Hork
Latinsk navn: Gymnocephalus cernua
Engelsk navn: Ruffe
Tysk navn: Kaulbarsch
Svensk navn: Gärs
Norsk navn: Hork
Klasse: Fisk
Orden: Aborreordenen
Familie: Aborrefamilien
Horken holder især til nær bunden, og den lever normalt i åer, men den kan også træffes i nogle søer. Hork træffes især i Jylland bl.a. i Gudenåen, Århus Å og nogle vestjyske åer.
Kendetegn
Horken er mørk eller gråbrun med mørke pletter på ryg og halefinne. Skindet er slimet og skællene små. På bagkanten af gællelåget har den en skarp pig. Horken ligner meget aborre og sandart, men horken har sammenvoksede rygfinner. Horken og aborren erdog så nært beslagtede, at de kan få afkom sammen.
Føde
Horken lever mest af hvirvelløse dyr på bunden, specielt larver af dansemyg. Horken æder desuden masser af rogn og yngel fra andre småfisk. Horken er tilpasset de svage lysforhold på bunden med store, lysfølsomme øjne og et sidelinjesystem, der kan registrere bevægelser i vandet, så horken kan skabe et billede af omgivelserne uden synets hjælp. Det er en stor fordel, når den jager i tusmørke.
Fakta
- Levesteder: Sø og vandløb
- Længde: Op til 15 cm
- Vægt: Op til 100 g
- Æg: Op til ca. 200.000
- Gyder: April-maj
- Æggene klækkes ved en vandtemperatur på 10-15 grader.
Vidste du det?
Horken trives bedst på bar bund bestående af sten, sand eller ler, og den holder sig nær ved bunden. Om dagen gemmer den sig i hulrum, fx under sten, men om natten kommer den frem. I det svage lys ved daggry og i skumringen er den mest aktiv og jager smådyr på bunden.
Fakta
- Levesteder: Sø og vandløb
- Længde: Op til 15 cm
- Vægt: Op til 100 g
- Æg: Op til ca. 200.000
- Gyder: April-maj
- Æggene klækkes ved en vandtemperatur på 10-15 grader.
Vidste du det?
Horken trives bedst på bar bund bestående af sten, sand eller ler, og den holder sig nær ved bunden. Om dagen gemmer den sig i hulrum, fx under sten, men om natten kommer den frem. I det svage lys ved daggry og i skumringen er den mest aktiv og jager smådyr på bunden.