Islom
Grønlandsk navn: Tuullik
Latinsk navn: Gavia immer
Engelsk navn: Great Northern Diver; Great Northern Loon; Common Loon
Klasse: Fugle
Orden: Lommer
Familie: Lommer
Islommen yngler ret fåtalligt på Grønlands vestkyst mod nord til Upernavik samt i Tasiilaq-området og i Scoresbysund på østkysten. Ynglefuglene ses især ved store søer fra maj til oktober, hvorefter de trækker bort.
Kendetegn
I sommerdragt har islommen sort overside med hvide, rudeformede pletter samt sort hals med hvide striber. Om vinteren har islommen ensfarvet, sort overside og hvid strube.
Føde
Islommen lever af fisk, muslinger, krebsdyr, orme og insekter, som den fanger under vandet med sit kraftige, dolkformede næb.
Fakta
- Levested: Kyst og hav, Ferskvand
- Almindelig
- Vingefang: 118-147 cm.
- Længde: 70-90 cm.
- Vægt: 2,8-4 kg.
- Kuldstørrelse: 2 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 24-28 dage
- Ungetid: 70-77 dage
Vidste du det?
Islommens skrig eller kald i yngletiden kan ofte høres på stor afstand. Skriget er klagende, vrinskende og minder lidt om en hysterisk eller sindssyg latter. Fuglens skrig er fx blevet brugt i gyserfilm.
Fakta
- Levested: Kyst og hav, Ferskvand
- Almindelig
- Vingefang: 118-147 cm.
- Længde: 70-90 cm.
- Vægt: 2,8-4 kg.
- Kuldstørrelse: 2 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 24-28 dage
- Ungetid: 70-77 dage
Vidste du det?
Islommens skrig eller kald i yngletiden kan ofte høres på stor afstand. Skriget er klagende, vrinskende og minder lidt om en hysterisk eller sindssyg latter. Fuglens skrig er fx blevet brugt i gyserfilm.