Latinsk navn: Plantago lanceolata
Engelsk navn: Ribwort plantain
Tysk navn: Spitzwegerich
Svensk navn: Svartkämpar
Norsk navn: Smalkjempe
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Vejbredfamilien

Lancetvejbred er almindelig overalt i Danmark, hvor den vokser på græsmarker, skrænter, græsplæner, overdrev, enge, strandbredder og i vejkanter.

Stængel og blade
Lancetvejbred har op til 25 cm lange, lancetformede blade, der sidder i en roset. Stænglen eller blomsterskaftet er kantet, bladløst og noget længere end bladene.

Blomster og frugter
Blomsterstanden er et 1-2 cm langt, sortbrunt aks, der består af små, brune blomster med hvide støvblade. Hvert aks består af ikke-udsprungne blomster (øverst), hunlige blomster, hanlige blomster og visne blomster (nederst). Lancetvejbreds frugt er en kapsel eller buddike med 2 frø.

Latinsk navn: Hirundo rustica
Engelsk navn: Barn swallow
Tysk navn:Rauchschwalbe
Svensk navn: Ladusvala
Norsk navn: Låvesvale
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Svaler

Landsvaler er trækfugle, der kan ses i Danmark i perioden marts-oktober. De forekommer i hele landet. Landsvalerne er især almindelige tæt på menneskers huse, hvor de ofte bygger rede under tagspær og ved hulrum. Landsvalerne søger føde på enge og græsmarker nær søer, åer og moser i det åbne land.

Kendetegn
Landsvalen har en blåsort og skinnende overside samt hals. Den er rustrød i panden og på struben. Særligt kendetegnende er de meget lange halefjer. Halen er mindre kløftet hos hunner end hos hanner. Kan desuden kendes på sin glidende flugt lavt ved jorden.

Føde
Landsvaler æder især flyvende insekter, som fanges i flugten.

Grønlandsk navn: Saarullik atamasoq
Latinsk navn:Molva molva
Engelsk navn: Ling
Klasse:Fisk
Orden:Torskefisk

Lange lever ved S-Grønland på hård bund med stenrev og klipper. Langen forekommer oftest på 100-600 meter dybt vand, men kan dog ses helt ned til 1.000 meters dybde. Fisken findes også fra Biscayabugten til de De Britiske Øer, Island og Barentshavet.

Kendetegn
Langens farve varierer, men den er ofte brunlig eller grålig med mørkere ryg og lys bug. Finnernes kanter er hvide, og der er en sort plet bagest på den forreste, korte rygfinne. Derudover har fisken en skægtråd på underkæben.

Føde
Føden består af krebsdyr, fisk, søstjerner, bløddyr og blæksprutter.

Latinsk navn: Calcarius lapponicus
Engelsk navn:Lapland Longspur, Lapland Bunting
Tysk navn: Spornammer
Svensk navn: Lappsparv
Norsk navn: Lappspurv
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie:Værlinger

Lapværlingen blev tidligere kaldt laplandsværling. debn ligner rørsrurven, som også er en værling.

Kendetegn
I yngledragt har hannen sort hoved med hvidgul stribe bag øjet, sort bryst og strube, rødbrun nakke og gult næb. Hunnen er brunlig med rødbrun nakke og hvid strube. Om vinteren er begge køn brunlige med ret sløret farvetegning.

Føde
Lapværlingen æder insekter, edderkopper, insektlarver og frø.

Grønlandsk navn:Narsarmiutaq (Pivii)
Latinsk navn: Calcarius lapponicus
Engelsk navn:Lapland Longspur; Lapland Bunting
Klasse:Fugle
Orden:Spurvefugle
Familie:Værlinger

Lapværling er en almindelig lavarktisk ynglefugl, der er udbredt i V-Grønland mod nord til Thule og i SØ-Grønland mod nord til Jameson Land. Lapværlingen lever i indlandet og kan ses i Grønland fra maj til september.

Kendetegn
I yngledragt har hannen sort hoved med hvidgul stribe bag øjet, sort bryst og strube, rødbrun nakke og gult næb. Hunnen er brunlig med rødbrun nakke og hvid strube. Om vinteren er begge køn brunlige med ret sløret farvetegning.

Føde
Lapværlingen æder insekter, edderkopper, insektlarver og frø.

Latinsk navn: Rana ridibunda
Engelsk navn: Marsh Frog
Tysk navn: Seefrosch
Svensk navn:Sjögroda
Norsk navn:Latterfrosk
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Egentlige frøer

FREDET

Latterfrøen lever i store vandhuller, vandløb og søer med meget plantevækst, så frøen kan ligge skjult i vandoverfladen. Frøen forekommer også i grus- og lergrave. Latterfrøen findes i Danmark kun naturligt på Bornholm.

Kendetegn
Latterfrøen er en vortet frø. Den er mørkebrun og grøn med mørke pletter. Bugen er hvid med mørke aftegninger. Fra hvert øje løber en brunlig hudfold ned ad ryggen. Øjnene sidder tæt ovenpå hovedet.  Hannen har oppustelige kvækkeposer - en ved hver mundvig.

Føde
Latterfrøerne æder insekter, salamandere, småfisk, småfugle og andre frøer.

Latinsk navn: Ranunculus repens
Engelsk navn: Creeping Buttercup
Tysk navn:Kriechender hahnenfuss
Svensk navn: Revsmörblomma
Norsk navn:Krypsoleie
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Ranunkelfamilien

Lav ranunkel er meget almindelig i hele Danmark. Det er en flerårig urt, der vokser på fugtig bund på enge, dyrket land, langs vejkanter og ved tidligere bebyggelsesområder. 

Blade og stængel
Lav ranunkel har krybende til opstigende stængler. Stænglerne kan være lange og fungerer som rodslående udløbere. Grundbladene er 3-delte, hårede og fligede med et tydeligt stilket midterafsnit. 

Blomster og frugter
Blomsterne er skinnende og gule med mange støvblade. Bægerbladene sidder tæt til kronen og består af 5 frie kronblade. Frugten er en flerfoldsfrugt af nødder.  

Latinsk navn: Semibalanus balanoides
Engelsk navn: Barnacle
Tysk navn:Rankenfusskrebse
Svensk navn:Räfflad havstulpan
Norsk navn:Fjærerur
Klasse: Krebsdyr
Orden: Sessilia
Familie: Archaeobalanidae

Lavvandsrur er meget almindelig i Danmark. Den lever i havet på ganske lavt vand, ofte nær vandkanten. Lavvandsrur tørrer meget sjældent ud, og man kan ofte se store kolonier af rurer på stranden eller langs strandbredden. Rurer sidder fast på sten, skaller, pæle eller andet fast underlag. Voksne rurer kan ikke flytte sig.

Kendetegn
Rur lever inde i et hvidt, vulkanlignende hus med et låg, der består af 4 bevægelige kalkplader. Inde i huset er dyret fastgjort med antennerne til den hindeagtige bund. Dyret ligger altså på ryggen. Rur har lange slanke lemmer, som er dækket af tætte børster. Disse bruges til at føre føde og vand ind i huset.

Føde
Rurer lever af plante- og dyreplankton.

Latinsk navn: Cochlearia officinalis
Engelsk navn: Common scurvygrass
Tysk navn: Echtes Löffelkraut
Svensk navn: Skörbjuggsört
Norsk navn: Skørbuksurt
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Korsblomstordenen
Familie: Korsblomstfamilien

Lægekokleare er almindelig ved de danske kyster, hvor urten vokser på opskyllet tang og mellem sten på strandbredder, på strandenge og kystklipper.

Stængel og blade
Lægekoklearens stængel er opret og grenet med ustilkede, ægformede stængelblade med tandet bladrand. Nederst på planten er der desuden en roset af langstilkede, skeformede grundblade.

Blomster og frugter
Urtens blomster er hvide med 4 kronblade og 6 støvblade. Blomsterne er samlet i klaser. Lægekoklearens frugt er en kuglerund eller ægformet skulpe med 4-8 frø. Skulpens klapper og frø falder af planten, når skulperne er modne. Planten dør efter frøsætningen.

Latinsk navn: Mustela erminea
Engelsk navn: Stoat (Ermine)
Tysk navn: Hermelin
Svensk navn: Hermelin
Norsk navn:Røyskatt
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Mårfamilien

Lækatten er et meget slankt lille mårdyr. Den er almindelig i Danmark, hvor den lever både i det åbne land og i skove. Lækatten findes ikke på Bornholm og på flere småøer. Lækatten kaldes også hermelin eller væsel.

Kendetegn
Lækatten kendes på sin lysebrune sommerpels og sin hvide vinterpels. Den er hvid på maven og har sort halespids året rundt. Lækatten kan forveksles med brud, men bruden er noget mindre og har ikke sort halespids.

Føde
Lækatten lever mest af mus. Den kan på grund af sin slanke krop kravle ned i musenes gange. Lækatte tager også større byttedyr, fx harekillinger, fasankyllinger, rotter og fugleæg.

Latinsk navn:Mustela erminea
Grønlandsk navn: Ukaliatsiaq
Engelsk navn: Shorttailed Weasel; Ermine; Stoat
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Mårfamilien

Lækatten, som også kaldes hermelin, er meget afhængig af lemminger, som er dens foretrukne føde. Derfor er lækatten udbredt i samme område som lemmingen, dvs. fra Washington Land nordover til Blosseville-kysten.

Kendetegn
Om sommeren er lækatten rødbrun med gullig til hvid underside og sort halespids. Om vinteren er dyret derimod helt hvidt bortset fra den sorte halespids. Halen er ca. 10 cm lang.

Føde
Lækatten lever foruden lemminger også af harekillinger, fugle og fugleæg.

Latinsk navn: Larix decidua/Larix leptolpis
Engelsk navn: European larch
Tysk navn: Europäische Lärche
Svensk navn:Lärk
Norsk navn:Lerk
Gruppe:Træer 
Klasse: Nåletræer
Orden: Granordenen
Familie: Granfamilien

I Danmark findes to arter af lærk: en europæisk og en japansk samt krydsninger mellem de to arter. På unge træer er barken grålig. Lærketrtæer kan blive op til 40 meter høje og har en ret stamme med en smal krone. Når træet er omkring 20 år gammelt, dannes en kraftig gråbrun og furet skorpebark.

Nåle, blomster og frugter
I modsætning til de fleste andre nåletræer taber lærken sine nåle hvert efterår. De bløde nåle sidder sammen i små knipper. Blomstringen finder sted allerede i slutningen af april. Hos europæisk lærk er kogleskællene meget små og grønne eller svagt rødlige. De sidder tæt sammen. Hos den japanske lærk bøjer kogleskællene udad i spidsen og er bølgede i randen. Inden nålene falder af om efteråret får træet et gyldent løv. Koglerne er små (2-4 cm) og kan blive siddende på træet i mange år.

Latinsk navn: Falco subbuteo
Engelsk navn: Hobby
Tysk navn: Baumfalke
Svensk navn:Lärkfalk
Norsk navn:Lerkefalk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie:Falke

Lærkefalken er en sjælden ynglefugl og fåtallig trækgæst i Danmark. Falken yngler på agerland eller i åbne skove nær moser, fugtige græsenge, hedestrækninger og overdrev. Lærkefalken ses især på træk maj-juni og august-oktober. Den overvintrer i Afrika.

Kendetegn
Lærkefalken er en slank falk med lange, spidse vinger og kort hale. Den er skifersort på oversiden og hvid på undersiden med sorte længdestriber, røde lår og rød undergump. Hovedet har hvide kinder, hvid strube, sort skægstribe og smal, lys øjenbrynsstribe. 

Føde
Lærkefalke fanger sin føde i luften. Føden består især af guldsmede og småfugle som svaler, lærker, pibere og mursejlere.

Latinsk navn:Dicrostonyx groenlandicus
Grønlandsk navn: Avinngaq (Maajooq; Narlumukaaq)
Engelsk navn: Arctic Lemming; Greenland Collared Lemming
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie:Studsmus

Halsbåndlemmingen er en højarktisk art, der lever i N- og NØ-Grønland fra Washington Land til Blosseville-kysten. Om sommeren graver lemmingerne gange og bygger reder i jorden, mens de om vinteren laver reder og gange i sneen. Antallet af lemminger svinger meget.

Kendetegn
Om sommeren er halsbåndlemmingen sortgrå med et rustrødt bånd ved halsen. Om vinteren er pelsen hvid. Lemmingen ligner en stor, buttet mus med kort hale, korte ben og små ører. Halsbåndlemmingen er den eneste gnaver, som lever naturligt i Grønland.

Føde
Lemmingerne er planteædere, og føden består bl.a. af pileskud, bær, blomster, græs og kviste.

Latinsk navn:Limax maximus
Engelsk navn: Leopard slug
Tysk navn: Tigerschnegel
Svensk navn: Pantersnigel
Norsk navn:Boakjølsnegl
Klasse: Snegle
Orden: Stylommatophora
Familie:Limicidae

Leopardsneglen er en af de største snegle uden hus, der findes i Danmark. Den kaldes også for plettet gråsnegl, stor kældersnegl og pantersnegl.

Kendetegn
Forkroppen (kappen) er gråbrun, plettet,  og har lyse bånd mellem pletterne. Bagkroppen er grålig med stribede mørke pletter på langs af kroppen.

Føde
Leopardsneglen lever især af rådne blade og ande plantedele.

Latinsk navn: Lemna minor
Engelsk navn: Common duckweed
Tysk navn: Kleine Wasserlinse
Svensk navn: Vanlig andmat
Norsk navn:Andemat
Gruppe: Urter
Orden: Arumordenen
Familie: Arumfamilien

Liden andemad er en meget almindelig og hyppig plante overalt i Danmark. Den findes i næringsrige søer, damme og rolige vandløb. Liden andemad flyder på vandoverfladen og kan dække store arealer.

Løvplader
Liden andemads stængel og blad danner en flad og grøn løvplade med en kort, tynd rodtråd. Planten holder sig flydende på grund af luftkamre i løvpladerne. Om efteråret synker løvpladerne ned på bunden, hvor de overvintrer. Næste forår stiger de op til overfladen.

Blomster 
Blomsterne er enten hanlige eller hunlige. Hunblomsterne har en enkelt frugtknude, og hanblomsterne består af en enkelt støvdrager. Planten blomstrer dog sjældent.

Latinsk navn: Artium minus
Engelsk navn: Lesser burdock
Tysk navn: Kleine Klette
Svensk navn: Liten kardborre
Norsk navn: Småborre
Gruppe: Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Liden burre har omkring blomsterkurvenes svøb torne med en krogformet spids, så kurven let hænger fast i pelsen på dyr eller mennesker, hvorved frøene spredes.

Blade, blomster og frugter
Liden Burre er en grenet urt med store, hjerteformede blade og blegrøde blomster i kugleformede kurve. Grundbladene har hul stilk. Blomsterne har rørformet krone og lilla støvknapper. Frugten er en nød med fnok.