Storkjove
Grønlandsk navn: Isunngarujussuaq
Latinsk navn: Stercorarius skua
Engelsk navn: Great Skua
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Kjover
Storkjove er en almindelig trækgæst i V- og Ø-Grønland fra maj til oktober. Fuglen er dog mest almindelig ud for SV-Grønland mod nord til Disko Bugt. Storkjoven ses som regel på åbent hav, langs kysten eller i større fjorde.
Kendetegn
Storkjoven er brun med små lyse pletter på oversiden. Derudover kendes fuglen på de hvide felter yderst på vingen.
Føde
Ligesom andre kjover, stjæler storkjoven ofte fisk fra andre havfugle. Storkjoven bider sig fast i havfuglen og presser dens hoved ned under havoverfladen. Til sidst slipper havfuglen sit bytte. Storkjoven kan dog også selv fiske, og den æder desuden også mindre fugle og fiskeaffald.
Fakta
- Levested: Kyst og hav
- Almindelig
- Vingefang: 125-140 cm
- Længde: 50-58 cm
- Vægt: ca. 1,2-1,65 kg
- Maks. levealder: 32 år
- Kuldstørrelse: 2 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: ca. 29 dage
- Ungetid: 42-49 dage
Vidste du det?
Storkjove yngler ikke ved Grønland. Den yngler i store kolonier på Færøerne, Svalbard, Island og i det nordlige Skotland. Som regel overvintrer storkjoven på havet ud for Afrika eller Sydamerika.
Fakta
- Levested: Kyst og hav
- Almindelig
- Vingefang: 125-140 cm
- Længde: 50-58 cm
- Vægt: ca. 1,2-1,65 kg
- Maks. levealder: 32 år
- Kuldstørrelse: 2 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: ca. 29 dage
- Ungetid: 42-49 dage
Vidste du det?
Storkjove yngler ikke ved Grønland. Den yngler i store kolonier på Færøerne, Svalbard, Island og i det nordlige Skotland. Som regel overvintrer storkjoven på havet ud for Afrika eller Sydamerika.