Tidselbåndflue
Latinsk navn: Urophora cardui
Engelsk navn: CanadaThistle Steam Gall Fly
Tysk navn: Distelbohrfliegen
Svensk navn: Urophora cardui (Borrfluga)
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Båndfluer
Tidselbåndfluen er meget almindelig på steder, hvor der er mange tidsler, især langs markkanter, langs veje og i skovbryn. Hvis solen skinner, og det er varmt, kan man ofte se tidselbåndfluerne på planterne.
Kendetegn
Tidselbåndfluen er en ret stor båndflue. Den kendes på de flotte bånd på vingerne, den gule plet bagest på forkroppen, og den blåsorte bagkrop, som hos hunnen ender i en kort læggebrod.
Føde
Tidselbåndfluen lever sandsynligvis af plantesaft, men mange mener, at de voksne fluer slet ikke tager føde til sig. Dens larve lever i agertidsler, hvor den bor inde i en galle og suger saft fra tidslen.
Fakta
- Levesteder: Skoven
- Størrelse: 5-6 mm
- Flyvetid: Maj-juli
- Formering: Æg
- Larven lever i en galle
Vidste du det?
Tidselbåndfluerne findes på steder, hvor der vokser mange tidsler. Selv om flyvetiden er kort, kan man finde spor hele året efter tidselfluerne på tidslerne. Hvor larverne har boret sig ind i et blad, er der dannet en hård galle. Inde i gallen lever larven af saft fra planten - godt beskyttet.