Blåbær er en dværgbusk med grønne, kantede grene og små savtakkede blade. I juli-august kan man plukke de blå-sorte bær. Blåbær kendes især på de kantede stængler og grene. Blåbær kan forveksles med mosebølle (se mosebølle), men mosebølle har ikke savtakkede blade, og bærrene er mere aflange.
Blade, blomster og frugter Små (10-25 mm), ægformede og fint savtakkede. Stilkene er korte og har også grøn underside. Blomsterne er små og kugleformede, de er først lyse, men senere bliver de røde. Bærrene er blåsorte med en mat dug på overfladen. Saften farver kraftigt. Bærrene spises af fugle og ræve og spredes hurtigt til større områder.
Blåbær anses for at være meget sunde på grund af et stort indhold af vitaminer, mineraler og antioxidanter. Tidligt om foråret kan man nemt se gode blåbærsteder, hvor de meget lysegrønne blåbærskud er meget tydelige.
Fakta
Voksesteder: Skoven, Det åbne land
15-45 cm høj
Flerårig
Jordstængel
Kort rodstok med trævlerødder
Blomstrer i maj-juni
Frugt: Bær i juli-august
Vidste du det?