Hvid snerre
Latinsk navn: Galium mollugo
Engelsk navn: Hedge Bedstraw
Tysk navn: Wiesen-Laubkraut
Svensk navn: Vitmåre
Norsk navn: Hvid snerre
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Snokronede
Familie: Krapfamilien
Hvid snerre er almindelig i hele Danmark, dog ses den kun hist og her i Vestjylland. Det er en meget variabel art. Urten er flerårig og trives på næringsrig bund. Hvid snerre vokser på græsland, i skovbryn og langs vejkanter.
Blade og stængel
Planten er nedliggende eller opret med kransstillede blade. Bladene er lancetformede eller omvendt ægformede med brodspidsede blade. Stænglen er firkantet og er let opsvulmet ovenfor de 6-8-bladede kranse.
Blomster og frugter
Blomsterne er 4-tallige, hvide og har hjulformet krone. Kronfligene er brodspidsede. Frugten er en spatelfrugt, der indeholder 2 glatte delfrugter.
Fakta
- Voksesteder: Det åbne land
- Flerårig
- Højde: 25-120 cm
- Rod: forgrenede jordstængler
- Blade: lancetformede, omvendt ægformede
- Blomstrer: juni-august
- Frugt: spatelfrugt
Vidste du det?
Hvid snerre indeholder giftige stoffer, og planten undgås derfor af græssende dyr. Hvid snerre kan sprede sig meget hurtigt ved hjælp af jordstængler og frø.
Fakta
- Voksesteder: Det åbne land
- Flerårig
- Højde: 25-120 cm
- Rod: forgrenede jordstængler
- Blade: lancetformede, omvendt ægformede
- Blomstrer: juni-august
- Frugt: spatelfrugt
Vidste du det?
Hvid snerre indeholder giftige stoffer, og planten undgås derfor af græssende dyr. Hvid snerre kan sprede sig meget hurtigt ved hjælp af jordstængler og frø.