Narhval
Latinsk navn: Monodon monoceros
Grønlandsk navn: Qilalugaq qernertaq
Engelsk navn: Narwhal
Klasse: Pattedyr
Orden: Hvaler
Familie: Monodontidae
Narhvalen er almindelig i den nordlige del af de grønlandske farvande både i øst og vest. Om sommeren lever hvalerne i fjorde og i kystnære områder, især i Melvillebugten og Inglefield Bredning. Om vinteren samles grønlandske og canadiske narhvaler i Baffin Bugten og Davvisstrædet, hvor de overvintrer på åbent hav
Kendetegn
Som voksen er narhvalen gråsort med lys marmorering og lys underside. Ungen er brunlig eller grålig. Navnet ”nar” kommer af det oldnordiske ord for ”lig”, hvilket hentyder til farven. De voksne hanner kendes på den op til 3 m lange tand, som stikker ud fra overkæben.
Føde
Narhvalens føde består især af hellefisk og blæksprutter samt polartorsk og rejer.
Fakta
- Levested: Hav
- Længde: 4-5 m, tand op til 3 m
- Vægt: Op til 1,8 tons
- Dykkedybde: Ned til 1864 m
- Neddykningstid: Op til 30 min.
- Hastighed: Op til 22 km/t
- Kuldstørrelse: 1 ung
- Antal kuld: 1 ca. hvert 3. år
- Drægtighed: omkring 14 måneder
- Kønsmoden efter 6-9 år
- Max. levealder: Op til 115 år
Vidste du det?
Narhvalens tand er formodentlig et statussymbol blandt de kønsmodne hvaler. Myten om enhjørningen og dens magiske væsen stammer fra narhvalens spiralsnoede horn. Tidligere blev narhvalen jaget både på grund af kødet og værdien af tanden, der bl.a. blev brugt til fremstilling af smykker og tupilakker.
