Latinsk navn: Lacerta agilis Engelsk navn: Sandlizard Klasse: Padder og krybdyr Orden: Skælklædte krybdyr Familie: Firben
Markfirbenet lever spredt i det meste af landet, i grupper eller i kolonier. Firbenene foretrækker varme og tørre steder som klitter, heder, grusgrave, sydvendte skråninger eller bakker, hvor æggene kan graves ned og udruges af solvarmen. Ungerne kan være aktive helt til november.
Kendetegn Firbenet er kraftigt med et ret højt hoved. I yngletiden kan hannen kendes på sine flotte, græsgrønne sider med sort marmorering. Hunnen er brunlig med mørke firkanter med hvide "øjepletter" i midten. Markfirbenet har to lysegrå bånd langs ryggen.
Føde Føden består af smådyr og insekter som bl.a. græshopper, sommerfuglelarver og biller.