Latinsk navn: Cirsium vulgare
Engelsk navn: Spear Thistle
Tysk navn:Gewöhnliche Kratzdistel
Svensk navn: Vägtistel
Norsk navn:Veitistel
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Horsetidsel er almindelig i hele Danmark. Planten ses ved kyster, i byområder eller på dyrket jord.

Blade, stængel og blomster
Horsetidsel er en opret plante, der er grenet foroven med tornet stængel. Bladene er fjersnitdelte og har tornet-lappede afsnit. Blomsterne sidder 1-3 sammen og hver blomsterkurv er 2-4 cm i diameter. Kurvsvøbbladene ender i en gul, lang torn. 

Latinsk navn: Sumia ulula
Engelsk navn: Northern hawk-owl
Tysk navn: Sperbereule
Svensk navn: Hökuggla
Norsk navn:Haukugle
Klasse:Fugle  Orden: Ugler  Familie: Ugler

Høgeuglen er en sjælden trækgæst nordfra, men af og til kommer mange høgeugler samtidig til Danmark, især hvis deres fødegrundlag nordpå svigter. 

Kendetegn
Høgeuglen er en lille ugle med en fjerdragt, som på bugens tværstriber  og den lange hale kan minde lidt om en spurvehøg. Høgeuglen har et stort, bredt hoved med fjertegning bagpå som om den har øjne i nakken.

Føde
Høgeugler lever især af gnavere som mus og rotter, men de æder også småfugle, padder og krybdyr.

Latinsk navn: Glyceria maxima
Engelsk navn: Reed mannagrass
Tysk navn:Wasser-Schwaden
Svensk navn: Jättegröe
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Høj sødgræs er ret almindelig og findes spredt i det meste af landet. Planten vokser på fugtig jordbund og våde enge samt ved søbredder og på lavt vand i damme, åer og vandløb.

Blade og stængler
Plantens blade er ret smalle, blanke på undersiden og har ved stilken 2 gulbrune, trekantede pletter. Stænglerne eller stråene er grønne. Høj sødgræs en af de største græsser i Danmark.

Blomster
Græssens blomster sidder i en såkaldt top, der kun er udspærret eller åben, når planten blomstrer. Toppen er 14-50 cm. lang. Blomstertoppen består af nogle gulbrune småaks med røde støvknapper.

Latinsk navn: Leontodon autumnalis
Engelsk navn: Fall Dandelion, Autum hawkbit
Tysk navn:Herbst-Lövenzahn
Svensk navn: Höstfibbla
Norsk navn: Føllblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Høstborst er meget almindelig i hele Danmark. Planten er en enårig, mælkesaftholdig urt, der vokser på åben bund langs vejkanter, på standenge, enge og græsland.

Blade og stængel
Høstborst har en grundstillet roset af aflange til lancetformede, fjerfligede til fjersnitdelte blade. Fra rosetten er der grenede, bladløse stængler. Foroven er stænglerne gårede og beklædt med mange skæl. 

Blomster og frugter
For enden af stænglerne sidder der gulblomstrede kurve, som er 2-3 cm i diameter. Kurvene har glatte eller hårede kurvblade. Blomsterne dufter svagt af viol og har tungeformet krone. Randkronerne kan på ydersiden i nogle tilfælde ses med rødlige striber. Frugten er en nød med fjerformet, gullig fnok. 

Latinsk navn: Ancylus fluviatilis
Engelsk navn: River Limpet
Tysk navn: Flussmützenschnecke
Svensk navn: Flodhättasnäcka
Norsk navn: Elvetoppluesnegl
Klasse: Bløddyr
Orden: Lungesnegle
Familie: Skivesnegle

Huesnegle er almindelige i rindende ferskvand, fx små vandløb og åer. Huesnegle kræver en del ilt, hvorfor de trives bedst i iltrigt og strømmende vand. De lægger deres æg i små, spiralformede kapsler. Huesneglene findes næsten overalt i Danmark.

Kendetegn
Huesneglen kan kendes på sin hueformede skal, der er brunlig eller gråbrun. Mundingen er enten aflang eller rund. Sneglen har desuden en stor fod, så den kan holde sig fast i strømmende vand.

Føde
Huesnegle lever af alger, som de rasper af overfladen på sten og planter med deres ru tunger.

Latinsk navn: Vipera berus
Engelsk navn: Adder
Tysk navn: Kreuzotter
Svensk navn: Huggorm
Norsk navn:Hoggorrm
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Skælklædte krybdyr
Familie: Hugorme

FREDET

Hugormen er en giftslange, som kan lamme et mindre bytte med sit bid. Man skal søge læge, hvis man bliver bidt af en hugorm, men hugormens farlighed for mennesker er overdrevet. Oftest giver hugormens bid kun milde forgiftninger.

Kendetegn
De fleste hugorme kendes på den sorte zig-zag stribe ned langs ryggen. Hannerne er ofte grålige, mens hunnerne er brune, men der findes også helt sorte hugorme. Hugorme er kraftigere end både snoge og stålorme. Hugorme skifter ham 1-3 gange i løbet af et år.

Føde
Hugorme lever især af mus, firben og frøer. Musene dør i løbet af et par minutter af hugormens bid og sluges hele. Firben og frøer kan tåle hugormens gift. Dem fanger hugormen og sluger levende.

Latinsk navn: Columba oenas
Engelsk navn: Stock Dove
Tysk navn: Hohltaube
Svensk navn: Skogsduva
Norsk navn:Skogdue
Klasse: Fugle Orden: Duefugle Familie: Duer

Hulduen er en ret almindelig ynglefugl i hele landet, men der er flest i Østjylland og på Øerne. Trækfugl, der forlader Danmark om vinteren. Hulduer er sky og lever skjult i gamle løvskove, parker og skovbryn ved åbent, dyrket land. Hulduen er også en almindelig trækgæst i landet forår og efterår. 

Kendetegn
Hulduen er en lille gråblå due med skinnende metalgrønne pletter på halsens sider, rosa bryst, lysegrå undervinger, sorte vingebånd og sort vingebagkant. Hulduer flyver med vingerne højt hæftet i et V.

Føde
Hulduer lever af forskellige plantedele som urter, korn, friske skud, rødder, knopper, blade, frø og bær. De æder også insekter og snegle.

Grønlandsk navn: Uiloq pulaqqasartoq
Latinsk navn: Hiatella Arctica
Engelsk navn: Wrinkled Rock Borer
Klasse: Bløddyr
Orden: Myoida
Familie: Hiatellidae

Hulemusling lever i havet fra tidevandslinjen og ned til 160 meters dybde. Muslingen borer sig ofte ind i sten og skaller.

Kendetegn
Skallen er tyk og hvidlig til gulbrun med grove, koncentriske ribber. Skallerne er uregelmæssige og let rektangulære. De tager form efter levestedet. Indersiden af skallen er hvid.

Føde
Hulemuslinger lever af organisk materiale, som de filtrerer fra vandet.

Latinsk navn: Primula veris
Engelsk navn: Common cowslip
Tysk navn: Echte Schlüsselblume
Svensk navn:Gullviva
Norsk navn:Marianøkleblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Lyngordenen
Familie: Kodriverfamilien

Hulkravet kodriver findes på muldjord i løvskove, i krat og i enge. Den er almindelig i det meste af Danmark, bortset fra Vestjylland.

Blade, blomster og frugter
Bladene er rynkede og samles i en krans omkring stænglen. Blomsterne er gule, hulkravede blomster, som sidder i en klase øverst på en lang stilk.

Hvad bruges hulkravet kodriver til?
Blomsterne kan anvendes som lægemiddel og til urtete. Bladene kan bruges til urtete.

Latinsk navn:Corydalis cava
Engelsk navn:Bird-in-a-bush
Tysk navn: Hohler Lerchensporn
Svensk navn: Hålnunneört
Norsk navn:Hul-lerkespore
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Valmueordenen
Familie: Jordrøgfamilien

Hulrodet lærkespore vokser i løvskove med god muldbund, især i Østdanmark. Planten har en lav, tueformet vækst. Den springer ud om foråret inden træerne skygger for sollyset. Derefter visner den bort og lever kun i rodknolden.

Blade og stængel
Stænglen er grøn eller rødbrun. Bladene på stænglen er dobbelt 3-delte.

Blomster og frugter
Blomsterne  er hvide, pupurrøde eller violette og sidder i klaser. Hver blomst har fire kronblade og en spore med nedadbøjet spids. 
Frugten er en kapsel med små nødder med et olieholdigt vedhæng, som myrer holder af og derfor hjælper med spredning af planterne. Når stænglerne visner, lægger frøkapslerne sig ned, og frøene spirer på stedet.

Latinsk navn:Humulus lupulus
Engelsk navn: Hop
Tysk navn:Echter Hopfewn
Svensk navn: Humle
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Nældeordenen
Familie: Hampfamilien

Latinsk navn: Homarus gammarus
Engelsk navn: Common lobster
Tysk navn: Europäischer Hummer
Svensk navn: Hummer
Norsk navn:Hummer
Klasse: Krebsdyr
Orden: Tibenede krebsdyr
Familie: Hummere

Hummer er ret almindeligt udbredt i de fleste danske farvande - dog ikke i Østersøen. Hummeren lever på på 4-30 meters dybde, men den søger dog ud på dybere vand om vinteren. Hummeren er et bunddyr, som foretrækker områder med sten og klipper, hvor den kan gemme sig, når den skifter skal.

Kendetegn
Hummeren er et kraftigt, aflangt og blåsort krebsdyr med et par store, glatte klosakse. Den slanke klosaks bruges til at gribe og fastholde byttet med, hvorimod den største og bredeste klosaks bruges til at knuse byttet med. Hummere har en bred halevifte.

Føde
Hummere æder især småfisk, rejer, snegle, muslinger og andre hummere, der skifter skal. Hummeren jager om natten.

Latinsk navn:Erpobdella octoculata
Engelsk navn:Erpobdella octoculata (Freshwater leech)
Tysk navn:Achtäugiger Schlundegel
Svensk navn:Hundigel
Norsk navn:Hundeigle
Klasse:Sadelorme

Latinsk navn: Rosa canina
Engelsk navn: Dog rose
Tysk navn: Hundsrose
Svensk navn: Stenros
Gruppe: Buske 
Klasse: Tokimbladet 
Orden: Rosenordenen 
Familie:Rosenfamilien

Hunderosen er meget almindelig i den østlige del af Danmark og  findes kun sjældent i Vestjylland. Det er en stor og kraftig busk med tornede, og ofte klatrende stængler, som kan gro højt op i nabotræer.

Blade, blomster og frugter
Bladene er grønne og sammensatte med 5-7 småblade. Blomsterne er store, hvide eller lyserøde. Stænglerne har kraftige barktorne, hvor spidsen bøjer nedad. Om efteråret får hunderosen ca. 2 cm aflange røde og glatte hyben. De aflange hybenfrugter er først grønne, så bliver de orange og til sidst mørkerøde. Hybenfrugterne kan plukkes fra sidst på efteråret og hen på vinteren.

Latinsk navn: Martes foina
Engelsk navn: Beech marten
Tysk navn:Stein marder
Svensk navn:Stenmård
Norsk navn: Husmår
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Mårfamilien

Husmåren findes i hele Danmark bortset fra på Bornholm, Læsø og Anholt samt nogle mindre øer. Man skulle tro, at husmåren levede i huse, men den lever faktisk i småskove og i det åbne land. Husmåren indretter sit bo i et hult træ eller i en forladt ræve- eller grævlingegrav.

Kendetegn
Husmåren kendes fra skovmåren på sin store hvide plet på halsen, der er gul hos skovmåren. Desuden er husmårens snude lys, mens skovmårens snude er sort.

Føde
Husmåren spiser især smågnavere, småfugle og fugleæg, men hvis der mangler føde, spiser den også frøer og insekter samt døde dyr, fx trafikdræbte dyr. Om sommeren kan den også spise bær og frugter.

Latinsk navn: Pica pica
Engelsk navn: European Magpie
Tysk navn: Elster
Svensk navn: Skata
Norsk navn: Skjære
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Kragefugle

Husskaden er almindelig og udbredt i hele Danmark med undtagelse af nogle mindre øer. Arten lever i det åbne land og er knyttet til bebyggelse og dyrket land. Husskader ses ofte i haver og parker i byer, især i hovedstadsområdet. 

Kendetegn
Husskaden er sort og hvid med metalglinsende sorte fjer, korte vinger og en lang, kileformet hale. Kaldet er en hæs skratten.

Føde
Husskader er berygtede for at plyndre fuglereder for æg og unger. Føden består dog overvejende af orme, snegle, insekter, frø, korn, bær, ådsler, affald, mus og andre smådyr.

Latinsk navn: Odobenus rosmarus
Grønlandsk navn: Aaveq
Engelsk navn: Walrus
Klasse:Pattedyr
Orden:Rovdyr
Familie: Hvalrosser

I Grønland lever hvalroserne i tre adskilte bestande: Nordvandsbestanden, den vestgrønlandske bestand og den østgrønlandske bestand. Hvalrosserne lever nær kysten eller i polynier, dvs. åbne render med drivis. Den østgrønlandske bestand har faste hvilpladser på land. Hvalrosser lever i flokke og kommunikerer med hinanden.

Kendetegn
Hvalrosen er en sæl med stor, tyk forkrop og hals samt et lille hoved med flad snude og op til 50 cm lange stødtænder. Hannen er størst og har ofte knopper og ar på forkroppen efter voldsomme parringskampe.

Føde
Muslinger og andre bunddyr.

Latinsk navn: Clytus arietis
Engelsk navn: Wasp Beetle
Tysk navn:Wespenbock
Svensk navn:Lövgetingbock
Norsk navn:Vepsebukk
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Træbukke

Hvepsebukken er almindelig i løvskove i hele Danmark, hvor den ses søge føde på blomster fra fx skærmplanter, tjørn og brombær.

Kendetegn
Hvepsebukken kendes på sine sorte dækvinger med gule bånd på tværs. Benene er lange og gulbrune eller rødbrune.

Føde
Hvepsebukken lever af pollen og nektar fra skovens planter. Larven lever i dødt men stadig hårdt træ, hvor den borer gange.

Latinsk navn: Argiope bruennichi
Engelsk navn: Wasp Spider
Tysk navn: Wespenspinne
Svensk navn: Getingspindel
Norsk navn:Vepseedderkopp
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Hjulspindere

Hvepseedderkoppen er almindelig i Danmark. Den lever på sydvendte skråninger, sandede brakmarker, tørre enge og overdrev med sol. Edderkopppen spinder et 30-40 cm stort hjulspind lavt over jorden, hvor den sidder i midten og venter på, at et byttet bliver fanget.

Kendetegn
Hos hvepseedderkoppen er der stor forskel på hannen og hunnen. Hannen er lille og mørk, og hunnen er stor med gul- og sortstribet bagkrop. Midt i hvepseedderkoppens spind er der et zig-zagformet hvidt bånd.

Føde
Hvepseedderkopper lever især af græshopper. De æder også fluer, bier og andre insekter.