Latinsk navn: Acer campestre Engelsk navn: Field maple Gruppe: Træer Klasse: Tokimbladet Orden: Løvfældende Familie: Ahornfamilien
Navr er et mellemstort træ. Fritstående navr-træer kan udvikle en bred krone. De unge grene er grønne, men senere får de lysebrune længdestriber og et tykt barklag.
Blade, blomster og frugter Bladene er lappede med små hår på undersiden. Hvis man brækker bladstilken over, siver lidt mælkesaft ud. Bladene springer ud i begyndelsen af maj, og om efteråret bliver de gule. Navr blomstrer i slutningen af maj, kort efter at bladene er sprunget ud. Blomsterne kan både være han og hun – der er dog flest hanblomster. Blomsterne er små, men alligevel producerer de store mængder nektar. De bestøves af insekter. Frugterne består af to sammenhængende nødder med vinger. Vingerne sidder næsten lige over for hinanden. Frugterne modnes i oktober/november.
Navr har en dyb og meget forgrenet rod. Træet tåler meget kraftig vind. Barken kan skalle af i flager, men så dannes ny bark på stammen. Navr bruges ofte som hegn og som klippet hæk i haver. Veddet kan fx bruges til brænde og til billedskæring.
Fakta
Voksesteder: Skoven
Højde: ca. 10-15 m
Blade: Lappede med små hår
Bark: Tyk, gråbrun
Vidste du det?