Alliken er almindelig både som stand- og trækfugl i hele Danmark. Arten er dog hyppigst i den østlige del af landet. Alliker lever i flokke i det åbne land på græsmarker og enge ved skove og i byer. Alliker yngler ofte i kolonier. De bygger reder i hule træer og hulrum i bygninger.
Kendetegn Alliken er en lille, kompakt kragefugl i sortgrå fjerdragt med sølvgrå nakke og kinder, hvidt øje, sort pande og svag blågrøn metalglans på ryg, vinger og hale. Alliker flyver med hurtige dybe vingeslag.
Føde Alliker søger føde på jorden. Føden består af insekter, orme, snegle, larver, edderkopper og andre smådyr, fugleæg, fugleunger, bær, frugter, frø og korn.
Levesteder: Det åbne land Vingefang: 67-74 cm Længde: 32-34 cm Vægt: 220-270 g Maks. levealder: 20 år Kuldstørrelse: 4-7 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 16-19 dage Ungetid: 30-35 dage
Vidste du det?
Alliker lever i flokke hele året, og hannen og hunnen lever sammen i par hele livet. Om vinteren overnatter alliker i store flokke på bestemte sovepladser med andre alliker, råger og krager.
Fakta