Latinsk navn: Talpa europaea Engelsk navn: European mole Klasse: Pattedyr Orden: Insektædere Familie: Muldvarpe
Selv om man sjældent ser en muldvarp på joroverfladen, så viser dens muldvarpeskud tydeligt, hvor den lever. Muldvarpeskuddene opstår, når muldvarpen graver gange under jordoverfladen og skal af med den overskydende jord.
Kendetegn Muldvarpen kendes hurtigt på de korte men brede og skovlformede ben, den lange, runde krop samt den meget spidse snude. Muldvarpens øjne og ører er helt skjulte.
Føde Muldvarpen spiser først og fremmest regnorme, men føden består også af insekter, snegle og andre smådyr. Muldvarpen samler ofte forråd af regnorme i sine gange. Den bider det forreste led af regnormne, så kan de ikke bevæge sig, og muldvarpen har adgang til frisk mad.