Dådyr findes i dag i det meste af Danmark. De fleste dådyr lever i indhegninger i dyrehaver eller på hjortefarme.
Kendetegn Dådyrets sommer- og en vinterpels er meget forskellige. Om sommeren er dådyrene rødbrune med mange hvide pletter. Om vinteren er de gråbrune uden pletter. Bagenden omkring halen er hvid med en sort kant om. Det kalder vi spejlet. Kun hannen, som vi kalder hjorten, udvikler et gevir. Hunnen er lidt mindre end hannen.
Føde Dådyr lever kun af planter. De finder græs og urter på jorden, men de æder også friske skud, knopper og blade fra træerne.
Dådyr-hannens gevir knækker af om foråret, og så begynder et nyt gevir at vokse frem. Geviret bliver større, jo ældre dyret er. For at få den døde hud af geviret, fejer hjorten det mod træer og grene.
Fakta
Levesteder: Skoven, Det åbne land
Skulderhøjde: 80-95 cm
Vægt: 50-100 kg
Kuldstørrelse: 1
Antal kuld: 1
Drægtighed: 230 dage
Vidste du det?