 15.000 ægkapsler (fra flere hunner) med 500-3000 æg i hver. Af hver ægkapsel udvikles der dog kun få larver. De første klækkede larver æder de øvrige æg.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Siuterorsuaq
Latinsk navn: Buccinum undatum
Engelsk navn: Common Whelk
Klasse: Bløddyr
Orden: Neogastropoda
Familie: Konkyliesnegle
Konksnegl eller almindelig konk lever i havet på alle bundtyper fra få meter og ned til 1.200 meters dybde.
Kendetegn
Skallen er spiralsnoet og grålig eller rødbrun med 7-8 vindinger, lilla markeringer og radiære, bulede ribber, der går på tværs af snoningen. Kroppen er hvidlig med sorte pletter. Konksnegle har ånderør og en lang udskydelig snabel, hvor raspetungen sidder på spidsen.
Føde
Konken er et rovdyr, der æder orme, krabber, muslinger, ådsler og skadede fisk, som er fanget i garn.
- Billeder:
- Billede:

Latinsk navn:Rubus caesius
Engelsk navn: European dewberry
Tysk navn:Kratzbeere
Svensk navn: Blåhallon
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om kornblomst
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- Enårig
- Højde: 40-80 cm
- Blade: linjeformede, lancetformede
- Blomstrer: juni-september
- Frugt: nød med fnok
- Vidste du det?:
Kornblomst har frugter med fedtlegeme, som spises af myrer og derved bliver spredt.
Planten er indslæbt og forekommer sporadisk som ukrudt i kornmarker.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Centaurea cyanus
Engelsk navn: Cornflower
Tysk navn: Kornblume
Svensk navn: Blåklint
Norsk navn:Kornblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien
Kornblomst er en enårig urt, der ses hist og her på dyrket jord, langs vejkanter og ved tidligere bebyggelsesområder.
Stængel og blade
Stænglerne er slanke og grenede med linje- til lancetformede blade. Både blade og stængler er hvidfiltede.
Blomster og frugter
Blomsterkurvene er endestillede og langstilkede med blå til mørkt violette blomster. Kurvbladene er spidse og taglagte med brunlig eller lys, kortfrynset rand. Randblomsterne har uregelmæssigt tragtformet krone, er golde og store, mens skiveblomsterne har rørformet krone. Frugten er en nød med rødbrun, kort fnok.