Hvid anemone er meget almindelig i løvskove og krat, hvor den kan dække skovbunden helt i det tidlige forår. Hvid anemone er en flerårig urt med en lang krybende jordstængel. Inden træerne springer ud og dækker for lyset, vokser anemoneplanterne frem fra rødderne. Når træerne får blade, visner anemoneplanterne, men de lever videre i jordstænglerne.
Blade, blomster og frugter På hver stængel sidder tre blade, der har form som en hånd. Hvid anemone har 6-9 hvide kronblade. Kronbladene kan dog også være let rødviolette. Frøene spredes af myrer.