Latinsk navn: Gyrinus marinus
Engelsk navn: Whirlgig Beetle
Tysk navn:Taumelkäfer
Svensk navn:Virvelbaggar
Norsk navn:Virvler
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Hvirvlere

Hvirvlere er almindelige i vandhuller, damme, søer og rolige åløb i det meste af landet. Hvirvlerne kendes nemt, fordi de hvirvler eller cirkler rundt på vandoverfladen. Hvirvlere ses også på vingerne hen på sensommeren og om efteråret. Larverne lever på bunden.

Kendetegn
Hvirvlere er små ovale biller med korte antenner, fire dækvinger og seks ben. Billen er oftest sort eller metalblå med prikker på dækvingerne, der ligner længdestriber. Hvirvlere har desuden todelte øjne. Larven er lang og uden vinger.

Føde
Hvirvlere lever af myggelarver, dafnier og andre smådyr samt af insekter, der er faldet ned i vandet og ligger i vandoverfladen.

Grønlandsk navn: Tarsialukaaq
Latinsk navn: Gyrinus opacus
Engelsk navn:Whirlgig Beetle
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Hvirvlere

Der findes kun én art af hvirvlere i Grønland. Arten er udbredt i SV-Grønland i vegetationsrige damme og søer.

Kendetegn
Hvirvlere er små, ovale eller bådformede biller med korte følehorn besat med sansehår. De har todelte øjne, så de samtidig kan se både under og over vandoverfladen. Billen er glinsende sort eller metalblå med prikker på dækvingerne. Hvirvlere kan kendes på, at de hvirvler eller cirkler rundt på vandoverfladen. Larven er smal og 15 mm lang med lange gæller på bagkroppen.

Føde
Både de voksne og larverne er rovdyr, der æder andre insekter og smådyr, især myggelarver.

Latinsk navn:Rosa rogusa
Engelsk navn: Rugosa rose
Tysk navn: Kartoffel-Rose
Svensk navn: Vresros
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Latinsk navn: Sambucus nigra
Engelsk navn:Elder
Tysk navn: Schwarzer Holunder
Svensk navn:Fläder
Gruppe: Buske 
Klasse:Tokimbladet 
Orden:Kartebolleordenen 
Familie: Desmerurtfamilien

Almindelig Hyld er en flere meter høj  busk. Hylden findes i løvskovene på hele den nordlige halvkugle.

Blade, blomster og frugter
Bladene består af en bladstilk med 5-7 små blade med savtakket rand. Bladene sidder to og to over for hinanden med et enkelt blad for enden af stilken. Hyldens grønne dele er giftige – det gælder både blade, bark og grønne bær. Hylden er en af de første planter, som springer ud om foråret – ofte allerede i februar. Hylden blomstrer omkring midsommer med store, hvidgule skærme, som dufter sødligt. Hver enkelt lille blomst i en skærm har 5 kronblade. I september udvikles de sorte, spiselige hyldebær. Frøene spredes i naturen med fugle.

Latinsk navn: Capsella bursa-pastoris
Engelsk navn: Shepherd’s purse
Tysk navn: Gewöhnliche Hirtentäschel
Svensk navn: Lomme
Norsk navn: Gjetertaske
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Korsblomstordenen
Familie: Korsblomstfamilien

Hyrdetaske er meget almindelig og en af de mest udbredte ukrudtsplanter på dyrket jord, idet hver plante kan danne over 60.000 frø.

Blade, blomster og frugter
Planten danner først en bladroset ved jordoverfladen, hvorfra der udgår blomstrende stængler med pilformede blade. Over- og undersiderne er ensartet grågrønne. Blomsterne er hvide og sidder i klaser Frugten er en trekantet skulpe.

Latinsk navn: Mustela putorius
Engelsk navn: European polecat
Tysk navn: Iltis
Svensk navn: Iller
Norsk navn: Ilder
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Mårfamilien

Ilderen findes i det meste af Danmark bortset fra nogle småøer samt Bornholm, Lolland, Falster og Møn. Ilderen lever, hvor der er tilstrækkeligt med byttedyr. Det betyder ikke så meget, om levestedet er skov, mark eller langs sø og vandløb.

Kendetegn
Ilderen kendes fra andre mårdyr på den sort/hvide ansigtsmaske. Ilderen er desuden meget mørkere på undersiden end på oversiden.

Føde
Ilderen spiser mange små gnavere, frøer og tudser. Men den tager også harekillinger, fugle, æg, fisk og krybdyr. Ilderen jager som regel om natten.

Latinsk navn: Ursus maritimus
Grønlandsk navn: Nanoq
Engelsk navn: Polar Bear
Klasse:Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Bjørne

Isbjørne er udbredte i hele Arktis og forekommer i både V og Ø Grønland. Isbjørne lever i tilknytning til havisen, og de opfattes derfor ofte som havpattedyr. I Grønland findes fire bestande: I Østgrønland, i Kane Bassin, i Baffin Bugten og i Davis Strædet. I hele Arktis regner man med, at der lever 20.000-25.000 isbjørne.

Kendetegn
Isbjørnens tykke pels er gullig-hvid eller gråhvid med sort hud underneden. Pelsen er så tæt, at der ikke trænger vand ind til huden. De store forpoter, som bruges til at svømme med, er også dækket af pels. Isbjørnen er verdens største nulevende bjørneart.

Føde
Isbjørnens føde består især af sæler, samt fisk, fugle og æg, bær og ådsler.

Latinsk navn: Polyommatus amanda
Engelsk navn: Amanda’s Blue
Tysk navn: Vogel-wicken-Bläuling
Svensk navn:Silverblåvinge
Norsk navn: Sølvblåvinge
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Blåfuglefamilien
Gruppe: Dagsommerfugle

Isblåfugl er en ret sjælden sommerfugl i Danmark. Den lever på åbne marker og enge med mange blomster, især musevikke. Isblåfugl er en dagsommerfugl, som kun er fremme om dagen. 

Kendetegn
Isblåfugl er en stor blåfugl med orange og sort-hvide pletter på undersiden. Hannen er isblå med sorte ribber på oversiden, og hunnen er brun med små orange pletter. Larven er lysegrøn.

Føde
Isblåfuglen suger nektar af blomster. Larven æder grønne blade, især fra musevikke.

Latinsk navn: Alcedo atthis
Engelsk navn: Common kingfisher
Tysk navn:Eisvogel
Svensk navn: Kungsfiskare
Norsk navn: Isfugl
Klasse: Fugle Orden: Skrigefugle Familie: Isfugle

Isfuglen er en standfugl i Danmark. Om vinteren kommer der desuden isfugle på træk nordfra. Isfuglene lever og yngler ved søer og vandløb tæt ved skov eller krat. Fuglene bygger dybe redehuller i skrænter eller brinker.

Kendetegn
Isfuglen er ikke til at tage fejl af med sine mange farver. Den har en turkis skinnende overside, blågrønne vinger samt en orangerød underside. Struben og pletten på begge sider af halsen er hvide. Halen er kort, mens næbbet er kraftigt og relativt langt.

Føde
Isfuglen foretrækker vandinsekter samt småfisk på op til 10 cm, som den fanger ved at dykke ned i vandet med høj fart fra udsigtsposter i træer.

Grønlandsk navn: Niaqortooq
Latinsk navn:Bucephala islandica
Engelsk navn: Barrow’s Goldeneye
Klasse:Fugle
Orden: Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder

Tidligere var islandsk hvinand en ret regelmæssig gæst samt en fåtallig ynglefugl i Grønland. I dag er arten dog næsten helt forsvundet fra landet.

Kendetegn
I yngledragt er hannen sort og hvid med et sort hoved og med en hvid, halvmåneformet plet ved næbbet. Hunnens hoved er brunt, og kroppen er grå eller gråbrun. Hvinanden har et stort hoved med en høj pande, hvidt vingespejl og gule øjne.

Føde
Islandsk hvinand æder insekter, snegle, krebsdyr, muslinger, vandplanter og småfisk.

Latinsk navn:Calidris canutus
Engelsk navn: Red Knot
Tysk navn: Knutt
Svensk navn:Kustsnäppa
Norsk navn: Polarsnipe
Klasse:Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

I Danmark er islandsk ryle en ret almindelig trækgæst om foråret, især i maj, og om efteråret fra midt i juli til sidst i september.

Kendetegn
Islandsk ryle er en stor og kraftig ryle. I yngledragt kan islandsk ryle kendes på sin rustrøde underside og den brogede, gråsorte overside med rustrøde pletter. Om vinteren er den derimod ret ensartet grå med hvid underside og grøn-grå ben.

Føde
Islandsk ryle æder plantedele og insekter. På træk æder den mest bløddyr, orme og krebsdyr.

Grønlandsk navn:Qajorlak
Latinsk navn:Calidris canutus
Engelsk navn:Red Knot
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Sneppefugle

Islandsk ryle yngler i N-Grønland og NØ-Grønland mod syd til Scoresbysund. Rylen optræder desuden som trækgæst både forår og efterår i det meste af Grønland, dog hyppigst nord for Disko Bugt og Tasiilaq.

Kendetegn
I yngledragt kan islandsk ryle kendes på den rustrøde underside og den brogede, gråsorte overside med rustrøde pletter. Om vinteren er rylen derimod ret ensartet grå med hvid underside. Islandsk ryle er den største ryle i Grønland.

Føde
Islandsk ryle æder plantedele og insekter. På træk æder den også bløddyr, orme og krebsdyr.

Latinsk navn: Gavia immer
Engelsk navn: Great Northern Loon, Common Loon
Tysk navn: Eistaucher
Svensk navn: Svartnäbbad islom
Norsk navn: Islom
Klasse: Fugle Orden: Lommer Familie:Lommer

Islommen yngler især i Canada og Alaska, men den findes også ret fåtalligt på Grønlands vestkyst. Ynglefuglene ses især ved store søer fra maj til oktober, hvorefter de trækker bort. Nogle islommer ses i de indre danske farvande men de fleste observeres langs Vestkysten på træk.

Kendetegn
I sommerdragt har islommen sort overside med hvide, rudeformede pletter samt sort hals med hvide striber. Om vinteren har islommen ensfarvet, sort overside og hvid strube. Islommen er en stor fugl, næsten på størrelse med en skarv. Som andre lommer har den meget store fødder, der under flugten stikker langt bagud i forhold til kroppen. Gangen er vraltende, fordi fødderne sidder langt bagud på kroppen.

Grønlandsk navn: Tuullik
Latinsk navn: Gavia immer
Engelsk navn: Great Northern Diver; Great Northern Loon; Common Loon
Klasse: Fugle
Orden:Lommer
Familie: Lommer

Islommen yngler ret fåtalligt på Grønlands vestkyst mod nord til Upernavik samt i Tasiilaq-området og i Scoresbysund på østkysten. Ynglefuglene ses især ved store søer fra maj til oktober, hvorefter de trækker bort.

Kendetegn 
I sommerdragt har islommen sort overside med hvide, rudeformede pletter samt sort hals med hvide striber. Om vinteren har islommen ensfarvet, sort overside og hvid strube.

Føde
Islommen lever af fisk, muslinger, krebsdyr, orme og insekter, som den fanger under vandet med sit kraftige, dolkformede næb.

Grønlandsk navn: Naajavaarsuk
Latinsk navn: Pagophila eburnea
Engelsk navn: Ivory Gull
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Måger

Ismågen yngler fåtalligt i det højarktiske Grønland. Ynglelokaliteterne findes spredt i N- og NØ-Grønland samt nord for Ammassalik inde i landet. Normalt yngler ismågerne i juni-august på høje fjeldsider, kystsletter, stejle klippesider eller små øer.

Kendetegn
Ismågen er som voksen helt hvid med sorte ben og øjne samt gråligt næb med gul spids. Ungfuglene er også hvide, men de har bånd af sorte pletter over ryggen, på vingerne og halen. Ungfuglene er desuden gråsorte omkring næbbet.

Føde
Ismåger lever af ådsler, fisk, krebsdyr samt bytterester fra andre dyrs måltider.

Grønlandsk navn: Alanngialasoq
Latinsk navn: Benthosema glaciale
Engelsk navn: Glacier Lanternfish
Klasse: Fisk
Orden: Prikfisk
Familie: Prikfisk

Ved Grønland lever isprikfisken i Davisstrædet og ved vestkysten mod nord til Upernavik. Fisken lever pelagisk på indtil 1.500 meters dybde. Isprikfisken er meget talrig, og den er derfor en vigtig fødekilde for andre fisk.

Kendetegn
Isprikfisk er slanke, aflange og sølvskinnende fisk med en høj rygfinne og en lille fedtfinne. Basis af gatfinnen er længere end rygfinnen. Isprikfisk har desuden store øjne og lysorganer på hovedet og under sidelinien. Overkæbens bagende er bred.

Føde
Isprikfiskens føde består især af vandlopper og lyskrebs.

Grønlandsk navn: Eqalugaasaq
Latinsk navn: Arctogadus glacialis
Engelsk navn: Arctic Cod
Klasse: Fisk
Orden:Torskefisk
Familie:Torsk

Istorsk er en højarktisk art, der lever i havet ved NV-Grønland fra Melville Bugten til Inglefield Land og i NØ-Grønland mellem Scoresbysund og Peary Land. Istorsk lever i de øvre vandlag i drivisen eller under fastisen, men de kan træffes helt ned til 1.000 meters dybde. Istorsk er stimefisk.

Kendetegn
Istorsken er en slank torsk med tre rygfinner, to gatfinner og en tynd halestilk. Den minder meget om polartorsk, men den har taglagte skæl, der overlapper hinanden, hvilket polartorsken ikke har. Istorsken har ingen eller en meget lille skægtråd.

Føde
Istorsks føde består især af små fritsvømmende krebsdyr og småfisk.

Latinsk navn: Falco rusticolus
Engelsk navn: Gyrfalcon
Tysk navn: Gerfalke
Svensk navn: Jaktfalk
Norsk navn:Jaktfalk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Falke

Jagtfalken er en sjælden vinter- og trækgæst i Danmark, hvor man kan se de store rovfugle i åbne vådområder, i marsken og ved strandenge. De jagtfalke, der kommer til Danmark, er ofte ungfugle, idet de voksne jagtfalke er standfugle. Jagtfalken yngler ikke i Danmark, men trækker længere nordpå til fjeld- og tundraområder. Jagtfalkene genbruger ofte andre fugles reder.

Kendetegn
Jagtfalken er den største af falkene, og den er normalt spraglet grå med hvid underside og små, sorte pletter. Den har desuden en mørkegrå hætte, lysegrå kinder og hvid strube. De unge falke er mere brunlige med lyse og mørke pletter. Hunnen er størst.

Føde
Falken lever især af havfugle og ryper, men tager også smågnavere, insekter og ådsler.

Grønlandsk navn: Kissaviarsuk
Latinsk navn: Falco rusticolus
Engelsk navn: Gyrfalcon
Klasse: Fugle
Orden: Rovfugle
Familie: Falke

Jagtfalken er en ret fåtallig, men vidt udbredt ynglefugl i hele Grønland. I N-Grønland dominerer den hvide form af jagtfalken, der kaldes grønlandsfalken. Det er en trækfugl, der fortrinsvis overvintrer i SV-Grønland. De sydlige bestande (de grå og mørke former) er derimod standfugle.

Kendetegn
I Grønland findes tre farvetyper af jagtfalken: 1. mørk gråbrun -  2. lys grå med hvidt hoved og underside - 3. overvejende hvide med sorte tværbånd og pletter på oversiden. Den sidste kaldes også grønlandsfalken.

Føde
Jagtfalken lever især af havfugle, fjeldryper og lemminger samt harer, spurvefugle og ådsler.

Latinsk navn: Prunella modularis
Engelsk navn: Dunnock
Tysk navn: Heckenbraunelle
Svensk navn: Järnspurv
Norsk navn:Jernspurv
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Jernspurve

Jernspurven træffes i Danmark hele året. En del jernspurve nordfra overvintrer i Danmark. Nogle jernspurve, som yngler i Danmark, overvintrer dog i Vest- og Sydeuropa. Jernspurven er aktiv tidligt om foråret, og den høres allerede synge i begyndelsen af marts.

Kendetegn
Jernspurven ligner er gråspurv eller en skovspurv, men den er mere spinkel. Den har tynde ben og et tyndt, spidst næb. Jernspurven er mørkere end skovspurven, og den har blågråt hovede og hals.

Føde
Jernspurve jager især insekter om foråret og om sommeren. Om efteråret og om vinteren lever de mest af frø og bær. Jernspurve opholder sig gerne i nærheden af mennesker, og man kan om vinteren se dem samle frø på på jorden under foderbrædterne.