Latinsk navn: Lythrum salicaria
Engelsk navn: Purple loosestrife
Tysk navn: Gewöhnlicher Blutweiderich
Svensk navn: Fackelblomster
Norsk navn: Kattehale
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Myrteordenen
Familie: Kattehalefamilien

Kattehale er en almindelig og ret hyppig plante, der findes i det meste af Danmark. Urten vokser på våd eller fugtig jordbund ved søbredder, åer, i sumpe, kær, moser, grøfter og på enge. Planten har været anvendt i medicin.

Blade og blomster
Kattehale er en opret plante med en håret og kantet stængel. Bladene er ca. 6-9 cm lange og sidder parvis modsat eller i kranse omkring stænglen. Blomsterne sidder i adskilte kranse i et langt aks øverst på planten Blomsterne er viloette og har 6 kronblade. Kattehale danner ofte tætte bestande.

Frugter og frø
Plantens frugter er aflange kapsler, der ligger inde i blomsterbægeret. Frøenes skaller bliver klæbrige i vandet og klistrer til vandfugle. På den måde spredes frøene.

Latinsk navn: Nardus stricta
Engelsk navn:Matgrass
Tysk navn: Borstgras
Svensk navn: Stagg
Gruppe: Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Katteskæg er en flerårig, stedsegrøn og urteagtig græsart med en stiv, tueformet vækst, der ofte danner lave, tætte tuer med trævlede og dybtgående rødder. Græsarten er almindelig udbredt i Jylland og på Bornholm.

Blade
Bladene, som er stive og børsteformede, vokser ud fra lyse og glinsende bladskeder som et meget stift knippe. Stænglerne er grågrønne.

Frugter og blomster
Blomsterstanden vokser som en forlængelse af stænglen. Den består af et smalt, ensidigt aks med blomstrede småaks.. Den visne blomsterstand med udstående dækblade er meget karakteristisk for katteskæg.

Latinsk navn: Festuca Gigantea
Engelsk navn:Giant Fescue
Tysk navn: Knick-Fuchsschwanzgras
Svensk navn: Kärrkavle
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Kæmpe-svingel er en flerårig tue-græs, som især er almindelig i Østjylland og på øerne. Den vokser især på næringsrig jordbund i løvskove og krat.

Blade
Bladene er grove og op til 1 cm brede, dvs. markant bredere end hos andre svingelarter. Stråene er kraftige og stive.

Aks og frø
Blomsterstanden består af er en åben, løs top, som ofte hænger ned til siderne. Mange af toppens tynde aks sidder parvis. Aksene har hver 4-8 blomster.

Latinsk navn: Heracleum mantegazzianum
Engelsk navn: Giant hogweed
Tysk navn:Bärenklau
Svensk navn: Lokasläktet
Norsk navn: Kjempebjørnekjeks
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Skærmplanteordenen
Familie: Skærmplantefamilien

Kæmpe-bjørneklo er en såkaldt invasiv art, som blev indført til Danmark fra Kaukasus i 1800-tallet og har bredt sig til naturen, hvor den udkonkurrerer andre planter. Kæmpe-bjørneklo er derfor uønsket i Danmark. Planten er dog ret hyppig og vokser ved vejkanter, vandløb, på enge, i krat, moser, på strandenge og ved bebyggelser.

Kendetegn
Kæmpe-bjørneklo er meget stor urt med op til 10 cm tykke, oprette og rødplettede stængler. Bladene er dybt fligede, savtakkede og kan blive op til 1,5 m lange. Urtens blomster er samlet i dobbeltskærme med en diameter på op til 50 cm. Blomsterne er hvide og enten tvekønnede, hanlige eller hunlige. Urtens frugt er en spaltefrugt, der deles i to delfrugter. Frøene kan både spredes med vinden og flyde. Desuden kan de bevare spireevnen i flere år.

Latinsk navn: Abies grandis
Engelsk navn: Grand fir
Tysk navn: Küsten-Tanne
Svensk navn:Kustgran
Norsk navn: Kjempeedelgran
Gruppe:Træer
Klasse: Nåletræer
Orden: Granordenen
Familie: Granfamilien

Kæmpegran er et op til 90 m højt nåletræ, som er ret almindeligt i Danmark, hvor det især findes i parker, haver og plantager. Kæmpegran er hurtigtvoksende og kan i Danmark blive op til 50 meter højt. Væksthastigheden  betyder, at kvaliteten af veddet er ringere end hos mange andre nåletræsarter. Rodnettet er svagt, og kæmpegraner vælter derfor nemt i stormvejr.

Kendetegn
Unge træer har en kegleformet vækst, der med tiden bliver mere uregelmæssig og med vandrette grener i kranse rundt om stammen. Barken er først olivendrøn og håret, men den bliver gråbrun med harpiksblærer, som dufter af appelsin, når de knuses. Nålene er flade, 50-60 mm lange, blankt grønne ovenpå med to hvide striber under, og koglerne er små, cylindriske og opretstående. Stammen er brunlig, glat og fyldt med harpiksblærer. Nålene, som er op til 5 cm lange, er flade og bløde og sidder i to rækker. De har to lyse striber på bagsiden. Koglerne sidder tæt sammen og vender spidserne opad. De er små i forhold til koglerne på mange andre nåletræer.

Latinsk navn: Tipula maxima
Engelsk navn: Crane fly
Tysk navn: Schnaken
Svensk navn:Jätteharkrank
Norsk navn: Kjempestankelbein
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Stankelben

Kæmpestankelben er meget almindelige i hele Danmark og findes i de fleste skove og haver, især i nærheden af vådområder. Kæmpestankelbenet er egentlig en stor, fredelig myg, som hverken stikker eller suger blod.

Kendetegn
Kæmpestankelben kendes især på sin størrelse og på de brune, trekantede felter på vingerne. Forkroppen er grålig, mens bagkroppen som regel er rødbrun.

Føde
De voksne kæmpestankelben tager sjældent føde til sig. Larverne lever i fugtig jord eller dynd af planterødder eller rådne planter.

Latinsk navn: Acrocephalus palustris
Engelsk navn: Marsh-warbler
Tysk navn: Sumpfrohrsänger
Svensk navn: Kärrsångare 
Norsk navn:Myrsanger
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Sangere

Kærsangeren er en ret almindelig ynglefugl over hele landet, dog mere fåtallig i Vest- og Nordvestjylland. Fuglen yngler i fugtige sumpe, moser og enge med lave buske og høje, tætte urter. Den lever skjult i vegetationen. Kærsangeren er en trækfugl, der kommer til Danmark i maj og trækker mod syd i juli-september for at overvintre i Afrika.

Kendetegn
Kærsangeren er en lille sanger. Den er gråbrun til brunbeige med grønlig tone på ryggen. Undersiden er hvidgrå eller gulbeige. Kærsangeren sidder lavt over jorden skjult i buske og urter og synger om natten.

Føde
Kærsangere lever af edderkopper og insekter som myg, fluer, biller og bladlus.

Latinsk navn: Peucedanum palustre
Engelsk navn: Milk-parsley
Tysk navn:Sumpf-Haarstrang
Svensk navn: Kärrsilja
Norsk navn: Mjølkerot
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Skærmplanteordenen
Familie: Skærmplantefamilien

Kærsvovlrod er en høj, opret urt med furet stængel, fjersnitdelte blade og hvide blomster i skærme. Kærsvovlrod vokser langs søer, vandløb, moser og grøfter samt i fugtige enge.

Blade, blomster og frugter
Stænglen er ofte violet eller rødlig nederst. Bladene har linie- eller lancetformede flige med brune spidser. Blomsterstanden er en dobbeltskærm. Den har mangebladet stor- og småsvøb. Frugten er flad og vinget. Roden indeholder en skarp mælkesaft. Frugten er 4-5 mm og omvendt ægformet med lyse vinger, som sikrer god vindspredning.

Latinsk navn:Argynnis paphia
Engelsk navn:Silver-washed Fritillary
Tysk navn:Kaisermantel
Svensk navn: Silverstreckad pärlemorfjäril
Norsk navn: Keiserkåpe
Klasse:Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie:Takvingefamilien

Kejserkåbe er med et vingefang på 48-65 mm den største danske perlemorsommerfugl. Hannen er orange med sorte pletter på oversiden, mens hunnen er mere brunlig. Undersiden af bagvingerne er grønlig med 3-4 perlemorsstriber. Larven er mørkebrun med lysebrune striber og lange gule torne. Den voksne sommerfugl ses ofte i lysninger i løvskove og på skovenge, dog især i den østlige del af landet. Larven ses ofte på violer. Kejserkåbe flyver fra juli til august.

Latinsk navn: Coccothraustes coccothraustes
Engelsk navn: Hawfinch
Tysk navn: Kernbisser
Svensk navn: Stenknäck
Norsk navn:Kjernebiter
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Finker

Kernebideren er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den kommer ofte på træk hertil nordfra. Kernebiderne holder mest til i høje træer, og derfor ser man dem ikke så ofte om sommeren. Men om vinteren ses de ved foderbrædtet, hvor de især spiser solsikkefrø.

Kendetegn
Kernebideren kendes på sin kraftige kropsbygning og det store hovede med det meget tykke og kraftige næb. Hovedet er lyst brunligt og nakken grå. Bag næbbet og på halsen har den en sort markering.

Føde
Kernebideren lever det meste af året af frø og kerner fra frugter. Ungerne fodres dog med insekter og larver.

Latinsk navn: Raphanus raphanistrum
Engelsk navn: Wild radish
Tysk navn: Acker-Rettich
Svensk navn:Åkerrättika
Norsk navn: Åkerreddik
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kaspersordenen
Familie: Korsblomstfamilien

Kiddike er en enårig urt, som er i familie med radise. Under blomstringen er bægerbladene trykket ind mod blomsten. Kronblade­ne er lysegule. Under nedvisningen bliver de hvidlige, ofte med lilla årer. Skulpen er perlesnorformet. Kiddike vokser på tør, sandet og kalktrængende jord. Man ser ofte, at agersennep, ager­kål og kiddike vokser samme sted og kan være vanskelige at skelne fra hinanden.

Blade, blomster og frugter
Blade og stængler er stivhårede. Bladene har mange dybe indskæringer og sidder på stilke. Plantens overflade er tæt behåret. Blomsterne minder om kål- og sennepsblomster, men de er lidt større og mere bleggule. Kronbladene har tynde lilla årer og bliver hvide, når de visner. De nøgne frø er runde til ægformede. De sidder i en hård leddelt skulpe lidt ligesom perler på en snor.

Latinsk navn: Athene noctua
Engelsk navn: Little Owl
Tysk navn: Steinkauz
Svensk navn: Minervas uggla
Norsk navn: Kirkeugle
Klasse: Fugle Orden: Ugler Familie: Ugler

Kirkeuglen er en meget sjælden ynglefugl i Danmark. Den yngler kun i Jylland, især i Himmerland. Kirkeugler lever i det åbne land ved gårde og landsbyer. Uglen er en standfugl, der bliver i Danmark hele året. Den danske bestand af kirkeugler er gået kraftigt tilbage de seneste år, og fuglen er i fare for at uddø i Danmark.

Kendetegn
Kirkeuglen er en lille, rund ugle med kort hale, lange ben og fladt hoved. Uglen har gråbrun overside med hvide pletter, gråhvid underside med brune længdestriber,gule øjne og kraftige, buskede hvide øjenbryn. Kirkeuglen er Danmarks mindste ynglende ugle.  

Føde
Kirkeugler søger føde på fugtige marker, enge og græsplæner. De lever af småfugle, insekter, gnavere, snegle og orme. Uglen hiver regnorme op af jorden ligesom solsorte.

Latinsk navn:Cystophora cristata
Grønlandsk navn:Natsersuaq
Engelsk navn:Hooded Seal
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Sæler

Klapmydsen yngler på drivis ud for Grønlands kyster og fælder ud for NØ- Grønland og i Ammassalik-området. På vandringerne mellem yngle- og fældepladserne i april-maj og juli-september er klapmydsen en af de mest almindelige sæler i SV-Grønland.

Kendetegn
Klapmydsen har en lysegrå pels med mørke pletter. Hannen er noget større end hunnen, og den har desuden en stor blære på hovedet, der kan pustes op som en ballon.

Føde
Klapmydsen lever af forskellige store fisk som hellefisk, rødfisk og torsk samt blæksprutter og pelagiske krebsdyr.

Latinsk navn: Cortinarius caperatus
Engelsk navn: Gypsy mushroom
Tysk navn: Reifpilz
Svensk navn: Rimskivling
Norsk navn: Rimsopp
Gruppe: Svampe
Orden:Champignonordenen
Familie: Slørhatfamilien

Klidhatregnes for en velsmagende og relativt sikker art. Klidhat har fået sit danske navn efter den tørre, melagtige overflade, som kan minde om et tyndt lag klid eller som om, der er rim på hatten.

Kendetegn
Klidhat er en middelstor kødfuld svamp med en gulbrun til brunlig hat. Overfladen er ofte rynket i kanten og kan sprække op i tørre perioder. ​Hatten bliver typisk 5–12 cm bred, først er den hvælvet, men senere mere udbredt med en lille pukkel i midten. ​ Lamellerne er først lyse, men farves med alderen rustbrune af sporerne. ​Stokken er relativt kraftig, let kølleformet og hvidlig til beige. Arten har en tydelig ring midt på stokken.

Latinsk navn: Columba livia
Engelsk navn: Domestic pigeon
Tysk navn:Haustaube
Svensk navn:Tamduva
Norsk navn: Klippedue
Klasse: Fugle  Orden: Duefugle Familie:Egentlige duer

Klippeduer lever især på klipper, mens tamduer især lever i byer, hvor rederne placeres på udhæng og altaner og i hulrum. De yngler gerne i løse kolonier, og optræder i flokke uden for yngleperioden. Tamduen stammer fra klippeduen, som er blevet opdrættet af mennesker, bl.a. som brevduer. Nu har undslupne tamduer etableret sig i byerne.  Artens oprindelige fjerdragt er den mest udbredte blandt tamduerne, men de kan variere meget i fra helt hvide til meget mørke, ensfarvede fugle samt brogede mellemformer. Dueparrene holder sammen hele livet og kan yngle hele året.

Kendetegn
Oprindelig har klippeduerne grå ryg og vinger med to kraftige, sorte tværbånd på vingernes overside samt en hvid plet på ryggen lige over overgumpen.

Føde
De vildtlevende klippeduer lever især af græs- og ukrudtsfrø. Tamduer i byerne æder mest brødrester og andet affald. De er meget pågående i deres fødesøgning. 

Latinsk navn: Rosa pimpinellifolia
Engelsk navn: Burnet rose
Tysk navn: Bibernel-Rose
Svensk navn: Pimpinellros
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Klitrosen findes i Danmark næsten kun i klitter og på klirheder langs den jyske vestkyst. Man mener bevoksningerne med klitrose stammer helt tilbage fra den seneste istid, hvor de voksede i hele det danske område. Senere blev de fortrængt af skove og ses nu kun i de kystnære områder i Vestjylland, hvor der ikke vokser træer.

Blade, blomster og frugter
Klitrosen er en småtornet busk med små blade. Blomsterne er hvide, og de ofte sorte hyben er ca. 1,5 cm store. Frugterne på nogle planter kan være rødviolette og blive siddende på busken hele vinteren.

Latinsk navn: Bombina bombina
Engelsk navn: Fire-bellied toad
Tysk navn: Rotbauchunke
Svensk navn: Klockgroda
Norsk navn:Klokkefrosk
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Klokkefrøer

FREDET

Klokkefrøen er varmekrævende og lever normalt i lavvandede vandhuller med mange planter og meget sol. Frøerne findes på Østfyn, i Det Sydfynske Øhav, på Sydsjælland og på nogle sjællandske øer.

Kendetegn
Klokkefrøens hud er vortet, og oversiden er brunlig med sorte pletter. Undersiden er blåsort med et farvestrålende mønster af små hvide prikker og større orangerøde pletter. De skarpe farver advarer om, at frøen kan udskille en giftig slim. Hannernes kvækken kan minde om svage kirkeklokker - deraf det danske navn.

Føde
Frøerne lever af insekter som springhaler, fluer, myg, myggelarver og vandkalvelarver samt vandbænkebiddere og orme. Haletudsernes føde består af alger og bakterier.

Latinsk navn:Erica tetralix
Engelsk navn: Cross-leaved heath
Tysk navn:Glocken-Heide
Svensk navn: Klockljung
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Lyngordenen
Familie: Lyngfamilien

Klokkelyng er en stedsegrøn dværgbusk. Den er ret almindelig i Nord- og Vestjylland, hvor den vokser i lyngheder, højmoser og i hedemoser. I resten af landet er den mere sjælden. Klokkelyng trives bedst i fugtig, næringsfattig jordbund.

Blade og blomster
Bladene er er nåleformede - 3-6 mm lange - med tilbagerullet rand og de er besat med små kirtelhår. De lyserøde blomster er samlet i grenspidsen. Den enkelte blomst er krukkeformet og omslutter helt støvbladene. Kronen bliver siddende på planterne længe efter afblomstringen. Frugterne er tørre kapsler med frø.  

Latinsk navn: Recurvirostra avosetta
Engelsk navn: Pied avocet
Tysk navn: Säbelschnäbler
Svensk navn: Skärfläcka
Norsk navn: Avosett
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Klyder og stylteløbere

Klyden er en almindelig træk- og ynglefugl, der kommer til Danmark i marts og trækker bort igen til august/november. Klyderne yngler i små kolonier ved lavvandede kyster, på strandenge med kort græs samt på småøer og revler. Klyden svømmer ganske godt.

Kendetegn
Klyden er en slank og langbenet vadefugl med en kontrastrig fjerdragt. Fuglen er hvid med sort nakke og isse og sorte aftegninger på vingerne og halen. Benene er lyseblå, mens det lange næb er sort og kraftigt opadbøjet. Hannen og hunnen er ens.

Føde
Klyden lever af små krebsdyr, børsteorme, insekter og larver, som den finder på lavt vand.

Latinsk navn: Mareca strepera
Engelsk navn:Gadwall
Tysk navn: Schnatterente
Svensk navn: Snatterand
Norsk navn:Snadderand
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie:Svaner, gæs og ænder

Knaranden er en fåtallig trækfugl, som yngler i det meste af Danmark, men den er dog mest talrig i Det Sydfynske Øhav og farvandene omkring Lolland. Krarænderne overvintrer i Sydeuropa.

Kendetegn
Knarænder er mindre og slankere end gråænder. Hannen er grålig med sort gump. Hovedet er brunligt med sort næb. 
Hunnen ligner gråand , men har lysere hoved og mørkere hale.

Føde
Planter, frø og forskellige smådyr.