Havlampret
Latinsk navn: Petromyzon marinus
Engelsk navn: Sea lamprey
Tysk navn: Meerneunauge
Svensk navn: Nejonögonfiskar
Norsk navn: Havniøye
Klasse: Fisk
Orden: Lampretter
Familie: Lampretter
Havlampret forekommer nu relativt sjældent i Danmark, men den var tidligere vidt udbredt i de fleste danske farvande. Den findes nu især i det vestlige og nordlige Jylland. De voksne havlampretter lever størstedelen af deres liv i havet, men de trækker op i vandløb for at gyde.
Kendetegn
Havlampretten er en langstrakt, sortplettet fisk med en stor, rund sugemund besat af horntænder. Bag hvert øje har fisken også syv tydelige gælleåbninger. Desuden har fisken to rygfinner bagest på kroppen.
Føde
Havlampretter er ådselædere eller blodsugere, der kan suge sig fast på andre værtsfisk. Den udskiller et særligt enzym, der opløser værtsfiskens væv og forhindrer blodet i at størkne.
Fakta
- Levesteder: Kyst og hav
- Længde: Op til 100 cm
- Vægt: Op til 2,5 kg
- Æg: 200.000-240.000
- Gyder: Foråret
- Bliver kønsmoden efter ca. 3-4 år
Vidste du det?
Når havlampretter er blevet kønsmodne, trækker de op i åer og floder for at gyde. Normalt gyder de på sandet og stenet bund. De voksne fisk dør efter gydningen. Larverne, der også kaldes hørål, lever de første par år på bunden i vandløbene. Først derefter søger de ud i havet. Lampretter kaldes også niøjer.
Fakta
- Levesteder: Kyst og hav
- Længde: Op til 100 cm
- Vægt: Op til 2,5 kg
- Æg: 200.000-240.000
- Gyder: Foråret
- Bliver kønsmoden efter ca. 3-4 år
Vidste du det?
Når havlampretter er blevet kønsmodne, trækker de op i åer og floder for at gyde. Normalt gyder de på sandet og stenet bund. De voksne fisk dør efter gydningen. Larverne, der også kaldes hørål, lever de første par år på bunden i vandløbene. Først derefter søger de ud i havet. Lampretter kaldes også niøjer.