Latinsk navn: Pernis apivorus
Engelsk navn: Honey Buzzard
Tysk navn: Wespenbussard
Svensk navn: Bivråk
Norsk navn: Vepsevåk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Høgefugle

Hvepsevågen er en fåtallig ynglefugl i Østjylland og på Øerne. Trækfugl, der ankommer i maj og trækker sydpå igen i august. Hvepsevåger lever skjult i ældre skove med store lysninger og rydninger nær åbne enge og moser, hvor den søger føde. 

Kendetegn
Hvepsevåger varierer i tegning og farve fra hvid, grå, brun og gylden til helt mørk. Undersiden er tværstribet. Sort vingebånd og -bagkant. Hvepsevågen har et lille, dueagtigt hoved, brede vinger og en lang, smal hale med mørke tværbånd.  Hannens hoved er gråt, og hunnens er brunt. 

Føde
Føden består især af hvepse, larver og pupper. Hvepsevåger tager også bier, biller, edderkopper, frøer, firben og fugleunger.

Latinsk navn: Anemone nemorosa
Engelsk navn: Wood anemone
Tysk navn: Buschwindröschen
Svensk navn: Vitsippa
Norsk navn: Hvitveis
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Ranunkelfamilien

Hvid anemone er meget almindelig i løvskove og krat, hvor den kan dække skovbunden helt i det tidlige forår. Hvid anemone er en flerårig urt med en lang krybende jordstængel. Inden træerne springer ud og dækker for lyset, vokser anemoneplanterne frem fra rødderne. Når træerne får blade, visner anemoneplanterne, men de lever videre i jordstænglerne.

Blade, blomster og frugter
På hver stængel sidder tre blade, der har form som en hånd. Hvid anemone har 6-9 hvide kronblade. Kronbladene kan dog også være let rødviolette. Frøene spredes af myrer.

Latinsk navn: Nymphaea alba
Engelsk navn: White waterlily
Tysk navn: Weisse Seerose
Svensk navn: Vit näckros
Norsk navn: Hvit nøkkerose
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Åkandeordenen
Familie: Åkandefamilien

Hvid nøkkerose eller hvid åkande er en ret almindelig vandplante i hele Danmark. Urten vokser i rolige søer, damme, åer, tørvegrave og vandløb på op til tre meters dybde.

Blade og blomster
Plantens flydeblade er store og runde med en dyb indskæring ved stilken. Bladene er desuden grønne på oversiden og rødlige på undersiden. Blomsterne er meget store og består af hvide kronblade og gule støvblade. Blomsterne er kun åbne om dagen i godt vejr.

Frugter
Hvid nøkkeroses frugter er store, bæragtige kapsler med frø. Når planten ikke længere blomstrer, snor blomsterstilken sig sammen og trækker blomstens frugtknude med ned i vandet. Når frøene er modne stiger de igen op til vandoverfladen og spredes med vandet.

Latinsk navn: Leucanthemum vulgare
Engelsk navn: Oxeye Daisy
Tysk navn: Magerwiesen-Margerite
Svensk navn: Prästkrtage
Norsk navn: Prestekrage
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Hvid okseøje er ret almindelig i hele Danmark. Planten er en opret, flerårig urt, der trives på lysåben bund langs vejkanter, på græsland og på dyrket jord. 

Blade og stængel
Stænglen på hvid okseøje er enten ugrenet eller fågrenet med spatelformede, rundtakkede grundblade. Stængelbladene er aflange med savtakket rand samt fliget grund. 

Blomster og frugter
Blomsterstanden består af én eller få store kurve, der hver er 2,5-5 cm i diameter. Bladene på kurvene er taglagte. Skiveblomsterne har rørformede, gule kroner, mens randblomsterne har tungeformede, hvide kroner. Frugten er en nød med længdegående riller.

Latinsk navn: Galium mollugo
Engelsk navn: Hedge Bedstraw
Tysk navn:Wiesen-Laubkraut
Svensk navn: Vitmåre
Norsk navn:Hvid snerre
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Snokronede
Familie: Krapfamilien

Hvid snerre er almindelig i hele Danmark, dog ses den kun hist og her i Vestjylland. Det er en meget variabel art. Urten er flerårig og trives på næringsrig bund. Hvid snerre vokser på græsland, i skovbryn og langs vejkanter.

Blade og stængel
Planten er nedliggende eller opret med kransstillede blade. Bladene er lancetformede eller omvendt ægformede med brodspidsede blade. Stænglen er firkantet og er let opsvulmet ovenfor de 6-8-bladede kranse.

Blomster og frugter
Blomsterne er 4-tallige, hvide og har hjulformet krone. Kronfligene er brodspidsede. Frugten er en spatelfrugt, der indeholder 2 glatte delfrugter.

Latinsk navn: Ciconia ciconia
Engelsk navn: White Stork
Tysk navn: Weissstorch
Svensk navn:Vit stork
Norsk navn:Stork
Klasse: Fugle Orden: Storkefugle Familie: Storke

Hvid stork er en sjælden trækfugl, og der er kun få ynglende par tilbage i Danmark. Storkene lever i det åbne land på våde enge, moser, græsmarker, marskenge og i lavvandede vådområder. Om sommeren kan strejfende ungfugle ses over hele landet. 

Kendetegn
Den hvide stork er en stor, hvid stork med brede vinger, sorte svingfjer, lang hals, høje røde ben og et langt rødt næb. Storken flyver med få vingeslag og svæver på opadgående varme vinde inde over land. Halsen er strakt i flugten.

Føde
Storkens føde består af frøer, fisk, mus, store insekter, slanger, småfugle og fugleunger.

Latinsk navn: Motacilla alba
Engelsk navn: White wagtail
Tysk navn: Bachstelze
Svensk navn: Sädesärla
Norsk navn: Linerle
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Pibere og Vipstjerter

Den hvide vipstjert er en almindelig trækfugl i hele landet. Vipstjerten er en af de fugle, der trives bedst i Danmark. Hvid vipstjert kan ses overalt i det åbne land, ved å- og strandbredder samt i byer og ved gårde nær mennesker. Vipstjerterne yngler i nærheden af vand.

Kendetegn
Hvid vipstjert har en sort og grå overside samt en hvid underside. Issen og nakken er sort ligesom strube og det øverste af brystet. Hovedet er hvidt. Hunnen er ikke nær så mørk omkring isse og nakke som hannen. Fuglen er slank med en lang hale.

Føde
Føden består af insekter, fluer og andre smådyr, som den fanger på jorden, i luften eller på lavt vand under en hurtig jagt.

Grønlandsk navn: Eqqoqqortooq
Latinsk navn:Motacilla alba
Engelsk navn: White wagtail
Klasse:Fugle
Orden:Spurvefugle
Familie:Pibere og Vipstjerter

Hvid vipstjert yngler regelmæssigt, dog ret fåtalligt i Tasiilaq-området, hvor den desuden er en årlig trækgæst. Derudover er der fundet ynglende fugle i V-Grønland mod nord til Disko Bugt. Hvid vipstjert er også en årlig trækgæst i det sydlige NØ- Grønland.

Kendetegn
Hvid vipstjert er slank med en meget lang hale. Fuglen har en sort og grå overside samt en hvid underside. Issen, nakken, struben og det øverste af brystet er sort, mens hovedet er hvidt. Hannens isse er mørkere end hunnens.

Føde
Føden består af smådyr som insekter og fluer.

Latinsk navn: Charadrius alexandrinus
Engelsk navn: Kentish plover
Tysk navn: Seeregenpfeifer
Svensk navn:Svartbent strandpipare
Norsk navn:Hvitbrystlo
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Brokfugle

Den hvidbrystede præstekrave er en ret sjælden yngle- og trækfugl i Danmark. Den kommer i marts-april og trækker bort igen juli-september. Fuglen lever langs stranden, hvor den yngler og lægger sine æg.

Kendetegn
Hvidbrystet præstekrave er en lille fugl med ret lange, mørke ben og en kort hale. Næbbet er sort. Hannen er gråbrun på oversiden, hvid på undersiden og brystet, og har en sort streg på hver side af halsen og gennem hvert øje. Panden er også sort, mens issen gylden eller rødbrun. Hunnen er mere brunlig.

Føde
Præstekraver lever af forskellige små krebsdyr, insekter, orme og bløddyr, som fuglene finder langs vandet på stranden.

Latinsk navn: Delphinapterus leucas
Grønlandsk navn: Qilalugaq qaqortaq
Engelsk navn: Beluga; White Whale
Klasse:Pattedyr
Orden: Hvaler
Familie: Monodontidae

I vinterhalvåret er hvidhvalen almindelig i de isfri farvande ud for V-Grønland og langs isranden mod nord til Qaanaaq. Den opholder sig året rundt i arktiske farvande, men ses kun fåtalligt langs Grønlands østkyst. Om foråret og sommeren vandrer de grønlandske hvidhvaler til det højarktiske Canada for at parre sig og kælve.

Kendetegn
Hvidhvalen er en hvid tandhval uden rygfinne. Ved fødslen er hvalen brun, og som unge er den grå. Først efter 5-10 år er hvalen helt hvid.

Føde
Hvidhvaler lever mest af fisk som polartorsk, uvak, rødfisk, havkat, hellefisk og fjeldørreder samt blæksprutter og krebsdyr. Hvidhvalen sluger sit bytte helt.

Latinsk navn: Tringa nebularia
Engelsk navn: Greenshank
Tysk navn: Grünschenkel
Svensk navn: Gluttsnäppa
Norsk navn: Gluttsnipe
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Hvidkliren er en almindelig trækgæst i Danmark i april-oktober.  Hvidkliren yngler dog kun nord for Danmark. Den lever normalt enkeltvis eller i mindre flokke på træk gennem Danmark. Hvidkliren ses især langs lavvandede kyster på strandenge og ved søer.

Kendetegn
I yngledragt er hvidkliren gråbrun på oversiden med sorte strejf og hvid på undersiden og brystet med sorte pletter. Halsen og hovedet er gråt, mens benene er lange og grønlige. Det lange blågrå næb med mørk spids buer let opad. Om vinteren er hvidkliren mere hvidgrå.

Føde
Hvidkliren lever af vandinsekter, orme, frøer, muslinger, krebsdyr, snegle samt småfisk som fx hundestejler, der ofte fanges ved, at hvidkliren løbet med åbent næb under vand.

Latinsk navn: Trifolium repens
Engelsk navn: White clover
Tysk navn:Weissklee
Svensk navn:Vitklover
Norsk navn:Hvitkløver
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Hvid-kløver er meget almindelig både som vildtvoksende og som dyrket plante på græsmarker. Som vildtvoksende findes urten på enge, overdrev, græsplæner, strandbredder, strandenge, i klitter, langs veje og ved byer.

Stængel og blade
Urten er krybende med nedliggende og rodslående stængler og overjordiske udløbere. Bladene er 3-koblede og sammensat af 3 småblade med et lyst V eller en lys halvmåne.

Blomster og frugter
Hvid-kløvers blomster er hvide eller rødlige med ærteformede kroner. Blomsterne er samlet i langstilkede og kuglerunde hoveder. Blomsternes nektar tiltrækker insekter, som bestøver blomsterne. Urtens frugter er små bælge med 3-4 frø.

Latinsk navn:Chenopodium album
Engelsk navn: Lamb's Quarters, Melde
Tysk navn: Weisser Gänsefuss
Svensk navn:Svinmålla
Norsk navn:Meldestokk
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Salturtfamilien

Hvidmelet gåsefod er meget almindelig i hele Danmark. Planten er enårig og vokser på næringsrig bund på dyrket jord, langs vejkanter, strandbredder og ved tidligere bebyggelsesområder. 

Blade og stængel
Hvidmelet gåsefod har en opret stængel, der ofte er rødlig. Bladene er spredte, grågrønne, "melede" og er æg- til rudeformede ofte med tandet rand. 

Blomster
Blomsterne er grønlige og små med enkelt bloster. De sidder i tætte nøgler i en aks eller en topformet stand.

Grønlandsk navn: Allernaq (Tarraleqisaaq)
Latinsk navn: Raja lintea
Engelsk navn: Sail Ray
Klasse: Fisk
Orden: Rokker
Familie:Rokker

Hvidrokke lever i et område fra Sydgrønland over Island og til NV-Europa. Den findes nær bunden på 150-650 meters dybde ved vantemperaturer lige over 0°.

Kendetegn
Hvidrokkens overside er lys grå, og undersiden er hvid med mørke pletter på begge sider af gattet. Den har en midterrække med store tårne på ryggen og halen. Som andre rokker har hvidrokken gællespalter på undersiden af kroppen.

Føde
Alle slags bunddyr.

Grønlandsk navn: Saarfaarsuusaq
Latinsk navn: Calidris fuscicollis
Engelsk navn: White-rumped Sandpiper
Klasse:Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Sneppefugle

Hvidrygget ryle er en fåtallig, men regelmæssig trækgæst i V-Grønland i perioden juni-oktober. Rylen kan forekomme langs hele vestkysten, men den er mest talrig i Disko Bugt-området.

Kendetegn
Hvidrygget ryle har et kort næb og lange vinger, der når ud over halen. Den hvidryggede ryle er mørkbroget på oversiden og lys på undersiden med gråbrune pletter. Fuglen kan desuden kendes på det tydelige hvide felt på oversiden af halen.

Føde
Hvidrygget ryle æder især insekter og orme, som den normalt finder på mudderflader eller i det lave vand i vandkanten.

Grønlandsk navn: Orpimmiutaq qaqortaq
Latinsk navn: Carduelis hornemanni
Engelsk navn:Arctic Redpoll
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie:Finker

Hvidsisken er en højarktisk art, der yngler i NØ- og N-Grønland. Om vinteren trækker hvidsisken dog til S-Grønland for at overvintre. Fuglen er almindelig i Grønland, hvor den træffes inde i landet og er knyttet til pile- og birkekrat.

Kendetegn
Hvidsisken har en helt hvid gump og hvide vingebånd. Brystet er lyst rosa. Derudover har den ligesom gråsiskenen en rød plet forrest på issen og en sort hageplet. Hvidsiskenens fjerdragt er lysere end gråsiskens.

Føde
Fuglen lever af insekter, insektlarver og edderkopper samt frø fra urter og græsser.

Latinsk navn: Lagenorhynchus acutus
Grønlandsk navn: Aarluarsuk
Engelsk navn: White-sided Dolphin
Klasse: Pattedyr
Orden: Hvaler
Familie:Delfiner

Hvidskævingen lever i Nordatlanten, og normalt i flokke på op til 50 dyr, men der er observeret flokke i på flere tusinde dyr. Hvidskævingen er en ret sky hval, og man kender derfor ikke særlig meget til dens adfærd.

Kendetegn
Hvidskævingen er en slank, kortnæbbet delfin. Den har en høj rygfinne. Hvidskævingen har 30-40 kegleformede tænder i hver kæbehalvdel. Den minder meget om hvidnæse, som den ofte forveksles med. Hvidnæsen har dog helt hvidt næb, og hvidskævingen har et gulligt bånd bagest på siderne.

Føde
Hvidskævingen lever især af fisk og blæksprutter.

Latinsk navn:Crataegus laevigata
Engelsk navn: Midland hawthorn
Tysk navn:Zweigriffeliger Weissdorn
Svensk navn: Rundhagtorn
Gruppe: Buske: 
Klasse: Tokimbladet
Orden:Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Grønlandsk navn: Naajaannaq
Latinsk navn: Larus glaucoides
Engelsk navn: Iceland Gull
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Måger

Hvidvinget måge er en almindelig ynglefugl i V-Grønland mod nord til Upernavik og en fåtallig ynglefugl i SØ-Grønland. Mågerne overvintrer fortrinsvis i åbentvandsområdet, men et mindre antal trækker dog enten til Nordamerika eller Nordvesteuropa.

Kendetegn
Fjerdragten er hos den hvidvingede måge helt lys med gråhvid overside, hvide vingespidser og hvid underside. Mågen har desuden et gult næb med en rød plet, en rød ring om øjet og lange, smalle vinger, der når ud over halen.

Føde
Hvidvinget måge fanger fisk i overfladen eller ved at styrtdykke på lavt vand. Den æder også affald, krebsdyr, muslinger og ådsler.

Latinsk navn: Bucephala clangula
Engelsk navn: Common goldeneye
Tysk navn: Schellente
Svensk navn: Knipa
Norsk navn: Kvinand
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Hvinanden er vintergæst i Danmark og almindelig i hele landet i perioden oktober-april. Der er meget få ynglende par i Danmark. Hvinænderne holder til ved større søer, vandløb, kyster og fjorde.

Kendetegn
Hannen har en hvid fjerdragt med sort ryg og hale.  Den har mørke undervinger og hvidt vingespejl. Hovedet er sort med et grønligt skær. Øjnene er gule. Ved næbroden sidder en karakteristisk hvid plet. Hunnen har brunt hoved og grå ryg, samt et gulligt næb. Begge køn har en kort hals og en høj pande.

Føde
Hvinanden er en dykand, der finder sin føde på bunden af søer og lavvandede fjorde. Den æder insekter, snegle, muslinger, småfisk og vandplanter.