Kulmule
Latinsk navn: Merluccius merluccius
Engelsk navn: Hake
Tysk navn: Seehecht
Svensk navn: Kummel
Norsk navn: Kolmole
Klasse: Fisk
Orden: Torskefisk
Familie: Merluccidae
Kulmulen findes i de danske farvande indtil Øresund og bælterne. Fisken er mest talrig i Nordsøen og det nordlige Skagerrak og mere sjælden i de indre farvande. Kulmulen lever på ca. 50-500 meter dybt vand. Om dagen holder kulmulen sig ved bunden, men om natten jager den i de frie vandmasser.
Kendetegn
Kulmulen er en langstrakt fisk med sort mund og gællehule. Fisken er normalt sølvgrå med hvid bug og mørkere, plettet ryg. Både mund og øjne er store. Fisken har underbid og lange, spidse tænder. Kulmulen har både en kort og en lang rygfinne samt en lang gatfinne. De små kulmuler har desuden skægtråde.
Føde
Kulmuler lever især af små stimefisk.
Fakta
- Levesteder: Kyst og hav
- Længde: Op til 135-140 cm
- Vægt: Op til 15 kg
- Æg: 2.000.000-7.000.000
- Gyder: April-juli
- Kønsmoden efter 3-4 år
Vidste du det?
Kulmulens yngel flyder frit rundt i vandet. Æggene klækkes allerede efter et par dage. De små kulmuler lever af dyreplankton, og de findes ofte på ret lavt vand i kystnære områder. Med tiden trækker fiskene ud på dybere vand.
Fakta
- Levesteder: Kyst og hav
- Længde: Op til 135-140 cm
- Vægt: Op til 15 kg
- Æg: 2.000.000-7.000.000
- Gyder: April-juli
- Kønsmoden efter 3-4 år
Vidste du det?
Kulmulens yngel flyder frit rundt i vandet. Æggene klækkes allerede efter et par dage. De små kulmuler lever af dyreplankton, og de findes ofte på ret lavt vand i kystnære områder. Med tiden trækker fiskene ud på dybere vand.