Skip to main content
Af Jørgen Steen

Stor vandkalv

Latinsk navn: Dytiscus marginalis
Engelsk navn: Great diving beetle
Tysk navn: Gelbrandkäfer
Svensk navn: Gulbrämad dykare
Norsk navn: Stor vannkalv
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Vandkalve

Stor vandkalv er almindeligt udbredt i Danmark. Den lever i stille eller rolige småsøer, damme og vandhuller. Billen lever i vandet, men den er nødt til at komme op til overfladen for at få luft. Luften opbevares i en luftlomme, der sidder under dækvingerne. Hunnen lægger æg om foråret.

Kendetegn
Stor vandkalv er en blank, oval bille. Den er mørk med et grønligt skær og gule striber langs hver side og på hovedet. Hunnen kan have rillede dækvinger og den er lidt mindre end hannen. Benene er gulbrune.

Føde
Både stor vandkalv og larven lever af orme, snegle, insektlarver, haletudser, småfisk og små frøer.

  • Vandkalv © Kirsten Hjørne I Tekst © Jørgen Steen
    Vandkalv © Kirsten Hjørne I Tekst © Jørgen Steen
  • Vandkalv larve © Kirsten Hjørne
    Vandkalv larve © Kirsten Hjørne

    Fakta

    • Levesteder: Sø og vandløb
    • Længde: 27-32 mm
    • Antal æg: 200
    • Puppetid: 1-2 uger
    • Larvelængde: op til 60 mm

    Vidste du det?

    Stor vandkalv lever i vandet, men den er også en ganske god flyver. Billen flyver mest om natten, hvor den kan foretage længere ture væk fra vandhullet eller søen.

    Fakta

    • Levesteder: Sø og vandløb
    • Længde: 27-32 mm
    • Antal æg: 200
    • Puppetid: 1-2 uger
    • Larvelængde: op til 60 mm

    Vidste du det?

    Stor vandkalv lever i vandet, men den er også en ganske god flyver. Billen flyver mest om natten, hvor den kan foretage længere ture væk fra vandhullet eller søen.

    Aktivitetsark

    Læs om stor vandkalv
    Stor vandkalv print
    Stor vandkalv larve læs
    Smådyr i sø og vandløb print A3
    Stor vandkalv læs og skriv
    Stor vandkalv mal og gæt
    Stor vandkalv tegn
    Dyrenes bygning bille