Hvepsevåge
Latinsk navn: Pernis apivorus
Engelsk navn: Honey Buzzard
Tysk navn: Wespenbussard
Svensk navn: Bivråk
Norsk navn: Vepsevåk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Høgefugle
Hvepsevågen er en fåtallig ynglefugl i Østjylland og på Øerne. Trækfugl, der ankommer i maj og trækker sydpå igen i august. Hvepsevåger lever skjult i ældre skove med store lysninger og rydninger nær åbne enge og moser, hvor den søger føde.
Kendetegn
Hvepsevåger varierer i tegning og farve fra hvid, grå, brun og gylden til helt mørk. Undersiden er tværstribet. Sort vingebånd og -bagkant. Hvepsevågen har et lille, dueagtigt hoved, brede vinger og en lang, smal hale med mørke tværbånd. Hannens hoved er gråt, og hunnens er brunt.
Føde
Føden består især af hvepse, larver og pupper. Hvepsevåger tager også bier, biller, edderkopper, frøer, firben og fugleunger.
Fakta
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 125-150 cm
- Længde: 55 cm
- Vægt: 600-1100 g
- Maks. levealder: 29 år
- Kuldstørrelse: 2 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 30-35 dage
- Ungetid: 40-44 dage
Vidste du det?
Hvepsevåger graver hvepseboer ud af jorden med deres kraftige ben, der er beklædte med hornplader. Hvepsevåger har desuden skælformede fjer ved næb og øjne som beskyttelse mod hvepsestik, og de nipper broden af hvepsene inden de sluger dem for at undgå de giftige stik.
Fakta
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 125-150 cm
- Længde: 55 cm
- Vægt: 600-1100 g
- Maks. levealder: 29 år
- Kuldstørrelse: 2 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 30-35 dage
- Ungetid: 40-44 dage
Vidste du det?
Hvepsevåger graver hvepseboer ud af jorden med deres kraftige ben, der er beklædte med hornplader. Hvepsevåger har desuden skælformede fjer ved næb og øjne som beskyttelse mod hvepsestik, og de nipper broden af hvepsene inden de sluger dem for at undgå de giftige stik.