Latinsk navn: Anser brachyrhynchus
Engelsk navn: Pink-footed goose
Tysk navn: Kurzschnabelgans
Svensk navn: Spetsbergsgås
Norsk navn: Kortnebbgås
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Kortnæbbet gås er almindelig i Danmark i september-maj, hvor fuglen er på træk eller overvintrer i Vestjylland eller Vadehavet. Gæssene optræder ofte i store flokke på kortgræssede enge eller opdyrkede marker nær lavvandede kyster og fjorde eller ved søer. De fugle, der gæster Danmark om vinteren yngler på Svalbard i fjelde og tundraområder.

Kendetegn
Den kortnæbbede gås er en kompakt, lys gås med et karakteristisk kort næb, der er sort og lyserødt. Fuglens hoved og hals er mørk, ryggen er gråbrun, og undersiden er lysegrå. Gåsens ben er lyserøde. Vingerne er lysegrå på oversiden og mørke på undersiden.

Føde
Kortnæbbet gås lever af plantemateriale som græs, rødder, urter, afgrøder, korn og kerner.

Grønlandsk navn:Nerleq siggukitsoq
Latinsk navn:Anser brachyrhynchus
Engelsk navn: Pink-footed Goose
Klasse: Fugle
Orden: Andefugle
Familie:Svaner, gæs og ænder

Kortnæbbet gås yngler ret almindeligt i NØ-Grønland fra Scoresbysund mod nord til Germania Land samt mere fåtalligt i SØ-Grønland. Gåsen kan normalt ses på de grønlandske ynglepladser maj-september. Bestanden overvintrer i Skotland.

Kendetegn
Kortnæbbet gås har lysrøde ben og et karakteristisk kort næb, der er sort og lyserødt. Fuglens hoved og hals er mørk, ryggen er gråbrun, og undersiden er lysegrå. Desuden er gåsens vinger mørke på undersiden.

Føde
Kortnæbbet gås lever af græs, rødder, bær og urter. På trækket æder fuglen også afgrøder.

Grønlandsk navn: Suluppaagarnaq
Latinsk navn: Gaidropsarus argentatus
Engelsk navn: Silver rockling, Arctic Rockling
Klasse: Fisk
Orden:Torskefisk
Familie:Torsk

Kortstrålet arktisk havkvabbe er en lavarktisk art, som findes fra Tasiilaq på østkysten til Upernavik på vestkysten. Den lever på 150-2.000 meters dybde på blød bund ved temperaturer omkring 0 grader.

Kendetegn
Havkvabben har to rygfinner. Den bageste er meget lang, mens den forreste er meget lille og svagt udviklet. Den første stråle i den forreste rygfinne er dog meget større end de øvrige stråler. Den kendes også på skægtråden og de to føletråde. Fisken er rødbrun med mørk ryg, lys rød bug og rødlige finner.

Føde
Kortstrålet arktisk havkvabbe lever af krebsdyr, andre bunddyr og fisk.

Latinsk navn: Corvus cornix
Engelsk navn: Hooded crow
Tysk navn: Nebelkrähe
Svensk navn: Kråka
Norsk navn: Kråke
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Kragefugle

Gråkragen er både en trækfugl og standfugl i Danmark. Gråkragerne yngler i høje træer, og hvert par har et stort territorium. Uden for ynglesæsonen lever kragerne ofte i store flokke. De seneste år har kragefuglene etableret sig i mange steder i byerne, fordi der er blevet mindre fødegrundlag til dem i det åbne land.

Kendetegn
Gråkragen er let genkendelig på grund af sin grå farve på ryggen og på bugen. Gråkragen kendes desuden på det store, kraftige næb. I Danmark findes også en mindre bestand af sortkrager, som ligner gråkragen, men de er helt sorte.

Føde
Gråkragen søger føde på jorden. De spiser ofte døde dyr eller affald, som de finder langs veje, på lossepladser eller langs kysten.

Latinsk navn: Carabus nemoralis
Engelsk navn: Purple-rimmes carabus
Tysk navn: Hainlaufkäfer
Svenk navn: Parklöpare
Norsk navn: Vanlig jordløper
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Løbebiller

Kratløberen er en meget stor sort bille, der er udbredt i hele landet. Den er vores mest almindelige løbebille. Kratløberen er fremme det meste af året, men den ses især i april-maj og i august.

Kendetegn
Kratløberen kendes især på sin størrelse og de flotte dækvinger med et metallisk blåsort, violet eller grønligt skær.

Føde
Kratløberen og dens larve er rovdyr. De lever af orme, snegle, insekter, edderkopper og andre smådyr. Kratløberen er grådig og æder ofte mere end to gange sin egen vægt i døgnet.

Latinsk navn: Viola riviniana
Engelsk navn: Common Dog-violet
Tysk navn:Hain-Veilchen
Svensk navn:Skogsviol
Norsk navn:Skogfiol
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Violordenen
Familie: Violfamilien

Kratviol er en flerårig urt, der forekommer almindelig i hele Danmark, med undtagelse af Vestjylland, hvor den er sjælden. Planten vokser i krat og løvskove.

Blade, blomster og frugter
Bladene er hjerte- til nyreformede og sidder i en roset og på de stængler, der vokser opad. Akselbladene er hindeagtige og smalle. Blomsterne er 5-tallige, symmetriske og er uden duft. De udgår på lange stilke fra bladhjørnerne. Blomsterkronen er blegblå og har en tyk hvidlig spore. Bægerbladene er spidse, og de øverste har et kvadratisk, tydeligt vedhæng. Frugten består af en kapsel med 1 rum og 3 klapper.

Latinsk navn: Anas crecca
Engelsk navn: Common teal
Tysk navn: Krickente
Svensk navn: Kricka
Norsk navn:Krikkand
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

I Danmark yngler kun omkring 300 par krikænder, især ved næringsfattige søer og vandhuller. Til gengæld passerer store flokke af krikænder Danmark i trækperioden. Her ses de oftest ved lavvandede fjorde.

Kendetegn
Hannen har en grå fjerdragt og et rustbrunt hoved med en metalgrøn stribe gennem øjet med gul indramning. Gumpen er gul. Hunnen har en gråbrun fjerdragt. Begge køn har et grønt og sort vingespejl. Krikanden er den mindste and i Danmark.

Føde
Krikændernes føde består om vinteren af frø og vandplanter. Om sommeren består føden af krebsdyr, bløddyr og insekter, som ænderne finder ved at snadre med næbbet i mudderet.

Grønlandsk navn:Qeerlutoornaq
Latinsk navn: Anas crecca
Engelsk navn:Eurasian Teal; Common Teal
Klasse: Fugle
Orden: Andefugle
Familie:Svaner, gæs og ænder

I Grønland ses krikanden årligt som trækgæst fra Island og Canada. Den er hyppigst i V-Grønland, og den ses normalt i april-juli eller september-december. Der er dog registreret enkelte ynglende krikænder ved Scoresbysund og Nuuk.

Kendetegn
Hannen har en grå fjerdragt, gul gumpe og et rustbrunt hoved med et metalgrønt felt ved øjet og bagtil, som er indrammet af en gul stribe. Hunnen har en gråbrun fjerdragt. Begge køn har et grønt vingespejl med en hvid kant.

Føde
Krikændernes føde består af krebsdyr, bløddyr, insekter, plantefrø og andre dele af vandplanter.

Latinsk navn:Ilex aquifolium
Engelsk navn:Common holly
Tysk navn:Europäische Stechpalme
Svensk navn:Järnek
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Benvedordenen
Familie: Kristtornfamilien
 

Latinsk navn: Cervus elaphus
Engelsk navn: Red deer
Tysk navn:Rothirsch
Svensk navn:Kronhjort
Norsk navn:Hjort
Klasse: Pattedyr
Orden: Hovdyr
Familie: Hjorte

Krondyr er Danmarks største hjorteart. Der findes fritlevende krondyr mange steder i Danmark, især i Midt- og Vestjylland, hvor der er store plantager og hedeområder. Desuden findes krondyr i mange dyrehaver.

Kendetegn
Om sommeren er krondyrets pels rødbrun på oversiden og hvidlig på undersiden. Vinterpelsen er gråbrun. Hannen kendes på sit meget store gevir. Gamle hanner har en manke omkring halsen.

Føde
Krondyr er planteædere. De lever især af græsser, lav og skud og bark fra træer. Krondyrene søger også føde på marker, hvor de fx spiser raps, korn, majs og kartofler.

Latinsk navn: Anchusa arvensis
Engelsk navn: Small Bugloss, Annual Bugloss
Tysk navn: Acker-ochsenzunge
Svensk navn: Fårtunga
Norsk navn: Krokhals
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Rubladfamilien

Krumhals er almindelig i hele Danmark. Urten er enårig og vokser især på åben, sandet bund på dyrket jord.

Blade og stængel
Krumhals er ruhåret og føles nærmest stikkende. Langs stænglen sidder lancetformede, bugtede, grønne blade.

Blomster og frugter
Blomsterne er 5-tallige, lyseblå og har tragtformet krone. Kronrøret er S-formet og svælget i kronrøret er lukket af 5 hårede, hvidlige svælgskæl. Bægeret er dybt delt og er længere end kronrøret. Det er besat med stive børster. Frugten er en spaltefrugt, som har vortede, firkantede delfrugter.

Latinsk navn: Rumex crispus
Engelsk navn: Curly dock
Tysk navn: Krause Ampfer
Svensk navn: Krusskräppa
Norsk navn:Krushøymol
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Pileurtordenen
Familie: Syrefamilien

Kruset skræppe er almindelig i hele Danmark. Det er en flerårig urt, der vokser på fugtig, næringsrig bund ved strandbredder, på græsland, dyrket jord, langs vejkanter og ved tidligere bebyggelsesområder. 

Blade og stængel
Kruset skræppe har en opret stængel, der ofte er rødlig. Bladene er lange og lancetformede med meget kruset rand. 

Blomster og frugter
Blomsterstanden er en åben top, der har oprette grene med grønlige, små, tvekønnede blomster, som sidder i kranse. Frugten er en nød, der omsluttes af de visne blomsterblade. 

Latinsk navn: Carduus crispus
Engelsk navn: Welted Thistle, Curly Plumeless Thistle
Tysk navn: Krause ringdistel
Svensk navn: Krustistel
Norsk navn:Krusetistel
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Kruset tidsel er almindelig i det meste af Danmark. I Nord- og Vestjylland ses den hist og her. Kruset tidsel er en toårig urt, der vokser på kvælstofrig bund langs vejkanter, i stovrydninger og ved tidligere bebyggelsesområder. 

Blade og stængel
Stænglen er mørkt blågrøn, vinget og tornet. De aflange, fjerlappede blade har bleggule, bløde torne langs randen og er hvidfiltede på undersiden. 

Blomster og frugter
Blomsterkurvene er ofte talrige og er ca. 2 cm i diameter. Kurvene sidder 3-5 sammen på stilke uden torne. Kurvbladene er linkeformede og har tornede spidser. Blomsterne har rødviolet til lilla, rørformet krone. Sjældne gange kan kronen være hvidlig. Frugten er en nød med hårformet, lang fnok. 

Latinsk navn: Potamogeton crispus
Engelsk navn: Curly-leaf pondweed
Tysk navn: Krauses laickkraut
Svensk navn: Krusnate
Norsk navn: Krustjønnaks
Gruppe: Urter
Orden: Najade
Familie: Vandaks

Kruset vandaks er en temmelig almindelig undervandsplante i Danmark. Planten vokser i næringsrigt vand med dyndbund i søer, damme, vandløb, grøfter og mergelgrave. 

Stængel og blade
Vandaksen har en rodfæstet jordstængel og grenede, rødlige bladstængler. Bladene er aflange med kruset og takket bladkant. Bladene er desuden tynde med rødlige strenge.

Blomster og frugter
Plantens blomster er grønlige med fire kronblade. De sidder i små kranse i korte aks. Blomsteraksene er den eneste del af planten, der er over vand. Blomsterne bestøves dog under vand. Frugterne kan flyde og spredes med vandet.

Latinsk navn: Valeriana sambucifolia
Engelsk navn: Common valerian
Tysk navn: Echter Baldrian
Svensk navn: Läkevänderot
Norsk navn: Vendelrot
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kartebolleordenen
Familie: Baldrianfamilien

Krybende baldrian er almindelig og hyppig i Danmark. Urten vokser i sumpe, moser, moseskove, på enge, ved kildevæld og ved bredden af søer og åer.

Stængel og blade
Plantens blade er fjersnitdelte og sidder parvis modsat. Småbladene er lancetformede eller elliptiske med hår på undersiden. Den nederste del af plantens stængel er desuden håret.

Blomster og frugter
Urtens blomsterstande er halvskærme, der består af kvaste med flere blomster i hver. De små blomster er lyserøde og rørformede. Hver blomst har desuden et blomsterbæger, der omdannes til den fnok, der sidder på nødderne.

Latinsk navn: Salix viminalis
Engelsk navn:Creeping willow
Tysk navn:Kriech-Weide
Svensk navn:Krypvide
Gruppe:Buske
Klasse:Tokimbladet
Orden:Pileordenen
Familie:Pilefamilien

Krybende pil er meget almindeligt udbredt i den nordlige og vestlige del af Jylland. Planten forekommer også mere spredt i resten af Danmark. Krybende pil vokser især på heder, på sandet bund og enge samt i klitter og moser.

Kendetegn
Krybende pil er normalt en ret lav og krybende busk. Hvis planten vokser på mere fugtig bund, kan busken dog blive høj og grenene mere oprette. Bladene er glatte på oversiden, mens undersiden er håret og lysere. Blomster Hanraklerne består af små blomster med 2 gule støvblade. Hunraklernes blomster består af en grøn frugtknude og et støvfang. Blomsterne har desuden nektarkirtler og kan tiltrække mange bier om foråret.

Latinsk navn: Potentilla reptans
Engelsk navn: Common tormentil
Tysk navn: Kreichendes Finderkraut
Svensk navn: Revfingerört
Norsk navn:Krypmure
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Krybende potentil er almindelig i det østlige Danmark, men forekommer dog sjældent i resten af landet. Urten vokser på varierende jordbund, på opskyllet tang på strandbredder, på strandvolde, skrænter, tørre enge, marker, i åben skov og i klitter.

Stængel og blade
Krybende potentil er en lav, nedliggende urt med lange stængler og rodslående udløbere. Bladene er langstilkede og sidder enten spredt eller er samlet i rosetter. Bladene er desuden fingrede eller hånddelte med 5 smalle, savtakkede småblade.

Blomster
Urtens blomster sidder enkeltvis på lange, tynde stilke. Blomsterne er gule og har 5 hjerteformede eller udrandede kronblade.

Latinsk navn:Agrostis stolonifera
Engelsk navn:Creeping bentgrass
Tysk navn:Weisse Straussgras
Svensk navn: Krypven
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Grønlandsk navn: Misaqqarnaq
Latinsk navn:Melanogrammus aeglefinus
Engelsk navn: Haddock
Klasse:Fisk
Orden: Torskefisk
Familie: Torsk

Kuller yngler ikke ved Grønland, men den føres som larve med havstrømme fra Island til de sydvestgrønlandske farvande. Kuller er en bundfisk, der lever på 10-450 meters dybde. Den foretrækker blød bund og en vandtemperatur på 4-10 grader.

Kendetegn
Kuller er gråbrun med sølvgrå bug samt en mørk sideline og en stor, kulsort plet over brystfinnen. Den forreste rygfinne er høj og spids, og øjnene er store. Den har en lille skægtråd, som bruges, når den søger føde på bunden. Munden er lille med overbid.

Føde
Kullernes føde består af orme, bløddyr, pighude, krebsdyr, fiskerogn og fisk.

Latinsk navn: Araneus quadratus
Engelsk navn: Four Spot Orb Weaver
Tysk navn: Vierfleck-Kreuzspinne
Svensk navn: Kvadratspindel
Norsk navn:Kvadratvever
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Hjulspindere

Kvadratedderkoppen er en stor edderkop. Den er almindelig overalt i Danmark, men den foretrækker tørre lokaliteter, fx heder og marker. Den træffes også ofte i lysninger i skovene, hvor den har bygget sit hjulspind mellem småbuske og træer i ca. 80 cm højde.

Kendetegn
Kvadratedderkoppen kendes på sin størrelse og på de fire hvide pletter på overkroppen. Kropsfarven kan variere i gule, røde brune, grønne og sorte nuancer.

Føde
Kvadratedderkoppen er et rovdyr. Den fanger flyvende og springende insekter og smådyr i sit store hjulspind.