Skip to main content
Af Jørgen Steen

Almindelig stenbider

Grønlandsk navn: Nipisa
Latinsk navn: Cyclopterus lumpus
Engelsk navn: Lumpsucker; Lumpfish
Klasse: Fisk
Orden: Ulkefisk
Familie: Stenbiderfamilien

Almindelig stenbider forekommer talrigt i Grønland, hvor den lever i farvandene syd for Uummannaq i vest og syd for Ammassalik i øst. Fisken foretrækker hård, stenet bund, og den lever uden for gydetiden pelagisk på dybt vand.

Kendetegn
Hunnen er mørk grålig eller grønlig med lys bug, hvorimod hannen er gråbrun med hvid bug, der dog er rødlig i gydeperioden. Stenbideren har en høj ryg og en kort, plump krop med syv rækker benknuder. Bugfinnerne er vokset sammen til en sugeskive, og den forreste rygfinne er dækket af en benkam.

Føde
Stenbideren lever af plankton, småfisk, fiskeyngel, gopler, orme og krebsdyr.

Stenbider - han © Kirsten Hjørne

Fakta

  • Levested: Hav
  • Længde (han/Angusalluk): Op til 40 cm
  • Længde (hun/Arnarluk): Op til 70 cm
  • Vægt: Op til ca. 5 kg
  • Æg: Ca. 100.000-350.000
  • Gyder: Januar-maj

Vidste du det?

Stenbideren gyder på lavt vand, hvor hunnen afsætter sine rødgule æg i en stor klump på sten eller tang. Herefter vogter hannen over æggene, indtil de klækkes efter 7-8 uger. Stenbiderens rogn sælges ofte som kaviar.

Fakta

  • Levested: Hav
  • Længde (han/Angusalluk): Op til 40 cm
  • Længde (hun/Arnarluk): Op til 70 cm
  • Vægt: Op til ca. 5 kg
  • Æg: Ca. 100.000-350.000
  • Gyder: Januar-maj

Vidste du det?

Stenbideren gyder på lavt vand, hvor hunnen afsætter sine rødgule æg i en stor klump på sten eller tang. Herefter vogter hannen over æggene, indtil de klækkes efter 7-8 uger. Stenbiderens rogn sælges ofte som kaviar.

Aktivitetsark

Læs om almindelig stenbider
Læs om almindelig stenbider grønlandsk
Almindelig stenbider mal og gæt
Almindelig stenbider mal