Skip to main content
Af Jørgen Steen

Lægekokleare

Latinsk navn: Cochlearia officinalis
Engelsk navn: Common scurvygrass
Tysk navn: Echtes Löffelkraut
Svensk navn: Skörbjuggsört
Norsk navn: Skørbuksurt
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Korsblomstordenen
Familie: Korsblomstfamilien

Lægekokleare er almindelig ved de danske kyster, hvor urten vokser på opskyllet tang og mellem sten på strandbredder, på strandenge og kystklipper.

Stængel og blade
Lægekoklearens stængel er opret og grenet med ustilkede, ægformede stængelblade med tandet bladrand. Nederst på planten er der desuden en roset af langstilkede, skeformede grundblade.

Blomster og frugter
Urtens blomster er hvide med 4 kronblade og 6 støvblade. Blomsterne er samlet i klaser. Lægekoklearens frugt er en kuglerund eller ægformet skulpe med 4-8 frø. Skulpens klapper og frø falder af planten, når skulperne er modne. Planten dør efter frøsætningen.

  • Lægekokleare © Naturporten - Kirsten Hjørne
    Lægekokleare © Naturporten - Kirsten Hjørne

    Fakta

    • Voksesteder: Det åbne land, Kyst
    • Vinter-enårig eller toårig
    • Højde: 10-30 cm
    • Rod: Pælerod
    • Grundblade: Skeformede
    • Stængelblade: Ægformede
    • Blomstrer: Maj-juni
    • Frugt: Skulpe

    Vidste du det?

    Lægekokleare blev i gammel tid spist af søfolk for at undgå skørbug, idet plantens blade indeholder C-vitamin. Bladene har en skarp, lidt bitter smag, men den kan dog bruges i fx salater.

    Fakta

    • Voksesteder: Det åbne land, Kyst
    • Vinter-enårig eller toårig
    • Højde: 10-30 cm
    • Rod: Pælerod
    • Grundblade: Skeformede
    • Stængelblade: Ægformede
    • Blomstrer: Maj-juni
    • Frugt: Skulpe

    Vidste du det?

    Lægekokleare blev i gammel tid spist af søfolk for at undgå skørbug, idet plantens blade indeholder C-vitamin. Bladene har en skarp, lidt bitter smag, men den kan dog bruges i fx salater.

    Aktivitetsark

    Læs om lægekokleare
    Lægekokleare find